Bilag 3.1.1 Ice-breaker lege Der findes et utal af lær-hinanden-at-kende lege. Hent dem/søg inspiration på nettet, eksempelvis under spejderforeninger (FDF), fra forskellige introforløb, du har været en del af, eller fra børnelejre/spejderlejre etc. Nedenstående lege er nogle af dem, som vi har afprøvet og fundet brugbare i pigegrupperne. Navneleg Man siger efter tur sit navn og navnet på et dyr, som starter med ens forbogstav ex. Amalie and, Helene hest, Sofie slange etc. Hjælp pigerne med at finde på et navn, hvis de er meget generte eller det er svært (ex. C chimpanse). Hvis man vil udvide legen lidt, eksempelvis hvis man har en lidt ældre børne-/ungegruppe, kan man finde på et tillægsord/adjektiv, som beskriver en selv/det dyr man har valgt ex. Helene den herlige hest etc. Eller man kan knytte en lyd til navn og dyr. Frugtsalat (en variant af den oprindelige leg) Alle står i en rundkreds. En af de frivillige starter. Hun siger: alle dem der godt kan lide softice træder et skridt ind mod midten/alle dem der elsker Justin Bieber, træder et skridt ind mod midten. Alle der er enige med det sagte, træder et skridt ind mod midten, dem der er uenige bliver stående i cirklen. Derefter træder alle der tog et skridt frem mod midten et skridt tilbage ud i cirklen igen. Derefter er det pigernes tur på skift at finde på noget, eller blot komme med forslag til de frivillige. Fødselsdagsrækkefølge uden ord Bed pigerne om uden at snakke sammen - at stille sig i rækkefølge efter hvilken måned, de er født i. Dem der er født i januar, måned 1 skal stå 1
forrest, februar måned 2 skal stå som nummer to etc. De må kun bruge fagter. Fælles sang- og klappeleg, skolegårdslege Sang- og klappelege kan også bruges som icebreaker lege eller pauselege. Kluddermor Tillidsøvelser Bind for øjnene, parvis den ene fører, den anden har bind for øjnene, de bytter Det svajende siv alle står tæt sammen i en rundkreds, en er i midten og svajer til siderne og bliver grebet og skubbet tilbage af de andre i rundkredsen. Mit kæreste eje Bed alle om at tage en ting med til næste gang, som betyder noget helt særligt. Det kan være en souvenir fra en særlig god ferie, den bamse man fik lige, da man blev født af onkel Anders, en armbånd fra en helt særlig veninde etc. Husk at bruge eksempelvis den kognitive diamant eller åbne spørgsmål, så pigerne får lov til/bliver skubbet lidt ud i at udfolde deres historie. Pandoras æske Alle skriver 2-3 spørgsmål på nogle lapper papir. De puttes ned i en æske, og pigerne skiftes til at trække et spørgsmål og svare på det. Ex.: hvad er din yndlingsmusik, hvad er din livret, har du været forelsket, er du blevet mobbet etc. Hvis de ikke vil eller kan svare på det, må de gerne spørge, om der er en anden i gruppen, der vil svare på det eller bede en af de frivillige svare. 2
Bluff Del pigerne i to- eller tremandsgrupper. Bed dem om hver især at finde på tre sjove, pinlige, og/eller spændende historier, som de skal fortælle hinanden. Det er dog kun den ene, der skal være sand, de andre to er opdigtede (eller evt. noget en veninde/en forælder har oplevet). Den anden skal så gætte, hvilken historie der er den ægte 3
Bilag 3.1.2 Velkomsthilsen Formål Skabe tryghed for gruppedeltagerne i forhold til målet med gruppeforløbet Anerkende individualitet Generalisere ensomheds-/stilleproblematik Ca. 10-15 minutter Planche eller tavle Skriv en lille velkomsttale med afsæt i den viden, der er om pigerne og generelt om det at føle sig alene og udenfor, være stille/genert. Kære Laura, Sofie, Amalie.