- Konsekvenser for dansk landbrug

Transkript

1 De økonomiske konsekvenser af EU-reformen - Konsekvenser for dansk landbrug Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias 1

2 Reformen og den afkoblede enkelbetaling (I) Budgetoverførslen til Danmark reduceres fra 964 mio. (budgettet for 2013) til 880 mio. (budgettet for 2020) som konsekvens af generel budgetreduktion og omfordeling mellem medlemslande. Der skal ske en hel eller delvis udjævning af de afkoblede betalinger inden for hvert land eller region, udtrykt i kr. pr. rettighed. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Dias 2

3 Reformen og den afkoblede enkelbetaling (II) Derudover kan der overføres op til 15 procent af midlerne fra Søjle 1 til Søjle 2, den såkaldte fleksibilitetsordning. 30 procent af den direkte støtte vil blive gjort betinget af, at der opfyldes krav om afgrødediversificering, bibeholdelse af permanente græsarealer og etablering af særlige miljøfokusområder, den såkaldte grønne komponent. Dias 3

4 Afkoblet enkeltbetaling fra bedrifternes egne (ikke-forpagtede) rettigheder for udvalgte typer jordbrug i 2012 Afkoblet enkeltbetaling i 2012 efter fradrag kr. pr. kr. pr. bedrift rettighed Antal bedrifter Egne rettigheder antal pr. bedrift Heltidsplantebrug Heltidskvægbrug Heltidssvinebrug Andre heltidslandbrug Heltidsgartneri Alle heltidsjordbrug Deltidsjordbrug Alle jordbrug , , , , , , , ,08 Dias 4

5 Resultat efter finansielle poster for udvalgte typer jordbrug i årene samt den del af resultatet, der hidrører fra egne ikkebortforpagtede rettigheder, kr. pr. bedrift Gennemsnit Heltidsplantebrug Resultat efter finansielle poster Heraf fra egne rettigheder Heltidskvægbrug Resultat efter finansielle poster Heraf fra egne rettigheder Heltidssvinebrug Resultat efter finansielle poster Heraf fra egne rettigheder Dias 5

6 Delvis udjævning efter den irske model (I) For rettigheder, hvor enkeltbetalingen i 2014 før udjævningen ville ligge under 90 procent af det nationale gennemsnit for alle rettigheder i 2019, skal betalingen forøges. Dette skal ske senest i 2019 med en tredjedel af forskellen mellem 90 procent af det nationale gennemsnit i 2019 og betalingen fra rettigheden i 2014 før forøgelsen. Dias 6

7 Delvis udjævning efter den irske model (II) For rettigheder, hvor enkeltbetalingen i 2014 før udjævning ville ligge over det nationale gennemsnit i 2019, skal betalingen omvendt nedsættes med henblik på at finansiere ovennævnte forøgelse. Nedsættelsen skal ske med samme procent af differencen mellem betalingen fra rettigheden i 2014 før nedsættelsen og det nationale gennemsnit i For de resterende rettigheder, dvs. rettigheder med en enkeltbetaling i 2014 mellem 90 procent og 100 procent af gennemsnittet i 2019, skal betalingen forblive upåvirket af den delvise udjævning. Dias 7

8 Enkeltbetalingen fra egne (ikke-forpagtede) rettigheder i 2012 samt nedgangen heri som følge af mulige ændringer i den afkoblede enkeltbetaling, kr. pr. bedrift kr. pr. bedrift Enkeltbetaling efter fradrag fra egne rettigheder i 2012 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Nedgang i enkeltbetalingen fra egne rettigheder efter fuld indfasning (i 2019) i forhold til samme efter fradrag i 2012 (foranstående kolonne) Uden Med overflytning af overflytning fra Søjle 1 5 % 10 % 15 % Heltidsplantebrug Heltidskvægbrug Heltidssvinebrug Andre heltidslandbrug Heltidsgartnerier Alle heltidsjordbrug Deltidsjordbrug Alle jordbrug Dias 8

9 Enkelbetalingen fra egne rettigheder i 2012 samt nedgangen heri pga. reformimplementering (Antallet af brug i hver gruppe er 3-delt efter tab pr. bedrift/1.000 kr.) Udbetalt enkelt- betaling i 2012 fra egne rettigheder Nedgang i enkeltbetalingen i forhold til 2012 ved fuld indfasning af reformen Uden overflytning fra Søjle 1 til 2 Tredjedelen af brug med det laveste tab pr. bedrift Med overflytning fra Søjle 1 til 2 5 pct. 10 pct. 15 pct. Heltidsplantebrug Heltidskvægbrug Heltidssvinebrug Tredjedelen af brug med et mellemstort tab pr. bedrift Heltidsplantebrug Heltidskvægbrug Heltidssvinebrug Tredjedelen af brug med det største tab pr. bedrift Heltidsplantebrug Heltidskvægbrug Heltidssvinebrug Dias 9

10 Økonomiske konsekvenser for dansk landbrug (I) At de omtalte ændringer vil formindske den afkoblede enkeltbetaling med en negativ effekt på jordbrugernes indtjening til følge. At den negative påvirkning af indtjeningen i høj grad vil afhænge af, om der gøres brug af muligheden for overflytning af midler fra Søjle 1 til Søjle 2, og i givet fald i hvilket omfang dette måtte ske. Jo flere midler, der overflyttes, desto større bliver den negative påvirkning af indtjeningen. Dias 10

11 Økonomiske konsekvenser for dansk landbrug (II) At den negative effekt på indtjeningen bliver størst hos heltidskvægbrugene, noget mindre hos heltidsplantebrugene og endnu mindre for hos øvrige heltidsjordbrug. At ændringerne alt andet lige vil have en nedadrettet effekt på værdien af landbrugsjorden og rettigheder med tillægsstøtte. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Dias 11

12 Økonomiske konsekvenser for dansk landbrug (III) At den nedadrettede effekt på værdien af landbrugsjord og rettigheder med tillægsstøtte vil bidrage til at formindske brugerfamiliernes egenkapital, hvilket sammen med den negative effekt på indtjening vil medvirke til at forøge antallet af teknisk insolvente jordbrug samt til at forringe jordbrugeres muligheder for at optage lån til finansiering af investeringer og eventuelt løbende likviditetsunderskud. Dias 12

13 Læs mere på Dias 13