Meta Mariehjemmet Friplejehjem

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2015 Meta Mariehjemmet Friplejehjem Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge... 3 2. Hvad undersøges i 2015... 3 3. Tilsynet på Meta Mariehjemmet... 4 4. Beboernes bolig... 4 Meget tilfredse beboere... 4 5. Hjælpen til personlige opgaver... 5 Meget tilfredse beboere... 5 6. Hjælpen til praktiske opgaver... 7 Tilfredse beboere... 7 7. Træning i hverdagen... 8 Beboerne også her meget tilfredse... 8 8. Beboernes samlede tilfredshed... 10 9. Dialogmøde... 10 Bilag: Begrebsafklaring... 11

3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Meta Mariehjemmet Friplejehjem har den 27. maj 2015 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser af beboernes oplevelser, er tilsynets konklusioner: Hjælpen er ud fra beboernes perspektiv generelt meget tilfredsstillende. (Se begrebsafklaring side 11) Der er overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve, at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves. (Se begrebsafklaring side 11) Tilsynet vurderer, at beboernes fortalte oplevelser er i overensstemmelse med Meta Mariehjemmenes værdier om, at beboerne skal opleve selvbestemmelse og kvalitet i livet, skal behandles som unikke mennesker og modtage hjælpen med respekt, indlevelse og faglighed. Trods stor generel tilfredshed, har beboerne dog enkelte oplevelser, som de ikke er tilfredse med. Det har medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan en beboer undgå oplevelsen af, at en medarbejder giver hjælpen på en hård måde? 2. Hvordan kan beboerne opleve sine ønsker for aktiviteter hørt og så vidt muligt efterkommet? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. (Serviceloven, 151). Tilsynenes nærmere indhold og proces er politisk godkendt og vedtaget af Seniorudvalget i februar 2014. 2. Hvad undersøges i 2015 I 2015 udføres de kommunale tilsyn ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen på udvalgte punkter fra kvalitetsstandarden. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne, beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. De udvalgte undersøgelsespunkter er beboernes generelle oplevelse af hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Konsulenten undersøger mere specifikt beboernes oplevelser af kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden: Beboeren skal opleve, at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves

