Sammen bevarer vi tænder

Relaterede dokumenter
En sund mund er nødvendig for at tygge, smage og tale. Det giver øget livskvalitet.

Rubrik. u Omsorgstandpleje. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Afsluttende rapport for Ældremilliarden En opsamlende rapport om anvendelsen af Lemvig Kommunes andel af ældremilliarden 2015.

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Ældres tandsundhed status og problemstillinger

Vejen Kommunale Tandpleje

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Den 12. januar Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.

Information om afløsning i eget hjem

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.

Dit barns tænder.... en hilsen fra Tandplejen. Brøndby Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

OMSORGSTANDPLEJE I KØBENHAVNS K OMMUNE O M S O R G S T A N D P L E J E

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle Tlf. Nr.:

Uanmeldt kommunalt tilsyn. Bakkely

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring

Genoptræning og vedligeholdende træning

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse Tandplejen, efterår 2014

Rammer til udvikling hjælp til forandring

For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Nul huller i patientsikkerheden. Kvalitetskonsulent Lonnie Sander Terkildsen cand.soc.adm Kvalitetskonsulent Maria Staun cand.pharm Sygehus Lillebælt

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Årsrapport Kontinensklinikken

Hovergården Plejecenter

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter

Visitation til hjemmehjælp

Esbjerg Døgnrehabilitering. Rehabilitering og genoptræning af ældre nytter det?

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Vejledning til ledelsestilsyn

PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Sammenhængende børnepolitik

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Indsatskatalog, bostøtte

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni for dig under 30

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

APV og trivsel APV og trivsel

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

Marts 2009 AKTIVERING

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Kvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent

Ågården Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af. Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Kvalitetsstandard Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt

Th. Langs skole. Profilanalyse 2016 L E D E L S E S U D V I K L I N G

Praktisk hjælp til indkøb

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Erhvervspolitisk evaluering 2015

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Udkast til værdighedspolitik

SKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF

Københavns Kommunes ældrepolitik

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

VEJLEDNING FORSKELSBEHANDLING HANDICAP OG OPSIGELSE

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

Skriv en kommunikationskontrakt

Transkript:

2015 Sammen bevarer vi tænder Et tværfagligt projekt mellem Ældreområdet og Tandplejen Lemvig kommune Rapport udarbejdet af overtandlæge Marianne Blegvad

Baggrund. Mangelfuld mundhygiejne hos plejekrævende ældre er et alment og veldokumenteret sundhedsproblem. Ikke alene kan dårlig mundhygiejne føre til massiv udvikling af tandsygdomme og tab af tænder og deraf følgende uhensigtsmæssigt vægttab, men også til alvorlige almenlidelser som lungebetændelse og hjerteinfarkt samt problemer med regulering af diabetes. Der er dokumentation for, at effektive mundplejeprogrammer kan forebygge omkring 10 % af alle lungebetændelser på plejecentre. Dårlig oral status har desuden stor betydning for livskvaliteten. En svensk undersøgelse fra 2009 viste at 78 % af de undersøgte beboere på plejecentre havde behov for hjælp til mundpleje, men at kun 7 % modtog den nødvendige hjælp. Det kan være følsomt og grænseoverskridende for både ældre og personale, når der er brug for hjælp til den daglige tandbørstning. Mange ældre finder det nedværdigende og forbinder det med tab af kontrol at skulle hjælpes. Og personalet kan finde opgaven svær og grænsende til overgreb. Tandplejen i Lemvig undersøgte i projekt Bedste børster i 2013/2014 tandstatus og mundhygiejne hos 156 beboere på kommunens plejehjem. Det generelle billede var, at det går rimelig godt med protesehygiejnen, mens det kniber meget med at holde beboernes egne tænder rene. I undersøgelsen havde 39 % af de undersøgte beboere egne tænder. Andelen af ældre med egne tænder og antallet af tænder pr. ældre er stærkt stigende. Med ønske om at forbedre mundhygiejnen hos ældre i plejeboliger i Lemvig kommune, er der søgt og bevilget midler fra Ældremilliarden 2015 puljen til løft af ældreområdet - til et projekt i samarbejde mellem ældreområdet og tandplejen i Lemvig kommune. Formål: Projektets formål er at udarbejde og implementere et forebyggende mundplejeprogram på kommunens plejehjem og dermed Materiale og metode. 1. forhindre at ældre i plejeboliger mister deres tænder som følge af dårlig mundhygiejne og 2. forebygge infektioner i kroppen forårsaget af dårlig mundhygiejne Med udgangspunkts i et allerede gennemført og evalueret projekt: Shared Oral Care fra Københavns kommune tilbydes alle beboere på Lemvig kommunes plejehjem i løbet af 2015 at deltage i et mundhygiejneprogram på i alt 8-9 måneders varighed. Programmet tilbydes som en del af den almindelige pleje, men beboerne kan frit fravælge at deltage i projektet. 1

