Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads under højt pres, bliver bådhåndtering i høj grad et spørgsmål om samarbejde, kommunikation, timing og opgavefordeling. Kapitlet her handler ikke om kranløft og vinteropbevaring, og heller ikke om havnemanøvrer. Bådhåndtering er et lidt tvetydigt ord, men brugt i kapsejlads-sammenhæng er det afledt af det engelske boathandling, som bruges internationalt om alle de praktiske opgaver, som handler om at sejle båden rundt en bane. Jollesejlere kalder det gerne teknik, et ord som netop markerer at der er tale om kropsbevægelser. Der findes et kapitel om lige præcis den form for bådhåndtering i jollesektionen (3.3). Samarbejde På større både, med et mandskab på typisk 4-8 personer, findes der også en række arbejdsopgaver som kræver kropsbevægelser. Hver for sig kræver de sjældent særlig meget akrobatik eller fysisk styrke. Men når der er så mange personer i båden og så mange opgaver som kræver flere hænder stiller bådhåndteringen høje krav til samarbejde, timing, kommunikation og ikke mindst opgavefordeling. Bunden af pyramiden Som vi var inde på i kapitlet om træning og forberedelse, så giver det god mening at betragte kapsejlads som en pyramide med tre niveauer. I bunden ligger bådhåndteringen. Først når den sidder nogenlunde på rygraden, kan der skabes overskud om bord til at fokusere ordentligt på de næste niveauer: Bådfart og taktik/strategi. Mandskab som slås med at sejle båden og komme igennem manøvrerne, kan hverken tænke på at sejle hurtigt eller placere sig rigtigt på banen i hvert fald ikke i samme grad som konkurrenter, som håndterer båden nærmest uden at tænke over det. Topprioritet på kort bane Men bådhåndteringen vinder også meter under en kapsejlads, på en mere direkte facon. I tætte situationer, og når marginalerne er små, er det ofte et vellykket spiler-drop eller en perfekt timet mærkerunding, som afgør, hvem der kommer først. Korte baner lægger endnu større pres på deltagernes bådhåndtering, eftersom der er kortere intervaller mellem alle slags manøvrer og flere tætte situationer. I den type kapsejlads er vinderen gerne det mandskab, som manøvrerer bedst i starten, vender og bommer mest effektivt, runder mærkerne og skifter gear hurtigst. I matchrace er kravene til bådhåndtering specielt høje; bådene sejler på en kort bane, og kampen består næsten udelukkende af direkte bådmod-båd situationer. I dette kapitel skal vi kigge på, hvordan dit hold kan udvikle effektive rutiner under alle de forskellige manøvrer, som dukker op under en kapsejlads. 289
Maskinrummet, salgsafdelingen og direktionen Man kan fordele posterne om bord i tre zoner : Fordæk/luge (primært fokus: Bådhåndtering) Trimmere (primært fokus: Bådfart) Afterguard (primært fokus: Taktik/strategi) Der er mange måder at sætte holdet på, og spørgsmålet om hvordan opgaverne om bord bedst fordeles, skal selvfølgelig tilpasses den båd, man sejler i. Men normalt kan man tale om tre zoner om bord. Det er ikke helt korrekt at sige, at de tager sig af hver sin del af den pyramide, vi har omtalt flere gange tidligere alting er baseret på samarbejde og kommunikation, og alles indsats har betydning for helheden men i en vis forstand kan man alligevel sige, at de tre zoner har hovedansvaret for henholdsvis bådhåndtering, bådfart og taktik/strategi. Man kan også bruge et andet billede: En kapsejladsbåd fungerer i en vis forstand som en traditionel virksomhed med en produktionsafdeling, en salgsafdeling og en ledelse. Maskinrummet Maskinrummet eller fabrikken består af folk, som får sejlene op og ned, klargør nye sejl, sørger for eventuel spilerstage, håndterer liner og tovværk, og leverer muskelkraft til spillene. Her sørges der for den rent praktiske bådhåndtering. Zonen kan ofte klares af to mand: En fordæksgast og en lugemand, som håndterer linerne ved lugen. På større både findes der ofte også en såkaldt mastemand, som bindeled mellem de to. Mellem manøvrerne opholder besætningsmedlemmerne, der tilhører maskinrummet, sig ude på sidedækket, hvor de bøffer - bidrager til bådens rettende moment. De bør helst planlægge opgaverne på en måde, som reducerer behovet for at fjerne sig fra placeringen til luv mest muligt. Salgsafdelingen Den anden zone kan vi kalde salgsafdelingen. Den består af trimmerne. Deres opgave er, at trimme sejlene og skifte gear efterhånden som forholdene ændrer sig få båden til at sejle hurtigt, hele tiden. Trimmerne tager sig også af det praktiske i forbindelse med skøder og barberhal under vendinger og bomninger. To-tre personer er gerne nok til denne zone. Mange opererer med en styrbord og en bagbord trimmer, som håndterer forsejlet på hver sin halse, og som henholdsvis slækker og haler ind på skødet, hver gang båden vender. En storsejlstrimmer er også nødvendig i mange både, især på både med brøkdelsrig, hvor storsejlet er stort og storsejlsskødet på mange måder er nøglen til hele riggens dynamik. På mindre både kan rorsmanden trimme storsejlet selv, på mellemstore både kan trimmeren til luv evt. gøre det og på helt store både kan der være tre trimmere, det vil sige også en storsejlstrimmer. Samarbejdet mellem