RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft særligt fokus på at fremme cykeltrafikken i kommunen. Indsatsen har med stor succes været koncentreret om forskellige bydele i Randers by samtidig med en massiv kommunikationsindsats. Det resulterede i 2013 i at kommunen blev kåret som årets cykelkommune. Med denne ansøgning sættes der fokus på tre oplandsbyer beliggende 9-15 km udenfor Randers by. Erfaringer fra de tidligere faser af Randers Cykelby vil blive taget med i dette projekt. Det gælder i høj grad den store succes med fokus på kommunikation samt de mange erfaringer, der er opnået gennem samarbejde og dialog med skoler gennem de foregående 3 faser. Ansøgningen omfatter cykelfremmende aktiviteter i de tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup. Alle byer har mere end 2.500 indbyggere og fungerer som satellitbyer til Randers. Byerne har et velfungerende handelsliv samt skoler og andre offentlige institutioner i den enkelte by. Afstanden til Randers giver mulighed for at nogle vil tage turen på cykel, mens andre kan kombinere cyklen med kollektiv trafik. Der er derfor oplagte muligheder for at forbedre forholdende for cyklisterne på turene til og fra Randers. Langå Langå er en stationsby med ca. 2.900 indbyggere beliggende 15 kilometer sydvest for Randers. Langå ligger centralt ved jernbanestrækningen mellem Aalborg og København og jernbanen mod Viborg-Skive-Struer, og er herved et vigtigt knudepunkt for den kollektive trafik i Jylland. Stationen er placeret forholdsvist centralt i byen med afstande på mellem 0,5-2 km fra byens boligområder. Afstandene i byen er overkommelige på cykel, hvorfor der er et stort potentiale i at udnytte byens placering ved stationen i forhold til at fremme kombinationen af cykel og kollektiv trafik. Langå by tilbyder forskellige serviceydelser og Langå Skole har alle årgange fra 0-9. klassetrin med i alt 580 elever. Skolen ligger i den nordligste ende af byen. ca. 1,5 km fra stationen og i en radius på under 2 km fra de sydligste boligområder. PROJEKTNR. A052331 DOKUMENTNR. A052331-001 VERSION 0.1 UDGIVELSESDATO 4/3 2014 UDARBEJDET mkni KONTROLLERET meni GODKENDT mkni
2/6 PULJEANSØGNING 2014 - PENDLING FRA OPLANDSBYER Der er dagligt skolepatrulje ved Randersvej og Gydevej, når de mindste elever skal til og fra skole. Elever der køres til skole i bil sættes som udgangspunkt af ved Langå Hallen for at undgå unødig trafik langs Gydevej, hvor eleverne ankommer til skole på cykel. Langs de større veje ved skolen Gydevej og Randersvej er der etableret en dobbeltrettet cykelsti i den ene side af vejen. Mellem Langå og Randers ligger Gudenåstien, som er udlagt i grus. Spentrup Assentoft Spentrup ligger ca. 10 kilometer nord for Randers og har ca. 2.500 indbyggere. Byen fungerer som en boligby i Randers' opland, men har også et fornuftigt udvalg af service og erhverv. Byens skole Blicherskolen ligger i udkanten af byen mod nord og har ca. 500 elever fordelt på 0-9 klassetrin, 10.kl tilbydes på Nørrevangsskolen i Randers. Fra den sydligste del af byen er der kun 1 km i fugleflugtslinje til skolen, hvorfor der er et stort potentiale for at få eleverne til at cykle eller gå til skole. De fleste elever benytter det vidtforgrenede stisystem til at cykle eller gå i skole. Politiet har vurderet forholdene til at være så gode, at der ikke er behov for at oprette en Skolepatrulje. Ruten fra Spentrup til Randers forløber på den første del via den separate sti Hadsundbanestien og på resten af ruten er der enkeltrettede stier i begge vejsider af statsvejen Hadsundvej. Assentoft ligger ca. 9 kilometer øst for Randers og har omtrent 3.400 indbyggere. Byen er en boligby bestående primært af parcelhusbebyggelse. Assentoftskolen har ca. 730 elever fra 0-9 klassetrin, hvortil også er tilknyttet SFO, ligesom skolen ligger ved siden af idrætsfaciliteterne i forbindelse med Assentofthallerne. Skolen er placeret forholdsvist centralt i Assentoft, i en ca. afstand på omkring 2 km til de fjernest beliggende boligområder til skolen. Assentoftområdet har et godt stisystem, så eleverne fra nærområdet kan komme sikkert til skole. Desuden er der bustransport for en del af oplandseleverne. Enkelte vejstrækninger er karakteriseret som trafikfarlige. På disse strækninger er der bustransport. Vejene i Assentoft er primært rolige boligveje med afskærmende beplantning. For cyklister er der gode forhold for at pendle til Randers, langs Storegade og videre af rute 16 er der etableret enkeltrettede cykelstier i begge retninger. 2 Formål Projektet har til formål at forbedre hverdagscykling i samt til og fra de 3 oplandsoplandsbyer. Det betyder samtidig at projektet har et dobbeltsigtet formål: 1. Skolebørn Der arbejdes med de fysiske forhold for og adfærden blandt skolebørn i de tre byer med henblik på at fremme den aktive transport til og fra skole. 2. Pendling Der sættes fokus på pendlingen til og fra de tre byer, som gennem forbedringer i de fysiske betingelser og en kommunikationsindsats skaber bedre rammer for at cykle til og fra Randers. Her vil der både blive arbejdet med langdistancecykling og kombinationsrejser.