Programmet er et samarbejde mellem personalet på plejehjemmene og tandplejens personale og udføres i et situeret læringsperspektiv, dvs. som sidemands mesterlære og som et arbejdsfællesskab om den praktiske udførelse af mundhygiejneprogrammet. Der er fokus på den praktiske udførelse af opgaven omkring mundhygiejnen hos den enkelte plejekrævende ældre. Intentionen er, at plejepersonalet opnår en erkendelse af opgavens mening og vigtighed og samtidig opnår manuelle færdigheder til at udføre opgaven. Planlagt forløb: 1. Introduktion og information om projektet til ledere og mellemledere 2. Introduktion til projektet samt traditionel vidensformidling om munden og dens sygdomme til personalet på plejehjemmene 3. Programstart: A. Startfase: Tandplejer og klinikassistent fra tandplejen udfører registrering af hver enkelt beboer: Antal egne tænder, rødder, implantater, proteser, plak, blødning og protesehygiejne. Hvert plejehjem tildeles herefter deres egen klinikassistent. De første 3 måneder kommer klinikassistenten 1 gang om ugen på plejehjemmet. Hun går sammen med plejepersonalet stuegang og ser på hver enkelt beboers mundhygiejne og de planlægger sammen, hvordan optimal mundhygiejne på beboeren bedst kan opnås. Der opbygges et arbejdsfællesskab. Mesterlære i tandbørstning på anden person med Vis og fortæl-metode. B. Mellemfase: 3 måneder. Klinikassistenten kommer på plejehjemmet hver 14. dag. Klinikassistentens rolle ændres fra aktivt udførende m.h.t. tandbørstning til vejledende funktion (konsulent) og fokus er stadig på samarbejdet om opnåelse af optimal mundhygiejne. C. Afslutningsfase: 2-3 måneder. Klinikassistenten kommer hver 3. uge med samme indhold som fase B. Projektet afsluttes med registrering af plak, blødning fra tandkød, protesehygiejne mv. på samme vis som under fase A. Det konkrete forløb: I april 2015 blev der afholdt indledende møde i projektgruppen (sundhedschef, områdeledere og overtandlæge og projektleder), hvor den overordnede udførelse af projektet blev tilrettelagt og de enkelte aktørers rolle klarlagt. Områdelederne solgte efterfølgende projektet til personalet i plejeboligerne og sammen med dem tilrettelagde de den praktiske gennemførsel af projektet i de 2

enkelte plejeenheder. Økonomisk blev hver områdeleder tildelt projektmidler svarende til antal beboere og tandplejen fik midler til ansættelse af 0,5 klinikassistent i 12 måneder. I perioden maj til september 2015 besøgte overtandlægen samtlige plejehjem, dels for at introducere projektet til medarbejderne og motivere dem til at deltage aktivt, dels for at levere traditionel undervisning om pasning af tænder, mund og proteser hos ældre. Umiddelbart efter, at personalet havde modtaget undervisning blev pjecer med tilbud og orientering om projektet uddelt til beboerne og deres pårørende. Så snart tandplejen havde modtaget lister over de beboere, der ønskede at deltage, blev plejehjemmet kontaktet for at lave konkrete aftaler om, hvornår tandplejer og klinikassistent kunne komme og udføre start registrering af beboerne. Herefter forløb projektet som skitseret under Programstart punkt A til C side 2. Projektet er dog undervejs i forløbet tilrettet således, at de beboere, der er tandløse og hvor der hurtigt kunne iagttages en god renholdelse af proteserne, fik lidt sjældnere besøg end skitseret i programmet. Derimod blev besøgshyppighed og fokus på tandbørstning på beboere med egne tænder bibeholdt. Alle plejehjem er i skrivende stund i gang med fase B med besøg af tandplejens personale hver 14. dag. Da der hurtigere end forventet og generelt på alle plejeenheder er opnået rigtig flotte resultater med hensyn til tandbørstning og mundpleje, er det besluttet at afslutte projektet lidt tidligere end planlagt. Projektet udfases således, at de sidste besøg og slutregistrering af hver enkelt beboer på samtlige plejehjem foregår ultimo marts 2016. Denne beslutning understøttes af det forhold, at de plejehjem, der er kommet sidst i gang og derfor afsluttes tidligere end planlagt også er de steder, hvor en stor del af beboerne har proteser og derfor mindre behov for hyppig opfølgning på tandbørstning. 3

