Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer

Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: 258817 Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet omfatter: Ordbogskoncept, dvs. teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen. Miniordbog, indeholdende en komparativ introduktion til konkurssystemet i hhv. Danmark og Frankrig. Handelshøjskolen i Århus December 2008

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 1.1. Emne...1 1.2. Problemformulering og formål...2 1.3. Målgruppe...3 1.4. Metode og afgrænsning...3 2. Ordbogskoncept...5 2.1. Brugerprofil...5 2.2. Ordbogens funktion...6 2.3. Ordbogens Opbygning...7 2.3.1. Lemmata...7 2.3.1.1. Lemmaselektion...7 2.3.1.2. Lemmatisering...8 2.3.1.3. Makrostruktur...8 2.3.2. Ækvivalenter...9 2.3.2.1. Ækvivalentselektion...9 2.3.3. Faglige oplysninger...11 2.3.3.1. Faglig indledning...12 2.3.4. Mikrostruktur...12 2.3.4.1. Grammatiske oplysninger...13 2.3.4.2. Faglige forklaringer...13 2.3.4.3. Kollokationer...14 2.3.4.4. Sætningseksempler...15 2.3.4.5. Synonymer...16 2.3.4.6. Henvisninger...16 2.3.4.7. Skabelon...17 3. Brugervejledning...18 4. Anvendte tegn og forkortelser...22 5. Dansk lovgrundlag...23 I. Muligheder for rekonstruktion i Danmark før betalingsstandsning...24 6. Frivillige gældsordninger...25 6.1. Almindelig akkord (concordat)...25 6.2. Likvidationsakkord ( Concordat par arrêt ou cession d une ou plusieurs activités )...26 6.3. Likvidation (Liquidation)...26 6.4. Moratorium (Moratoire)...26 6.5. Fælles karakteristika...27

7. Betalingsstandsning...27 7.1. Anmeldelse...28 7.2. Fristdag...28 7.3. Omstødelsesregler og ligelighedsprincippet...29 7.4. Tilsyn...29 7.5. Kreditormøde...29 7.6. Kreditorudvalg...30 7.7. Ophør...30 7.8. Retsvirkninger for skyldneren...30 7.9. Retsvirkninger for kreditorerne...31 II. Muligheder for rekonstruktion i Danmark efter betalingsstandsning...31 8. Tvangsakkord...31 8.1. Tillidsmænd...31 8.2. Begæring om åbning...32 8.3. Åbning af akkordforhandling...32 8.4. Former for tvangsakkord...32 8.5. Retsvirkninger for kreditorerne...33 8.6. Retsvirkninger for skyldneren...33 8.7. Stadfæstelse...34 9. Konkurs...34 9.1. Insolvens...35 9.2. Konkursbegæring...35 9.3. Konkursdekret og etablering af konkursbo...36 9.4. Kurator og kreditorudvalg...36 9.5. Konkursmassen...37 9.6. Konkursordenen...37 9.7. Ophør...38 9.8. Retsvirkninger for skyldneren...38 9.10. Retsvirkninger for kreditorerne...39 9.11. Retsvirkninger for lønmodtagerne...39 9.11.1. Lønmodtagernes Garantifond...39 9.12. Gældssanering i konkurs...40 9.12.1. Begæring om gældssanering...41 9.12.2. Kendelse om gældssanering...41 9.13. Tvangsakkord i konkurs...42 10. Fransk Lovgrundlag...43 I. Muligheder for rekonstruktion i Frankrig før betalingsstandsning...44

11. Procedurer med henblik på forebyggelse (La prévention)...44 11.1. Tidlig varsling (La procédure d alerte)...44 11.1.1. Revisors indgriben...45 11.1.2. Aktionærer og medindehavere...45 11.1.3. Samarbejdsudvalget eller medarbejdernes repræsentanter...45 11.1.4. Retslig indgriben...46 11.2. Den kompetente ret...46 12. Bevaring af virksomheder (La sauvegarde)...46 12.1. Begæring...47 12.2. Åbning...47 12.3. Observationsperiode og beskikkelse af fuldmægtig og administrator...47 12.4. Redningsplan...48 13. Bobehandling (Le mandat ad hoc)...49 13.1. Begæring...49 13.2. Beskikkelse af bobehandler...49 13.3. Bobehandlerens opgave...50 13.4. Ophør...50 14. Forligsmægling (La conciliation)...50 14.1. Begæring...50 14.2. Beskikkelse af forligsmægler...51 14.3. Forligsmæglerens opgaver...51 14.4. Retsvirkninger for skyldneren og kreditorerne...51 14.5. Stadfæstelse af opnået akkord...52 15. Betalingsstandsning (Cessation des paiements)...52 15.1. Anmeldelse...52 15.2. Indkaldelse til retsmøde og åbning af enten retslig rekonstruktion eller konkursbehandling...53 II. Muligheder for rekonstruktion efter betalingsstandsning...54 16. Retslig rekonstruktion (Redressement judiciaire)...54 16.1. Begæring...54 16.2. Åbning af proceduren og beskikkelse af dommer, fuldmægtig og administrator...54 16.3. Observationsperiode og retsvirkninger for skyldneren...55 16.4. Retsvirkninger for kreditorerne...55 16.5. Vedtagelse eller forkastelse af rekonstruktionsplanen...56 17. Konkurs (liquidation judiciaire)...57 17.1. Begæring...57 17.2. Åbning af proceduren og beskikkelse af dommer og kurator...57 17.3. Kurators opgaver...58 17.4. Konkursordenen...58 17.5. Ophør...59 17.6. Retsvirkninger for skyldneren...59

17.7. Retsvirkninger for kreditorerne...60 17.8. Retsvirkninger for lønmodtagerne...60 17.8.1. AGS Lønmodtagernes garantifond...60 17.8.2. Superprivilegium...60 17.8.3. Dækning under proceduren bevaring af virksomheder...61 18. Forenklet konkursbehandling (liquidation judiciaire simplifiée)...61 18.1. Virksomhedens maksimale størrelse...61 18.2. Kuratorens opgaver og behandlingstid...62 19. Forskelle og ligheder i den danske og franske konkurslovgivning...62 19.1 Før anmeldt betalingsstandsning...62 19.3. Efter anmeldt betalingsstandsning...64 19.4. Illustrationer...66 19.4.1. Illustration over den danske konkurslov, samt frivillige gældsordninger...66 19.4.2. Illustration over den franske konkurslov, Entreprises en difficultés...67 20. Alfabetisk ordliste...68 21. Register over opslagsord...74 22. Konklusion...75 23. Résumé français...78 24. Bibliografi...80