PULJEANSØGNING 2014 - PENDLING FRA OPLANDSBYER 3/6 3 Aktiviteter 3.1 Hverdagscykling i Langå Aktiviteten har fokus på hverdagscykling for både børn og voksne. Der etableres nye enkeltrettede cykelstier ved Langå Skole, der skal medvirke til en sikker skolevej for børnene. Cykelstien suppleres med en krydsningshelle o.l. til at sikre krydsning ud for skolen. Udover fokus på børnenes transport til skole lægger aktiviteten vægt på pendlingen til og fra Langå på cykel. Med afstanden på ca. 15 km til Randers vil en stor del vælge bus, tog eller bil. For at styrke den bæredygtige transport sætter projektet fokus på kombinationsrejser. Der etableres således nye cykelparkeringspladser med dertilhørende servicefaciliteter ved Langå station, hvorfra der er mulighed for at forsætte rejsen med bus eller tog både til Randers, men også Aarhus, Viborg m.fl. hvortil der er let adgang med tog fra Langå. Fra Langå til Randers er der også mulighed for at benytte den rekreative sti Gudenåstien langs med Gudenåen ind til Randers. Randers Kommune vil opgradere den eksisterende grussti til asfaltbelægning. Samtidig vil Gudenåstien får markeret sit forløb ved at etablere diodelys på strækningen. Denne opgradering vil være et vigtigt led i kommunikationsindsatsen for hverdagscykling i Langå. 3.2 Hverdagscykling i Spentrup Som i Langå lægges der i Spentrup vægt på at forbedre cykelforholdene i forbindelse med den daglige transport både for børn og voksne. Spentrup ligger med en afstand på 10 km til Randers i en afstand der for nogle er lige i overkanten til daglig transport til og fra arbejde på cykel. Derfor indeholder projektet et fokus på kombinationsrejser og muligheden for at låne en elcykel for at skabe øget fokus på denne mulighed for pendling. Der er allerede i dag stier fra Spentrup til Randers med hhv. en gammel banesti Hadsundbanestien og enkeltrettede stier langs statsvejen Hadsundvej. Til at markere stiens forløb og sætte fokus på stiforbindelsen etableres diodelys vha. solceller på Hadsundbanestien. Skolevejene forbedres fra Spentrup Skole og mod vest til hhv. Gassum og Hastrup ved at etablere 2 minus 1 veje. Erfaringer fra bl.a. Silkeborg Kommune viser at 2 minus 1 veje både resulterer i en stigning i cykeltrafik og en forbedring af trafiksikkerheden, hvorfor denne løsning vælges på disse smalle veje. Ved skolen etableres en foranstaltning til at forbedre krydsningsmuligheden. 3.3 Hverdagscykling i Assentoft Assentoft er næsten vokset sammen med Randers by og de 9 km til centrum tilbagelægges via eksisterende enkeltrettede cykelstier. Afstanden til byen er overkommelig, ligesom der i den sydlige del af Randers, der ligger tættere på findes en del erhvervsvirksomheder. Projektet vil indeholde fokus på mulighed for kombinationsrejser ved at der etableres cykelparkering ved et centralt beliggende stoppested,
4/6 PULJEANSØGNING 2014 - PENDLING FRA OPLANDSBYER ligesom trygheden forbedres på ruten ind til Randers ved at etableres diodelys i stien. Som en udløber af Randers Cykelby fase 3, hvor der er påbegyndt en dialogproces med en række skoler, herunder Assentoftskolen, er der et ønske om at etablere en ny dobbeltrettet cykelsti samt at renovere dele af en eksisterende sti ved skolen. Hermed skabes trygge cykelforhold for skolebørnene på skolevejen ved skolen. 