Klavs Serup Rasmussen Lene Falgaard Eplov Hvor langt er vi kommet med recovery?

Relaterede dokumenter
Peer-støtte - det handler om at komme sig. 30. Maj 2017

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering

Brug brugernes / patienternes ekspertise gevinster og læring fra peer-to-peer-arbejde i den kommunale og regionale psykiatri

Sammenhæng i indsatsen på tværs af sektorer. Forskningsoverlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Kompendie til kompetencefag

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Go On! 7. til 9. klasse

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Peer-to-peer. - støtte fra nogen der har været der selv. Agnete Neidel, Socialt Udviklingscenter SUS

Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

Peer støtte - Gevinster og udfordringer. Løn eller frivillighed? Agnete Neidel, Socialstyrelsen

Gennemførelse. Lektionsplan til Let s Speak! Lektion 1-2

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Beskæftigelsespolitik

Service i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring

Region Hovedstadens Psykiatri Skolen for Recovery

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Respektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv

Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Guide til måling af social kapital 2016

Information om afløsning i eget hjem

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre?

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Læring, der giver mening

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Peer-støtte i frivillige fællesskaber. v. Cathrin Filip Johansen, Center for Frivilligt Socialt Arbejde & Rune Løgstrup, Socialstyrelsen

Velkommen til Lind Pleje- og Aktivitetscenter Herning Kommune

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER

Identitet og autenticitet

Hukommelses- klinikken

Den Danske Kvalitetsmodel hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Udendørs bevægelse alene og med andre Hvordan går det med mine forandringer?

Kvindelige meningsdannere

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Introduktion Lene Falgaard Eplov, Lisa Korsbek, Lone Petersen og Mette Olander

Forslag til pædagogiske læreplaner

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!

Hvordan kan forældrene

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Opholdssted NELTON ApS

Børnehuset Molevittens formål;

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Eksempler på skabeloner til situationsbeskrivelser.

Sundhedspædagogiske kernebegreber som ramme for patientuddannelsen

Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.

At skabe trivsel og fællesskab i grupper af unge

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Velkommen til Sprogpædagogik i hverdagen Sprogpædagogik i hverdagen Torkil Østerbye

Transkript:

Klavs Serup Rasmussen Lene Falgaard Eplov Hvor langt er vi kommet med recovery?

Hvem er vi Klavs Serup Rasmussen Tidligere patient & førtidspensionist Initiativtager til Udskrivningsguiden og Recoveryguiden bruges i regioner og kommuner Projektleder for Peer-støtte partnerskabsprojekt i Region Hovedstaden Recovered? (i hvert fald gift)

Hvem er vi Lene Overlæge i psykiatri Forsker i recovery

Hvor er vi på vej hen? Program: Recovery et kort rids I praksis -Veje videre Drøftelse i plenum

RECOVERY - ET KORT RIDS

Recovery - definition Der er mange, her er en af de mest brugte: Mental health recovery is a journey of healing and transformation enabling a person with a mental health problem to live a meaningful life in a community of his or her choice while striving to achieve his or her full potential. National Consensus Statement on Mental Health Recovery. Rockville, Md, US Department of Health and Human Services, Substance Abuse and Mental Health Services Administration, 2004

De to skoler Klinisk recovery: Et fravær af symptomer, et forbedret funktionsniveau og vedvarende remission Der anvendes ofte begreberne fuldstændig og social recovery Klinisk objektive, generaliserede definitioner som er egnet til måling

De to skoler Personlig recovery Unik proces Holdninger, værdier, følelser, mål, evner og/eller roller forandres frem mod et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv, selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen Individuelle, subjektive definitioner

Er en integration mulig? Flere og flere advokerer for dette Forskning tyder på at recovery indeholder flere dimensioner, f.eks. symptomreduktion, øget funktion, håb, mening, empowerment, dvs. både klinisk og personlig recovery. Efterhånden enighed om, at det skal give mening for den enkelte: Ikke symptomreduktion i sig selv men reduktion af symptomer, så de ikke overvælder og lammer personen

Forløbet af en recovery-proces De fleste anfører, at recovery ikke er en lineær proces, på trods af dette opererer de fleste med recovery faser, og arbejder f.eks. Ud fra modeller som Stages of Change Og at endemålet er at det er overstået

Den nuværende model Recovery som lineært forløb BEDRING STØTTE AKUT HJÆLP BEHAND- LING STØTTE I HVERDAGEN TID

