Al-Shabaab.The Internationalization of Militant Islamism in Somalia and the Implications for Radicalisation Processes in Europe. Af Michael Taarnby og Lars Hallundbaek. Undersøgelsens omdrejningspunkt er: Forbindelsen mellem konflikten i Somalia og somalisk diaspora miljøer i Vesten med fokus på vestlige unges radikalisering og rekruttering til somaliske træningslejre og deltagelse i kampe i Somalia. Baggrund om de islamiske domstole og al-shabaab Det somaliske samfund har traditionelt ikke været præget af militant islamisme, bl.a. på grund af den udbredte sufisme og klanstrukturerne, som traditionelt satte rammerne for politisk og religiøst tilhørsforhold. De første politiske, religiøse organisationer opstod i Somalia i 1960 erne efter inspiration fra bl.a. det egyptiske Muslimske Broderskab. I 1980 erne begyndte saudiske velgørenhedsorganisationer at operere i Somalia, og de førte den salafistike/wahabistiske islamfortolkning med sig. I starten var den salafistiske fortolkning apolitisk, men pga. politiske forandringer i landet tog denne retning hurtig en politisk drejning under indflydelse af lokale jihadi grupper. Den mest toneangivende somaliske bevægelse, som opstod i 1984 ud af de udenlandske påvirkninger og spredningen af islamistiske idéer var organisationen al-ittihad al-islamiyya. Organisationen udviklede en militær gren i takt med den somaliske regerings sammenbrud i 1991, og det var personer med sympati for denne form for ideologi, der senere etablerede al-shabaab. Al-Shabaab er ikke en samlet enhed, men i slutningen af 2009 var der omkring 12 forskellige grupper i Somalia, som brugte betegnelsen al- Shabaab. Nogle er politisk voldelige grupperinger, andre er langt mindre ideologiske.
Efter landets militære nederlag til etiopiske styrker i 1996, overtog al- Ittihad kontrollen over de uafhængige og løst organiserede islamiske domstole, som alle blev organiseret under The Islamic Courts Union (ICU). ICU skabte stabilitet, men selv om ICU bragt fred og retfærdighed, blev de også frygtet af befolkningen, da de slog hårdt ned på personer, som ytrede kritik af domstolene. Al-Shabaab begyndte at fungere som en integreret del af domstolene som den udøvende del. I 2006 angreb og nedkæmpede de etiopiske styrker ICU, og flere af domstolenes ledende personer flygtede fra Somalia. I kølvandet på de etiopiske angreb blev al-shabaabs politiske og religiøse visioner skærpet. Langsomt blev de mere moderate kræfter i IUC presset af al-shabaab, som i løbet af 2008 fik kontrol over det meste af Syd- og central Somalia. De udenlandske krigere fighters I slutningen af 1990 erne kom der flere og flere udenlandske krigere til Somalia. Dette skete i forlængelse af, at globale jihadi bevægelser begyndte at se anderledes på konflikten i Somalia, der af Osama Bin Laden blev beskrevet som nyt legitimt område for militant religiøs kamp. Der blev oprettet træningslejre, hvor udenlandske krigere trænede side om side med unge somaliere. Siden 2005 rapporteres der om amerikanske statsborgere, som har rejst til Somalia. Denne gruppe består af henholdsvis amerikanske konvertitter og amerikansk-somaliske borgere. Det endelige antal af amerikanske krigere i Somalia kendes ikke, men omkring 25 sager er kendte og veldokumenterede. Den største rekrutteringsindsats har fundet sted i Minneapolis, hvor omkring 20 unge somaliske mænd er forsvundet. Flere af disse har haft kontakt til toneangivende militante prædikanter, som propaganderede gennem møder, e-mails, telefonopkaldt, chatforums etc. Et lignende antal unge med somalisk baggrund er rejst fra Canada til Somalia. Side 2