1. Indledning 1.1. Emne Med den aktuelle finansielle krise går virksomheder konkurs på stribe. Mange går konkurs fordi de bliver tvunget til at tilbagebetale lån, som ellers ikke var forfaldne, men som følge af bankernes egne finansielle problemer, og andre fordi de ikke kan få et lån. Udover de finansielle problemer hos bankerne, rammes virksomhederne også indirekte f.eks. ved at samarbejdspartnere, som før gav kredit, i den aktuelle situation ikke tør give kredit mere. Det kan også ske ved direkte at miste samarbejdspartnere, som vi danskere for nyligt så det ved en af de mest omtalte konkurser i pressen, nemlig Sterling, hvor deres samarbejdspartnere EAMS, der stod for vedligeholdelsen af flyene, og den danske afdeling af Menzies Aviation, der bl.a. stod for check-in, måtte følge Sterling og begære deres virksomheder konkurs kort efter. Inden for forretningsverdenen vil konkurs altid være den ultimative trussel, hvis virksomheden skulle komme i økonomiske vanskeligheder. Heldigvis gribes der kun til konkurs som den sidste udvej, da virksomheden dermed definitivt opløses. Hvis en virksomhed stadig har potentiale, er dens aktiver ofte mere værd, hvis de forbliver i virksomheden end hvis de likvideres. En reddet virksomhed bevarer ikke alene jobs, men kan oven i købet give kreditorerne et større afkast af deres investering 1. Efterhånden som vores grænser bliver stadigt mere åbne, bliver virksomhedernes markeder tilsvarende større, og mange virksomheder vælger at åbne afdelinger i deres primære eksport/import område. I den forbindelse kommer virksomheden højst sandsynligt til, at stå over for mange forskellige juridiske og økonomiske problemstillinger, som følge af forskellig lovgivning og anderledes traditioner. Det kan derfor ikke undgås, at der også sker konkurser på den anden side af landegrænsen. Derfor er behovet for fagspecialiserede oversættelser større end nogensinde, til trods for bestræbelserne på at forsøge på at indføre ensartede internationale principper. 1 http://ec.europa.eu/enterprise/entrepreneurship/support_measures/failure_bankruptcy/helping_busi_overcome2002_da.p df, p. 6 1

I forbindelse med konkurs, har EU ved en forordning af 29. maj 2000 om konkurs fastsat fælles rammer for insolvenssager i hele EU, med undtagelse af Danmark 2. Da Danmark ikke indgår i dette samarbejde, er de danske regler ikke blevet harmoniseret med reglerne i resten af EU, hvilket også må formodes at betyde, at den danske terminologi i forbindelse med konkurs afviger en del fra den der bruges i andre EU-lande. Det er derfor endnu mere relevant, at udarbejde en fagordbog om konkurs. Både den danske og den franske konkurslovgivning bruger konkurs som det sidste ultimative retsmiddel, efter ethvert forsøg på at redde virksomheden er slået fejl. Hvilke retsmidler virksomhederne kan ty til for at komme på ret køl igen er imidlertid ikke de samme i Danmark og Frankrig, hvilket jeg vil demonstrere i den komparative del af specialet. 1.2. Problemformulering og formål Som oversætter af juridiske tekster og dokumenter har man brug for overskuelige og brugervenlige hjælpemidler, samt en kort introduktion til det område man skal oversætte en tekst inden for. I dag findes der ingen dansk-fransk/fransk-dansk ordbog, der specifikt er udarbejdet til brug ved oversættelse af konkursretlige dokumenter. Af de hjælpemidler oversætteren har til rådighed i dag, er Fransk-dansk Juridisk Ordbog fra 2003 3, den eneste hvor brugeren kan finde pålidelige og nogenlunde nemt overskuelige oplysninger. Problemet med denne ordbog er først og fremmest, at den dækker alle juridiske områder, og derfor kun indeholder de termer forfatterne mente var de vigtigste fra hvert område. Desuden kommer man ofte ud for, at forfatterne har undladt at give et bud på en ækvivalent, men i stedet giver en kort forklaring på termens betydning, og så må man selv forsøge at finde en passende ækvivalent. Derudover kan oversætteren forsøge sig med en af de anerkendte terminologi databaser på Internettet, såsom EU s IATE 4. IATE er EU s interaktive ordbog, dvs. en samlet database med al EU-terminologi. Problemet med denne database er, at den kun dækker EU-specifik terminologi, og 2 http://europa.eu/scadplus/leg/da/lvb/l33110.htm 3 Christensen, Dorthe og Fich, Thomas (2003): Juridisk ordbog fransk-dansk, Gads forlag 4 http://iate.europa.eu/iatediff/switchlang.do?success=mainpage&lang=da 2

Danmark ikke indgår i det fælleseuropæiske samarbejde om insolvenssager, som blev indledt ved en forordning af 29. maj 2000. Det er dog muligt at finde enkelte termer ved at søge i databasen. Jeg vil derfor i dette speciale udarbejde et koncept, til en dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer til brug for oversættere, som opslagsværktøj i forbindelse med oversættelses- og forståelsesmæssige problemer om den danske og franske konkurslovgivning. Ordbogen bliver suppleret med en komparativ del, hvor brugeren kan finde en kort beskrivelse af de gældende regler, og bliver gjort opmærksom på forskelle og ligheder i de to landes systemer. 1.3. Målgruppe Specialet henvender sig til professionelle oversættere og cand.ling.merc.-studerende til oversættelse og reception. Til gengæld henvender specialet sig, på trods af emnet, ikke på nogen måde til studerende eller andre medarbejdere indenfor jura, da emnet kun behandles overfladisk, for at give et kort indblik i forskelle og ligheder mellem de to landes systemer. Oversættere må formodes at have stor sproglig viden, men til trods for en vis erfaring med juridiske oversættelser, må det også forventes at de har en begrænset faglig viden. Dette er årsagen til, at ordbogen bliver suppleret med en komparativ del, hvor oversætteren kan finde svar på eventuelle faglige spørgsmål. 1.4. Metode og afgrænsning Nærværende speciale består af to dele, hvoraf den første er den teoretiske del, hvor ordbogens koncept udarbejdes, og den anden del er selve ordbogsdelen, som omfatter brugervejledning, anvendte forkortelser, en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i Danmark og Frankrig samt ordbogsartikler. 3

