Areal ved Hundevængsgård på Høje Møn

Fredningsforslag i Vordingborg Kommune Areal ved Hundevængsgård på Høje Møn Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening og Vordingborg Kommune juli 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk 1

Dato: 5. juli 2011 Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch Fredningsnævnet for Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster Retten i Næstved Skomagerrækken 3 4700 Næstved Forslag til fredning af areal ved Hundevængsgård på Høje Møn i Vordingborg kommune Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for forslaget side 3 2. Fredningsforslagets afgrænsning side 4 3. Beskrivelse af fredningsområdet side 4 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold side 10 5. Forslag til fredningsbestemmelser side 12 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Areal- og lodsejerliste Budgetoverslag Bemærkninger til budgetoverslaget Feltskema - Hundevængsgård Kortbilag 1: Fredningskort i 1:4.000 og oversigtskort i 1:25.000 Kortbilag 2: 3 beskyttede, MVJ og brakaftale-arealer i 1:4.000 2

1. Baggrunden for forslaget Danmarks Naturfredningsforening og Vordingborg Kommune har besluttet at rejse en fredningssag for et område på det østlige Møn. Området er 28,46 ha og har ligget brak i over 17 år. Dette, sammenholdt med det forhold at undergrunden er ren kalk, har resulteret i, at der henover årene har etableret sig en fuldstændig enestående blomstereng, der er på højde med det nærliggende Høvblege og bedre end mange af de overdrev, der er omfattet af Natura2000-beskyttelse på Høje Møn. Området har således en væsentligt mere interessant artssammensætning end store dele af Jydelejet, der indgå i Natura 2000-området. Her ud over er der et stort potentiale for yderligere positiv udvikling. Områdes to lodsejere ejer henholdsvis 20,09 ha og 8,37 ha. Den største ejendom er nu sat til salg. Ejendommens braklagte jord blev ikke, som det skete mange andre steder, pløjet op i 2008, fordi kommunen indgik en 15 års brakaftale med lodsejeren på ca. 18 ha af ejendommen. Aftalen indebar at lodsejeren i de næste 15 år har ret til at genopdyrke arealerne, uanset at de i mellemtiden skulle komme til at opfylde kriterierne for 3 beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven. Den anden lidt mindre ejendom, der ligger tættest på kysten, har en MVJ-aftale på ca. 7 ha om miljøvenlig landbrugsdrift og blev heller ikke oppløjet for et par år siden. Truslen imod det samlede område er oppløjning, gødskning eller anden jordbehandling. Ved et aktuelt salg af den største af de omfattede ejendomme er der en realistisk risiko for, at en kommende ejer ønsker at udnytte jordens dyrkningsmæssige potentiale, om ikke andet så for at bruge det til gylleudbringning. Sker det, vil de store naturværdier, der har indfundet sig over de seneste over 17 år forsvinde, og den gunstige fremgang i biodiversiteten blive sat mere end de 17 år tilbage, da overskudsnæring først skal forsvinde inden den samme indvandring af arter er mulig. Samtidig vil der være en realistisk risiko for, at den sortplettede blåfugl i mellemtiden uddør på Høvblege, hvorefter en indvandring andre steder fra må anses for usandsynlig. Både blåfuglens foderplanter og værtsmyre, der er nødvendige for arten, findes på brakmarken. En fredning af brakmarken vil være en enestående chance for at kunne etablere en reservepopulation af denne sjældne og beskyttelseskrævende art (der er omfattet af EF-habitatdirketivets bilag IV). Formålet med fredningen er på denne baggrund at beskytte områdets naturværdier gennem forbud imod oppløjning, gødskning, sprøjtning og på anden måde jordbehandling der ændrer og forringer forholdene for det vilde plante- og dyreliv. Samtidig skal fredningen sikre en pleje, der holder området lysåbent, så at der ikke sker en tilgroning og dermed uønsket ændring af naturtypen kalkoverdrev. Endelig skal det med fredningen sikres, at offentligheden får adgang til at opleve områdets spændende dyre- og planteliv. 3