Rekrutteringen fra Europa sker primært fra Skandinavien og Storbritannien. Holland og Tyskland har også haft enkelte sager, men ikke af samme omfang som de ovennævnte lande. Især har den somaliske diaspora i Skandinavien været aktiv i sin støtte til ICU og senere al-shabaab. Sverige spiller en særlig prominent rolle i rekrutteringen, hvor bl.a. en somalisk imam med en højtstående position i al-shabaab har været aktiv. Ifølge SÄPO har omkring 20 personer forladt Sverige for at træne i somaliske træningslejre. De fleste har somalisk oprindelse, men også unge med anden etnisk baggrund har følt sig tiltrukket af den somaliske sag. Sverige har også spillet en stor rolle i forbindelse med fundraising og distribution af propagandamateriale. Blandt andet har websiden alqimmah.net ejet af en svensk konvertit og tidligere nynazist offentliggjort flere af al-shabaabs manifester. Den skandinaviske støtte til al- Shabaab er præget af transnationale forbindelser, især mellem Sverige og Danmark. Rekrutteringen fra Danmark I slutningen af 2006 lød de første klager fra den somaliske regering om, at somaliere med danske pas kæmpede med militære grupper mod regeringen. Den første forbindelse mellem Danmark og de islamistiske militante grupper i Somalia skete via Yemen i 2006. En svensk-somalisk mand blev arresteret anklaget for at smugle våben til ICU, og to danske konveritter var forbundet til sagen. En 24-årig dansk-somalier Abdi Rahman Mohamed var indblandet i et selvmordsbombeangreb i Mogadishu i december 2009. En 28-årig dansk-somalisk mand, MMG, forsøgte i januar 2010 at bryde ind i Kurt Westergaards hjem. PET har tidligere holdt ham under opsyn og aflyttet hans telefon, fordi han mentes at have tætte relationer til al- Shabaab og mistænkt for at være involveret i terror-relatede aktiviteter i Østafrika. Al-Shabaab annoncerede kort efter det planlagte overfald på Kurt Westergaard, at de intet havde med sagen at gøre, men at de støt- Side 3
tede enhver, som ville forsvare Profetens ære. MMG rejste i 2009 til Göteborg i Sverige. I juli 2009 var den Kenyanske efterretning opmærksom på MMG, da de mente, at han deltog i planlægningen af et overfald på Hilary Clinton i forbindelse med hendes besøg i Nairobi. Han blev arresteret, men kort efter frigivet. Radikalisering og rekruttering. Undersøgelsen slår fast, at der ikke er en entydig formular, som beskriver radikalisering og engagement i en militant islamistisk bevægelse, dog peges der på visse fællestræk. Enabling environment: De udenlandske krigere opholder sig uden for Somalia i enabling miljøer, som er karakteriseret ved nogle specifikke omstændigheder, der påvirker deres motivationer for at blive en del af kampen. Rekruttering kan ske ubemærket, da de somaliske miljøer er kendt for at være isolerede og utilgængelige for offentlighed myndigheder. I UK er der klare eksempler på, at rekrutteringen primært sker blandt uuddannede og sårbare somaliere, som er arbejdsløse og har dårlige boligforhold Motivationer: Motivationerne er individuelle, og kan fx være: Religiøse perspektiver En følelse af nationalisme Oplevelse af fremmedgørelse i en fremmed kultur Politiske holdninger Pres fra recruiters Vrede mod USA og Etiopens rolle og tilstedeværelse i Somalia Det er uklart hvilken rolle klantilhørsforhold spiller Propagandaens rolle: Gennem 2008 lancerede al-shabaab en sofistikeret og aggressiv rekrutteringskampagne, som var teknisk støttet af al-qaeda. Senior al-qaeda ledere udtrykte støtte til al-shabaabs jihad i Somalia, og der bliver of- Side 4
fentliggjort publikationer, martyrvideoer som på meget professionel vis opfordrede til deltagelse i kampen. Videoerne viser udenlandske krigere, som taler engelsk, men der er også produktioner på arabisk og urdu, hvilket viser, at den somaliske konflikt er blevet global. Alt materialet er let tilgængeligt på Internettet og Youtube. Ligeledes er der en tendens til, at de unge fra Vesten, som drager til Somalia, vedligeholder kontakten til bekendte og venner til de radikale miljøer i Vesten og gennem bl.a. facebook orienterer om situationen i Somalia og opfordrer dem til at join the