I den teoretiske del udarbejdes et koncept til en eksemplarisk bilingval dansk-fransk miniordbog over fagtermer indenfor konkurslovgivningen i henholdsvis Danmark og Frankrig. Undervejs redegøres for de vigtigste overvejelser, der har ligget til grund for udarbejdelsen af denne ordbog, herunder målgruppe, brugernes forudsætninger, funktion, lemmaselektion o.s.v. I den komparative del, som indgår som en del af selve ordbogen, redegøres for den eksisterende lovgivning for konkursområdet i henholdsvis Danmark og Frankrig, hvorefter jeg vil sammenligne dem og finde frem til de væsentligste ligheder og forskelle, for derved at hjælpe oversætteren, ved at gøre opmærksom på forhold hvor hun/han skal passe på ikke at lave en direkte oversættelse, da begrebet f.eks. ikke findes på målsproget. I tilfælde hvor der findes danske forhold, hvortil der ikke findes tilsvarende franske, eller omvendt, gøres der derfor opmærksom på dette i sammenligningen. Den danske del af den komparative introduktion, indeholder ud over de procedurer som indgår i konkursloven, også en beskrivelse af hvilke muligheder danske virksomheder har for forebyggelse af økonomiske problemer. Disse oplysninger medtages for, at gøre sammenligningen af det danske og franske system fyldestgørende, da forebyggelse indgår som en del af lovgivningen i Frankrig. Det skal dog præciseres, at insolvente dødsboer og privatpersoners gældssanering, som også indgår under konkursloven ikke behandles i dette speciale. Specialet kan bruges af målgruppen, som opslagsværktøj i forbindelse med oversættelses- og forståelsesmæssige problemer om dansk-fransk konkurslovgivning, og fungere som en generel introduktion af de to landes systemer. Da formålet med dette speciale er, at udarbejde et ordbogskoncept, kommer selve ordbogen kun til at indeholde et begrænset antal termer, da denne først og fremmest skal illustrere konceptet. Visse af disse termer udvælges på baggrund af sværhedsgrad, og andre udvælges for at demonstrere forskellige aspekter af konceptet. 4

2. Ordbogskoncept Ifølge Tarp kan en ordbogs formål defineres på følgende måde: Ordbogen dækker det og det område og er beregnet til at give brugere med de og de forudsætninger hjælp i den og den situation til at løse problemer af den og den art 5. Han har senere ændret denne definition, som følge af kritik fra Wiegand, en anerkendt teoretiker inden for leksikografien, som lyder på, at ordbøger sælges til en bredere brugergruppe end leksikografen måske havde forestillet sig 6. Den nye definition lyder derfor: En ordbogs genuine formål er tilfredsstillelse af de typer leksikografisk relevante behov, som kan opstå hos en eller flere typer af potentielle brugere i en eller flere typer ekstra-leksikografiske situationer 7. Wiegands kritik er sikkert korrekt, med henblik på almene ordbøger eller fagordbøger hvor emnet ikke udelukkende henvender sig til fagfolk, men for en ordbog med et så specifikt emne som konkursretlige fagtermer, vælger jeg i dette speciale at holde fast i Tarps oprindelige definition, og vil derfor i det følgende, nærmere definere brugernes forudsætninger, brugssituation og hvilke problemer ordbogen skal kunne hjælpe med at løse. 2.1. Brugerprofil Denne ordbogs målgruppe er danske professionelle oversættere, og Cand.ling.merc.- studerende med tolk og translatør profilen, som primært har brug for hjælp til oversættelse og sekundært til reception fra dansk til fransk af konkursretlige tekster. For at blive oversætter, må man nødvendigvis have et grundigt kendskab til både sit modersmål og til fremmedsproget, i dette tilfælde fransk. Til trods for, at oversættere har stor sproglig indsigt, må de dog stadig betegnes som lægmænd indenfor det juridiske område. Oversættere med tolk og 5 Tarp, Sven (2006): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden, s. 107 6 Tarp, Sven (2006): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden, s. 107 7 Tarp, Sven (2006): Leksikografien i grænselandet mellem viden og ikke-viden, s. 107 5

translatør profilen, som uddannelsesmæssig baggrund, er igennem deres studium blevet introduceret til den juridiske sprogbrug og oversættelse af juridiske tekster, men da der til hvert juridisk retsområde, hører en ganske specifik terminologi og sprogbrug, kan det ikke forventes at de kender alle områder. Med hensyn til leksikografisk erfaring 8 må det formodes, at oversættere og studerende på tolk og translatør profilen, har stor erfaring med at arbejde med ordbøger, og at de derfor også sætter høje krav til kvaliteten i forbindelse med brugervenlighed. For at imødekomme dette krav bedst muligt, udarbejdes alle oplysninger i ordbogen med udgangspunkt i brugerens forudsætninger og ordbogens funktion. 2.2. Ordbogens funktion Ordbogens funktion er sammen med brugerprofilen bestemmende for al selektion, dvs. tekstkorpus, lemmata, ækvivalenter og strukturer. 9 Det vil sige at ordbogens funktion, sammen med brugerprofilen, er bestemmende for, hvilke sproglige og faglige oplysninger, ordbogen kommer til at indeholde. Denne ordbog er en fagordbog, som først og fremmest skal hjælpe oversættere og studerende med oversættelse, og sekundært med reception af konkursretlige tekster fra dansk til fransk. Dette betyder, at brugeren skal kunne finde de oplysninger, såvel sproglige som faglige, der sætter ham/hende i stand til, at foretage en korrekt oversættelse inden for området. Ifølge Bergenholtz skal en ordbog som skal varetage funktionerne oversættelse og reception fra modersmål til fremmedsprog, indeholde en række grammatiske oplysninger, og oplysninger der hjælper brugeren til i enhver situation at finde de rigtige ækvivalenter på fremmedsproget, f.eks. ved hjælp af faglige forklaringer eller kollokationer 10. Desuden er det vigtigt, at oversætteren gøres opmærksom på graden af ækvivalens, og i den forbindelse har det stor betydning om ordbogen dækker et kulturbundet fag. Jura betragtes som et kulturbundet fag, eftersom det juridiske område historisk og kulturelt har udviklet sig med specifikke træk inden for givne geografiske områder, og 8 Tarp, Sven m.fl. (1998): Fagleksikografi som speciale, s. 17 9 LEDA-nyt nr. 40, Okt. 2005 s. 9 10 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 20-21 6

derfor normalt adskiller sig fra land til land 11. Det danske retssystem er baseret på germansk ret, hvorimod det franske retssystem er baseret på romersk ret, hvilket uvægerligt fører til væsentlige forskelle. Derudover indgår Danmark, som nævnt i introduktionen, ikke i det fælleseuropæiske samarbejde om insolvenssager, og der er derfor ikke sket en harmonisering af de danske regler med resten af EU. Det tilstræbes derfor i denne ordbog, at gøre brugeren opmærksom på de forskelle, som måtte resultere heraf. 2.3. Ordbogens Opbygning 2.3.1. Lemmata Når man skal udarbejde en ordbog, har man naturligvis brug for en række opslagsord, dvs. lemmata, hvilket er pluralisformen for lemma. Lemmaet er en slags indgang til ordbogsartiklen og dens informationer. I de følgende afsnit beskrives hvilke overvejelser der ligger til grund for denne ordbogs lemmaselektion, og hvordan ordbogens lemmata herefter lemmatiseres. 2.3.1.1. Lemmaselektion Inden for lemmaselektion findes to hovedprincipper, den maksimerende lemmaselektion og den minimerende lemmaselektion. Den maksimerende lemmaselektion har til formål, at dække så meget som muligt af terminologien inden for et bestemt fag. Man kan for eksempel medtage alle fagtermer fra et tekstkorpus, samt alle andre fagtermer fra samme fag, som findes i andet relevant materiale, såsom allerede eksisterende fagordbøger. Med den minimerende lemmaselektion foretager man derimod et fravalg, så man f.eks. kun medtager de hyppigst forekommende termer, eller de vigtigste termer ifølge fagsystematikken 12. Fordelen ved den maksimerende lemmaselektion er, at ordbogen vil kunne omfatte alle fagspecifikke termer, samt tilknyttede almensproglige termer. Dermed får brugeren adgang til alle relevante informationer, og slipper således for dobbeltopslag i en almensproglig ordbog. Den maksimerende lemmaselektion er dog mest velegnet til udarbejdelse af ordbøger, som dækker små områder eller delområder, da det ellers ville blive et uendeligt arbejde. 11 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 57-58 12 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi, s. 102-103 7