Resultater: Deltagere. Som tidligere nævnt fik alle med bopæl i en plejebolig i Lemvig kommune tilbud om at deltage i projektet. I alt tog 139 beboere imod tilbuddet, hvilket svarer til 75 % af beboerne. Deltagerne var jævnt fordelt på samtlige plejeenheder i kommunen. Fordelingen på køn var 65 % kvinder og 35 % mænd. Hovedparten (75 %) af deltagerne var 80-100 år. I nedenstående tabel vises antal og fordeling af deltagere på plejeenhederne ved 1) projektets start og 2) midtvejs i projektet. Desuden vises ændringer i deltagerantal undervejs i projektet. Som det fremgår af tabellen var der 46 beboere, der ikke ønskede at deltage ved opstart af projektet. Fra start til midtvejs i projektet var der et frafald på 16 beboere, hvoraf 12 døde i perioden og 4 valgte af gå ud af projektet. 4 nye beboere blev tilmeldt projektet undervejs. Opstart Fravalgt v. start Døde i forløb Fravalgt i forløbet Nye i forløbet Midtvejs Hav 10 0 1 0 0 9 Fjord 9 1 2 1 1 8 Hybenhaven 7 1 0 0 0 7 Rosenhaven 8 0 0 0 0 8 Harboøre 12 2 0 4 1 9 Kirsebærhaven 3 5 0 0 0 3 Bækmarksbro 13 3 1 0 0 12 Bøvling 14 2 1 0 1 14 Udsigten 5 3 1 0 0 4 Højbo 6 3 0 0 0 6 Søglimt 7 1 1 0 0 6 Bakkely 7 2 0 0 0 7 Højenloft 5 3 0 0 0 5 Svalegangen 5 3 1 0 0 4 Kvisten 6 3 2 0 0 4 Tårnet 3 6 0 0 0 3 Karnappen 9 0 1 0 1 9 Østerbo Nord 3 6 0 0 0 3 Østerbo Syd 7 2 1 0 0 6 I alt 139 46 12 4 4 127 Tabel 1: Opgørelse over deltagere ved opstart og midtvejs i projektet. 4

Tandforhold. Ved projektets start blev tandstatus hos alle deltagere registret af en tandplejer og klinikassistent fra tandplejen. Registreringen viste, at 46 % af beboerne i projektet havde egne tænder og de fleste mellem 1 og 19 tænder. Kun 9,52 % af deltagerne havde mere end 20 tænder. Andelen af beboere i plejeboliger i Lemvig kommune med egne tænder er steget i forhold til den sidste undersøgelse for 2 år siden. Her havde 39 % af beboerne egne tænder. Dette fund bekræfter den landdækkende tendens, at flere og flere ældre bevarer deres egne tænder i høj alder. Antal tænder > 20 tænder 1-19 tænder Tabel 2: Registrering af tandstatus hos beboere i plejeboliger i Lemvig 2015. tandløse rodstumper Hav 2 3 5 0 Fjord 0 3 7 0 Hybenhaven 2 2 3 1 Rosenhaven 1 4 3 0 Harboøre 2 2 8 1 Kirsebærhaven 0 3 0 0 Bækmarksbro 1 5 5 0 Bøvling 0 4 10 3 Udsigten 1 1 2 1 Højbo 1 4 1 0 Søglimt 0 3 3 0 Bakkely 1 3 3 1 Højenloft 0 3 2 2 Svalegangen 0 1 3 0 Kvisten 0 1 2 0 Tårnet 0 2 1 0 Karnappen 0 4 4 0 Østerbo Nord 1 4 4 0 Østerbo Syd 2 1 4 1 Sum 14 53 70 10 % fordeling 9,52 % 36,05 % 47,61 % 6,80 % Tandsundhed. For at kunne følge udviklingen i tandsundheden og dermed også effekten af projektet, blev hver enkelt deltager registreret ved projektets start, midtvejs og planlagt også ved afslutning mht. antal tænder, proteser, tandkødets tilstand (+/- blødning) og protesehygiejne. Blødning fra tandkødet er en vældig god indikator for tandbørstning. Børstes tænderne godt, dvs. hvis belægninger fjernes regelmæssigt og grundigt, så vil tandkødet ikke bløde ved sondering. 5

