Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten

Relaterede dokumenter
Dansk landbrugs holdning til sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik.

Københavns Universitet. Alternative scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Frandsen, Søren E.; Hansen, Jens. Publication date: 2008

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om sundhedstjekket. Med venlig hilsen. Marie Louise Flach de Neergaard

Udvikling af landdistrikterne økonomiske incitamenter

Samråd den 17. april 2009, kl Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

2.2. Forslag til fælles evalueringsspørgsmål til den efterfølgende evaluering af programmerne for udvikling af landdistrikter

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Regeringens strategi for afvikling af EU s landbrugsstøtte

Europaudvalget landbrug og fiskeri Offentligt

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den oktober 2008

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Midtvejsreformens betydning for dansk landbrug en kvalitativ vurdering

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FORLØBET AF AFKOBLINGSPROCESSEN

DANSKE SUKKERROEDYRKERE

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvor blev verdens fattige lande af?

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Landbrugsreformen 2005

- Konsekvenser for dansk landbrug

Nedenfor er vist en oversigt over nogle af de vigtigste garanti- og støtteordninger for dansk gartneri med fokus på:

Globalisering, WTO og dansk mejeribrug

Vejledning til Nationale reserve 2009

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 39

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den februar 2009

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Vejledning om enkeltbetaling

Inspirationsdokument til besvarelse af EU-Kommissionens høring om modernisering og forenkling af EU s landbrugspolitik

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Dansk høringssvar vedrørende revision af EU s finansielle rammer

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

National reserve 2006

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. februar 2008

To streger under facit Nyt kapitel

Struktur og Lønsomhed. Søren Kjeldsen- Kragh Professor Institut for fødevarer-og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Vejledning om enkeltbetaling

Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Mette Gjerskov Slotsholmgade København K. CC. Miljøminister Ida Auken

Reform af EUs landbrugspolitik. Niels Lindberg Madsen, Landbrug & Fødevarer

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Liberaliseringen af den globale samhandel

Europaudvalget EUU alm. del E 52 Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU s fonde. December 2014

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Bekendtgørelse af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

EU- reformen i hovedtræk. Chefkonsulent Jon Birger Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0395 Bilag 2 Offentligt

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt med mail til: Udkast

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FVM 117. København, den 21. februar 2013 Sagsnr.: Dok.nr.: 49992

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Hansen, Jens

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget EU-note E 12.

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Regeringens naturpakke

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

Agrosynergie. Evaluering af virkningerne på markederne af delvis afkobling. Sammendrag. Europæisk økonomisk firmagruppe

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 34 Offentligt

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

Notat: Seniorjob i Skanderborg Kommune

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Europaudvalget 2010 Rådsmøde Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Lov & Cirkulære Budget

Budget 2014 BO 2015 BO 2016 BO Fritvalgspriser - udbud 0,900 0,900 0,900 0, Det nære sundhedsvæsen 0,750 0,750 0,750 0,750

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Transkript:

Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. sa EUU alm. del - Bilag 160,FLF alm. del - Bilag 149 Offentligt Scenarier for afvikling af landbrugsstøtten Direktør Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

EU s landbrugspolitik består af to søjler Søjle 1: Den generelle landbrugsstøtte De fælles markedsordninger Enkeltbetalingsordningen Tilbageværende koblede areal- og husdyrpræmier og visse pristilskud der gives til alle eller til hele den pågældende produktion. Støtten betales fuldt ud af EU. De udgør 85% af den samlede europæiske landbrugsstøtte. Søjle 2: De specielle tilskudsordninger Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Forbedring af miljø og landskab Forbedring af livskvalitet i landdistrikter og diversificering plus en tværgående akse (opbygning af lokal kapacitet for beskæftigelse og diversificering). Der er krav om typisk 50% national medfinansiering. De udgør 15% af den samlede europæiske landbrugsstøtte.