Alternativ: To-spors modellen To spor Hvor færdigheder opøves og ny mening findes

I PRAKSIS VEJE VIDERE

Brobygning til borgerne Medarbejdernes forståelse af hvad en psykisk lidelse er/hvad der skal til, kan være udslagsgivende for den retning man ønsker borgeren skal tage Medarbejdernes og borgernes verden er 100% parallelle For at komme sig skal man aktivt selv deltage = personlige mål er centrale

2. Giv borgerne færdigheder Når man får en psykisk lidelse, vil det man plejer at gøre, og det man ved, ofte ikke være nok til at føre en ud af krisen. Derfor skal man lære nyt

3. Peer-støtte Lige afprøver partnerskaber i Region Hovedstaden, Midt og Sjælland inddragelse af medarbejdere m. erfaringskompetencer (peerstøttemedarbejdere) Det er en vej til at arbejde med Nye positioner & ny viden Færdigheder Håb

PEER STØTTEMEDARBEJDERE ER: personer, der udtrykkeligt er ansat til at bruge deres levede erfaringer omkring psykiske vanskeligheder til at støtte personer, der gennemlever lignende erfaringer Steve Gillard og Sarah Gibson, St George's University of London

OMSAT I ORD: [ ] De ved, at jeg ikke er eksperten, de ved, at det bare er os to, at vi begge slås med de samme dæmoner og vi prøver at gå igennem det sammen Jeg sagde til hende Jeg har min egen erfaring med en psykisk lidelse, jeg har selv været indlagt og så videre, og så sprang hun op og gav mig denne kæmpe krammer.

FORDELE ved PEER-STØTTE Peer-støttemedarbejderen: Højere selvværd Mindre stigmatiseret i samfundet Flere færdigheder, flere kompetencer Modtageren af peer-støtte Forøget håb og tro på eget potentiale Bedre mestringsevne Bedre adgang til arbejde/uddannelse, bedre relationer, mere positivt syn på fremtiden

FORDELENE for ORGANISATIOEN For arbejdspladsen og kollegaerne: Styrker kvaliteten i den recovery-orienterede indsats Er med til at øge gensidig forståelse og styrke samarbejdet med borgerne Inddrage brugerperspektivet som ressource

DER ER OGSÅ UDFORDRINGER [ ]det afhænger meget af hvor godt peerstøttemedarbejdere bliver udvalgt, uddannet og hvor godt organisationen som skal modtage dem er forberedt. ImROC, Implementing Recovery through Organisational Change

Opsamlende Afprøvningen af peer-støtte er en del af bevægelsen hen imod: Nye roller, der bygger på borgerens mål og aktive deltagelse Et fokus på borgerens ressourcer Udviklingen af borgernes færdigheder, ikke personalets

Veje videre Recovery er ikke et add on noget vi gør udover det, der allerede gøres småændringer i indsatsernes periferi Dvs. det fordrer radikale ændringer, og spørgsmålet er, om vi som system vil foretage disse ændringer

Veje videre Der er behov for ændringer på to niveauer organisatorisk og kulturelt It is much more important to know what sort of patient has a disease than what sort of disease a patient has. Sir William Osler, Professor of Medicine Johns Hopkins School of Medicine Oxford University School of Medicine, 1920 You keep talking about getting me in the drivers seat of my life when half the time I m not even in the damm car!

Veje videre Organisatoriske ændringer Fra systemtænkning og siloopdeling til personcentered care Fra pakkeforløb og indsatser udformet ud fra gennemsnitspatienter/borgere til mindste middels princip og stepped care Fra et styresystem hvor man måler på antallet af udførte enkeltaktiviteter til et styresystem hvor man måler indsatsernes samlede effekt på patientens livkommer patienten tilbage i job, kan fungere med deres familie og er tilfredse

Veje videre Kulturelle ændringer Undervisning i hvad personlige mål er Shared decision making Bekæmp afmagt hos personalet

Drøftelse i plenum Vend jer mod jeres sidemand og brug de næste fem minutter på at drøfte, hvad vores oplæg giver jer anledning til at tænke over. Derefter fælles opsamling i plenum Hvilken kvalitet taler vi om, når opvasken er vigtigst

Kontakt Mange tak for jeres tid og opmærksomhed. I er velkomne til at kontakte os: Klavs Serup Rasmussen, ksr@detsocialenetvaerk.dk Lene Falgaard Eplov Lene.Falgaard.Eplov@regionh.dk