Det fornemmes tydeligt hvor tæt blomsterne gror på det braklagte areal. Blomster der er livsnødvendige for sjældne insekter. Foto: Martin Vestergaard 2. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsområdet er mod nord afgrænset af skelgrænse ind mod et område med fredskov, 3-beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven og som er udpeget natura2000-område. Mod øst er fredningsområdet afgrænset af havskrænten, som udgør grænsen til Miljøministeriets ejendom. Mod syd og vest ligger grænsen i skellet ind til landbrugsejendomme med opdyrkede jorder. Fredningsforslagets afgrænsning fremgår endvidere kortbilag 1. 3. Beskrivelse af fredningsområdet Landskabsformer og geologi For ca. 70 mio. år siden var der et hav, hvor Danmark er i dag. Havet var lunt, og der levede en masse forskellige dyr og mikroskopiske alger i det. Algerne havde en skal af kalk. Skallerne blev gennem årene aflejret til et tykt lag kridt på havets bund. De næste mange år ebbede livet i kridthavet ud, dinosaurerne uddøde, kontinenterne hævede sig og bjerge blev skabt og borteroderet igen. Den gamle kridthavbund blev hævet op over havet, og kridtet blev blotlagt inden den sidste istid nåede Danmark. Isen, der i sidste istid trængte ned over Danmark, skrællede enorme flager af den gamle kridthavbund. Flagerne var 50 meter tykke og blev bukket, foldet og skubbet sammen som ved et kæmpemæssigt harmonikasammenstød og dannede Høje Møn. De sidste 4000 år har havet gnavet sig ind i Møns østkyst og dannet klinten, som vi kender den i dag. I gennemsnit forsvinder der ca. 20-40 cm. af klinten om året, så om ca. 10.000 år er hele Høje Møn blevet ædt af havet. Naturtyper, dyr og planter Høje Møns specielle dannelseshistorie har skabt undergrundens kalk, som er forudsætningen for det kalkoverdrev, der findes på arealet. 4

Jordbundens ringe dyrkningsmæssige kvalitet er samtidig den direkte baggrund for at området har fået lov at ligge brak i over 17 år, og i dag fremtræder som et samlet naturområdet, der huser en lang række særdeles sjældne og truede arter. De primære fredningsinteresser er planter og insekter. Samtidig giver fredning mulighed for, at forbedre adgangen, hvilket sagtens kan finde sted uden at være i konflikt med beskyttelsen af naturinteresserne. Her findes allerede værtsplanter og værtsmyren for sortplettet blåfugl, der har sit eneste danske levested på Høvblege. Den findes på heder, klitter og tørre overdrev, som ikke gødes, og hvor plantevæksten er lav. Der skal være en spredt bevoksning af timian eller merian som foder til larverne, og desuden skal der findes en bestemt myreart, i hvis bo larven kan vokse op. Hunnen lægger sine æg enkeltvis på blomster af timian eller eventuelt på merian. Larven lever de første tre uger af blomster og frø. På dette tidspunkt er den 3 mm lang, violet og håret. Det er meget sandsynligt, at sommerfuglen af sig selv vil kunne indvandre, da der ikke er skove eller andre store hindringer mellem marken og Høvblege. Sortplettet blåfugl er blevet et ikon for Høje Møn og det velbesøgte Geocenter, og den er omfattet af EUs Habitatdirektiv over stærkt beskyttelseskrævende arter, hvor Danmark har et særligt ansvar for at redde arten. Da bestandsstørrelsen af sortplettet blåfugl samtidig fluktuerer på Høvblege, er den reelt I fare for at uddø, hvis der ikke gøres en særligt indsats. Det skønnes blandt sommerfuglefolk at bestanden sidste år var nede på ca. 60 individer, og det siger sig selv at et par år med ugunstige vejrforhold eller udbrud af sygdomme hurtigt helt kan udrydde så lille en bestand. Arten er således allerede forsvundet fra et utal af andre danske lokaliteter, og findes som sagt kun på Høvblege i dag. Sortplettet blåfugl er fredet, rødlistet, med på Bern-konventionens liste II og beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Sortplettet blåfugl trues af: gødskning tilgroning Sortplettet blåfugl er listet som akut truet på den danske rødliste 1997. Ved at lade arealer, hvor sortplettet blåfugl forekommer, og arealer hvor arten muligvis forekommer, afgræsse sikres, at vegetationen er lav. På disse steder kan det også gavne sommerfuglen, at det forsøges at skaffe bedre vækstbetingelser for timian. Timian vokser kun i næringsfattig jord og derfor bør der ikke gødes på sortplettet blåfugls levesteder, og på de potentielle levesteder. På fredningsområdet omkring Hundevængsgård vokser den bredbladede timian. 5