Ved registreringen blev brugt to indeks: 1) Blødningsindeks (for deltagere med tænder) Der måles på 6 tænder (3 i overmund, 3 i undermund), hvis de er til stede i munden. Alternativt måles på nabotand eller færre tænder. Der kan gives: Score 0 = Ingen blødning fra tandkød ved sondering med pochemåler Score 1= Blødning fra tandkød ved sondering med pochemåler Blødningsindeks opgøres som: Samlet score/ antal tænder der er målt på. Indekset kan variere mellem 0 og 1, hvor 0 er sundt tandkød. 2) Protesescore (for deltagere med proteser) 0 = Ingen synlig plak på protese 1 = Synlig plak på protesebasis eller støtteflader på mindst en protese 2 = Synlig plak på både protesebasis og støtteflader på mindst en protese Blødningsindeks start Blødningsindeks midt Samlet protesescore start Samlet protesescore midtvejs Hav 1,7 0 7 2 Fjord 0,22 0 10 3 Hybenhaven 0,83 0,55 8 3 Rosenhaven 0,33 0,08 8 1 Harboøre 0,75 0 10 2 Kirsebærhaven 0,25 0 4 0 Bækmarksbro 0,87 0,23 13 4 Bøvling 1,0 0,33 14 4 Udsigten 1,25 0 1 0 Højbo 0,33 0 1 0 Søglimt 0,33 0 5 0 Bakkely 0,5 0 1 0 Højenloft 0,5 0 2 0 Svalegangen 1,0 0 3 0 Kvisten 0,8 0 1 0 Tårnet 0 0 1 0 Karnappen 0,5 0 6 0 Østerbo Nord 0,17 0 0 0 Østerbo Syd 0,17 0 3 1 I alt 11,5 1,19 98 20 Tabel 3: Udvikling i blødningsindeks og protesescore fra start til midtvejs i projektet 6

Som det fremgår af tabel 3 er der på kort tid opnået fantastisk flotte resultater mht. beboernes tandsundhed. Der ses en nedgang i blødningsindekset fra 11,5 til 1,19, dvs. en reduktion til mindre end en tiendedel af udgangspunktet. Dette resultat mindsker i markant grad risikoen for, at deltagerne vil miste egne tænder, såfremt blødningsindekset også fremover holdes nede med god tandbørstning. Ved projektets start udførte mange af beboerne selv tandbørstningen. Nogle blandt personalet var af den opfattelse, at det beboeren selv kan klare, det skal plejepersonalet ikke blande sig i. Desuden kan det for beboeren være grænseoverskridende at få børstet tænder af andre (munden er et privat og intimt område af kroppen ). Ligeledes kan det for plejepersonalet kræve overvindelse at børste tænder på en anden person. I løbet af projektet har samarbejdet med tandplejepersonalet bevirket, at stort set alle beboere med egne tænder får hjælp til tandbørstning. Det er sandsynligvis denne adfærdsændring, der er hovedårsagen til de markante forbedringer i blødningsindekset hos beboere med egne tænder. Der bliver effektivt fjernet belægninger dagligt! Protesehygiejnen er ligeledes forbedret markant og der ses udtalte forbedringer på samtlige plejeenheder. Det er værd at bemærke, at en høj protesescore på f.eks. Harboøre Plejecenter blot er et udtryk for, at langt de fleste beboere her har proteser. Opmærksomheden skal rettes på udviklingen i protesescoren dvs. fra start- til midtvejsregistreringen og igen til slutregistreringen. Det ses, at den samlede protesescore i Harboøre er reduceret fra 10 til 2. Evaluering Udover de ovenfor beskrevne resultater er der indsamlet udsagn fra interessenterne i projektet, dvs. fra plejepersonalet, fra de deltagende beboere i plejeboligerne og fra tandplejepersonalet. Udsagn fra plejepersonalet: Vi har oplevet et godt samarbejde med klinikpersonalet Fokus på handleplaner og dermed på at øge kvaliteten vedr. tandhygiejne Det har været en udfordring for nogle beboere at give slip på selvstændigheden i forhold til tandhygiejnen Det er godt der er kommet fokus på tænder Men det er også okay for os, at det afsluttes igen 7