Den minimerende lemmaselektion er bedre egnet til større områder, men har til gengæld den ulempe, at den ikke medtager alle fagspecifikke termer, og brugerne kan derfor komme ud for at ordene de søger, ikke er behandlet i ordbogen. En ordbog hvor lemmata er udvalgt efter det minimerende princip, bør altså anvendes sammen med almensproglige og eventuelt andre juridiske opslagsværker. Lemmaselektionen i denne ordbog er foretaget med udgangspunkt i det materiale som har ligget til grund for den faglige indledning (se bibliografien, afsnit 24). Som det allerede fremgår ved valget af ordbogstype, hvilket er fagordbog, selekteres fagtermer. Formålet med dette speciale, er ikke at behandle alle konkursspecifikke termer, men at udarbejde et ordbogskoncept, hvilket er grunden til, at lemmaselektionen vil tage udgangspunkt i det minimerende princip. Da denne ordbog kun kommer til at indeholde et begrænset antal lemmata, udvælges disse på baggrund af sværhedsgrad, og andre udvælges for, at demonstrere forskellige aspekter af konceptet. Det vil sige at der kun medtages fagtermer, som må formodes at forårsage problemer i en oversættelsessituation, f.eks. på grund af kulturbundne ækvivalensproblemer. Hyppighed er ikke et selektionskriterium. Desuden følger selektionen fagsystematikken, som den er opstillet via den faglige indledning, dvs. at der medtages termer fra hvert af de danske retsskridt, samt fra de frivillige gældsordninger. 2.3.1.2. Lemmatisering Lemmatisering står for hvordan opslagsordene, eller lemmata, opføres i ordlisten. Denne ordbog følger den danske leksikografiske tradition for lemmatisering, hvilket vil sige at substantiver lemmatiseres i singularis. Ordbogen indeholder kun substantiver, men havde den indeholdt verber og adjektiver, ville disse have været lemmatiseret med verber i infinitiv og adjektiver i den ubestemte fælleskøns-form 13. 2.3.1.3. Makrostruktur Makrostrukturen beskriver hvordan lemmata i ordlisten er struktureret. Makrostrukturen kan enten være systematisk opbygget, dvs. følge den opstillede fagsystematik, eller den kan være 13 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 11 8

alfabetisk opbygget 14. Denne ordbog udarbejdes til oversættere hvis primære behov må forventes at være, at finde en ækvivalent til et givent lemma, og sekundært at finde en faglig forklaring. I denne ordbog opstilles ordlisten derfor efter det alfabetiske princip, eftersom det derved bliver hurtigt og nemt for brugeren at finde frem til det ønskede lemma. Ved at bruge det systematiske princip, stilles der store krav til brugerens kendskab til faget, hvilket det ikke kan forventes at en oversætter har til konkurslovgivningen i hhv. Danmark og Frankrig. Den alfabetiske makrostruktur kan enten opbygges glatalfabetisk, dvs. at der kun behandles et lemma i hver ordbogsartikel, eller efter rede- eller nicheprincippet, hvor der derimod behandles flere lemmata i samme artikel. I denne ordbog benyttes den glatalfabetiske metode, således at alle lemmata er lette at finde, og desuden anvendes ord-for-ord metoden, som indebærer at mellemrum mellem ord i flerordstermer tælles som tegn 15. Ved at følge rede- eller nicheprincippet, stiller man store krav til brugerens forudgående kendskab til emnet, hvilket ikke kan forventes af oversættere, som må formodes at være lægmænd inden for konkursret. 2.3.2. Ækvivalenter Ækvivalens defineres i Nordisk leksikografisk ordbok, som værende en semantisk og funksjonsmessig overenstemmelse mellom ord eller uttrykk i to eller flere språk. 16 Det vil sige at ordet, eller lemmaet, på kildesproget betydningsmæssigt svarer overens med pågældende lemma, ækvivalenten, på målsproget. 2.3.2.1. Ækvivalentselektion I en fagsproglig ordbog med oversættelse som primære funktion, spiller ækvivalentselektionen en meget vigtig rolle, eftersom brugeren i en oversættelsessituation først og fremmest må formodes at have brug for, at finde frem til en ækvivalent. Ovenstående definition i afsnit 2.3.2. er dog for unuanceret i forbindelse med kulturbundne fagordbøger, såsom juridiske ordbøger, eftersom kulturforskelle kan gøre det vanskeligt, eller i 14 Tarp, Sven m.fl. (1998): Fagleksikografi som speciale, s. 21 15 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 208-209 16 Bergenholtz, Henning m.fl., (1997): Nordisk leksikografisk ordbok s. 106 9

nogle tilfælde umuligt, at finde en ækvivalent med samme betydningsmæssige indhold. I en dansk/fransk juridisk ordbog vil der findes udtryk og begreber, som er specifikke for det danske retssystem, og som derfor ikke eksisterer i det franske. Der kan også være tale om begreber, som minder om hinanden, men som alligevel ikke stemmer helt overens. Bergenholtz & Tarp angiver følgende tre grader af ækvivalens 17 : Fuld ækvivalens, hvor lemmaet på kildesproget betydningsmæssigt svarer overens med lemmaet på målsproget. Ovennævnte definition fra Nordisk leksikografisk ordbok er altså kun gyldig i tilfælde hvor der er fuld ækvivalens. Se følgende eksempel: Moratorium <sub. et> Moratoire <sub. m> Delvis ækvivalens, hvor lemmaet på kildesproget betydningsmæssigt svarer delvist overens med lemmaet på målsproget. Delvis ækvivalens angives med enkelt anførselstegn ( ) i ordbogsartiklerne. Se følgende eksempel: Massekrav <sub. et> Créance privilégiée <sub. f> Nulækvivalens, hvor der ikke findes nogen betydningsmæssig overensstemmelse fra kildesprog til målsprog. I tilfælde af nulækvivalens konstrueres et oversættelsesforslag ud fra det danske begrebs definition. Konstruerede oversættelsesforslag angives med dobbelt anførselstegn ( ) i ordbogsartiklerne. Se følgende eksempel: Gældssanering <sub. en> Remise ou réduction de dette <sub. f> Ækvivalentselektionen er ligesom lemmaselektionen, foretaget med udgangspunkt i det materiale, som har ligget til grund for den faglige indledning (se nærmere under bibliografien i afsnit 24). Derudover har søgemaskinen Google, været uundværelig til verifikation af ækvivalenternes anvendelse, samt til at søge kollokationer. 17 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 110-111 10