Keramik-relieffet af den sortplettede blåfugl er skabt af kunstner Kjeld Heltoft. Det pryder DNs foyer i Masnedøgade i København og blev doneret til foreningen af Ny Carlsberg Fonden for få år siden. Foto: Birgitte B. Ingrisch Udover den sortplettede blåfugl lever kridtugle tillige i området. Den har sin vigtigste lokalitetet, udover knap en håndfuld i Danmark, netop på Klinten nord for fyret og på brakmarken, hvor dens værtsplante, strand-svingel, i øvrigt er meget talrig. Den lokalt udbredte femplettede køllesværmer er almindelig på brakmarken, og det er vel kun et spørgsmål om tid før den endnu sjældnere timiankøllesværmer indvandrer. Den har sin ene af to danske forekomster på Høvblege, og forholdene er perfekte for arten på brakmarken. Områdets planteliv omfatter blandt andet enblomstret fladbælg, som i Danmark kun er kendt fra Hesselø og Møn, hvor den sidst var set I 1975, indtil den igen dukkede op - netop på brakmarken. Her står den i pænt tal, og den har endda bredt sig til en brakmark ved Karensby, hvor den desværre er blevet pløjet op. På grund af det store kalkindhold vokser der rigtig mange orkidéer i området, bl.a. skovgøgeurt, skovgøgelilje, kødfarvet gøgeurt og sandsynligvis den store gøgeurt. Den vokser kun på Møn og omkring Lillebælt. 6

Af andre arter med særlige beskyttelseskrav kan nævnes markfirben, som lever i pæne tal på arealet og forventes at blive mere talrig med tiden. Markfirbenet er gået betydeligt tilbage i de sidste 100 år, og er i fortsat tilbagegang i Danmark, hvilket kan skyldes, at dens levesteder gror til. Markfirbenet er fredet i Danmark. Den må ikke samles ind eller slås ihjel. Mange af dens levesteder er beskyttede efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Markfirbenet er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet, fredet samt omfattet af Bern-konventionens liste II. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Markfirbenet træffes på steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger. Stedet skal have stor variation og forskellige planter. Det giver mulighed for mange insekter, for at solbade og for at kunne søge tilflugt for fjender. Variationen i landskabet gør det muligt for dyret hurtigt at skifte mellem varme og kølige steder og dermed regulere sin kropstemperatur. Markfirbenet kan forsvinde, hvis dens levesteder gror til. Andre trusler er, når heden brændes af ved hedepleje, når markhegn og stengærder ryddes, når der bygges sommerhuse og når vej- og jernbaneskrænter slås, medens firbenet er aktivt. Man kan hjælpe arten ved at sørge for, at levestederne ikke gror til, eksempelvis ved at lade dem afgræsse, ligesom det også vil hjælpe, hvis man undlader at tilføre levestederne gødning. En anden sjælden og opmærksomhedskrævende beboer i området er springfrøen. Udover at være på Habitatdirektivets bilag Vl, er denne frø på Bernkonventionens liste ll og fredet. Brakmarken er ikke undersøgt i detaljer fordi den private ejerstatus sætter grænser for dette, men i forbindelse med Nationalpark Møn-undersøgelserne (ved COWI i 2004) blev en kort gennemgang af botanikken i sensommeren mulig. Ved et kort feltbesøg i 2004, da marken således kun havde ligget brak i 8 år, fandtes der blandt andet mark-tusindgylden, stivhåret borst, langklaset vikke, merian og due-skabiose, alle arter der er lokale og ualmindelige i Danmark Det er hævet over enhver tvivl, at grundige undersøgelser af insekt- og svampelivet vil føre til fund af adskillige sjældne arter måske endda arter, som hidtil ikke har været kendt fra Danmark. Af bogen Danske naturtyper, MIM 2000, fremgår det, at naturtypen, som betegnes overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, og som EU prioriterer særligt at beskytte, er afhængig af græsning. Hvis græsningen stopper, kan naturtypen med tiden ændre sig til skov. Mange overdrevsplanter gror på brakmarken. T.v. anes blandt andet stivhåret borst, merian, vild gulerod, rød-kløver, storknopurt og due-skabiose. T.h. ses blandt andet stor knopurt, gul snerre, hvid snerre, merian, vild gulerod og due-skabiose. Fotos: Martin Vestergaard 7

