4. Bilagsdel 55
Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56
Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul fra midten af 1970'erne. Lavpunktet var 1983 med kun 51.000 levendefødte i det pågældende år. I 1990'erne har der på ny været en vis opgang i fertiliteten, men den danske befolkning er stadig ikke i stand til at reproducere sig selv. Det såkaldte nettoreproduktionstal, der er bestemmende for befolkningsudviklingen på langt sigt, er kun på ca. 850, hvor 1.000 er nødvendigt for at stabilisere befolkningstallet. Når folketallet alligevel skønnes at vokse de kommende 40 år, skyldes det hovedsagelig forventning om en positiv nettoindvandring i Danmarks Statistiks prognose. Ændringer i folketallet er afhængig af en række demografiske komponenter, og dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger, vil balancen mellem fødsler og dødsfald være den eneste årsag til ændringer i folketallet. Udveksling med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolknings-balanceligningen. Ifølge en befolkningsprognose fra DREAM-gruppen under Finansministeriet vil hovedstadsområdet med Storkøbenhavn samt Frederiksborg og Roskilde amter i 2040 have 2,1 mio. indbyggere mod 1,8 mio. i dag. Storkøbenhavns indbyggertal vil i sig selv stige fra de nuværende 1,2 mio. indbyggere til godt 1,4 mio. I 2040 vil der ifølge prognosen blive født 11.518 børn i Københavns Kommune, mens der vil dø 5.320 af kommunens borgere. I Sønderjyllands Amt vil der i samme år kun blive født 1.797 børn, mens der vil være 3.529 begravelser. Koncentrationen omkring landets hovedstad vil dog ikke alene gavne naboamterne, men også Vestsjællands og Storstrøms amter, der vil undgå befolkningstilbagegang, fordi der samtidig sker en tilflytning af børnefamilier og ældre væk fra hovedstadens dyre boliger. Modsat vil resten af landet på nær Østjylland med Århus og Vejle amter opleve en markant befolkningstilbagegang. Den kommunale demografi har stor betydning for såvel skatteindtægter som udgifter til offentlig service. Med strukturreformen vil de lokale selvstyrende enheder blive større, men lokale demografiske forhold vil vedvarende spille en rolle. De større enheder vil forventeligt medføre en øget demografisk variation indenfor hver enkelt kommune. Dette har konsekvenser for kommunens service med hensyn til eksempelvis daginstitutioner, skoler og ældreomsorg. Der er derfor et stigende behov for at kunne lave befolkningsfremskrivninger på delområder indenfor den enkelte kommune, og Demografix er netop et værktøj, der gør det let lokalt hos kommunen at lave fremskrivninger. Befolkningsbalanceligningen Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan sammenfattes i befolkningsbalanceligningen: Pt = P0 + (F D) + (Tf Ff) hvor P0 er antal personer et i delområde på et givet tidspunkt ( t0 ) Pt er antal mennesker i et delområde på et senere tidspunkt ( t ) F er antal fødsler i et delområde i perioden ( t t0 ) D er antal døde i et delområde i perioden ( t t0 ) Tf er antal tilflyttere til et delområde i perioden Ff er antal fraflyttere i et delområde i perioden. Ovenstående ligning beregnes for hvert delområde og fordelt på køn og alder (1-årsintervaller ). Den del af befolkningsvæksten, som skyldes fødsler og dødsfald genereres af befolkningen selv og vil være eneste årsag til ændringer i folketallet, dersom der ikke sker udveksling med andre befolkninger. Antal tilflyttere (Tf) består dels af antal tilflyttere (Tf,bevar) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (Tf,ny) til nye boliger i prognoseåret. På lignende måde opdeles antal fraflyttere (Ff) i antal fraflyttere (Ff,bevar) fra den bevarede boligmasse samt antal fraflyttere (Ff,ned) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er ikke nogen forudsigelse om den fremtidige befolkningsudvikling, men den illustrerer, hvorledes befolkningen vil udvikle sig, dersom de forudsætninger, den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden vil øges, efterhånden som tiden fjerner sig fra basisåret. Desuden vil der være knyttet størst usikkerhed til delområder med små folketal. 57