4 Økonomi- og indenrigsministeriet har i 2013 startet en tilfredshedsundersøgelse på landsbasis, som bl.a. omfatter spørgepunkter for beboere i plejeboliger. Spørgsmålene i denne tilfredshedsundersøgelse ligner i høj grad de spørgsmål, som det kommunale tilsyn i Vejle allerede har undersøgt i de sidste par år. Tilsynet vil i 2014 til 2017 delvis bruge denne tilfredshedsundersøgelses spørgepunkter. Herved kan tilsynsundersøgelserne udnyttes både til at udføre tilsynsopgaven, virke til læring og udvikling, være en tilfredshedsundersøgelse samt derudover give mulighed for at sammenligne tilfredshedsvurderingerne med landsgennemsnittet og andre kommuners tilfredshedsresultater. For at følge ministeriets undersøgelser, vil tilsynet i 2014-2017 også undersøge beboerens oplevelse og tilfredshed med sin bolig, med maden, med beboerens generelle tilfredshed med at bo på centeret samt beboerens vurdering af eget helbred. Ud fra det enkelte interview beskriver tilsynskonsulenten primært beboerens oplevelse og mening om hjælpen. Herefter finder konsulenten og beboeren ved dialogen i interviewet frem til beboerens generelle tilfredshed med hjælpen. Tilfredshedsgraden har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: Modtager ikke denne hjælp, meget tilfreds, tilfreds, både tilfreds og utilfreds, utilfreds, meget utilfreds, ved ikke. Se nærmere i begrebsafklaring side 11. Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet. 1 3. Tilsynet på Meta Mariehjemmet Tilsynskonsulenten har besøgt alle 4 gange på Meta Mariehjemmet Friplejehjem. 6 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 3 mænd er medvirkende og har en alder fra 60 år til 93 år. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 1 af de 6 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 2 beboere vurderer, at have et dårligt helbred. 1 beboer vurderer sit helbred som meget dårlig. 2 medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 2 De foreløbige resultater fra interviewene med beboerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og forstander. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at formulere deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Alle 6 deltagende beboere er meget tilfredse med deres lejligheder. Meget tilfredse beboere Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er fantastisk, udmærket, vældig god, den er jeg glad for, god nok, den er af en passende størrelse. 1 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side 60. 2 I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 2 beboere fortæller: - Jeg synes, at den er helt i orden. I starten synes jeg godt nok, at der skulle have været et soveværelse. Men det har jeg vænnet mig til, at det er der ikke. - Jeg er vældig glad for beliggenheden, jeg er meget glad for udsigten. Mit humør bliver forøget ved at kigge ud ad vinduet. Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser meget tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Tilsynet har i 2015 særlig fokus på beboernes oplevelser af kvalitetsmålet: At måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkelte beboers ønsker om, hvordan livet leves. (Jævnfør Kvalitetsstandarden, Indsatskataloget 2015) Meget tilfredse beboere Alle 6 deltagende beboere er generelt meget tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. Der er dog enkelte oplevelser, som de ikke er helt tilfredse med. God, almindelig og perfekt hjælp Samtlige 6 deltagende beboere beskriver hjælpen som god. En beboer understreger, at hjælpen er rigtig god. Beboerne forklarer, at hjælpen den er almindelig. Jeg kan ikke forlange at få det bedre. Perfekt Beboerne fortæller også om den gode hjælp ved at sige, at personalet er rare, altid meget venlige, kærlige og hjælpsomme, de er dygtige til deres arbejde Tilgængelig hjælp 4 af de 6 beboere begrunder deres store tilfredshed med at fortælle om den altid tilgængelige hjælp: - Lige så snart vi kalder på dem, så kommer de. Jeg kan altid få hjælp. Det betyder meget for mig. Jeg skal have hjælp til meget. Jeg er tryg, når jeg er her - Det er lige meget, hvad jeg ringer om, så kommer de og hjælper. Det betyder alt. Jeg føler mig så fantastisk heldig over at være landet her. Jeg er virkelig lykkelig og tilfreds. - Jeg har den her (nødkald), jeg kan altid kalde på dem, det betyder tryghed. - Jeg kan kalde, hvis jeg skal have hjælp. Det er meget vigtigt. Tilgængelig hjælp betyder meget for beboerne, det betyder tryghed, lykke og tilfredshed. Får hjælpen efter behov 3 beboere forklarer deres tilfredshed ved at fortælle om, at de får hjælpen efter deres behov: - De hjælper mig med alt det, jeg ikke selv kan - Jeg får den hjælp, som jeg har brug for - Det bliver gjort, som jeg har brug for det

6 Tilsynet vurderer beboerudtalelserne som personalets efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at beboerne skal opleve, at hjælpen er fleksibel og efter deres ønsker. Endvidere vurderer tilsynet beboernes oplevelser, som en flot efterfølgelse af Meta Mariehjemmenes værdier om, at beboerne skal behandles med respekt, indlevelse og faglighed. Respektfuld hjælp En beboer begrunder den gode og perfekte hjælp ved at sige: Den bliver udført til min fordel... De viser alle sammen respekt for mig. De siger tit: Det er jo dig, der bestemmer. Det er da dejligt, at de siger det, så ved man, at man selv bestemmer. Hvis man ikke selv kan finde ud af det, så kan man jo spørge, hvad synes du er bedst for mig. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som personalets efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at beboerne skal opleve selvbestemmelse. Tilsynet vurderer det også som efterfølgelse af Meta Mariahjemmenes værdier om, at beboerne skal opleve respekt, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Fællesskabets betingelser Beboerne nævner enkelte eksempler på, hvad de ikke er helt tilfredse med. Det handler om forhold, der hænger sammen med, at de bor i et fællesskab med andre beboere. En enkelt meget tilfreds beboer nævner: Det eneste jeg er utilfreds med, det er en beboer på min gang, som ligger og råber på hjælp. Jeg synes, at det er synd for hende. Personalet forklarer til dialogmødet, at de prøver på flere måder at finde metoder til at forhindre, at denne beboer bliver urolig, utryg og råbende. De øvrige beboere på gangen har fået at vide, at de kan ringe efter personalet, dersom beboeren råber op. Beboerne på gangen har også fået at vide, at det er en del af beboerens demens, at beboeren råber. En anden beboer forklarer, at det eneste hun kunne tænke sig anderledes er: Jeg bryder mig ikke om, at sidde for længe efter maden, når alle er færdige. Måden er nænsom, fantastisk og tillidsvækkende Om måden personalet giver hjælpen på, fortæller 5 beboere, at den er: - god. Personalet er så rare og jeg kan sige al ting til dem. Jeg kan betro mig til dem. - Måden den er rigtig god. De hjælper med alt muligt. Har man problemer, så skal man bare spørge dem. Så skal det nok blive ordnet. Jeg har en stor tillid til dem og det er dem alle. - Fantastisk, de gør alt, hvad jeg be r dem om. De hjælper mig også med at lufte min hund. - Jeg er tryg, når jeg er her. - En nænsom måde Personalet er opmærksomme, kærlige og hjælpsomme 3 beboere forklarer at personalet er meget opmærksomme, hvis vi mangler noget, de er kærlige og hjælpsomme, det betyder alt. Eksempel på manglende nænsomhed Ifølge 1 beboer er der 1 medarbejder, som ikke giver hjælpen på en nænsom måde, beboeren forklarer: En