2.3.3. Faglige oplysninger Behovet for faglige oplysninger, i dette speciale oplysninger om konkurs i henholdsvis Danmark og Frankrig, defineres ud fra brugernes faglige forudsætninger. Eftersom denne ordbogs målgruppe, som allerede nævnt i afsnit 1, er translatørstuderende og professionelle oversættere, som må betragtes som lægmænd på det juridiske område, er der et stort behov for faglige oplysninger. Ved kulturbundne fagområder, som f.eks. jura, hvor der ofte er store forskelle mellem de to kulturer, kan faglige oplysninger ligefrem være nødvendige for, at oversætteren bliver i stand til, at gengive et lemma mest hensigtsmæssigt i en oversættelsessituation 18. Når en oversætter skal lave en oversættelse inden for et for ham/hende hidtil ukendt emne, er det første man normalt gør, at finde oplysninger om emnet, for at få en bedre forståelse om hvad det handler om, og for at finde frem til den rette terminologi og sprogbrug. Denne proces gør oversætteren bedre rustet til at finde frem til den rette ækvivalent og den rette tone i oversættelsen. Derfor har oversætteren brug for en kort introduktion til emnet, som findes i ordbogens komparative del og faglige forklaringer, som findes i de enkelte ordbogsartikler. Der skelnes mellem to typer af faglige oplysninger, nemlig den faglige indledning og faglige forklaringer. Af hensyn til brugervenligheden indeholder denne ordbog begge typer. Den faglige indledning er en selvstændig del af ordbogen, som indeholder en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i henholdsvis Danmark og Frankrig. Den faglige indledning giver en mere systematisk oversigt over faget end det er muligt at give i ordbogsartiklerne. De faglige forklaringer findes i de enkelte ordbogsartikler, og giver en så kort og præcis forklaring som muligt, om den enkelte term. Ved at have begge typer oplysninger med i ordbogen, dækkes oversætterens behov bedst muligt, da hun/han både får en samlet introduktion, samt oplysninger til det enkelte opslagsord. Den faglige indledning, som er en selvstændig del af ordbogen, behandles i det følgende afsnit, men eftersom de faglige forklaringer indgår som en del af ordbogens mikrostruktur, behandles disse herunder i afsnit 3.4.2. 18 Dyrberg, Gunhild og Tournay, Joan (1999): Ækvivalens og brugerdeterminerede oplysninger i fagsproglige oversættelsesordbøger 11

2.3.3.1. Faglig indledning Den faglige indledning er som nævnt en selvstændig ordbogsdel, som indeholder en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i henholdsvis Danmark og Frankrig. Denne er udarbejdet som en hjælp til brugere som ønsker en hurtig og overskuelig gennemgang, og/eller som ønsker et overblik over de væsentligste forskelle og ligheder i de to systemer. Desuden kan de enkelte afsnit i den faglige indledning, bruges som et supplement til ordbogsartiklerne, ved hjælp af henvisninger i ordbogsartiklerne. Den faglige indledning er af hensyn til brugervenligheden udarbejdet på dansk, eftersom målgruppens modersmål er dansk. Termer som indgår i ordlisten, markeres med fed skrift og med den franske ækvivalent i kursiv i en parentes ved siden af, første gang termen forekommer i teksten. Sidst i den faglige indledning udarbejdes en illustration i skemaform over konkursbehandlingen i de to lande. Illustrationen bruges til at opsummere og anskueliggøre forskellene i de to systemer. 2.3.4. Mikrostruktur Med udgangspunkt i brugerprofil og funktion formodes det i denne ordbog, at oversætteren i selve ordbogsartiklerne har brug for angivelse af ækvivalenter, kollokationer og sætningseksempler, men p.g.a. oversætteres forventede høje sproglige niveau, vil der kun blive medtaget et minimum af grammatiske oplysninger (se mere herom i følgende afsnit). Mikrostrukturen er det leksikografiske udtryk for strukturen af de oplysninger, der bringes i den enkelte ordbogsartikel. 19 For at gøre ordbogen så brugervenlig som muligt, er det vigtigt at strukturere oplysningerne på en overskuelig måde. For at opnå dette, opbygges ordbogsartiklerne af felter, hvor hver felt indeholder en bestemt type oplysninger. Alle ordbogsartiklerne opbygges efter samme skabelon. Denne ordbogs mikrostruktur indeholder ækvivalenter, grammatiske oplysninger, faglige forklaringer, kollokationer, sætningseksempler, henvisninger. Disse elementer behandles yderligere i de følgende afsnit, dog ikke ækvivalenter som allerede blev behandlet i afsnit 2.3.2. 19 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 11 12

2.3.4.1. Grammatiske oplysninger Når man skal beslutte hvilke grammatiske oplysninger der skal angives i en ordbog, er det endnu engang vigtigt, at tage udgangspunkt i brugerens forudsætninger, ligeså vel som ordbogens funktion. Selvom ordbogens målgruppe har et højt sprogligt niveau, er det i forbindelse med oversættelse til fransk, som er ordbogens primære formål, nødvendigt med visse grammatiske oplysninger, for at undgå dobbeltopslag i andre ordbøger. Disse oplysninger er ordklasse og køn. Denne ordbog kommer kun til at indeholde substantiver, hvortil der angives køn. Til de danske opslagsord angives således fælleskøn, som forkortes en, og intetkøn, som forkortes et. Til deres ækvivalenter angives hhv. femininum, som forkortes f og maskulinum, som forkortes m. I ordlisten angives alle opslagsord i uaktualiseret form, dvs. i deres grundform. Opslagsordet angives endvidere i singularis, medmindre det kun eksisterer i pluralis. De grammatiske oplysninger for lemma og ækvivalent angives i spids parentes <> lige efter henholdsvis lemmaet og ækvivalenten, således: Lemma < sub. en/et> Akkord <sub. en> Ækvivalent <sub. f/m> Concordat <sub. m> 2.3.4.2. Faglige forklaringer Faglige forklaringer er de forklaringer, der gives til de enkelte lemmata i en ordbog. De har til formål at give brugeren oplysninger om lemmaets og ækvivalentens betydning, samt i en bilingval ordbog inden for et kulturbundet område, at gøre opmærksom på betydningsmæssige forskelle, der kan have indvirkning på oversættelsen. Ligesom alle andre funktioner i ordbogen, udarbejdes de faglige forklaringer med udgangspunkt i brugerens forudsætninger. Først og fremmest tages der hensyn til, at brugeren er lægmand på området, hvilket betyder at fagtermer kun bruges i forklaringerne, hvis det er absolut nødvendigt 20. Derudover udarbejdes forklaringerne komparativt, så brugeren bliver gjort opmærksom på betydningsmæssige forskelle. De indledes derfor med henholdsvis DK og FR. I tilfælde af fuld ækvivalens angives den faglige forklaring samlet og indledes med DK/FR. Se følgende eksempler: 20 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 149 13

