Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv
ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har eleverne valgt EUD10? 5 UNDERVISNING 5 Det faglige niveau 5 Elevernes mening 6 God undervisning 6 Sammenhæng i undervisningen 6 TRIVSEL 7 Trivsel og sammenhold i klassen 7 ANBEFALINGER 7 SAMMENFATNING 8 2
FORMÅL Skoleåret 2015/2016 er det første år, hvor Erhvervsrettet 10. klasse (EUD10) er løbet af stablen. Derfor har Center for Uddannelse (CUD), Næstved Kommune ønsket en indgående viden om, hvordan EUD10 i Næstved Kommune har fungeret det første år. CUD har specifikt ønsket viden om: 1) Hvordan samarbejdet mellem de fire skoler, der er involveret i EUD10, har fungeret. Skolerne er Næstved Ungdomsskole, Erhvervsuddannelsescenter Sjælland (EUCSJ), Socialog Sundhedsskolen Sjælland (SOSUSJ) og Zealand Business College (ZBC). 2) Hvordan eleverne opfatter EUD10 i Næstved. Dette har ført frem til følgende to evalueringsspørgsmål: 1. Hvordan har samarbejdet ifølge lærere og ledere fungeret, institutionerne imellem? 2. Hvordan opfatter eleverne på EUD10 forløbet? Undervisning a) Sammenhæng i forløb b) Fagligt niveau Trivsel De to spørgsmål vil blive undersøgt nærmere i to separate evalueringsrapporter. I denne rapport vil spørgsmålet om elevernes opfattelse af EUD10 forløbet, undervisningen samt sammenhængen i forløbene og trivslen i skolen blive undersøgt nærmere. METODEVALG Undersøgelsen om elevernes opfattelse af EUD10 er baseret på fokusgruppeinterviews. Lærerne på Ungdomsskolen sammensatte tre fokusgrupper bestående af fem elever i hver i alt deltog 15 elever ud af 29 i fokusgruppeinterviewene. Outputtet fra fokusgruppeinterviewene blev ikke så nuanceret som forventet. Forventningen var, at et fokusgruppeinterview ville være med til at skabe en god dialog mellem eleverne, men også skabe mulighed for at supplere hinanden og understøtte hinanden, inden for evalueringsspørgsmålenes rammer. Forventningen var at få nuancerede informationer omkring EUD10, som ikke kunne fås på andre måder. Ud fra de data vi har fået, har vi dog stadig haft mulighed for at få et godt indblik i elevernes opfattelse af EUD10, samt hvordan eleverne oplever trivslen og sammenholdet på EUD10. Vi har fået forskellige input fra de tre fokusgrupper, hvilket har givet os et godt og bredt indblik i hvordan eleverne oplevelser EUD10 samt undervisningen, det faglige niveau og trivslen. HVAD ER EUD10? EUD10 EUD10 er en erhvervsrettet 10. klasse, der skal tilbydes af alle kommuner fra skoleåret 2015/2016 (1. august 2015). EUD10 består af 1) en obligatorisk del, der grundlæggende er det samme som indholdet i almen 10. klasse 1, men med betoning i forhold til 1 Den obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning. Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer (LBK nr. 1534 af 11/12/2015, kapitel 2a 10. klasses struktur og indhold 19c stk. 1 stk.2) 3
erhvervsuddannelserne, 2) obligatorisk brobygning, som skal foregå på en erhvervsuddannelse og 3) en valgfri del, der skal introducere til erhvervsuddannelser med fag og elementer, der introducerer til de fire hovedområder. De fire hovedområder er: Kontor, handel og forretningsservice Omsorg, sundhed og pædagogik Fødevarer, jordbrug og oplevelser Teknologi, byggeri og transport Der er et lovkrav om samarbejde med erhvervsskolerne på mindst 30 % og max 50 % af den valgfrie del, og der skal samarbejdes med mindst en institution, der udbyder erhvervsuddannelser 2. Målgruppen for EUD10 er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil ( ) eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. 