7 giver ikke en god hjælp. Der er en, som er hård. X skrubber løs, som om jeg var møj beskidt. Det gør ondt. Jeg siger hver gang, om vedkommende ikke kan gøre det lidt blidere. Vedkommende svarer ikke, X fortsætter bare. Det er frygteligt. Jeg satser på, at jeg ikke skal i bad, når X er der. X er fin nok nede i dagligstuen. Det er kun, når vedkommende skal hjælpe med bad, at vedkommende er hård. Efter beboernes ønsker Alle 6 deltagende beboere oplever, at hjælpen generelt er efter deres ønsker for, hvordan livet leves som beboer på et plejehjem. 1 beboer fortæller, a det er meget bedre at være beboer her på Meta Mariehjemmet, end havde forestillet sig. På spørgsmålet om, hvorvidt hjælpen er efter beboernes ønsker, svarer de eksempelvis: - Ja, lige præcis efter mine ønsker - Jeg kunne ikke komme et bedre sted at være i min sidste tid - Det at komme på plejehjem, det virkede afskrækkende på mig. Men da jeg kom her, så fandt jeg ud af, at det er rigtig godt her Udviklingspotentiale 1. Hvordan kan en beboer undgå oplevelsen af, at en medarbejder giver hjælpen på en hård måde? Konklusion De deltagende beboere giver udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. Konklusionen er derfor ud fra beboernes perspektiv generelt meget tilfredsstillende. Beboerne er generelt tilfredse med måden, de får hjælpen på og hjælpen er generelt efter beboernes ønsker. Jævnfør kvalitetsmålet. Trods generel tilfredshed er beboerne ikke tilfredse med enkelte oplevelser. Det drejer sig om en enkelt medarbejder som giver hjælpen til bad på en hård måde og enkelte forhold vedrørende fællesskabets betingelser. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelse af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres oplevelse af maden, de får på centeret. Tilfredse beboere Alle 6 deltagende beboere er tilfredse med denne hjælp. De fleste beboere er endog meget tilfredse Rengøring Alle 6 beboere er meget tilfredse med hjælpen til rengøring. De fortæller eksempelvis om denne rengøringshjælp: Det er helt godt. Der er ikke noget at komme efter, det fungerer godt, den er god nok, udmærket, det er en dejlig pige, som kommer og gør rent. Tøjvask 5 beboere er meget tilfredse og 1 beboer vurderer at være tilfreds med hjælpen til tøjvask. Beboerne siger, at hjælpen til tøjvasken: den er også tilfredsstillende, det er professionelt. Det bliver leveret tilbage i pæn stand, det er så rent og pænt, fungerer fint, fungerer udmærket.