3.4 Kampagner og kommunikation Til at understøtte initiativerne i delprojekt 1, 2 og 3 gennemføres en målrettet kommunikationsindsats. Denne indsats vil også have fokus på at fastholde momentum fra de tidligere faser af Randers cykelby, så de gode resultater fortsat fastholdes og formidles. Skolebørn Pendlere Der gennemføres adfærdskampagner rettet mod hhv. pendlerne og skolebørnene. Ved skolerne udarbejdes i dialog med skolens ledelse og forældre en mobilitetsplan, ligesom konkrete problemstillinger drøftes. I tæt samarbejde med de lokale kræfter udvikles en adfærdskampagne med det mål at øge andelen, der cykler til de tre skoler. Kampagnerne rettet mod pendlere udvikles med de gode erfaringer fra de første faser af Randers Cykelby in mente, men vil samtidig blive målrettet de lokale forhold i de tre oplandsbyer. Kombinationsrejser vil være et tema, der vil blive sat fokus på, ligesom elcykler som støtte på de lange distancer vil blive italesat og der vil være enkonkret mulighed for, at nogle af byernes borgere kan afprøve en elcykel til pendling. Borgerne får hermed mulighed for at prøve det af og evt. købe deres egen elcykel efterfølgende. Erfaringer fra de første faser af Randers Cykelby viser, at mange bruger elcyklen på distancer på op til 15 km hver vej. I tillæg har det vist sig at mange kommer til at cykle mere på den almindelige cykel og at de gerne vil købe deres egen elcykel efterfølgende. 4 Teknisk beskrivelse Nedenfor ses en detaljeret gennemgang af de konkrete projekter, der indgår i ansøgningen. I bilag 4 ses tværsnit og kort for de forskellige projekter. 4.1 Delprojekt 1 Hverdagscykling i Langå Cykelsti ved Langå Skole 625 m enkeltrettet cykelsti på Randersvej fra Rypevej til Vibevej Stien udlægges i en bredde på 2,2 m Krydsningshelle Ud for skolen etableres en krydsningshelle, der giver mulighed for at krydse vejen i to tempi. Asfaltering af Gudenåstien
PULJEANSØGNING 2014 - PENDLING FRA OPLANDSBYER 5/6 Diodelys på Gudenåstien med solceller fra Langå til Randers, en strækning på i alt ca. 12,5 km Cykelparkering ved Langå Station og evt. ved centralt busstopppested 30-50 nye cykelparkeringspladser Luftpumpe o.l. 4.2 Delprojekt 2 Hverdagscykling i Spentrup 2-1 vej på Hvidstenvej og Hastrupvej 2700 m 2-1 vej på Hvidstenvej mellem Gassum og Spentrup 2000 m 2-1 vej på Hastrupvej mellem Hastrup og Spentrup Diodelys på Hadsundbanestien Diodelys med solceller etableres fra Spentrup til statsvejen, en strækning på i alt 3,4 km Cykelparkering centralt i Spentrup Ca. 15-20 cykelparkeringspladser og luftpumpe ved centralt beliggende stoppested i Spentrup. 4.3 Delprojekt 3 Hverdagscykling i Assentoft Cykelsti ved Assentoftskolen 260 m dobbeltrettet cykelsti på Skolevej i en bredde på 2,5-3 m Renovering af 240 m enkeltrettet cykelsti Diodebelysning mellem Assentoft og Randers Diodelys med solceller på enkeltrettede stier på Grenåvej fra Assentoft til Randers i alt en strækning på 3,3 km. Cykelparkering centralt i Assentoft Ca. 15-20 cykelparkeringspladser og luftpumpe ved centralt beliggende stoppested i Assentoft. 4.4 Delprojekt 4 Kommunikation og kampagner Generel kommunikation omkring Randers Cykelby. Kommunikation ifm. hvert af de tre geografiske indsatsområder. Adfærdskampagner rettet mod skolebørn, herunder dialog og udarbejdelse af mobilitetsplaner for de tre skoler. Adfærdskampagner rettet mod pendlere i.f.t. kombinationsrejser. Adfærdskampagne ifm. langdistancependling, herunder udlån af elcykler.
6/6 PULJEANSØGNING 2014 - PENDLING FRA OPLANDSBYER 5 Organisering Projektet gennemføres af Randers Kommune i dialog med lokale skoler og borgerforeninger o.l. 6 Tidsplan Projektet forventes gennemført i perioden 2014-2015. Planlægning og projektering samt dialogprocesserne gennemføres i 2014. De fysiske anlæg planlægges udført i 2015 med færdiggørelse så der kan gennemføres kampagner på skoleveje ved skolestart 2015. Evalueringen forventes gennemført primo 2016.