3 EUD10 I NÆSTVED I Næstved Kommune er EUD10 placeret på Næstved Ungdomsskole, hvor der er tilknyttet to lærere. Der er indgået et samarbejde med ZBC, SOSUSJ og EUCSJ, hvor elevernes obligatoriske brobygning og valgfrie del foregår. I Næstved Kommune er det politisk besluttet at etablere 30%-modellen, dvs. at den valgfrie del har 6 ugers varighed. Erhvervsskolerne i Næstved besluttede, at den valgfrie del skulle omhandle Projekt Velfærdsdesign. Projekt Velfærdsdesign er et samarbejde mellem de tre erhvervsskoler, om at konstruere, bygge og markedsføre en grill til et plejecenter. Eleverne tegnede grillen på ZBC, byggede den på EUCSJ og lærte om hygiejne og tilberedning af mad på SOSUSJ. På ZBC lærte eleverne også, hvordan de kunne markedsføre og brande grillen. Hele projektet afsluttedes ved, at eleverne i uge 15 præsenterede produktet på et plejehjem. Ved præsentationen skulle eleverne også stå for forberedelserne, som bl.a. bestod af at anrette mad og dække borde. ELEVERNE I EUD10 I alt har der været 36 elever inde og ude af kommunens EUD10 tilbud. Der var den 7. april 2016 indskrevet 29 elever på EUD10. Af de 7 elever, der ikke længere er tilknyttet EUD10, er 3 på produktionsskole 2 i vejledningsforløb hos Ungdommens Uddannelsesvejledning 1 på offentlig forsørgelse 1 går i 10. kl. i Vordingborg Kommune Eleverne har inden 1. marts skulle vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vil påbegynde efter EUD10 24 elever har tilmeldt sig en erhvervsuddannelse 2 elever har tilmeldt sig en gymnasial uddannelse 1 elev er sygemeldt 2 elever har endnu ikke tilmeldt sig en ungdomsuddannelse efter sommerferien 2 BEK nr. 1251 af 27/11/2014, kapitel 3 Indholdet i den valgfrie del af eud10 og krav til samarbejdsoverenskomst mellem kommunalbestyrelsen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser 3 LBK 1534 af 11/12/2015, 19 j 4
Ud fra disse data, er det lykkedes EUD10, at få eleverne afklaret i forhold til valget om en ungdomsuddannelse. Ud fra elevernes egne fortællinger om sig selv, kan eleverne kategoriseres i tre overordnede elevtyper. 1) Elever, der har gået i specialklasse 2) elever, der er skoletrætte 3) elever, der har brug for et år mere for at blive uddannelsesparate. HVORFOR HAR ELEVERNE VALGT EUD10? Da EUD10 varetager en bred målgruppe, er der også forskellige grunde til, at eleverne har valgt at gå på EUD10 frem for en almen 10. klasse. Nogle elever har givet flere grunde til, hvorfor de har valgt EUD10. Seks ud af 15 elever har valgt EUD10 for at forbedre deres karakterer. Deres karakterer levede enten ikke op til det nye 02 krav 4, eller også var de ikke selv tilfredse med deres gennemsnit, og ville derfor gerne forbedre det. Seks elever har sagt, de har valgt EUD10, fordi der er meget brobygning. Fem ud af 15 elever har valgt EUD10 for at blive afklaret omkring, hvilken erhvervsuddannelse de vil tage. En har valgt EUD10, fordi der er fokus på den enkelte elevs behov. En har valgt EUD10, fordi eleven droppede ud af efterskolen. En har fremhævet fordelen ved, at der er færre elever og kun tre undervisningsfag. Ud fra ovenstående fremgår det, at eleverne vælger EUD10 for at blive uddannelsesmæssigt afklaret og opnå 02 i hhv. dansk og matematik, hvilket også stemmer overens med idéen bag EUD10. UNDERVISNING DET FAGLIGE NIVEAU Følgende liste viser antallet af elever, der har 02 eller derover/derunder i hhv. dansk og matematik fra 9. klasse og i sidste standspunktskarakter i EUD10. Sidste standspunktskarakter bliver vist på elevernes eksamensbevis. Afgangsprøve 2014/2015 EUD10 Standpunkt-3 2015/2016 Antal elever i alt 29 29 02 eller derover i dansk 20 24 02 eller derover i matematik 13 23 02 eller derover i dansk + matematik 13 22 Under 02 i dansk 3 3 Under 02 i matematik 11 4 Under 02 i dansk + matematik 3 2 Andet* *eleven er enten syg, fraværende, skiftet uddannelse eller ikke registreret 5 2 4 I erhvervsuddannelsesreformen fra 24. februar 2014 blev der indført adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i hhv. dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse 5
