Nyhedsbrev nr. 2 fra Belfast. Kære alle. Tiden flyver og jeg har nu været i Belfast i 2½ uge. Rejser retur til London torsdag i næste uge. Som jeg skrev sidst er programmet tæt og vi har mødt mange mennesker fra flere niveauer i denne store organisation. Idet både primær, sekundær og socialområdet er samlet i samme organisation er vi blevet introduceret til de forskellige områders ansvarsområder alt med afsæt i patientsikkerhed og patient/klient tilfredshed. I Nordirland er der vedtaget et stort reformprogram, der hedder Transforming your Care og det handler om at flytte flere ydelser ud i primær sektoren inden for mange områder. Her er der stadig tradition for traditionelle plejehjem og for et par år siden startede de med at bygge ældreboliger med tilhørende aktivitetscentre, som vi kender i Danmark. En proces, der har fået meget opmærksomhed i befolkningen, da flere er bange for at de ældre vil få det dårligere. En proces vi gennemgik i DK for mange år siden. Det samme gør sig gældende inden for psykiatrien. De har indtil for nylig og der er stadig nogle afdelinger tilbage haft alle indlagte psykiatriske patienter indlagt på store hospitaler a la Risskov og Middelfart. Patienterne har boet på 6-8 mandsstuer og flere har været indlagt i årevis pga. deres kroniske tilstand. Ændringen med at flytte kronisk psykisk syge ud i bofællesskaber er lige begyndt og det har indtil videre været en stor succes. Jeg besøgte i sidste uge et sådant bofællesskab, hvor der boede 16 beboere, som de hedder nu, hvor de tidligere hed patienter. Målet er, at de bedst fungerende med tiden skal flytte i egen bolig med støtte også ligesom vi kender det. Det var utrolige historier vi fik fra disse patienter. Den der havde været indlagt kortest tid havde været på det psykiatriske hospital i 3 år! Tirsdag i sidste uge besøgte jeg skadestuen og fik en rundvisning på 1½ time sammen med den lægefaglige leder i området. Skadestuen er alene bemandet med uddannede akutlæger og de arbejder også med behandlersygeplejersker, men der er kun 4 pt og det gør jo ikke flowet større. Afdelingen modtager, som jeg skrev sidst ca. 375 patienter i døgnet. Der er 10 ambulante observationspladser, hvor patienterne kan observeres i max. 6 t for derefter at udskrives. Derudover er der oprettet 10 midlertidige 12-timers pladser til de patienter, der venter på en seng oppe i huset. Disse 2 områder er 2 store rum, hvor alle 10 senge er lige ved siden af hinanden. 6-timers området er indrettet til formålet med overvågning, ilt og sug osv., men de 10 12 timers pladser er i et område uden overvågning, ingen ilt eller sug osv. og det er her de indlagte patienter venter. Gennemsnitsalderen for indlagte patienter er her meget høj grundet demografien i området. Forestil jer at været 85 år og være indlagt med pneumoni og ligge sammen med 9 andre inkl. pårørende og personalet, der suser rundt. Det var ret kaotisk. Alle patienter triageres i 2 triagekabiner og tages efter hastegrad, ligesom vi kender det. Der var også en kabine, der på tider af døgnet var bemandet med en akutlæge, der kunne behandle med det samme. Udfordringen her er liggetiden i stamafdelingerne og så det faktum, at praktiserende læger er svært tilgængelige, så de modtager rigtig mange patienter, vi ikke ville se, da de behandles hos PL. Jeg har desværre ingen billeder fra området, da det var en ret kaotisk dag selv om de kun havde 60 patienter i området den formiddag. Normalen er ca 100 på det tidspunkt. De er meget udfordret af fysikken og venter ligesom os på et nybyggeri, der er færdig i 2016. Der bygges, ligesom i Kolding, et nyt sengehus og en ny modtagelse.
Den gennemsnitlige liggetid på hospitalet er 5,7 dage og det er faktisk ikke så ringe. Udskrivelsestidspunktet forlænges dog ofte af det faktum, at afdelingens læger ikke kan udskrive recepter uden kontrol af farmaceuterne. Dvs. når en patient udskrives skriver lægen en recept, der sendes til apoteket til godkendelse og apoteket har så pligt til at pakke og udlevere medicin til patienten til 28 dage! En proces der ofte forsinker udskrivelsen 5-7 timer og i disse timer er sengen stadig optaget, hvilket resulterer i stase i skadestuen. Derfor har de været nødt til at lave de midlertidige 12-timers senge. Samtidig foregår alt på papir og det gør jo ikke processen hurtigere. Da jeg var ung sygeplejerske kunne en patient udskrives til rekonvalescens og genoptræning på et plejehjem. Det bliver stadig brugt her i stor stil. Så når indlæggelsestiden kun er 5,7 dage skal det tages med forbehold idet mange patienter overflyttes til plejehjem er genoptræningsafdelinger i 2-3 uger. Meen, det hele er jo ikke gammelt og slidt her. Var igen en tur på intensiv, hvor jeg talte med en af intensivlægerne. Det er en topmoderne afdeling, der ligger i en ny opført bygning sammen med en helt ny operationsafdeling og neonatalafdeling. Der er 16 senge, men de er pt kun bemandet til de 8. Resten tages i brug, når det nye sengehus er færdigbygget. Selvom afdelingen også er åben og de fleste sengepladser kun var adskilt med gardiner var der en fantastisk akutstik. De arbejder meget med deres intensivpatienter, som vi gør i DK og arbejder med de samme områder inden for patientsikkerhed. Nedbringelse af VAP, CVK relaterede infektioner, KAD-pakken osv. Sygeplejerskernes arbejdsstation på intensiv
88-årig mand mobiliseret til stol. Kronisk nyresvigt, hjertesvigt, pneumoni og sepsis. Havde i sidste uge også møde med den administrerende direktør Hugh McCaughey et meget engageret menneske. Har er passioneret omkring patientsikkerhed og tilfredshed og tror fuldt og holdent på det rigtige i, at disse processer skal være udstukket oppefra, men at de reelle succeser sker på baggrund af en bottum up kultur, hvilket jeg er helt enig i. Den organisatoriske struktur her i Nordirland er anderledes end i DK idet direktionen arbejder under ansvar af en bestyrelse med medlemmer og formand valgt fra befolkningen i området. Dvs. det er et ekstra led i forhold til det politiske niveau. Jeg deltog i går i et sådant bestyrelsesmøde og der er ingen tvivl om, at bestyrelsen har stor indflydelse på hospitalets/organisationens profil. Bestyrelsesmedlemmerne sidder også i forskellige udvalg i organisationen og er nærområdets talerør. Nu har det hele jo ikke været arbejde. Jeg har nydt byen og været på tur i langs den nordirske kyst sidste weekend. Fantastisk natur og smukke gamle byer, der henførte end til det forrige århundrede. Jeg har fået en pint eller to og lyttet til irsk folkemusik på et par pubber i byen. Jeg har været på museer og prøvet at lære mere om byens og områdets mangeårige konflikt mellem protestanter og katolikker. Selvom der er fred i landet nu er du ikke i tvivl om dens historie.
Fru Madsen på en sten!
Glæder mig til de sidste dage her i Belfast inden turen går tilbage til London, hvor alle 16 deltagere fra Storbritannien atter mødes til en workshop, hvor vi skal lave en præsentation til den afsluttende konference i Haag. Jeg har fået masser af inspiration til patientsikkerhedsarbejdet og medinddragelse af patienterne, så I undgår nok ikke at høre og mærke mere til det, når jeg er hjemme igen. Kærlig hilsen Helle