Fødsler Antal fødsler beregnes ved hjælp af antal kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed, der angiver antallet af levendefødte børn af mødre i en bestemt alder pr. 1000 kvinder i denne aldersklasse. Der aldersbetingede fertilitet for hele Danmark forefindes i filen FERTILITET.DBF, som er placeret i biblioteket Basisdata\Befolkning. Eksempel på aldersbetinget fertilitet i Danmark (2005). Den samlede fertilitet er det antal børn, som 1000 kvinder vil sætte i verden i løbet af de fertile aldre ( 15-49 år ) under forudsætning af, at ingen af kvinderne dør før efter den reproduktive alder, og at hver aldersklasse føder netop så mange børn som angivet ved den aldersbetingede fertilitet. Figuren nedenfor viser, at den samlede fertilitet udviser stor geografisk variation. Eksempel på geografisk variation i fertilitet. Erfaringer viser, at fertilitetsniveauet varierer selv indenfor en kommune. Det kan dog være vanskeligt at beregne pålidelige aldersbetingede fertilitetskvotienter for delområder. Derimod vil det være muligt at beregne et forventet antal fødsler for delområder og sammenligne disse tal med det reelle antal fødsler. På denne baggrund defineres fertilitetsniveauet som forholdet imellem det reelle og forventede antal fødsler. Fertilitetsniveauet anvendes herefter til at hæve eller sænke de aldersbetingede fødselshyppigheder for områder, hvis fødselsmønster afviger væsentligt fra gennemsnitsmønstret. Fertilitetsniveauet for hvert parameterområde beregnes som et væsentligt led i fremstillingen af en befolkningsprognose. 58
Fertilitetsprofiler til brug i Demografix Demografix anvender de officielle fertilitetsprofiler fra Danmarks Statistik. Her kan brugeren udover at vælge der "normale" udviklingsforløb med hensyn til fertilitet vælge et henholdvis "Lavt" og "Højt" fertilitetsprofil. På denne måde kan der udarbejdes forskellige scenarier på grundlag af forventninger til den fremtidige fertilitet. Dødsfald Dødeligheden adskiller sig fra de andre elementer i befolkningsbalanceligningen, idet vi ikke bestemmer om vi skal dø eller ej. Fødsler og flytninger er på mange måder påvirket af den generelle samfundsudvikling, hvorimod dødeligheden kun ændres langsomt. Der er dog tale om en generel tendens i retning af en højere middellevetid, men indenfor tidsintervallet for en befolkningsfremskrivning, har den næppe den store betydning. Derimod kan der være stor variation i dødelighedens geografiske fordeling. Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Da dødeligheden er forskellig for de to køn, beregnes den særskilt for kvinder og mænd. Spædbørnsdødeligheden er en aldersbetinget dødelighed, som defineres som antallet af døde under ét år i forhold til antal fødte i løbet af året. Dødeligheden fordelt på køn og alder fremgår af figuren nedenfor. Tal for aldersbetinget dødelighed i Danmark (2007). Filen MORTALITET.dbf, der findes i biblioteket Basisdata/Befolkning, indeholder aldersbetingede dødshyppigheder ( pr. 100.000 personer ) for henholdsvis mænd og kvinder. Denne tabel er baseret på nationale tal, men da dødeligheden udviser en geografisk variation, selv indenfor Danmarks grænser, kan det overvejes at anvende amtsbaserede dødshyppigheder. 59
På grundlag af den aldersbetingede dødelighed fordelt på mænd og kvinder kan antal dødsfald beregnes for hvert delområde og aldersklasse (1-års klasser). For at kunne håndtere forskelle i dødelighed indenfor kommunen, opereres der med et dødelighedsniveau, der er defineret som forholdet imellem det reelle og forventede antal døde. Dødelighedsniveauet anvendes herefter til at hæve eller sænke den aldersbetingede dødelighed for områder, hvis mønster afviger væsentligt fra gennemsnitsmønstret. Dødelighedsniveauet for hvert parameterområde beregnes som et væsentligt led i fremstillingen af en befolkningsprognose. Det er desuden muligt at lade forventninger til øget levealder indgå som forudsætning for prognoseberegningerne. Flytninger Modsat fødsler og dødsfald, som finder sted på en enkelt lokalitet har en flytning en umiddelbar effekt to steder. Den lokalitet der flyttes fra mister en eller flere personer, og den lokalitet der flyttes til vinder en eller flere personer. Flytninger er langt den vanskeligste komponent at håndtere i forbindelse med befolkningsfremskrivninger. Blandt de arbejdsrelaterede årsager findes flytninger på grund af eget jobskifte eller arbejdsløshed, partners jobskifte eller arbejdsløshed, overgang fra pendling til flytning, samt overgang til distancearbejde eller flytning for at mindske omkostninger til rejser og husleje. Socialt relaterede årsager til flytning er: studier, pensionering, ændrede familieforhold (skilsmisse, nyfødte børn, børn der flytter hjemmefra, ny familie med eller uden børn), sygdom, sociale netværk, social service og sociale muligheder eller mangler. Ofte taler man noget forenklet om push-/pull-effekter. Push-effekten (skubbe-væk-effekten) gælder fraflytning, som normalt hænger sammen med økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige årsager, men som også kan være socialt bestemt. Pull-effekten (tiltræknings-effekten) er den, der gør, at tilflytning til et område øges. Her kommer såvel økonomiske som sociale grunde