fight. Resultater fra feltarbejde i Danmark Holdning til ICU og al-shabaab Forskerne lavede 14 semistrukturerede interviews med dansksomaliere mænd mellem 20 og 50 år, hvilket gav muligheden for at indfange to generationers perspektiv på problemstillingen. Interviewene viser følgende tendenser: Ingen eksplicit støtte til al-shabaab blev tilkendegivet i løbet af interviewene Der var en udbredt støtte til det nu opløste ICU De islamiske domstole, som betragtes som en legitim modstandsbevægelse mod etiopierne i 2006 støtten til ICU lader til at være alment accepteret i det somaliske miljø, og ICU beskrives som en organisation, der skabte fred og stabilitet Al-Shabaabs social kontrol-mekanismer er ikke kun begrænset til Somalia. Det lader til, at mange på grund af frygt for repressalier fra al- Shabaab tilhængere afholder sig fra at kritisere al-shabaab. Flere frygter konsekvenser for familien i Somalia, hvis de i Danmark udtrykker kritik af al-shabaab Undersøgelsen vurderer, at omkring 5-10% af dansk-somaliere støtter al-shabaab, hvilket svarer til mellem 200-400 støtter i Danmark Interviewpersonerne nævner tal mellem 2 til 24, når de bedes om at vurdere, hvor mange dansk-somaliere, der er rejst til Somalia Side 5
Radikalisering og rekruttering: Et typisk rekrutteringsforløb skildres således: Sårbare og marginaliserede unge, oplever ikke at kunne indfri forældrenes ambitioner Nogle begynder at gå i moskéer, som tilbyder et alternativt fællesskab, hvor de langsomt isoleres i mindre grupper. I Sverige er der også blevet peget på, at rekrutteringen også kan ske i offentlige klubber støttet af kommuner, hvor ledertyper med sympati for al-shabaab udnytter de sårbare unge De får en øget interesse for konflikten i hjemlandet, men i starten tales der ikke om voldelig kamp De bliver af nogle i moskéen eller klubben inviteret på en tur til Gøteborg eller Stockholm to at deltage i seminarer, hvor de møder andre unge De bombarderes med udsagn om, at de skal støtte deres somaliske brødre De vises propagandavideoer De vil begynde at isolere sig yderligere fra omgivelserne og omtale andre dansk-somalieres adfærd som uislamisk. På et tidspunkt til stor overraskelse for familien rejser de pludselig til Somaliske træningslejre Dette rekrutteringsmønster ses i flere lande, hvilket kunne tyde på eksistensen af et centraliseret rekrutteringsnetværk eller en serie af regionale netværk, som opererer uafhængigt af hinanden Forældre vs. moskéer. Det vurderes, at forældrene kan spille en stor rolle i at afholde de unge fra at rejse, men pga. mistillid til de offentlige myndigheder, er forældrene bange for at kontakte dem med deres bekymring, da de er bange for at blive anklaget for delagtighed i terrorvirksomhed. Nogle har også været bange for, at deres sønner ville ende i Guantanamo, hvis forældrene kontaktede politiet. Side 6
På grund af efterretningens øget opmærksomhed på radikale moskéer, lader det til, at rekrutteringen sker andre steder. Dog viser det sig i flere lande, at enkelte moskéer udpeges som de radikale, hvor det er legitimt at give udtryk for sympati for al-shabaab. Moskéerme huser religiøse autoriteter, der udtrykker opbakning til al-shabaab, og som spotter unge, som de så henvender sig til på steder uden for moskéen og evt. opfordrer dem til at deltage i undervisning mm. Det lader til, at radikale prædikanter rejser rundt i Europa, og højtstående personer i Somalia er frustrerede over, at de europæiske myndigheder ikke sætter en stopper for denne propaganda, der kan føre til radikalisering. De europæiske efterretningers sikkerhedsbekymring er begyndt at gå på, at unge som er blevet trænet i somaliske træningslejre vender tilbage til Vesten for at udføre terror. Læs hele rapporten her http://www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/forskning_og_ dokumentation/forskningspulje/taarnby-rapport.pdf Side 7