T.v. merian, som er blevet den vigtigste foderplante for den ekstremt sjældne sortplettede blåfugl, der i Danmark kun findes på det nærliggende Høvblege. Hvis den skal overleve er det vigtigt at den har flere bestande, og da både af foderplanten og værtsmyren lever på brakmarken, er det kun et spørgsmål om tid før den indvandrer. Fredes området, vil det være muligt at etablere en levedygtig bestand på arealet. T.h. skovgøgelilje fotograferet på brakmarken ved Hundevængsgård. Fotos: Martin Vestergaard T.v. due-skabiose er en af de flere (i Danmark) ualmindelige overdrevsplanter, som er så talrig på arealet, at de næsten dominerer billedet. T.h. stor knopurt er måske den mest populære nektarkilde for de voksne køllesværmere, af hvilke der lever en sjælden på arealet. Fotos: Martin Vestergaard 8

Stedvis står orkidéen skov-gøgeurt i store mængder. Foto: Martin Vestergaard Kulturspor Både i syd og nord er der beskyttede diger. Gamle kort viser endvidere, at der findes rester af en overpløjet gravhøj i området; Kostnehøj. Den er desværre ikke fredet, da den ikke længere er synlig i terrænet. I den østlige del af fredningsområdet er der fundet spor efter en bronze- eller jernalderbosættelse. Drift og pleje af området Hele området har de seneste godt 17 år ligget brak uden nogen form for jordbehandling, gødskning eller sprøjtning. I 2008 indgik den ene af lodsejerne en brakaftale med Vordingborg Kommune der indebar at lodsejeren i de næste 15 år har ret til at genopdyrke arealerne, uanset at de i mellemtiden skulle komme til at opfylde kriterierne for 3 beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven. I mellemtiden har kommunen været ude på arealet og konstateret at naturkvaliteten fuldt ud lever op til en beskyttelse gennem naturbeskyttelseslovens 3 for overdrev. Faktisk så naturkvaliteten i dag er bedre på brakmarken end på det 3-beskyttede overdrev midt i fredningsområdet. På grund af brakaftalen og reglerne kan dette imidlertid ikke bruges til at sikre områdets specielle natur. I den vestlige del af fredningsområdet har ahorn bredt sig fra Hundevængsgårds haveareal til den omkringliggende brakmark. Fredningsforslaget lægger op til at plejen af området skal sikre at der fremover enten tages høslæt eller afgræsses, og at de selvsåede ahorn fjernes i forbindelse med en kraftig førstegangspleje. Offentlighedens adgang Nord for fredningsområdet er der offentlig adgang ad et øst-vest gående stisystem, som knytter an til den offentlige kyststi langs klinten. Med fredningsforslaget lægges der op til at dette eksisterende stisystem suppleres med dels et trampespor i fredningsområdets sydlige grænse ind til ca. midten, hvorefter sporet skal slå et vinkelret knæk og gå nordpå, hvor det via en stente skal knytte an til den eksisterende sti på den nordlige naboejendom. 9