Ligelighedsprincip <sub. et> Principe d égalité <sub. m> DK/FR: Ligelighedsprincippet sikrer en ligelig fyldestgørelse af kreditorerne i overensstemmelse med konkursordenen. Betalingsstandsning <sub. en> Cessation des paiements <sub. f> DK: En virksomhed er i betalingsstandsning når den ikke længere kan betale sin gæld til tiden. Under betalingsstandsningen kan kreditorerne ikke retsforfølge skyldneren. FR: En virksomhed skal anmelde betalingsstandsning når den ikke længere kan betale sine passiver med sine disponible aktiver. Efter anmeldelse åbner retten for enten retslig rekonstruktion eller konkursbehandling. De faglige forklaringers placering afhænger af ordbogens funktion. Da denne ordbogs primære funktion er oversættelse og sekundært reception, vil de faglige forklaringer blive placeret umiddelbart efter ækvivalenten. Efter de faglige forklaringer, henvises til det sted i den faglige indledning, hvor brugeren kan finde yderligere oplysninger. 2.3.4.3. Kollokationer I en ordbog med oversættelse som primære formål, er det en fordel at have kollokationer med, eftersom disse tjener til at illustrere anvendelsen af et givet lemma med det formål at brugeren kan konstruere korrekte sætninger 21. Der findes ingen endegyldig definition af begrebet kollokation, eftersom teoretikerne ikke har kunnet nå til nogen enighed. Der findes derfor mange forskellige forslag til en definition fremsat af forskellige teoretikere. Fælles for de fleste af de fremsatte definitioner er, at de er så brede at de ikke rigtigt hjælper til en bedre forståelse af begrebet. I denne ordbog har jeg valgt at støtte mig til Sandro Nielsens tolkning fra 1994, som er at: en kollokation er en kombination af ord, der sædvanligvis optræder sammen i en syntagmatisk enhed 22, hvilket mere enkelt sagt vil sige faste ordforbindelser. Kollokationer består som regel af følgende kombinationer af grammatiske enheder: adjektiv + kombination af substantiver, substantiv + kombination af verber eller verbum + kombination af substantiver 23. 21 Karina Pernille Bentzen m.fl. (1998): Fagleksikografi som speciale, Kollokationsbestemmelse s. 219 22 Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP dictionary Principles and Practice for Legal Language s. 150 23 Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP dictionary Principles and Practice for Legal Language s. 151 14

Kollokationerne selekteres i det danske tekstkorpus, men også søgemaskinen google anvendes til at sikre at alle relevante kollokationer er fundet. Desuden verificeres kollokationerne på google. Visse lemmata kan indgå i mange kollokationer, mens andre kun har få eller slet ingen. I tilfælde hvor der findes mange kollokationer, anføres disse i alfabetisk rækkefølge, efter kollokationens første ord, og adskilles med semikolon. I ordbogsartiklens mikrostruktur placeres kollokationerne lige efter den faglige forklaring og markeres med tegnet. Den franske oversættelse følger umiddelbart efter kollokationen i kursiv. Se følgende eksempel. Individualforfølgning <en> Poursuite individuelle <f> DK/FR: Individualforfølgning sker når en enkelt kreditor vælger at retsforfølge skyldneren for at få sit krav fyldestgjort. Iværksætte individualforfølgning, exercer le droit de poursuite individuelle; Blokere for individualforfølgning, suspendre les poursuites individuelle 2.3.4.4. Sætningseksempler Formålet med sætningseksempler er, ligesom med kollokationer, at gøre brugeren i stand til at konstruere korrekte sætninger. I modsætning til kollokationer, kan sætningseksempler bruges til, at illustrere en given term i en større eller mindre kontekst, og derigennem give brugeren et bedre indblik i sprogbrug, herunder grammatiske sammenhænge. Sandro Nielsen beskriver et sætningseksempel som værende: en leksikalsk enhed, der består af flere ord, som tilsammen udgør en sætning 24. Sætningseksemplerne selekteres, ligesom kollokationerne, i det danske tekstkorpus eller findes i forbindelse med kollokationssøgningerne på google. Sætningseksemplerne anføres som såkaldte belægseksempler, hvilket vil sige eksempler, som er dannet med udgangspunkt i et belæg, men under udeladelse af fagligt irrelevante og sprogligt unødvendige belægdele, såsom personnavne og adverbielle fyldord 25. I mikrostrukturen placeres sætningseksemplerne efter kollokationerne og markeres med. I tilfælde hvor der findes mange sætningseksempler, anføres disse i alfabetisk rækkefølge, efter sætningens første ord og adskilles med semikolon. Efter det danske sætningseksempel følger den franske oversættelse i kursiv. Se følgende eksempel: 24 Nielsen, Sandro (1994): The Bilingual LSP dictionary Principles and Practice for Legal Language s. 150 25 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 141 15

Akkord <sub. en> Concordat <m> DK/FR: Akkord er enten kreditorers nedskrivning af en skyldners gæld eller udsættelse af gældens betalingsfrist. Akkord kan forhandles under frivillig akkord eller tvangsakkord i Danmark og i Frankrig hører det under procedurerne bevaring af virksomheder og retslig rekonstruktion. Se afsnit 6, 8, 12 og 16 i den faglige indledning Frivillig akkord, concordat amiable; Indlede forhandling om akkord, ouvrir négociations d'un concordat; Indgå akkord, conclure un concordat: Stadfæste en akkord, homologuer un concordat; Tiltræde en akkord, adhérer au concordat Hvis der ikke er rimelig udsigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt kan retten nægte at åbne forhandlingerne, S il n y a pas probabilité raisonnable que l accord sera arrêté, homolugué et conclu, le tribunal peut refuser d ouvrir les négociations. 2.3.4.5. Synonymer Synonymer er, som bekendt, to eller flere ord med samme overordnede betydning. I en ordbog med funktionerne oversættelse og reception, er det vigtigt for brugeren at kende disse, da der ofte er en lille forskel i deres betydning eller brug. Det vil sige at selvom synonymerne overordnet set betyder det samme, er det blevet normen at bruge det ene frem for det andet i en bestemt situation. I en oversættelsessituation er det vigtigt at kende en sådan norm, da oversætteren ellers kunne fristes til at benytte synonymer for at variere sit sprog. Synonymer forekommer dog sjældent i juridisk sprog, så denne ordbog kommer til at indeholde meget få synonymer. I ordbogsartiklen markeres synonymer med =. Se følgende eksempel: Krav <et> Créance <f> DK/FR: Krav er kreditorernes tilgodehavender hos skyldneren. Anmelde krav, déclarer une créance; Opfylde krav, payer une créance; Privilegeret. krav, créance privilégié; Simpelt krav, créance chirographaire Privilegerede krav opfyldes før simple krav, les créances privilégiées sont payés avant les créances chirographaires = Fordring Se også artiklen: Massekrav 2.3.4.6. Henvisninger Formålet med henvisninger er, at lede brugeren frem til supplerende oplysninger om det pågældende lemma. Denne ordbog indeholder både ordbogsinterne, dvs. henvisninger til et andet sted internt i ordbogen, og ordbogseksterne henvisninger, dvs. henvisninger til et sted uden for 16

