Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Transkript

1 Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle

2 CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en almindelige ungdomsuddannelse. Vi har mange års erfaring med undervisning af denne gruppe unge mellem 16 og 25 år. Vores undervisning er tilrettelagt på baggrund af lov 564 om Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov fra Målet for uddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Vi skræddersyr en uddannelse til hver enkelt elev. Og som landets største STU-tilbud har vi en stor specialviden om undervisning af elever med vidt forskellige vanskeligheder og handicaps. Derfor er det muligt at arbejde med elevernes almendannelse og samtidig tilgodese deres behov for at afklare fremtidige ønsker i forhold til både beskæftigelse, fritid og bosituation. Vi er delt op i en række afdelinger, der er placeret flere steder i Odense, i Brangstrup ved Ringe og i Assens på Vestfyn. Vores tilbud spænder fra undervisning af udviklingshæmmede til unge med infantil autisme, ADHD, socio-emotionelle vanskeligheder, svære bevægelseshandicaps, erhvervet hjerneskade og psykisk syge. Hos os arbejder eleverne med at erkende deres vanskeligheder, vælge deres mål og handle i forhold til deres ønsker. Vores mangeårige erfaring kombineret med målet om hele tiden at udvikle og implementere nye metoder sikrer en specialuddannelse af høj kvalitet, hvor mere end 95 procent af eleverne gennemfører hele uddannelsen. 2 Udover den daglige undervisning tilbyder vi forskellige boformer. Kostskolen Brangstrup og to STU-kollegier, har tilknyttet socialpædagogisk personale til at støtte de unge i dagligdagen og vejlede dem i forhold til senere valg af boform. På STU får eleverne lov til at opleve det at være ung - ligeværdigt med alle andre unge, der tager en ungdomsuddannelse. Her er det muligt at møde ligesindede, få kammerater og danne netværk, der rækker langt ud over ungdomsuddannelsen og ind i voksenlivet. Vi har en tæt kontakt med mange samarbejdsparter såsom UU-vejledere, sagsbehandlere og praktiksteder, hvilket sikrer en sammenhæng mellem elevens uddannelse og hele livssituation. I denne folder fortæller de sammen med elever, lærere og forældre om Den Særligt Tilrettelagte Uddannelse ved CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup. Velkommen til Den Særligt Tilrettelagte Uddannelse på CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup Kirsten Haaning, leder af ungdomsuddannelsen STU

3 Vejlederne På CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup arbejder fem vejledere med at finde praktikpladser, der matcher de mere end 200 elevers ønsker og kompetencer. Vejlederne har derfor en tæt kontakt med eleverne igennem hele STUuddannelsen, så alle bliver afklaret omkring deres fremtidige beskæftigelse. For eleverne på STU kan det være en lang proces at nå frem til den store erkendelse, at de ikke er som alle andre. I vejledningen er det centralt at tage udgangspunkt i deres drømme, samtidig med de får en øget bevidsthed om deres reelle ressourcer. I løbet af de tre år får eleverne mulighed for at prøve en række praktikker, som danner udgangspunkt for samtalerne mellem eleverne og vejlederne. Det gælder for alle vores elever, at de har drømme om deres fremtidige job. Men langt de fleste mangler erkendelsen af, hvad de kan magte. Derfor handler meget af min vejledning om, at få eleverne til at erkende deres særlige behov og blive realistiske i forhold til fremtiden. Jeg møder for eksempel elever, der drømmer om at blive tømrer, men mangler kendskab til faget og de funktioner, der knytter sig til det. Det kan være brug af matematik, sprog og det ansvar, der hører med til at modtage og udføre en ordrer på en opgave. I sådan et tilfælde vil jeg spørge eleven, hvad det er ved faget, han synes lyder spændende. På den måde vil jeg gå efter drømmen, selvom det ikke er muligt at gå hele vejen men den måske stopper, ved jobbet tømrermedhjælp. Derfor handler praktikken om, at eleverne kan prøve forskellige ting af, så de får en forståelse for deres kompetencer. Det kan være en hård erkendelse for vores elever, at de ikke er som alle andre. De kan have generelle indlæringsvanskeligheder, have vanskeligheder med at modtage flere beskeder ad gangen, mangle overblik og struktur eller nemt blive trætte og have fysiske handicaps. Det til trods oplever jeg, at eleverne har nogle gode praktikoplevelser, hvilket betyder, at ingen elever er på bar bund, når de skal i gang med selv at handle i forhold til deres fremtidige beskæftigelse. Heldigvis er mange erhvervsdrivende, selvstændige og institutioner gode til at tage et socialt ansvar og åbne døren for vores elever. Også selvom det kræver hensyntagen til de særlige behov, vi har fortalt dem om, inden praktikken går i gang. Uden vejledning havde jeg ikke fundet frem til, at det var butik, jeg gerne vil arbejde med efter STU. Minik, 3. års elev på CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup Vejleder Christen Seerup 3