8 1 beboer nævner, at noget af beboerens tøj er blevet ødelagt i vasken, men beboeren fortæller også, at det ødelagte tøj får beboeren erstattet. 1 beboer fortæller at være meget tilfreds med hjælpen til tøjvask med den begrundelse: Det kører automatisk. Maden 5 beboere er meget tilfredse og 1 beboer er almindelig tilfredse med maden, de får serveret på Meta Mariehjemmet. Beboernes beskrivelser af maden: - Det er simpelt hen så godt. Det er lige som at bo på et hotel. Jeg har endnu ikke fået noget, som jeg ikke kunne lide. Det er blandet mad, mange forskellige slags retter - Vi spiser godt. Jeg får god mad. Jeg får den mad som passer til min sukkersyge - Det er fantastik god mad - Udmærket, virkelig. Især den varme ret er vældig god. Jeg glæder mig altid til den varme ret. Frokosten er mere almindelig - Vi får noget god mad - Den er god og nærende, velsmagende. De tager hensyn til, at jeg ikke kan tygge. Den er god og nærende, velsmagende Medbestemmelse 1 beboer forklarer: Hvis vi har en dårlig dag og ønsker at få maden serveret i vores lejlighed. Så kan vi få maden bragt her i lejligheden. Det er frivilligt, hvor jeg vil spise. Her er ikke noget med tvang. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som udtryk for personalets efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at beboeren selv vælger stedet, hvor de vil indtage maden. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp. Der er beboeroplevelser, som giver udtryk for at følge Vejle Kommunes kvalitetsstandard om, at beboerne skal være medbestemmende, at der skal være fokus på fleksibilitet i indsatsen samt at indsatsen er med til at forbedre beboernes livskvalitet. Beboernes udtrykte oplevelser er også udtryk for efterfølgelse af Meta Mariehjemmenes værdier om, at beboerne skal opleve faglighed, selvbestemmelse og kvalitet i livet. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Beboerne også her meget tilfredse 5 af de 6 deltagende beboere er meget tilfredse med mulighederne for at træne og holde sig i gang. 1 beboer er tilfreds med denne hjælp og disse muligheder.

9 Beboerne fortæller, at de kan gå til træning med fysioterapeut, kan gå til fitness og de kan deltage i stolegymnastik. De kan deltage i mange gode fester og arrangementer på friplejehjemmet. Deltage i friplejehjemmets markeder. De kan også køre med på mange gode ture i friplejehjemmets bus. 1 beboer fortæller om, hvordan det er at gå til fitness: det er godt, det er det i hvert fald. Det betyder rigtig meget. Jeg kan mærke, når jeg har været derinde, jeg kan også mærke det, når der har været ferie, så er det svært at komme i gang igen. 1 anden beboer fortæller om stolegymnastik: Jeg går til stolegymnastik, det er godt, det er sjovt. Om friplejehjemmets gode arrangementer siger en beboer eksempelvis: De laver nogle vældig gode arrangementer her. I går kørte husets venner os rundt i kørestole. Vi var over ved denne der(peger på en rapsmark) Vi har også haft længere ture i bus til Engelsholm og andre steder. 2. pinsedag var vi 7-8 stykker i Givskud Kirke. Vi har været på fisketure. Det eneste der var i vejen med det, var at vi ikke fangede fisk. Vi blev inviteret ud til traktortræf, det var meget underholdende. Selvbestemmelse 3 beboere fortæller flere eksempler på, hvordan beboerne oplever selvbestemmelse: - Somme tider vælger jeg, at få maden nede ved mig selv. Frokost og aftensmad spiser jeg i spisestuen, det er jeg meget tilfreds med - Jeg spiser her nede ved mig selv, det er efter mit eget ønske - Her er masser af arrangementer, jeg brøds mig ikke om at deltage i dem. Det er helt i orden. Men jeg har været med i Give Zoo, det var en rigtig god oplevelse - Hvis jeg ikke gider en dag(at gå til træning), så jeg siger jeg det, og det er helt i orden - Jeg har ikke kræfter til at gå til træning. Det sker, at de spørger mig. Det er, som jeg ønsker det Fleksibel hjælp 1 beboer, som har sin hund boende i plejehjemsboligen, nævner et eksempel på en fleksibel hjælp: Personalet har foreslået, at de kører mig ned til hundeskoven, så kan jeg sidde og få en tår kaffe, mens hunden bliver luftet. Det er jeg meget tilfreds med. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som efterfølgelse af Meta Mariehjemmenes værdier om, at beboerne skal opleve livskvalitet og at blive behandlet som et unikt menneske, Ønsker 1 beboer nævner, at han savner, at kunne komme til klassiske koncerter. Ved dialogmødet noterer forstanderen sig ønsket og udtaler, at de kan planlægge ture til koncerter. 1 anden beboer nævner, at han ønsker sig et billardbord, han kunne tænke sig at spille billard. Også dette ønske noterer forstanderen sig. Udviklingspotentiale 2. Hvordan kan beboerne opleve sine ønsker for aktiviteter hørt og så vidt muligt efterkommet? Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er meget tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. Tilsynet vurderer beboernes fortalte oplevelser som efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsstandard om,

