Unge, vold og politi

Transkript

1 Unge, vold og politi

2 Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig

3 Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere Kampen om Ungdomshuset Terrorisme i Danmark

4 Antal aktioner Vold og politik i Danmark (Karpantschof & Mikkelsen (2008) Vold, politik og demokrati i Danmark) Voldelige og fredelige aktioner i Danmark Voldelige aktioner Fredelige aktioner

5 Hvad ved vi om vold, radikalisering og ekstremisme i Danmark? der er en sammenhæng mellem fredelige aktioner og voldelige kollektive handlinger: således at flere fredelige aktioner fører til flere voldelige aktioner, dernæst at nogle voldelige aktionsformer har vist sig at kunne anvendes i flere situationer og af forskellige grupper, hvad der bidrager til en hastig udbredelse af disse aktionsformer, at antallet af kollektive voldelige overgreb mod personer er en forholdsvis sjælden begivenhed, at internationale politiske spændinger og begivenheder ofte giver anledning til voldelige aktioner i Danmark, at inspirationen fra grupper i andre lande og disse gruppers aktionsrepertoire er en medvirkende årsag til fremme af den politiske vold, at vold i flere tilfælde udspringer af konkurrence og konflikt mellem små velorganiserede grupper i periferien af det politiske system, at vold under givne betingelser giver indflydelse og derfor tjener de aktionerende som et nyttigt redskab

6 Hvad ved vi om terrorisme? at terrorisme retter sig mod specifikt afgrænsede mål, grupper og personer, at terrorisme overvejende skal forstås som en politisk strategi, at terrorisme udøves af både grupper på venstrefløjen og højrefløjen af det politiske system, At terrorisme nogle gange udføres af udenlandske militante organisationer (som opererer i Danmark) at terrorisme har ændret karakter de senere år: fra tidligere kun at have været rettet mod afgrænsede mål, grupper og personer, er der noget som tyder på, at den i dag retter sig mod tilfældige (ikke involverede) personer med formål at skabe frygt i befolkningen (det skal dog bemærkes, at denne form for terrorisme endnu ikke har fundet sted i Danmark, men alene baserer sig på en række domstolssager mod formodede gerningsmænd).

7 Hvad ved vi om rekrutteringen til bevægelserne? Organisationsniveauet at allerede eksisterende (ungdoms)organisationer leverer mandskab og ekspertise til nye aktivistgrupper, at tilstrømningen af sympatisører fra andre lande ofte kommer fra ligesindede miljøer, især hvis de er organiseret på samme måde (ex. ungdomshuse, racistiske subkulturer), eller hvis de har tilknytning til en transnational bevægelse respektive kampagne, at konfrontationer med politiet fører til at flere forlader bevægelsen, men også at nye aktivister kommer til (jf. Ryesgadeopstanden 1986)

8 Hvad ved vi om rekrutteringen til bevægelserne? Individniveauet at unge er biografisk tilgængelige at rekrutteringen til en bevægelse ofte foregår via stærke og svage netværk at ideologi eller religion ikke spiller nogen særlig rolle at man opnår accept og anerkendelse i gruppen at personen (ofte en ung mand) gør sig umage for at blive rekrutteret, dvs. vælger bevægelsen til men bemærk tillige, at

9 Men bemærk tillige at langt de fleste dropper ud af bevægelsen (især de mere voldelige og radikaliserede bevægelser) efter en kortere eller længere periode, pga. (a) personlige stridigheder (b) skuffelse (c) manglende overensstemmelse mellem idealer og praksisser (d) ændringer i ens sociale relationer (e) for store personlige omkostninger

10 Hvad ved vi om konstruktionen af sociale (politiske) identiteter? at konflikter mellem grupper ofte udspiller sig omkring knappe ressourcer som eksempelvis territorier, illegale markeder og mere indirekte omkring ideologier, identiteter og sikkerhed, at bevægelserne konstruerer en master fortælling om os og de andre, og at denne fortælling refererer til vigtige begivenheder i bevægelsens historie, at engagementet i en bevægelse, og ikke mindst konfrontationen med politiet, ofte ledsages af unuancerede stereotype fortællinger om os og dem, og bidrager til konstruktionen af stærke kollektive identiteter, Og mere overordnet at handlinger (interaktion) går forud for identitet.

11 Derudover kan vi pege på at voldelige aktioner først bliver taget i anvendelse, når andre og mere fredelige forhandlingsformer har vist sig nyttesløse, at tilsynekomsten af en modbevægelse kan medføre en optrapning af volden, men på længere sigt også kan bringe volden til ophør, hvis den går sejrende ud af opgøret, at medierne generelt er til stede og benyttes af de forskellige aktører til at give deres version af sagen men også, at medierne har forholdsvis lidt indflydelse på forløbet og karakteren af de voldelige aktioner.

12 Og mere overordnet kan vi slå fast, at kollektiv vold ikke udspringer af psykologiske faktorer eller på anden måde er forbundet med personlige karakteristika. Volden er snarere strukturelt betinget og baserer sig på viden om og indlæring af bestemte aktionsformer. eller med lidt andre ord, vi har at gøre med rationelle strategiske valg og overvejelser om fordele og ulemper ved at benytte forskellige aktionsformer, der tages og føres ud i livet i interaktion mellem to eller flere aktører.

13 Noget om polititaktik og politistrategi

14 Politistrategi 1981

15 Politistrategi 1988

16 Politistrategi 2007

17 Politistrategi 2007

18 Politistrategi 2007

19 Politistrategi 2007

20 Politistrategi 2007

21 Politistrategi Massearrestation

22 Modstrategi 2007

23 Modstrategi 2007

24 Modstrategi 2007

25 Police actions Arrests Politiaktioner og arrestationer Police actions Arrests Source: Newspaper Yearbook database. Notice: Number of police actions has been estimated as a three years moving average of (#police actions*100/#confrontations).

26 Politistrategi: opsamling Politiet veksler mellem en blød og en hård kurs alt efter situationen og hvilken modstander man står overfor, eller lidt anderledes formuleret, politiet kan vælge mellem: En defensiv tolerant stil (samarbejde og dialog) En offensiv nul-tolerance stil ( show of force )