(navne på deltagere) Velkommen til netværksgruppen. Vi (navne frivillige) har glædet os til at være sammen med jer. Vi skal være sammen hver (ugedag), x antal gange i alt. I er alle noget helt særligt og interesserer jer for noget forskelligt: nogle kan lide at tegne, nogle kan lide at høre musik, nogle kan lide at spille spil, nogle kan lide at hoppe på trampolin osv. Det I har til fælles er, at I gerne vil lære nogle nye at kende, at I nogle gange er alene, selvom I gerne vil være sammen med andre, at I nogle gange føler, at der ikke er nogen, der ser jer eller hører det, I siger, at I kan være bange for at sige noget højt i skolen eller være bange for at sige noget forkert. I kender måske til at føle, at det kan være svært at snakke med nogen, også med mor og/eller far om, hvordan I har det. I gruppen kommer vi til at snakke om, at I ikke alene om at have det sådan. Vi kommer også til at snakke om, hvem vi er, og hvad vi godt kan lide/ikke kan lide, hvad en god veninde er, hvad man godt kunne tænke sig at blive bedre til. Derudover kommer vi til at lave nogle hyggelige og sjove ting sammen som f.eks. at bage en kage, tage på café, se film, wellness (negle og masker) etc. I må meget komme med idéer til, hvad I synes, der kunne være hyggeligt at lave sammen. 4
Bilag 3.1.3 Det skal være rart at komme i gruppen Formål - Skabe tryghed og tillid til hinanden - Verbalisere tilladelse til at stille spørgsmål - Verbalisere tilladelse til at sige fra og til 10-15 minutter Tavle/whiteboard Overvejelse af, hvilke regler der er relevante for lige netop denne gruppe, Vi har snakket om nogle regler, der skal gøre det rart at være i gruppen - Man må spørge om alt - Man har lov til at sige det her har jeg ikke lyst til at svare på - Man må gerne grine (sammen med andre men ikke af andre) - Man må gerne græde - Man må gerne fortælle hjemme om de emner, vi taler om i gruppen - Man skal lade være med at fortælle uden for gruppen, hvad de andre i gruppen har fortalt i gruppen - Man må ikke lave aftaler med en eller to fra gruppen, mens man er gruppen. Men meget gerne derhjemmefra - Man må ikke lægge billeder af gruppen eller gruppedeltagere ud på Facebook eller vise dem i skolen SKRIV EVT. FLERE - Hvad tænker I om de regler? - Er der noget, som I synes mangler? - Gør pigerne opmærksomme på, at de altid kan spørge, hvis der er noget, de er i tvivl om, specielt i forhold til fortrolighed i gruppen - Overvej, om der skal være regler for mobiltelefoner, facebook, hilse på hinanden udenfor gruppen etc. 5
Bilag 3.1.4 Passer/passer ikke på mig Formål At blive bevidst om egne kendetegn, grænser m.v. og opleve, hvad man har tilfælles med andre. Legen giver mulighed for almengørelse og fællesskabsfølelse i gruppen uden at nogen eksponeres enkeltvis. Legen kan integrere pigernes ønske om at lære hinanden bedre at kende, og de kan inviteres til at foreslå udsagn. Det er vigtigt at sige, at man ikke skal svare på noget, man ikke vil, man kan altid være neutral (midt i) Ca. 45 min. Et langt tov (min. 5 meter) 2 skilte med ja og nej Tape til at fastgøre tov og skilte på gulvet med Fastgøre tov og skilte på gulvet. Forberede udsagn/spørgsmål ex.: jeg springer ud af sengen om morgenen, jeg elsker pizza, jeg skændes tit med min mor etc. Overvej om I vil stille nogen mere sårbare spørgsmål om det at føle sig alene eller uden for Vi skal lege en leg, hvor vi lærer hinanden bedre at kende. Vi skal blive klogere på, hvordan vi ligner hinanden, og hvordan vi også er forskellige. Legen foregår på den måde, at vi stiller et spørgsmål, og så skal I finde ud af, hvor godt det passer på jer. Hvis det passer rigtig godt, skal I stille jer tæt på ja. Hvis det passer midtimellem, skal I stille jer mellem ja og nej. Passer det dårligt på jer, stiller I jer ved nej. Hvis I ikke har lyst til at svar det er helt ok stiller I jer også mellem ja og nej. Ikke så nødvendigt at følge op øvelsen handler om at være opmærksom på, hvor man stiller sig i forhold til de andre. Spørg evt. pigerne, hvordan de oplevede legen, og om der var noget de var særligt opmærksomme på. 6