10 at der skal være fleksibilitet i indsatsen, at beboeren selv vælger, hvor de vil indtage maden og at hjælpen er efter beboernes ønsker. Beboernes oplevelser giver også udtryk for efterfølgelse af Meta Marehjemmenes værdier om, at beboerne skal opleve livskvalitet og at blive behandlet som unikke mennesker, samt at hjælpen skal gives med respekt, og indlevelse. 8. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om, at vurdere hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Meta Mareiehjemmet. Alle 6 beboere er meget tilfredse. Beboernes samlede vurdering af, hvordan det er at bo på Meta Mariehjemmet: - Det er super godt - Godt - Fantastisk - Det er fint - Det er et godt sted at være sine sidste år - Det er trygt og godt 9. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager forstanderen, assisterende leder og 5 medarbejdere fra Meta Mariehjemmet samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

11 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune 2014-2017, er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra kriterierne: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed En beboer er dermed afhængig af personalets hjælp til personlige og praktiske opgaver. Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder 2015. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Indsatskatalog Indsatskatalog 2015 er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Kvalitetsstandarden for ældreområdet Kvalitetsstandarden for Ældreområdet (også kaldet Seniorområdet) omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog 2015 Disse kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer ud fra dialogen med brugerne, om tilsynenes resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: Personlige opgaver 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog.

12 Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog 2015. Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog 2015. Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog 2015. Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. Alle tilfredshedsvurderinger er udtryk for borgerens generelle tilfredshed. En borger kan derfor godt være generelt tilfreds og alligevel være utilfreds med enkelte oplevelser. I tilsyn 2014-2017 spørges der til borgerens generelle tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012. Tilsynet har opstillet nedenstående tilfredshedskategorier. Vurdering af generel tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens generelle tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende borger. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert undersøgelsesområde. Tilfredshedsgraden har 5 svarmuligheder for den generelle tilfredshed: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Mere end 50 % er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 50 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Meget utilfredsstillende (Mindre end 30 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer tilsynskonsulenten den samlede konklusion for borgernes generelle tilfredshed. Tilfredshedsgraden har 5 svarmuligheder for den generelle tilfredshed samlet set: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % borgerudtalelser udtrykker meget tilfredshed, de øvrige udtrykker tilfredshed) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % borgerudtalelser udtrykker meget tilfredshed, de øvrige udtrykker tilfredshed) 3) Overvejende tilfredsstillende (Mere end 50 % borgerudtalelser udtrykker tilfredshed eller meget tilfredshed) 4) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 50 % borgerudtalelser udtrykker tilfredshed eller meget tilfredshed) 5) Meget utilfredsstillende (Mindre end 30 % borgerudtalelser udtrykker tilfredshed eller meget tilfredshed)

13 Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport konkluderer tilsynskonsulent den samlede tilfredshed på baggrund af de enkelte centres samlede konklusioner. Tilfredshedsgraden har 5 svarmuligheder for borgernes generelle tilfredshed samlet set: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Mere end 50 % af de overordnede konklusioner er meget tilfredsstillende, de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af de overordnede konklusioner er meget tilfredsstillende, de øvrige er tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Mere end 50 % centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 50 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Meget utilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser 2015 menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog 2015. Kvalitetsmål Udviklingspotentiale Vejle Kommunes kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

14 Tilsynsrapport for Meta Mariehjemmet Kommunale tilsyn på plejecentre 2015. Vejle Kommune