Hvorfor er der et reformbehov? Ønsker om blandt andet At reducere den betydelige og skattebetalte landbrugsstøtte (SFP) At fjerne den tilbageværende produktionsafhængige støtte At få mere fokus på sikre og sunde fødevarer af høj kvalitet, miljø, økologi, biodiversitet, naturadgang, landskabspleje Landbruget påvirker fortsat det omgivende miljø og naturen Trods fremskridt fortsat brug for at reducere negative påvirkninger Brug for at fremme erhvervets positive påvirkninger af miljø/natur Nyttigt at se på, om støtten kan bruges som instrument Støtten er ikke en permanent løsning på indkomstproblemer SFP påvirker kun i begrænset omfang aflønningen af arbejdskraften Støtten er kapitaliseret i jordpriserne

Scenariobeskrivelse oversigt Scenario 1: Status quo med sundhedstjek Scenario 2: Reducerede enkeltbetalinger (budgetreduktion) Scenario 3: Liberalisering + fra enkeltbetaling til markedsbrist (1) Scenario 4: Liberalisering + fra enkeltbetaling til markedsbrist (2) Scenario 5: Fuld afvikling af alle ordninger i søjle 1 Scenario 6: Fuld afvikling af alle ordninger i søjle 1 og søjle 2

Scenario 1: Status quo med sundhedstjek Afskaffelse af Udtagningskravet og kvoteordningen for mælk Resterende husdyr- og arealpræmier Resterende tilskud til stivelseskartofler, grøntfoder og protein- og energiafgrøder med kompensation til landmænd i form af tillæg til enkeltbetalingen Afskaffelse af eksportstøtte Tilpasning af markedsordninger som følge af eksportstøttens afskaffelse Implementering af reformerne vedrørende sukker, vin, frugt og grønt Forøgelse af gradueringen fra 5 til 10% (beløbet overføres til søjle 2) Udhuling af enkeltbetalinger i takt med inflation og obligatorisk graduering

Scenario 2: Budgetreduktion Som scenario 1, idet dog Enkeltbetalingen i alle lande reduceres gradvist til 1/3 Fra 2.700 kr. til 900. kr. per ha. i 2020 Landbrugsstøtte reduceres fra 45 til 30% af EU-budget, hvis midler tilbageføres til medlemslandene 45 til 20% af EU-budget, hvis midler bruges til andre (EU)-formål

Scenario 3: Liberalisering og markedsbrist (søjle 1) Som scenario 1, idet dog Al told sænkes til minimumsniveau (= industritold) Enkeltbetalingen erstattes af f.eks. tredelt ( noget for noget )-støtte En basisstøtte (godt landmandskab) Støtte for særlige goder (miljø, landskab, økologi med videre) En top-op -støtte for den helt særlige ekstra indsats EU-finansieret uden krav om national medfinansiering Ensartet tiltag på tvær af medlemslande

Scenario 4: Liberalisering og markedsbrist (søjle 2) Som scenario 3, bortset fra At enkeltbetalingen udfases gradvist og helt frem til 2020 At enkeltbetalingen ikke afløses af ny støtte 50% af frigjorte midler overføres til søjle 2-støtte 50% af frigjorte midler tilbageføres til medlemslandene Krav om national medfinansiering ved søjle 2-støtte Større grad af valgfrihed og mindre ensartet tiltag på tværs

Scenario 5: Fuld afvikling af søjle 1 Fuld liberalisering af landbrugsmarkederne Afvikling af al landbrugsstøtte i regi af søjle 1 Told og toldkontingenter afvikles i løbet af 3-5 år (2014-2019) Eksportstøtte afvikles senest i 2013 Braklægningskrav og mælke-, sukker- og kartoffelkvoter bortfalder Enkeltbetalingerne udfases over en 7-10-årig periode (2013-2020) Landdistriktsprogrammet styrkes i begrænset omfang Forøgelse af gradueringen fra 5 til 10% De frigjorte midler tilbageføres til medlemslandene