4 Praktik Vi har et godt samarbejde med både virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og kommunale institutioner om praktik for vores elever. Det er gennem praktikken, at de kan prøve sig selv af og finde ud, hvordan de vil anvende netop deres kompetencer i fremtiden. Det har været spændende at have Frederik i praktik som pedelmedhjælper på Plejecentret Strandgården. Da hans handicap ikke umiddelbart er synligt, kunne det i starten være svært at forstå, hvilke vanskeligheder han har. Men jeg fik hurtigt lært, hvornår og hvordan jeg skal tage hensyn. Derfor ved jeg præcis, hvor meget, det er muligt at sætte ham i gang med. Frederik kan virkelig bidrage med en masse her. Han pudser vinduer, ordner haven, vasker vores biler og bus, slår græs og meget andet. Især i hans anden praktik har han været god til selv at tage initiativ og er derfor en stor hjælp. Faktisk har vi været så tilfredse med Frederik, at han skal starte her i skånejob, når han har gjort STU færdig. Det glæder vi os meget til. Udover den praktiske hjælp er han nemlig også god til at tale med de ældre, og de elsker ham. Det er nok også fordi, han er så åben omkring sit handicap. Derfor kan jeg klart anbefale andre at tage imod praktikanter fra STU. Pedel Charlotte Birlø Vejlednings og praktikforløbet på STU Det første år arbejder eleverne primært med at erkende deres vanskeligheder i relation til et kommende arbejdsliv. I den forbindelse får de mulighed for at sætte sig ind i, hvad det kræver at gå på arbejde. I løbet af det andet år kan eleverne vælge flere praktikker af et par ugers varighed. På dette tidspunkt i uddannelsen har underviserne fået et indblik i elevernes kompetencer, så vejlederen kan sammenholde dem med elevernes ønsker. Det sidste år er eleverne i to eller flere lange praktikker af en måneds varighed, så de prøver at komme tættere på hverdagen. I deres valg af praktik handler de på baggrund af deres erkendelse om egne kompetencer, så de matcher beskæftigelsen. Blandt andet på baggrund af hvor mange timer de kan klare at arbejde, og hvad de skal have hjælp til. Således er funktionsniveau og vilkår afklaret ved endt uddannelsesforløb. Samarbejdsparter På STU-uddannelsen betyder det gode samarbejde med UU-vejledere, sagsbehandlere, jobcentre m.fl. meget for den vellykkede afklaringsproces i forhold til såvel fremtidig beskæftigelse, bosituation og eventuelle fritidsønsker. Igennem alle tre år er der tæt kontakt med de forskellige parter, som ved uddannelsens afslutning dermed har et fuldstændigt billede af de unges kompetencer. 4

5 Som UU-vejleder møder jeg de unge mennesker både, når de starter, undervejs og afslutter STUuddannelsen. En af de store fordele for dem er, at der ikke er et slip, når uddannelsen slutter, men at det er nemt for sagsbehandlerne i kommunerne og på jobcentrene at hjælpe dem direkte videre til en egnet boform og beskæftigelse. Det vil sige, at når de 3 år er gået, så er der lagt en plan for elevernes videre forløb. I den forbindelse ser jeg praktikken som en stor fordel, da de her får muligheden for at finde ud af, hvad de vil. Det er vigtigt, da mange af STU-eleverne har en manglende selvindsigt i forhold til egne kompetencer. En indsigt, det tager tid at opnå. Da er det godt, at de netop ikke er klemt på tid i forhold til andre tilbud. Udover erkendelsen af egen formåen ser jeg også nogle unge mennesker, der udvikler sig på det personlige plan. Mange har ved uddannelsesstart lavt selvværd og dårlige erfaringer med at få venner. Her møder de ligesindede, hvor det tidligere har været op ad bakke at følge med fællesskabet. De trygge omgivelser og den hurtige opbakning, hvis der er slinger i valsen, betyder samtidigt, at de fleste gennemfører. Tove Helms, UU-vejleder i Assens Kommune Jeg oplever, at en del elever på Den Særligt Tilrettelagte Uddannelse bliver afklarede med hensyn til, hvordan de vil bo, og hvad de vil beskæftige sig med. Som sagsbehandler modtager jeg generelt nogle rigtige gode beskrivelser af elevernes ressourcer og kompetencer, når de afslutter uddannelsen. Det er et godt redskab, der fortæller mig i hvilken retning, jeg skal hjælpe de unge mennesker videre, og hvilke støttebehov de eventuelt har. En fordel ved CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup er desuden de differentierede undervisningstilbud, der henvender sig til unge på mange forskellige funktionsniveauer. Nogle af de bedst fungerende unge mennesker udvikler sig endda så fantastisk i løbet af de tre år, at de efterfølgende kan klare sig i egen bolig og i deres fritidsliv med kun lidt støtte. Endelig giver STU uddannelsen de unge en god mulighed for at danne netværk med ligesindede, som de har stor glæde af at fastholde kontakten til. Luize Panke, sagsbehandler i Nordfyns Kommune 5