ordbogen 26. De ordbogseksterne henvisninger findes i ordbogens faglige indledning, i form af litteraturangivelser. De ordbogsinterne henvisninger består af henvisninger, fra de enkelte artikler til den faglige indledning, eller henvisninger til en eller flere andre artikler. Begge disse typer henvisninger markeres med. Der findes dog også ordbogsinterne henvisninger i den faglige indledning, men disse markeres i en parentes ved siden af det begreb der henvises fra. Se følgende eksempel: Massekrav <sub. et> Créance privilégiée <sub. f> DK: Massekrav er krav mod konkursboet, som dækkes forud for alle andre krav. FR: I Frankrig betegnes alle fortrinsberettigede krav som privilegerede krav som privilegerede krav. Se afsnit 9.6 og 17.4 i den faglige indledning. Primære massekrav, créances avec super privilèges; Sekundære massekrav, créances privilégiées secondaires Se også artiklen krav 2.3.4.7. Skabelon I dette afsnit vil jeg samle op på ovenstående oplysninger til mikrostrukturen, ved at udarbejde den endelige skabelon, som herefter kommer til at fungere som udgangspunkt til ordbogsartiklerne: Lemma <grammatiske oplysninger> Ækvivalent <grammatiske oplysninger> DK/FR faglig forklaring Henvisning til den faglige indledning Kollokationer, fransk oversættelse Sætningseksempler, fransk oversættelse = Synonymer Henvisning til en anden ordbogsartikel Det er dog ikke alle artikler, der kommer til at indeholde alle felter, f.eks. forekommer synonymer sjældent i juridisk sprog, og ikke alle opslagsord har kollokationer tilknyttet. Desuden afgøres det fra ord til ord, om det er relevant med sætningseksempler. 26 Bergenholtz, Henning og Tarp, Sven (1994): Manual i fagleksikografi s. 234 17

3. Brugervejledning Denne ordbog henvender sig til oversættere og studerende med dansk som modersmål, og al omtekst m.m. vil derfor være på dansk. Denne ordbog er inddelt i to dele, den komparative faglige indledning og den alfabetiske ordliste. Den faglige indledning giver en kort introduktion til konkurslovgivningen i hhv. Danmark og Frankrig, samt et overblik over forskelle og ligheder. Den er inddelt i afsnit, der gør det lettere for oversætteren at slå op i den og finde præcis det hun/han søgte. Hvert afsnit indeholder oplysninger om specifikke forhold, og første gang en ny term som findes i ordlisten optræder i teksten, vil denne være markeret med fed og med ækvivalenten i kursiv i en parentes ved siden af. Ordbogen indeholder udover den faglige indledning og ordlisten, en liste over anvendte forkortelser i det følgende afsnit, samt et alfabetisk register over alle opslagsord, bagerst i ordbogen. 1. Faglig indledning Den komparative indledning indeholder en komparativ introduktion til konkurslovgivningen i hhv. Danmark og Frankrig. Den kan både anvendes alene, for at få en bedre forståelse for de to systemer, og blive opmærksom på hvor der findes forskelle, men den tjener også som et supplement til ordbogsartiklerne. Den faglige indledning er af hensyn til brugervenligheden udarbejdet på dansk. Termer som indgår i ordlisten, markeres med fed skrift og med den franske ækvivalent i kursiv i en parentes ved siden af, første gang termen forekommer i teksten. 2. Ordbogsartikler De enkelte ordbogsartikler er organiseret som beskrevet herunder: Opslagsord Opslagsordet placeres først i ordbogsartiklen og markeres med fed skrifttype. Opslagsordene er placeret alfabetisk, og hver ordbogsartikel behandler kun et enkelt opslagsord. Akkord <sub. en> Concordat <sub. m> 18

Grammatiske angivelser Denne ordbog kommer kun til at indeholde substantiver, som angives med forkortelsen sub. samt køn. Fælleskøn angives med en og intetkøn med et. Til ækvivalenten angives hunkøn og hankøn med hhv. f og m. De grammatiske oplysninger for lemma og ækvivalent angives i spids parentes <> lige efter henholdsvis lemmaet og ækvivalenten: Akkord <sub. en> Concordat <sub. m> Ækvivalenter Ækvivalenter anvendes med kursiv og fed skrifttype, og angives i feltet under opslagsordet. I ordbogen skelnes der mellem tre forskellige typer ækvivalenter: 1) Ækvivalenter som betydningsmæssigt svarer fuldstændig overens med opslagsordet på målsproget - fuld ækvivalens angives uden nogen markering: Konkursorden <sub. en> Collocation <sub. f> 2) Ækvivalenter som betydningsmæssigt svarer delvist overens med opslagsordet på målsproget delvis ækvivalens angives med enkelt anførselstegn: Konkurs <sub. en> Liquidation judiciaire <sub. f> 3) Ækvivalenter der er konstruerede da der ikke findes et tilsvarende udtryk på fransk nul ækvivalens angives med dobbelt anførselstegn: Gældssanering <sub. en> Remise ou réduction de dette <sub. f> Faglige forklaringer Hver ordbogsartikel indeholder en faglig forklaring, som giver en kort forklaring på opslagsordets betydning. De faglige forklaringer udarbejdes komparativt, hvilket vil sige at, i tilfælde af fuld ækvivalens angives forklaringen samlet, og indledes med DK/FR, men i tilfælde af betydningsmæssige forskelle, angives der en separat forklaring for Danmark og Frankrig, der indledes med hhv. DK og FR: 19