Scenario 6: Fuld afvikling af søjle 1 og 2 Fuld liberalisering af landbrugsmarkederne Afvikling af al landbrugsstøtte i regi af søjle 1 Told og toldkontingenter afvikles i løbet af 3-5 år (2014-2019), Eksportstøtte afvikles senest i 2013, Braklægningskrav og mælke-, sukker- og kartoffelkvoter bortfalder Enkeltbetalingerne udfases over en 7-10-årig periode (2013-2020) Afvikling af al landdistriktsstøtte i regi af søjle 2 De frigjorte midler tilbageføres til medlemslandene

Markedsbrist S3 S4 S1 S2 S5 Protektionisme Afvikling S6

Markedsbrist S3 S4 S1 S2 S5 Protektionisme Afvikling S6

Markedsbrist S3 S4 UK Ønske om øget landbrugsproduktion, og at reformer skal af bordet S1 S2 S5 Protektionisme Afvikling S6

Skøn for reformkonsekvenser, højprisniveau, Danmark, % Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Scenario 4 Scenario 5 / 6 Landbrugsproduktion planteproduktion 1-2 1-2 1-2 1-2 1-2 svineproduktion 0 0 0 0 1-5 mælkeproduktion 3-5 5-10 5-10 5-10 5-10 oksekødsproduktion -50-50 -60-60 -65 Indkomst fra produktion 0 0 0-1 0-1 -1 Indtjening efter f. poster 0 < -2-30 -40-20 -40-30 -50-35 -55 Jordrente < -5-15 -20-15 -20-20 -25-25 -30

Den største udfordring ved afvikling er At landbrugsstøtten er kapitaliseret i ejendomspriserne At en hurtig afvikling af støtten derfor vil få mærkbare negative konsekvenser for indtjening og solvens i dansk og europæisk landbrug Men hvis afviklingen sker over en længere årrække og verdensmarkedspriser forbliver på et relativt højt niveau vurderes afviklingen at kunne ske uden dramatiske negative konsekvenser for produktion og indtjening i landbruget

Anbefaling 1: Få et klart mål for forhandlingerne En gradvis tilpasningsstrategi, hvor det er mere afgørende at få de langsigtede mål og principperne for afvikling og omlægning på plads end at opnå hurtige resultater En tidlig og troværdig annoncering af, at den direkte støtte vil blive mærkbart reduceret eller helt afviklet over en lidt længere årrække En afvikling af de resterende koblede tilskud og kvantitative restriktioner inden for den nuværende budgetperiode En hurtig gennemførelse af de øvrige reduktioner, effektiviseringer og harmoniseringer af landbrugsordningerne

Anbefaling 2: Hold fast i principperne Anvend kun tilskud i forbindelse med korrektion for (vigtige) markedsbrist Sørg for, at tilskuddets størrelse svarer til den samfundsøkonomiske værdi Nå de miljø- og naturmæssige forbedringer ved de lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger Transaktions-, administrations- og meromkostninger ved produktionen af dem Sørg for, at eventuelle midlertidige tilskud motiveret i hensynet til landbrugets indtjening er fuldt afkoblet fra produktionsbeslutningen

Anbefaling 2: Hold fast i principperne Brug subsidaritetsprincippet i design og finansiering af EU-politikken Det vil sige EU-regulering skal vedrøre fælles ordninger og markedsbrist, der har tværnationale spillovers, der kræver fælles initiativer og koordination Vælg generelle erhvervspolitiske tiltag frem for sektorspecifikke tiltag, med mindre der er særlige forhold, som taler for det modsatte Styrk de fælles konkurrenceregler og sørg for, at overvågning og håndhævelse sker centralt på EU-niveau Håndter brede sociale målsætninger, som for eksempel lighed, med generelle politikker og ikke sektorspecifikke tiltag

www.foi.dk