ind i billedet. Forskellige befolkningsgrupper flytter med forskellig hyppighed. Flytte-hyppigheden hænger først og fremmest sammen med alder. Påbegyndelse og afslutning af en uddannelse, ændring af erhvervsmæssig og ægteskabelig status samt familieforøgelse er således hændelser, der påvirker flytte-mønstret. Flyttehyppigheden er derfor størst i alderen 20-29 år (jf. figuren nedenfor). Den aldersbetingede flyttehyppighed følger generelt det samme mønster for mænd og kvinder, men flyttepuklen begynder og slutter lidt tidligere for kvinderne end for mændene. Eksempel på aldersbetingede flyttehyppigheder. Beregning af fraflytning Generelt betragtes fraflytning som værende lettere at beregne end tilflytning, idet fraflytningen principielt er en individuel beslutning. Som nævnt ovenfor er der mange årsager til flytning, men i Demografix betragtes fraflytning for en given aldersklasse og løn som en hændelse, der alt andet lige er proportional med antal personer med den pågældende alder og køn. På grundlag af historiske data (minimum de seneste tre år) beregnes såkaldte fraflytningskoefficienter. 60
Fraflytningskoefficienterne kan på grundlag af dette princip beregnes ved hjælp af Fraflyt_koeff = (Antal fraflyttere fra den bevarede boligmasse) / Basisfolketallet Fraflytningskoefficienterne er kønsspecifikke og beregnes for hvert delområde og aldersklasse (1-års aldersklasser). På grundlag af de beregnede fraflytningskoefficienter kan den fremtidige fraflytning fordelt på køn, aldersklasse og delområde beregnes ved hjælp af Antal fraflyttere = Folketallet * Fraflyt_koeff Beregning af tilflytning Grundlæggende set er tilflytning - på lige fod med fraflytning - resultatet af en individuel beslutning hos en enkeltperson eller i en familie. Der er dog den væsentlige forskel, at en tilflytning kræver, at der findes en ledig bolig, og på denne baggrund bliver tilflytningen indirekte afhængig af fraflytningen, der frigør en bolig med potentiale for tilflytning. Ligeledes vil dødsfald frigøre boliger for tilflytning. Demografix antager, at kun dødsfald og fraflytning blandt voksne frigør en bolig, hvorimod børnene "blot følger med". Voksne er i denne sammenhæng defineret som 18-årige og derover. Tilflytningskoefficienterne kan på grundlag af dette princip beregnes ved hjælp af Tilflyt_koeff = (Antal tilflyttere fra den eksisterende boligmasse) / (Antal døde og fraflyttede voksne) Tilflytningskoefficienterne er - ligesom fraflytningskoefficienterne - kønsspecifikke og beregnes for hvert delområde og aldersklasse (1-års aldersklasser). På grundlag af de beregnede tilflytningskoefficienter kan den fremtidige tilflytning fordelt på køn, aldersklasse og delområde beregnes ved hjælp af Antal tilflyttere = (Fraflyttede og døde voksne) * Tilflyt_koeff 61
Interne og eksterne flytninger Flytninger opdeles i intra-regionale ( dvs. flytninger indenfor en kommune ) og inter-regionale ( flytninger imellem kommuner ). Omtrent to tredjedele af samtlige indenlandske flytninger foregår indenfor en kommune ( se figuren nedenfor). Flyttemønstret fordelt på interne og eksterne. Med henblik på at forbedre fremskrivningens kvalitet opdeles tilflytning og fraflytning i interne flytninger (dvs. indenfor kommunen) og eksterne flytninger (til og fra andre kommuner samt udlandet). Ændringer i boligmassen Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri indgår som en særskilt forudsætning i fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger i hver enkelt delområde beregnes på basis af køns- og aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den køns- og aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer, der forventes at være i hver 1-års aldersklasse pr. ny bolig. 62
Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, tæt/lav-boliger, etageboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. Herudover har brugeren mulighed for at definere yderligere to boligtyper. Figuren nedenfor giver et eksempel på alderssammensætningen for indflyttere til nye boliger. På baggrund af forventede antal nye boliger fordelt på delområde og boligtype vil programmet beregne den forventede tilflytning til nye boliger. Det er dog vigtigt, at understrege, at nye boliger ikke alene tilflyttes af personer udefra, men ofte vil der være tale om, at eksisterende borgere i kommunen flytter til en ny bolig indenfor kommunens grænser, og på denne måde frigør en bolig for tilflytning. Det er således et komplekst mønster, hvor den generelle nedgang i hustandsstørrelsen ligeledes indgår. Viden om tilflytningsmønstrene til nye boliger er dog øget betragteligt, efter at Demografix er begyndt at anvende individbaserede data. 63