Ud fra karakterudtrækket kan det ses, at der er ni elever flere end i 9. klasse, der umiddelbart er kvalificeret til at komme ind på en erhvervsuddannelse. I 9. klasse var der 13 elever, der fik 02 eller derover i hhv. dansk og matematik, mens der ud fra sidste standpunktskarakter fra EUD10 er 22 elever, der får 02 eller derover i hhv. dansk og matematik. Hvorvidt eleverne opnår 02 i disse fag til afgangsprøven vides endnu ikke. Pt. vides det derfor heller ikke, hvorvidt de reelt kommer ind på en erhvervsuddannelse efter EUD10. Af skemaet fremgår det, at der er sket et fagligt løft af elever. Dermed kan det siges, at et af målene for EUD10 er opnået nemlig at løfte elevernes faglige niveau, således de opnår 02 eller derover i hhv. dansk og matematik, og derved kan blive optaget på en erhvervsuddannelse 5. ELEVERNES MENING Da eleverne blev spurgt om de følte, at de havde forbedret deres faglige niveau, var der delte meninger. Nogle elever mente de havde forbedret sig en smule, mens andre slet ikke kunne se eller mærke nogen forbedring hos dem selv. Nogle af de elever, der tidligere havde gået i specialklasse gav udtryk for, at de havde mistet troen på egne faglige evner, da de ikke følte de fik den hjælp der var behov for. Andre af eleverne gav udtryk for, at de ikke ville have valgt EUD10, hvis de havde vidst, hvordan forløbet var struktureret. De manglede information omkring forløbets opbygning og hvad EUD10 i Næstved indeholdte. GOD UNDERVISNING I forhold til det faglige niveau i undervisningen er der bred enighed blandt eleverne om, hvornår de lærer bedst. 11 elever ud af 15 fortæller, at de lærer bedst ved at komme ud og udføre en opgave fysisk. Det er både i dansk og matematik eleverne føler de lærer mest ved at lege en opgave. Generelt for eleverne er, at de føler undervisningen er rigtig god, når lærerne præsenterer en opgave samt hvordan den skal gribes an for at blive løst, og derefter sender eleverne ud for at løse opgaven på egen hånd. Det er vigtigt for eleverne, at der er klare retningslinjer til, hvordan opgaven skal løses og hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp. Eleverne der tidligere havde gået i specialklasse, gav udtryk for, at de ikke følte der var hjælp nok, når der skulle løses opgaver. Disse elever har tidligere været vant til en særlig form for støtte i undervisningen, og denne får de ikke på EUD10. SAMMENHÆNG I UNDERVISNINGEN På EUD10 i Næstved har der været udarbejdet et 6 ugers Projekt Velfærdsdesign som sikrede en sammenhæng i det valgfrie forløb på hhv. ZBC, EUC SJ og SOSU SJ. Eleverne har oplevet forvirring omkring dette projekt, da de på ZBC tegnede en grill, men på EUC SJ var det ikke muligt at bygge grillen, som den var designet, da der ikke var taget højde for størrelsen og de materialer grillen skulle bygges af. Ud over denne udfordring har eleverne set et fint sammenhæng i Projekt Velfærdsdesign. Eleverne synes det har været interessant at lave deres eget firma, udarbejde reklame til Projekt Velfærdsdesign og komme ud og prøve nogle af de uddannelsesmuligheder der er i kommunen. 5 LBK 1534 af 11/12/2015, 19 j 6
Generelt giver eleverne udtryk for, at der har været for mange skift mellem deres dagligdag på Ungdomsskolen og erhvervsuddannelserne, hvorfor de har haft svært ved at huske, hvad de har lært, når de kommer tilbage fra et brobygningsforløb. En elev foreslår, at de højst bør være væk fra Ungdomsskolen i 14 dage, for ikke at glemme hvad de har lært, og for, på den måde, at kunne bibeholde det faglige niveau på over 02. Nogle af eleverne har oplevet den obligatoriske brobygning på erhvervsuddannelserne som ustruktureret og uforberedt. På SOSU SJ var oplevelsen, at der ikke var tid eller plads til eleverne, og derfor blev de sat til at spille høvdingebold, se film og spise pizza og popcorn. På EUC SJ oplevede eleverne på Malervænget at der ikke var tid til dem, og at de kunne gøre hvad de ville. Der var ikke nogen der tog sig af dem, og de kunne gå hjem når de ville. Når eleverne havde disse oplevelser, havde de ikke lyst til at være på erhvervsskolerne og ofte tog de tidligere hjem end planlagt. Oplevelserne på