Bilag 3.1.5 Livets træ identitet, drømme og ressourcer Formål At skabe en ramme for at tale om pigernes rødder, evner/ressourcer, netværk, medfødte gaver, besværligheder og fremtidsdrømme. 1 time Karton, farver, lim, blade til udklip, billeder af træer til inspiration. Det kan være en god idé at præfabrikere træer, som pigerne kan vælge, hvis der er svært for dem at tegne deres eget træ. Fortæl pigerne om opgaven at tegne sig selv som et træ, og hvad de enkelte dele af træet symboliserer. Roden: hvor kommer jeg fra Stammen: evner, kvaliteter og færdigheder Grenene: mennesker, som har betydning (netværk) Bladene: fremtidsdrømme De skal skrive og tegne i stammen, grenene og bladene. Måske skal de have lidt hjælp evt. en visualiseringsøvelse, hvor de forestiller sig selv om 10 år, hvor de er, hvad de kan, hvad de laver. Derefter kan de gå tilbage, hvad var/er du god til, hvem var/er i dit netværk. Brug gerne dit eget liv som eksempel eller en venindes, generaliser en smule, sådan at så mange som muligt kan spejle sig og finde inspiration. Snak med pigerne om det, de har tegnet. Lad dem (de yngre piger/den mindste pigegruppe) evt. forestille sig, at de er et træ, hvor fødderne er rødder, der går dybt ned i jorden, kroppen stammen, armene grene og hænderne blade. Lad dem forestille sig, at det er helt stille, og at det derefter bliver et voldsomt blæsevejr. Med de større piger kan man lade være med at lave ovennævnte øvelse men bare snakke om symbolerne: rødderne, stammen, grenene og bladene 7
Bilag 3.1.6 Netværk - mit solsystem Formål - At få et overblik over, hvem der udgør ens netværk og hvordan man ville have det skulle se ud, hvis man selv kunne bestemme - Evt. hvad man kan gøre for at virkeligheden kommer nærmere ens drømme ca. en time Nogle store stykker papir Farveblyanter, blyanter, tuscher, viskelæder Sørge for at have materialer klar. I skal nu tegne jeres netværk, dvs. jeres familie, jeres klassekammerater, venner/veninder, bekendte, naboer m.fl. I starter med at tegne jer selv som en sol i midten. Derefter placerer I jeres netværk som planeter. Hvis en person betyder noget helt særligt for jer, og I tit er sammen med denne person ex mor, så gør I planeten, hvor der står mor stor og placerer den tæt på jer. Omvendt hvis der er en person, som ikke betyder så meget for jer, og som I sjældent ser, så placerer I planeten langt fra jer og laver den lille. Husk at fortælle, at det ikke handler om at få så mange planeter som muligt i sit solsystem, forklar at det er forskelligt hvor mange mennesker, vi har brug for i vores netværk. Lav evt. en runde, hvor alle får lov at fortælle om deres solsystem/netværk, eller vent med dette til efter 2. Del af øvelsen. Anden del: vend nu papiret og tegn dit solsystem/netværk sådan som du ville ønske det så ud, hvis du helt selv kunne bestemme. Husk at give jer god tid. Gennemgå tegningerne sammen eller i mindre grupper. Spørg hvordan det var at tegne sit netværk? Om der var noget pigerne blev overrasket over. Deltag selv i legen og husk at vise, at det ikke handler om at tegne så mange som muligt. 8
Bilag 3.1.7 Idoler helte/heltinder Formål At sætte ord på, hvorfor vi har idoler og forbilleder. Hvilken funktion har de (drømme, idealer)? Hvilke karakteristika kan vi spejle os i/finde hos os selv? 30 min. Post-it eller papirlapper og tape, blyanter/kuglepenne Evt. et oplæg til fælles snak i gruppen omkring forbilleder og idoler. Hvem er de? Hvorfor er vi fan af dem? Hvem var idoler i gamle dage, brug eksempler fra da du var på alder med pigerne. I skal nu vælge et af jeres idoler/forbilleder/heltinder det kan være en popstjerne, en præsident/statsoverhoved, skuespiller, en lærer/træner etc. I skal skrive navnet på den person, I har valgt på en papirlap og klistre den i panden på den, der sidder til højre for jer, men hun må ikke se, hvad der står på papiret. Nu har I alle sammen fået en lap i panden, og jeres opgave bliver at gætte, hvilket navn der står i jeres pande. I må kun stille spørgsmål, der kan besvares med ja og nej. Hver pige fortæller om sit idol/forbillede. Og hvorfor har hun valgt denne person, hvad er det hun/han særligt kan/står for? Hvad genkender pigen hos sig selv? 9