På den østlige del af det foreslåede trampespor hen over ejendommen foreslås fri fladefærdsel, da botanikken vurderes til at være af en stor værdi og interesse, at der bør sikres offentligheden adgang til at botanisere her. Natura2000-interesser Det område, der foreslås fredet, er med godt en halv hektar omfattet af Habitatområde nr. 150 for Klinteskoven. Det vurderes at fredningen vil have en gunstig effekt på udpegningsgrundlaget, idet fredningsforslaget lægger op til, at der fremover hverken må jordbehandles, gødskes eller sprøjtes. Hele fredningsområdet er endvidere opland til et sårbart Natura2000-område. Udpegningsgrundlaget for Klinteskoven er følgende: Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Bredøret flagermus (Barbastella barbastellus) Klinter eller klipper ved kysten Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Enekrat på heder, overdrev eller skrænter * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Rigkær Bøgeskove på morbund uden kristtorn Bøgeskove på muldbund Bøgeskove på kalkbund Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (De med * markerede naturtyper er særligt prioriterede) På arealet der foreslås fredet, findes de fleste af arterne og naturtyperne i udpegningsgrundlaget allerede, ligesom der er et stort potentiale for at flere kan indfinde sig. Herudover findes flere arter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, og dermed særligt beskyttet. Det drejer sig blandt andet om storplettet blåfugl og markfirben, som er nærmere beskrevet i det foregående, foruden springfrø, der også findes her samt flere arter af flagermus, der dog ikke er nærmere undersøgt på stedet. 4. Frednings- og planlægningsmæssige forhold Eksisterende fredning Det område, der foreslås fredet, er omfattet af en eksisterende fredning; Fredning af Østmøn fra 9/12/1980. Formålet med denne fredning er at bevare de landskabelige værdier der er knyttet til området, herunder udsigten over området især udsigterne til og fra klintearealerne uden for fredningen. Indholdet i den eksisterende fredning er følgende: - Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand. - Der må ikke ske udnyttelse af råstofferne i jorden eller foretages opfyldning, planering eller afgravning. - Landbrugsdrift kan fortsætte som hidtil, ligesom der må foretages begrænset tilplantning. 10

- Skovområderne skal opretholdes som løvskove, og der må ikke anvendes kemikalier på disse arealer. - Vådområder og udyrkede arealer må ikke afvandes, gødes eller tilplantes, og der må kun ske sprøjtning til bekæmpelse af insektangreb på husdyr. - Sten- og jorddiger skal bevares. Der må ikke henkastes affald. - Amtskommunen kan foretage pleje på vådområder på udyrkede arealer og afgræssede bakkeoverdrev samt på fortidsminder. - Udover driftsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, der kan opføres efter bestemte regler, må der ikke opføres ny bebyggelse m.v. - Offentligheden tillægges ret til færdsel til fods langs en del af sydstranden bl.a. til Skansen. - For en del af ovenstående punkters vedkommende gælder særlige lempelser vedr. landbrugsejendomme. Nærværende fredningsforslag ophæver ikke den eksisterende fredning på det areal der foreslås fredet, men supplerer den eksisterende fredningsbeskyttelse. Kommuneplanforhold Fredningsområdet ligger i område Å 00 Åben land Østmøn. Områdets anvendelse Jordbrugsformål, forbeholdt boliger og bygninger med relation til jordbrug, som landbrug og skovbrug. Fastlægges endvidere til rekreative formål og råstofindvinding. Bebyggelsens maks. omfang Bebyggelsesprocent på 30 Bygningshøjde 8,5 m Antal etager 1½ Zonestatus Landzone Bemærkninger Ovenstående højdebestemmelser gælder for enfamiliehuse Nationalpark Møn Størstedelen af Østmøn er i kommuneplanen for Vordingborg kommune søgeområde for nationalpark. Østmøn er præget af meget markante og varierede landskabsformer med både randmoræne-landskaber og tidligere havbundsområde med store og unikke naturområder og landskaber. Særligt unikt både landskabsmæssigt og naturmæssigt - er selvfølgelig Høje Møn med Møns klint, men også nordkysten er et forholdsvist uforstyrret naturområde med store skovområder langs kysten, og endelig gennemskæres Østmøn af det tidligere havbundsområde Borre Sømose. Det påtænkte formål med nationalparken på Østmøn var, bl.a. at understøtte Møns særegne naturtyper og enestående dyre- og planteliv samt at Møn skal fremtræde som et landskabeligt smukt og velfungerende område (afsluttende rapport fra pilotprojekt Nationalpark Møn). I den afsluttende rapport blev det endvidere anbefalet, at gennemføre et større naturgenopretningsprojekt ved genskabelse af Borre Sømose", der tidligere var lokalitet for orkidéen sumphullæbe. I rapporten nævnes endvidere, at hvis Borre Sømose blev et vådområde igen, ville storken sandsynligvis komme til at yngle i området. Naturbeskyttelse 13 ha er omfattet af strandbeskyttelseslinjen. 11