Individualforfølgning <sub. en> Poursuite individuelle <sub. f> DK/FR: Individualforfølgning sker når en enkelt kreditor vælger at retsforfølge skyldneren for at få sit krav fyldestgjort. Fristdag <sub. en> La date de cessation des paiements <sub. f> DK: Fristdagen er den dag skifteretten modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller begæring om akkordforhandling, gældssanering eller konkurs. Fristdagen har betydning for en lang række frister i forbindelse med tvangsakkord og konkursbehandling, hvoraf de vigtigste er omstødelsesfrister og frister for kreditorernes privilegier. FR: Fristdagen er den dag hvor betalingsstandsning indtræder. I tvivlstilfælde fastsættes den som samme dag som retten afsagde kendelse om betalingsstandsning. Fastsættelsen af fristdag har ligesom i Danmark betydning for omstødelsesfrister og frister for kreditorernes privilegier. Kollokationer Kollokationer er de ordforbindelser, hvori opslagsordet kan indgå. I denne ordbog angives kollokationer i feltet med tegnet. I tilfælde af, at der er flere kollokationer, angives disse i alfabetisk rækkefølge, efter det første ord i kollokationen, og adskilles af semikolon. De danske kollokationer skrives med normal skrift, hvorefter oversættelsen følger i kursiv: Konkursbegæring <sub. en> Demande de liquidation judiciaire <sub. f> DK/FR: En skyldner eller en kreditor kan indgive en skriftlig konkursbegæring til retten, hvis skyldneren ikke kan betale sine regninger. Se afsnit 9.2 og 17.1 i den faglige indledning Indgive konkursbegæring, déposer une demande de liquidation judiciaire. Sætningseksempler Sætningseksemplerne er konkrete eksempler på brugen af et opslagsord. De angives efter tegnet. I tilfælde af, at der er flere sætningseksempler, angives disse i alfabetisk rækkefølge, efter det første ord i eksemplet, og adskilles af semikolon. De danske eksempler skrives med normal skrift, hvorefter oversættelsen følger i kursiv: Konkursdekret <sub. et> Jugement déclaratif de liquidation judiciaire <sub. m> DK/FR: Konkursdekretet er rettens kendelse om at skyldnerens bo tages under konkursbehandling. Se afsnit 9.3. og 17.2 i den faglige indledning Afsige konkursdekret, rendre le jugement déclaratif de liquidation judiciaire Fra det øjeblik, konkursdekretet afsiges, kan skyldneren ikke længere råde over sine aktiver, a partir du jugement déclaratif de liquidation judiciaire, le débiteur est dessaisi de ses biens 20

Synonymer I de tilfælde, hvor der findes et synonym til opslagsordet, er dette markeret med tegnet =. De vil dog forekomme meget sjældent, eftersom der ikke bruges mange synonymer i juridisk sprog: Krav <sub. et> Créance <sub. f> DK/FR: Krav er kreditorernes tilgodehavender hos skyldneren. Anmelde krav, déclarer une créance; Opfylde krav, payer une créance; Privilegeret krav, créance privilégié; Simpelt krav, créance chirographaire Privilegerede krav opfyldes før simple krav, les créances privilégiées sont payés avant les créances chirographaires = Fordring Henvisninger Denne ordbog indeholder to typer henvisninger. Begge typer angives efter tegnet. Den første type henvisning, er en henvisning fra ordbogsartiklen, til den faglige indledning, hvor brugeren kan finde yderligere oplysninger, om forhold der er relevante i forbindelse med opslagsordet. Denne type henvisninger følger umiddelbart efter de faglige forklaringer. Den anden type henvisning, er en henvisning fra et opslagsord til et andet. Denne type findes sidst i ordbogsartiklen: Akkord <sub. en> Concordat <sub. m> DK/FR: Akkord er enten kreditorers nedskrivning af en skyldners gæld eller udsættelse af gældens betalingsfrist. Akkord kan forhandles under frivillig akkord eller tvangsakkord i Danmark og i Frankrig hører det under procedurerne bevaring af virksomheder og retslig rekonstruktion. Se afsnit 6, 8, 12 og 16 i den faglige indledning Frivillig akkord, concordat amiable; Indlede forhandling om akkord, ouvrir négociations d'un concordat; Indgå akkord, conclure un concordat: Stadfæste en akkord, homologuer un concordat; Tiltræde en akkord, adhérer au concordat Hvis der ikke er rimelig udsigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stadfæstet og opfyldt kan retten nægte at åbne forhandlingerne, S il n y a pas probabilité raisonnable que l accord sera arrêté, homolugué et conclu, le tribunal peut refuser d ouvrir les négociations. Se også artiklerne: Stadfæstelse og Tvangsakkord 21

4. Anvendte tegn og forkortelser Forkortelser: bl.a. DK dvs. en et f FR f.eks. hhv. kap. KL kr. LG m nr. osv. sub. blandt andet Danmark (omhandler danske forhold) det vil sige fælleskøn intetkøn femininum Frankrig (omhandler franske forhold) for eksempel henholdsvis kapitel Konkursloven kroner Lønmodtagernes garantifond maskulinum nummer og så videre substantiv Tegn: markerer nulækvivalens markerer delvis ækvivalens henvisning kollokation sætningseksempel = synonym ; adskiller kollokationer fra hinanden, samt adskiller sætningseksempler fra hinanden paragraf 22

5. Dansk lovgrundlag Danmarks oprindelige konkurslov blev indført allerede i 1872. Den blev derefter underlagt et mangeårigt reformarbejde, som begyndte tilbage i 1930. Dette reformarbejde førte dog først til egentlige ændringer i 1969. Ændringerne bestod hovedsageligt i, at de gamle konkursprivilegier, med undtagelse af privilegiet for løn blev afskaffet. Hvis en kreditor er blevet tildelt konkursprivilegium, betyder det at hans krav bliver dækket før alle andre krav, som ikke har privilegium. I 1975, blev nye regler om betalingsstandsning indføjet i konkursloven af 1872. Endelig kom konkursloven af 1977, hvor konkurslovsudvalgets udkast fra 1971 med en række mindre justeringer blev vedtaget, og dermed definitivt fjernede den oprindelige konkurslov fra 1872 27. Justitsministeriet nedsatte i 1986 et udvalg som fik til opgave at overveje mulige ændringer af konkurslovgivningen samt i givet fald udarbejde udkast til nye regler i konkursloven. I 1994 afgav udvalget betænkningen Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen med lovudkast til et nyt bobehandlingssystem samt til diverse småændringer i konkursloven og i anden lovgivning. Dette udkast blev gennemført ved lov nr. 382 i 1996 28. Justitsministeriet nedsatte i 2001 et Konkursråd. Konkursrådets opgaver er at komme med indstillinger vedrørende ændringer i konkursloven, og virke som rådgivende organ for Justitsministeriet angående insolvensretlige spørgsmål, og at afgive indstilling om behov og muligheder for i forbindelse med insolvensbehandlingen at styrke bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet 29. Konkursrådet har afgivet betænkning 1449/2004 om gældssanering, som førte til en del ændringer af gældssaneringsreglerne ved lov nr. 365 af 24. maj 2005. I dette speciale kommer jeg dog kun ind på gældssanering i forbindelse med konkurs (afsnit 6.1.2.). I dette speciale beskrives i det følgende den gældende konkurslov i Danmark, dvs. lovbekendtgørelse nr. 118 af 4. februar 1997 30, med ovennævnte efterfølgende ændringer m.fl. Desuden beskrives hvilke muligheder danske virksomheder har for forebyggelse af økonomiske 27 Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s. 9 28 Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s. 10 29 Ørgaard, Anders (2006): Konkursret, 9. udgave, s. 11 30 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=2832 23