Bilag 3.1.8 Minder i billeder Formål At hjælpe pigerne til at identificere og lejre gode oplevelser fra gruppeforløbet i deres hukommelse, som kan fremme deres selvværd og selvtillid. 30-45 min. Sundhedsstyrelsens sundhedskort eller en masse billeder af mennesker, grupper, natur, stemninger m.m. klippet ud af blade. Find en masse billeder og læg dem ud på et stort bord. Ofte husker vi bedre billeder end ord. Eller et billede kan åbne op for en masse ord. I skal lige om lidt gå hen og vælge 5 billeder, som fortæller noget om de (gode) oplevelser, I har haft med at gå her gruppen. Lad pigerne snakke om billederne to og to eller efter tur i den samlede gruppe. Husk at spørge ind til pigernes oplevelser eksempelvis ved at bruge Den kognitive diamant eller AI m.fl. Hvis muligt, lad pigerne få billeder med hjem. 10
Bilag 3.1.9 Selvtillids-sheet Formål At få og give konkrete og positive komplimenter, som kan tages med og gemmes. 30 minutter A-4 Papir, blyanter, farver Forbered evt. nogle ord om, hvordan ting, ord, billede kan være med til at styrke os og give troen på os selv, når livet gør ondt. I skal skrive jeres navn øverst på papiret og derefter sende jeres papir engang til højre. I har nu et papir foran jer, hvor der står et navn. Skriv nu nogle gode ting om den person, vær så konkret så mulig skriv du er god til at fortælle om dine tanker, du er god til at sige hej og smile til mig, når jeg kommer, du er meget modig, når du fortæller, hvad du er ked af eller flov over etc. I må også gerne lave små tegninger, smileys m.m. Når I er færdige, folder i papiret ned over det, I har skrevet og sender det til højre igen og skriver på det næste papir om den næste person i gruppen etc. Når alle har skrevet på alle papirer undtagen deres eget, kan hver pige læse hvad, der står på hendes papir. Spørg gruppen hvordan det var at skrive til hinanden, hvordan det var at modtage så mange gode ord etc. 11
Bilag 3.1.10 Velkommen til næste pigegruppe Formål Sætte ord på gode oplevelser, give råd og erfaringer videre. 30 minutter Stort stykke karton, farver, blyanter, klistemærker, crepe-/silkepapir. Læg alle materialer ud på et bord, som alle kan se dem. Læg kartonet på midten, alle skal kunne nå. Når vi har haft en god oplevelse, har vi det ofte sådan, at vi gerne vil fortælle om den og give den videre til nogle andre, sådan at de evt. kan opleve noget lignende. I skal nu på dette stykke karton, skrive og tegne alt det, som I har været glade for ved at gå her i gruppen og på den måde give jeres oplevelser, ideer og evt. gode råd videre til de piger, som starter i den næste gruppe. Spørg til, hvordan det var at lave øvelsen. Hæng planchen op som velkomst ved opstart af næste pigegruppe 12
Bilag 3.1.11 Forældreøvelse og -info Formål Lære hinanden at kende, oplevelse af ikke at stå alene med en datter, der mistrives. Også fokus på de gode oplevelser med pigerne. Forventninger til tilbud. 30 minutter Papir med spørgsmål og kuglepenne Her er nogle spørgsmål, som I skal stille hinanden to og to (evt. tre og tre). Den ene fortæller, og den anden praktiserer aktiv lytning udover nik, smil og øjenkontakt, stiller åbne spørgsmål - og skriver svarene ned. Svarene skal senere bruges til at præsentere hinanden i den samlede gruppe. I får ca. 5-7 minutter hver. Spørgsmål Hvad hedder du? Hvad hedder din datter, og hvor gammel er hun? Hvad håber du, at din datter får ud af deltage i pigegruppen? Hvad er din bedste oplevelse/oplevelser sammen med din datter? Forældre står med nogle af de samme problemstillinger/udfordringer. Saml op på forventninger/ønsker til netværksgruppetilbud. Info om tilbud til pigerne (evt. forløbsplan, hvis ikke allerede uddelt), evt. tilbud til forældre (forældremøder, debatarrangement), kommunikation etc. Husk at afsætte tid til, at de frivillige præsenterer sig for forældregruppe. 13