Platangården Socialpsykiatri 06.04.2016 Anbragte børn som gaver til deres omgivelser et insisterende udviklingsperspektiv institutionen som del af noget større Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier Alvor og troen på udvikling, invitation til ny-orientering vi skaber hele tiden kontekster. Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater
Det er et alvorligt problem, at flere og flere børn og unge kommer ind i voksenalderen med en handicapforståelse, en forståelse af sig selv som psykisk syge eller med en oplevelse af personlig utilstrækkelighed. Deltagelse og oplevelse af betydning som afgørende modvægt til følelserne af afmagt bevægelserne i fællesskaberne, der må bygge på børns og unges invitationer og de gode udviklingsrammer.
Faglighed er knyttet til børne- og menneskesyn Individet kan aldrig forstås isoleret, men altid i relation, i samspil, i kontekst og i mulig forandring. Man må altid undersøge for ændringspotentialer Det problematiske må forstås i lyset af det bedste; børn/unge er ansvarlige i forhold til ideer og mennesker Problemadfærd er symptomer og fremtrædelsesform, opgaven handler om at få øje på, hvad der holder liv i det fra kernesymptomer til kernefænomener. Mennesker udvikler sig alt andet lige nemmere, når de oplever, at det ikke kun er dem, der skal forandre sig. Risikoen ved adfærdskorrektion og symptomreduktion
Børn og unge, der er truet i deres udvikling, inviterer til ikke at nøjes med små ændringer. Børn og unge vælger alternative fællesskaber, når de er usikre på mulighederne i det almene. Ansvarlighed i relation. Børnene og de unge viser os med deres adfærd, at der er nødvendige dialoger og processer, der skal i gang. Deres adfærd og symptomer er vores bedste manualer Det, børn og unge viser os på nogle tidspunkter, er ledestjerne for, hvad der kan udvikle sig. Overgange er unikke muligheder for at bidrage til forskelle, der kan gøre forskel
Mit eget psykiatriske udgangspunkt: Psykiatri handler om mødet med det, der endnu ikke er blevet tilstrækkeligt forstået og endnu ikke blevet taget vare på på måder, der har været tilstrækkelig udviklingsfremmende Den største alvor inviterer til de mest omfattende forandringsprocesser på tværs af konteksterne Børnenes muligheder i et udviklingsperspektiv inspirationen fra moderne forskning Begreberne sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer til deres omgivelser børn og unge som vores bedste manualer misforståelserne om diagnoser og medicin
Mennesker kan ikke forstås uafhængigt af den kultur, som vi som fagpersoner også let bliver bærere af Du er fritstillet til at skabe dig selv, men hvis du mislykkes, er det din egen fejl presset på identitetskonstruktioner og det manglende eksistentielle sikkerhedsnet til den, der ikke lykkes, har gjort sygerollen mere attraktiv end tidligere. (Ekeland, 2007). Fra det individuelle kompetence- og mangelfokus til et fokus på deltagelse, på at føle sig betydningsfuld og på bevægelserne i fællesskabet Vores opgave er at invitere til det, der rækker ud over, invitere til det, der kan synes endnu mere attraktivt.
Fortsatte psykiatri-forståelser: Et antropologisk perspektiv Udgangspunktet er oplevelserne af mistrivsel og manglende udvikling: Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er som overlevelsesstrategier, så hvorfor er det blevet det bedste? Alting må forstås i kontekst, så hvad holder liv i symptomerne? Hvad inviterer det, der fremtræder problemmættet, omgivelserne til? Og i sidste ende: Hvad inviterer manglende udvikling til?
Gruppearbejde: Drøftelse af denne psykiatriforståelse til forskel fra andre psykiatri-forståelser Hvor får I selv lyst til at placere jer? dilemmaer/ muligheder!
Opmærksomhedspunkter hvad giver vi liv til? Invitationer Sammenhæng/ helhed Samspil/ relationer kontekst indhold individ detaljer Fremtrædelsesform Risiko for reduction og disjunction fordi han eller hun er
Summeøvelse: Hvordan får du øje på invitationerne/ gaven og hvor fører det dig hen? Tag udgangspunkt i et barn eller ung. Benyt gerne modellen som redskab
Danske Regioner arbejder for en børneog ungdomspsykiatri i verdensklasse ligestilling med somatisk sygehusvæsen Børn og unge skal som hovedregel være udredt (=have en diagnose) på 30 dage. Er der tale om psykisk sygdom? Hvilken? Og kan og skal der tilbydes behandling? Mange samarbejder om denne plan!
Den børne- og ungdomspsykiatriske historie: Børne- og ungdomspsykiatri nye perspektiver og uanede muligheder. Opdeling i F og Z diagnoser Diagnosen som udvalgt øjebliksbillede et fokus på dobbeltbeskrivelser Misforståelserne om diagnoserne knyttet til medbetydningerne Diagnosen som bevillingsudløsende Spørgeskemaer, guidelines og manualer Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer
De forskellige paradokser: Risiko for børn og unge beskrevet men ikke forstået Udredning handler om videnskabelig undersøgelse af sammenhænge. Risikerer at bidrage til overfladisk billede af individuel utilstrækkelighed Risiko for forstærkning af problembilledet, fordi der ikke er tid til udredning af ændringspotentialer. Selvopfyldende profetier. Målet handler om at afklare psykisk sygdom, selvom der ikke er tilstrækkelig fagligt belæg for dette begreb. Diagnoser er jo ikke forklaringer. De medicinske modeller risikerer at marginalisere helt anderledes udviklings- og forandringsmuligheder
Dilemmaerne forbundet med kulturens begreber: Begreberne psykisk sygdom og handicap får ikke øje på børns og unges invitationer til deres omgivelser Psykisk sårbarhed fokuserer på individet, som spejler sig i forestillinger om begrænsede muligheder Forestillingerne om særlige behov fører ofte til særlige hensyn i stedet for til deltagelse Selvmedicinering fører ind i en forestilling om behovet for den rigtige medicin Bekymrings- og henvisningskulturers paradokser de marginaliserer børn og unge som gaver
Ny og visionær faglighed/ foretrukken viden: Børn og unge har uanede udviklingsmuligheder Moderne hjerneforskning, udviklingspsykologi og tilknytningsforskning Der er basalt set ingen enkle årsagsforklaringer Målet er ikke normalitet, men udvikling, og dermed en insisterende nysgerrighed i forhold til det, man selv bidrager med. Opgaven handler om de nødvendige processer og dialoger, som børn og unge inviterer til.
Dilemmaerne forbundet med medicinsk behandling: Reguleringsproblem, ikke mangelproblem Forskningen er på ingen måde overbevisende Risikoen for afhængighed forbundet med alle medbetydningerne Invitationen til at gøre processen så omfattende, at problemadfærd/ symptomer ikke fylder
Gruppearbejde: Jo mere man er optaget af biologien knyttet til forstyrrelser i børns udvikling, jo mere skal man være opmærksom på det sociale samspil og de spejlinger, der er knyttet hertil Hvad synes I om dette? Hvordan vil I leve dette fokus?
Recovery-forskningen Betydningen af det stedfortrædende håb Det, der rækker ud over, hvad brugeren havde forventet Oplevelse af at blive set på som mere end sygdommen Oplevelse af gensidighed ægte nysgerrighed Oplevelsen af ikke at få tiden ophævet Behandling må ikke reduceres til ord, men følges op af handlinger, der er med til at gøre en forskel