2,4 ha er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven og er dermed beskyttet imod tilstandsændringer. 484 meter jord- og stendiger findes inden for fredningsområdet. 5. Forslag til fredningsbestemmelser 1 Fredningens formål Formålet med fredningen er at sikre og forbedre - de biologiske værdier i området, herunder gennem pleje at sikre naturtypen kalkoverdrev, - de landskabelige og geologiske værdier i området, - god tilgængelighed via et stinet samt delvis fladefærdsel under hensyntagen til plante- og dyrelivet, at bevare og udbygge områdets naturtyper for at skabe et artsrigt plante- og dyreliv, herunder særligt de naturtyper og arter, som danner grundlag for udpegningen af dele af fredningsområdet som habitatområde. 2 Bevaring af området m.v. Fredningsområdet skal bevares i dets nuværende tilstand, medmindre en tilstandsændring er påbudt eller tilladt i de følgende bestemmelser eller tillades ved dispensation fra fredningsnævnet, f.eks. i forbindelse med naturgenopretning/naturforbedring eller rekreativ anvendelse. 3 Bebyggelse og anlæg Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder tilbygninger, driftsbygninger til landbrugsejendomme, ridehaller, skure, boder, jagthytter eller lignende. Mindre tilbygninger til og ydre ombygning af eksisterende bygninger kræver fredningsnævnets tilladelse med hensyn til størrelse, udformning, materialer og farvevalg. Rideskoler, hestepensioner og hestestutterier mv. er ikke tilladt. Der må ikke etableres anlæg og konstruktioner af nogen art, herunder parkeringspladser, bilophugningspladser, oplags- og lossepladser, sportsanlæg, ridebaner, landingspladser med videre. Der må ikke anbringes udrangerede maskiner, tårne, jagtstiger, vindmøller, tankanlæg, transformerstationer og master, samt føres luftledninger over arealerne. Der må ikke opstilles campingvogne eller telte, undtagen i den private have. Der må ikke opsættes udendørs belysning i området uden for den private have Der må ikke opsættes hegn. Fredningen er dog ikke til hinder for opsætning af sædvanlige kreaturhegn til husdyrbrug, hvis hegnet ikke begrænser offentlighedens adgang efter 8. Fredningen er heller ikke til hinder for at der hegnes omkring den private have. Hegnet må dog ikke være højere end 1,80 meter. Fredningen er heller ikke til hinder for at der opsættes hegn omkring brønden ca. midt i fredningsområdet. 12

Fredningsnævnet kan meddele tilladelse til anbringelse af et sædvanligt læskur for kreaturer. 4 Terrænændringer Der må ikke foretages terrænændringer. Der må ikke ske udnyttelse af forekomster i jorden eller foretages opfyldning, planering, afgravning eller henkastning af affald. Undtaget fra forbuddet er mindre terrænændringer i den private have, dog maks. +/- ½ meter i forhold til naturligt terræn. Undtaget fra forbuddet er endvidere at brønden ca. midt i fredningsområdet eventuelt fyldes op af hensyn til publikums sikkerhed. Uanset pkt. 1, kan der efter forudgående tilladelse fra fredningsnævnet gennemføres naturgenopretning. 5 Drift af arealer Arealerne, matr.nr. 5a og 5c Busene By, Magleby, må ikke omlægges, jordbehandles, drænes, opdyrkes, tilplantes, gødskes eller sprøjtes med bekæmpelsesmidler. Driften af de udyrkede arealer skal ske enten ved græsning eller høslæt. Høslæt må først finde sted efter 14/7 af hensyn til planternes mulighed for frøspredning. Ved græsning må eventuel tilskudsfodring alene ske i umiddelbar nærhed af gårdens bygninger. Dyrehold eksempelvis frilandsgrise, der ikke er foreneligt med fredningens formål, er ikke tilladt. Bestemmelserne i 3 gælder ikke for haven omkring Hundevængsgård. 6 Beplantning Der må ikke etableres ny beplantning med træer, buske eller læhegn, eller etableres udsigtshæmmende afgrøder som eksempelvis juletræer, pyntegrønt, majs og energipil. Af hensyn til biodiversiteten vil selvsåede og spredte buske og træer af naturligt hjemmehørende arter som hvid-tjørn, ene, vrietorn, benved og eg kunne få lov at gro på arealet, men ryddes hvis de danner skyggende bestande. Det samlede terrændække må ikke overstige 5 %, og arter som ahorn, sød-æble og andre indførte arter fjernes. Have, angivet med lys grå på fredningskortet, må udnyttes som hidtil. 7 Veje og stier Nye stier, jf. fredningskortet, skal på plejemyndighedens foranledning afmærkes som spor med ret til færdsel senest 2 år efter fredningens ikrafttræden. Plejemyndigheden skal i forbindelse med etableringen af nye stier senest 2 år efter fredningens ikrafttræden etablere en spang over åen, således at fredningsområdets stisystem forbindes med stien nord for fredningsområdet, jf. angivelse af spangen på fredningskortet. 13