6 Eleverne En stor del af vores elever har enten gået på specialskole eller i specialklasse. Nogen har været begyndt på en anden ungdomsuddannelse, men har afbrudt den. Fælles for alle er, at de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Da eleverne har vidt forskellige vanskeligheder, er de inddelt på hold enten efter handicap eller funktionsniveau. Vi arbejder primært med at øge elevernes selvstændighed og udvikle kompetencer, de har brug fore resten af livet. For eksempel har nogle meget svært ved at dække bord, gå i bad eller handle selv, når de starter uddannelsen. Det betyder samtidig meget, at eleverne får mulighed for at øge selvbestemmelsen over deres eget liv. De øver sig derfor på at stykke deres eget dagskema sammen og vi prøver at rykke dem sprogligt, så de ved hjælp af forskellige kommunikationsredskaber kan give udtryk for deres behov og ønsker. Da denne gruppe elever kan have svært ved at omgås andre, bruger vi en del tid på at øve sociale omgangsformer og afklare dem i forhold det senere arbejdsliv på de beskyttede værksteder. Pia Mølgaard lærer i afdelingen for elever autismespektrumforstyrrelser På uddannelsen beskæftiger eleverne sig med emner relateret til almen dannelse, beskæftigelse, bo, fritid og praktik. Vægten af indholdet afhænger af den enkelte elevs individuelle undervisningsplan, der er bundet op på læseplanen for STU Odense-Vestfyn-Brangstrup. Før jeg startede på STU anede jeg overhovedet ikke, hvad jeg ville lave efter skolen. Jeg havde gået et halvt år på en produktionsskole og deltaget i nogle forskellige kurser. Men skolen her er det bedste sted, jeg har været, fordi de andre accepterer mig. For første gang tør jeg være mig selv, være sammen med andre og har fået venner. Det er nemt at få venner og ligetil at tale med lærerne. De har god tid til hver elev, og jeg kan altid komme til dem, hvis jeg har problemer. Vi har blandt andet talt en del om, hvor jeg kunne tænke mig at komme i praktik. Jeg har overvejet en tøjbutik eller en genbrugsbutik. Eller måske hos en dyrlæge, hvor jeg kan passe på dyrene, fordi jeg altid godt har kunnet lide dyr. Jeg skal med vejlederen rundt og besøge praktikstederne, før jeg starter, og det tror jeg vil give mig modet til at komme i gang. Jeg regner med, at jeg i løbet af de næste år her på STU vil finde frem til, hvad jeg vil beskæftige mig med. Uddannelsen har også været med til at forberede mig på at flytte hjemmefra. Jeg har lært en masse praktiske ting og været i praktik på skolens kollegium. Så nu har jeg mere lyst til at prøve at bo selv. Monica, 24 år og 1. års elev ved STU-Vestfyn 6

7 I undervisningen er eleverne tilknyttet et stamhold, der er sammensat efter funktionsniveau og et linjehold, der er dannet på baggrund af interesse og faglig formåen. På stamholdene er de almendannende, personlige og sociale kompetencer i centrum. Linjefagene koncentrerer sig om beskæftigelse og fritid. Desuden er det muligt at deltage i FVU undervisning og AMU-kurser samt mange forskellige projekter. Vores søn har rykket sig rigtig meget socialt de to år, han har gået på STU og boet på kollegiet. Han har nu nemmere ved at være sammen med andre, fordi der er blevet arbejdet målrettet med det både i skolen og fritiden. I forhold til fremtidig beskæftigelse har han stadig et urealistisk forhold til, hvad han magter. Derfor er jeg rigtig glad for, at uddannelsen varer tre år og forventer, at han det sidste år får afklaret, hvilken retning han vil gå. I den forbindelse er det rart, at lærerne er så kompetente, og man som forældre altid kan få en fornuftig snak med dem. I forhold til mit barn ser jeg ikke noget alternativ til STU. Merethe Jensen, forældre til 2. års elev på STU-Vestfyn Før jeg kom til STU-Job havde jeg gået på efterskole og produktionsskole og skulle så videre med et eller andet. Men jeg vidste ikke hvad. Derfor foreslog min UUvejleder, at jeg begyndte på STU-Job, fordi jeg ikke kunne klare en almindelig ungdomsuddannelse. Her startede jeg i Team Service, da jeg godt kan lide at lave mad. Sammen med min vejleder fandt jeg frem til, at nogle af mine praktikker skulle være i et køkken. Gennem STU-job har jeg været i praktik i bistroen i Føtex, i nogle butikker og en børnehave. Desuden var jeg i køkkenet på Dalum Landbrugsskole, hvor de endte med at ansætte mig i et fleksjob. Derfor ved jeg, at praktikken og vejledningen betyder rigtig meget, da det jo havde været svært at finde en praktikplads uden STU. Jeg er meget glad for mit arbejde, og det er vigtigt for mig at have et job. Ellers ville jeg bare sidde derhjemme. Udover et job har jeg også fået mange venner på STU-Job, fordi sammenholdet er så godt. Lola Fjord Hansen, tidligere elev på STU-job, nu i fleksjob på Dalum Landbrugsskole Kontakt For yderligere information kontakt: Leder af ungdomsuddannelsen, Kirsten Haaning Tlf.: Mail: [email protected] Kontoret: Læs mere på 7

8 8