Udsagn fra beboerne: Du kan smile lige så sødt du vil, men jeg VIL ikke Kommer du fordi jeg har så fine tænder? Det er vel nok en fin service. Vi har det jo også så godt her. Jeg vil gerne, at du lægger armen om mig, når du børster, jeg kan jo godt lide piger Jeg synes altså det er mærkeligt, at du synes, at det er sjovt at børste andres tænder Tandlægen er god til at komme med fif, men de sorte belægninger fjerner jeg med vindruer Du er så sød og det er den sjoveste aften jeg længe har haft. Vil du ikke nok komme igen i morgen? Udsagn fra tandplejepersonalet: Nogle gange har jeg været helt træt ved tanken om at skulle ud og børste, men så er jeg alligevel helt høj af glæde, når jeg kører hjem. Det er nogle gange lettere for mig at få lov at børste på beboeren fordi jeg er tandlægen Det er fantastisk så hurtigt jeg kan se resultater Der er rigtig dejligt at se, at mange af plejerne gør sig umage. Der er også nogen, der aldrig vil prioritere børstning højt Det er godt, at vi slutter projektet lidt tidligere end planlagt. Jeg tror, de er ved at være lidt trætte af, at vi kommer så ofte på plejehjemmet 8

Konklusion Projektet viser, at 46 % af beboere i plejeenhederne i Lemvig kommune har egne tænder. Ved projektets start havde de fleste af beboerne blødning fra tandkødet, hvilket er tydeligt tegn på mangelfuld tandbørstning. Mange ældre ønsker selv at børste tænder, men er i praksis ikke i stand til at gennemføre en tilstrækkelig tandbørstning. Tilstedeværelse af personale fra tandplejen, opfattet som tandlægen, kan medvirke til, at beboerne accepterer hjælp til tandbørstning. At hjælpe en beboer med mundpleje er en opgave, der fordrer særligt fokus, pædagogiske evner og praktiske færdigheder. Det er derfor uhyre vigtigt, at plejepersonalet udover viden om tandpleje også har de manuelle færdigheder til i praksis at kunne udføre optimal mundpleje på beboerne i plejeboligerne. Fokus på, hvad mangelfuld mundhygiejne kan betyde ikke alene lokalt i munden, men også for helbredet generelt er vigtig. Viden og færdigheder kan medvirke til nedbryde eventuelle barrierer hos plejepersonalet, således at det bliver mere naturligt at yde hjælp til tandbørstning. Med hensyn til god protesehygiejne (og dermed opretholdelse af sund mund) har projektet tydeligt vist, at øget fokus og praktiske fif i forhold til optimal renholdelse af proteserne meget hurtigt giver resultater. Anbefaling De ældre, der tilbydes plejeboliger, er i tiltagende grad svækkede og plejekrævende. Flere og flere af disse ældre bevarer deres egne tænder. Dårlig mundhygiejne kan hverken mærkes eller ses af den ældre selv, før konsekvenserne er massive. Ikke alene har dårlig mundhygiejne betydning for udvikling af tandsygdomme, men kan også have vidtgående konsekvenser for helbredet generelt. F.eks. kan 10 % af alle tilfælde af lungebetændelse hos ældre plejekrævende forebygges gennem god mundhygiejne. Ligeledes kan uhensigtsmæssigt vægttab pga. dårlige tænder undgås ved at bevare en god tyggefunktion. Det er derfor vigtigt med konstant og vedholdende forebyggelse i form af optimal tandbørstning og god renholdelse af proteser. Nærværende projekt har vist, at det på ganske kort tid med øget fokus på mundhygiejne, er lykkedes at opnå meget fine resultater. Det tværfaglige samarbejde mellem plejepersonalet i plejeboligerne og tandplejepersonalet har bidraget til markant bedre tandsundhed hos deltagerne i projektet. På baggrund af resultaterne i projektet anbefales det: 1. At der fremover etableredes et fast, men mindre intensivt samarbejde mellem tandplejen og plejeboligerne i Lemvig. Der vil løbende ske udskiftning af såvel beboere som personale, hvorfor det er vigtigt med et kontinuerligt og formaliseret samarbejde. 9

Fra lignende samarbejder andre steder ved man, at den nedre grænse for at kunne opretholde et godt videns- og færdighedsniveau blandt plejepersonalet er, at der højst går 3-4 uger mellem, at tandplejepersonalet besøger det enkelte plejehjem. Projektgruppen anbefaler derfor, at hver plejeenhed fortsat har en fast klinikassistent fra tandplejen tilknyttet og at besøgshyppigheden er hver 3-4 uge. 2. At det faste plejepersonale i plejeboligerne løbende (flere gange årligt) tilbydes undervisning i tand- og mundpleje. 3. At tilbud om tandlægefaglig hjælp til tand-og mundpleje udvides til også at omfatte det udekørende plejepersonale og de hertil knyttede hjemmeboende borgere, hvor der skønnes at være et særligt behov for en indsats mht. mundhygiejne. 4. At det udekørende plejepersonale tilbydes undervisning i tand-og mundpleje på samme måde som plejepersonalet i plejeboligerne. 10