Eksisterende stier skal opretholdes, men efter fredningsnævnets godkendelse kan linjeføringen eventuelt ændres. 8 Offentlighedens adgang Offentligheden har adgang til området på eksisterende stier og ad nyudlagte stier som markeret på fredningskortet. Offentligheden har ret til fladefærdsel på arealet som er markeret på fredningskortet. Plejemyndigheden kan i en plejeplan af hensyn til bevarelse af plante- og dyrelivet fastsætte regler for begrænsning og regulering af offentlighedens færdsel i øvrigt i området. 9 Jagt Jagt er tilladt efter de til enhver tid gældende bestemmelser. Der må dog ikke fodres og udsættes vildt. 10 Pleje af området Vordingborg Kommune er plejemyndighed. Plejemyndigheden kan sikre pleje af de fredede arealer. I medfør af de til enhver tid gældende bestemmelser, jf. for tiden Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1604 af 20. oktober 2006 om pleje af fredede arealer m.v., kan der foretages naturpleje til opfyldelse af fredningens formål. Plejemyndigheden udarbejder en plejeplan, som forhandles med lodsejerne og Danmarks Naturfredningsforening. Såfremt der er uenighed om plejeplanen, træffer fredningsnævnet afgørelse i sagen. På private arealer kan plejearbejderne først udføres af plejemyndigheden efter, at der er givet ejeren mulighed for selv at udføre den inden for en nærmere angivet frist. Plejemyndigheden har ret til efter forudgående drøftelse med og uden udgift for ejerne at udføre naturpleje på private arealer til opfyldelse af fredningens formål. Ved trærydning tilfalder det fældede træ ejeren, såfremt denne fjerner det inden en af kommunen fastsat frist, og ellers tilfalder træet kommunen. Ejeren kan ikke stille krav om opskæring, sammenkørsel eller kørsel til fast vej. Forslag til første plejeplan skal foreligge senest 2 år efter fredningens gennemførelse. Plejeplanen skal efterfølgende revideres hvert 5. år i det omfang, der er behov herfor for at opfylde fredningens formål. I plejeplanen skal for de udyrkede arealer fastsættes bestemmelser om afgræsning, høslet mv. med henblik på at sikre, at områderne holdes åbne og eksisterende beplantning kan fjernes, hvis dette er i overensstemmelse med planen. Plejemyndigheden kan opsætte informationstavler om offentlighedens færdsel og om arealernes natur- og kulturværdier. Bjørneklo, rynket rose og andre invasive arter skal bekæmpes overalt inden for fredningsområdet. Hvis en privat ejer ikke foretager bekæmpelse, har Vordingborg Kommune pligt til at gøre det. 11 Dispensation 14

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelsernes 2-9, såfremt det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. 12 Retsvirkning Midlertidig retsvirkning af forslaget træder i kraft så snart Fredningsnævnet har offentliggjort forslaget i Statstidende. 15