erhvervsskolerne er forskellige, alt efter hvilke elever man taler med, og nogle har oplevet forløbet på SOSU SJ og EUC SJ, Malervænget, godt. TRIVSEL TRIVSEL OG SAMMENHOLD I KLASSEN Generelt er eleverne glade for at gå i skole, og de glæder sig til at møde ind og være sammen med deres klassekammerater. Eleverne fremhæver blandt andet tilliden til lærerne og de gode venskaber, som ting der øger trivslen i klassen. EUD10 i Næstved er, som nævnt, placeret på Ungdomsskolen, hvor der er tilknyttet to undervisere. Eleverne fortæller, at det er en fordel der kun er to undervisere, da det er nemmere at lære dem at kende og det er nemmere at opbygge tillid til dem. Derudover synes eleverne det er godt, at det er en lille skole med få elever. Eleverne fremhæver, at selvom de ikke kan lide alle deres klassekammerater lige godt, så kan alle eleverne stadigvæk snakke sammen på tværs i klassen Til trods for, at eleverne nævner de kan snakke med alle i klassen, er der nogle af de elever der tidligere har gået i specialklasse, som ikke trives med en gruppe af de øvrige elever i klassen. Eleverne, der tidligere har gået i specialklasse beskriver disse elever som ballademagere, der forstyrrer undervisningen og ikke følger klassens regler. Af mindre gode ting fremhæver to elever, at de enten har set der foregår mobning, eller selv har været udsat for mobning, mens de har været på EUD10. Begge elever fortæller, at der ikke er konsekvenser for de elever, der mobber og at underviserne har svært ved at gribe ind. Eleverne foreslog, at det ville være en god idé, fremover, at have en AKT-lærer tilknyttet EUD10, for at komme problemerne med mobning til livs. ANBEFALINGER Ud fra vores data og evaluering anbefaler vi, at: Der bliver udarbejdet bedre informationsmateriale til elverne om EUD10 forløbet i Næstved. Det bør indeholde hvad det vil sige at gå på EUD10, hvor meget obligatorisk brobygning og valgfri del der er, samt hvor mange uger i træk elverne forventes at være væk fra den daglige undervisning. Der udarbejdes en projektplan, således både eleverne og underviserne ikke oplever forvirring, når de kommer ud på erhvervsskolerne - hvad enten det er i obligatorisk brobygning eller om det er i den valgfrie del Projekt Velfærdsdesign. 7
o Eleverne, såvel som underviserne, har brug for struktur og tydelige rammer ift. skoleforløbet, og de skal kunne se et formål med de aktiviteter der udføres ude på erhvervsskolerne. SAMMENFATNING EUD10 har været et vellykket projekt, når der ses på elevernes faglige niveau. Det er lykkedes at flytte eleverne i en positiv retning. I forhold til om eleverne er blevet afklaret omkring, hvad de skal efter sommerferien, viser følgende data fra Ungdomsuddannelsens Vejledning, at: 24 elever har søgt ind på en erhvervsuddannelse 2 elever har søgt en gymnasial uddannelse 1 elev er sygemeldt 2 elev har endnu ikke tilmeldt sig nogen ungdomsuddannelse efter sommerferien Målgruppen for EUD10, som bl.a. er elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, er altså fortsat motiveret for at tage en erhvervsuddannelse efter EUD10. Ses der på elevernes standspunktskarakterer ses det, at der er sket en faglig forbedring af eleverne. Der er løftet seks elever, der nu får 02 eller derover i hhv. dansk og matematik, hvilket betyder, at de nu er kvalificeret til at blive optaget på en erhvervsuddannelse. I forhold til struktureringen og planlægningen af EUD10, har eleverne tydeligt kunne mærke, at det er første år projektet kører. Der er ikke noget entydigt billede af elevernes opfattelse af Projekt Velfærdsdesign. Generelt kan det siges, at eleverne har oplevelsen af mange skift i mellem skole og ophold på erhvervsuddannelserne. Derudover oplever nogle elever, at den obligatoriske brobygning har været ustruktureret på erhvervsskolerne. Disse oplevelser har skabt forvirring for nogle elever. Det er ikke alle eleverne der har været klar over hvad EUD10 var, da de tilmeldte sig. 8