storsejltstrimmer og rorsmand er temmelig centralt i mange bådtyper. I det hele taget må rorsmanden have god kontakt med alle trimmere, og under manøvrer som vendinger, bomninger og mærkerundinger også med gasterne i maskinrummet. Det vender vi tilbage til senere. Under slør og læns overtager styrbord og bagbord trimmer ansvaret for spiler-/ gennakerskøderne. Den trimmer, som står med skødet til spileren eller gennakeren, er en særlig vigtig person, og han/hun skal kommunikere tæt med rorsmanden, hvis båden skal sejle hurtigt og effektivt på slør og læns. Direktionen Den tredje zone er direktionen. Det er her beslutningerne tages. Direktionen kan bestå af én person; rorsmand/skipper, og det er nok en ret almindelig situation. Men det optimale er, hvis skipperen kan uddelegere nogle af de taktiske/strategiske opgaver. Dermed kan han/hun bedre koncentrere sig om sin kerneopgave, som er at styre båden så den går hurtigst muligt. I hvert fald er det vigtigt at andre end rorsmanden følger med ude på banen og giver information om hvad der foregår, så rorsmanden ikke både skal kigge på konkurrenter og forholdene ude på banen, og samtidigt holde fokus på at styre båden præcist. Store både som sejler på højt niveau har en meget gennemtænkt organisation (og mange folk om bord), så bagerst i bussen findes der ofte både en navigatør og en taktiker, som kan hjælpe rorsmanden med at tage de rigtige taktiske og strategiske beslutninger. Navigatøren arbejder med at finde et optimalt rutevalg, mens taktikeren arbejder med at finde de rigtige positioner i forhold til konkurrenterne. Det mest almindelige er dog, at taktikeren står for begge disse opgaver. Rorsmand/skipper tager gerne beslutningerne, men bør gøre det på baggrund af vejledning fra taktiker og evt. navigatør. 290
I matchrace kan små marginaler i bådhåndteringen vinde eller tabe sejladsen. Matchrace-hold er derfor meget godt organiserede og effektive i alle tre zoner. 291
Kommunikation Det er temmelig indlysende, at der er meget information, som skal formidles på kryds og tværs mellem de forskellige poster om bord, hvis hele mandskabet skal fungere som en helhed igennem alle de manøvrer, som en kapsejlads indeholder. Her er nogle rutiner, som gør kommunikationen mere effektiv. Mange hold på højt niveau benytter modellerne her, men de passer ikke til alle der findes ingen facitliste! En god regel er at tage en fælles pep-talk inden start, hvor man gennemgår den sejlads, der venter. Sæt ord på hvad I tror vil være det vigtigste at fokusere på hvor er der mest at hente lige præcis i dag? Her kan det samtidigt sikres, at alle er klar over, hvilke ansvarsområder de har. Det er godt at diskutere hændelser og afklare uenigheder inden sejladsen. Arbejd hele tiden med at få det bedste ud af den situation, som rent faktisk er opstået, og vent med diskussion og kritik til efter I er kommet i mål. Det er til gengæld det rigtige tidspunkt til at evaluere, og se på hvad der kan læres både af det der gik godt, og det der gik mindre godt. Tal højt og tydeligt! Det larmer ofte meget på en sejlbåd, når det blæser, og lyden af stemmer bærer dårligt. Hvis fordæksgasten skal høre, hvad der bliver sagt, kan det være nødvendigt at råbe. På større både kan det være nødvendigt at lade beskeder gå fra person til person frem og tilbage i båden. Bekræft når du modtager en besked, så den der afleverer den ved, at beskeden er modtaget. Tal ordentligt til hinanden. Når pulsen er høj og man føler, at meget står på spil, er det let at miste besindelsen. En positiv tone må være udgangspunktet men skulle der ryge nogle eder og forbandelser en gang imellem, så er det vigtigt at kunne grine af det bagefter. Humor er i det hele taget et socialt smøremiddel, som virkelig gør en forskel for atmosfæren om bord. Vær på forkant hjælp hinanden, og bidrag til bådens effektivitet også uden at nogen beder om det. Alle om bord kan bidrage til at gøre de andre dygtige, og dermed gøre båden hurtigere. Efter mange timers sejlads sammen, bliver bevægelserne om bord mere og mere koordinerede, og behovet for at sige ting højt reduceres. Når hele mandskabet forstår, hvad der skal ske, kan alle uopfordret hjælpe båden frem med små ting. Hvis du mærker et vindstød på slør i hård vind, flyt dig bagud. Det man taler mest om, kan efterhånden handle mere om at skifte gear effektivt: Ser mandskabet ude på sidedækket en serie store, stejle bølger, så meld fra til trimmerne så de kan være klar til at slække lidt på skødet, og informere rorsmanden, så han/hun kan falde lidt af. På den måde beholder båden en konstant høj fart. Mærkerundinger og bomninger er nøglesituationer for samarbejdet mellem lugemand og fordæk. Rorsmanden skal også holde øje med, hvor langt fordæksgasten er, og tilpasse styringen efter det. Den slags situationer er gode at træne koncentreret, for at forbedre bådhåndtering og kommunikation. Hvad vil rorsmanden vide og af hvem? Rorsmænd er forskellige, så aftal under træning hvilke informationer rorsmanden skal have fra trimmere, taktiker osv. Prøv forskellige modeller, og se hvad som fungerer bedst. På kryds bør storsejlstrimmer og rorsmand have et konstant og tæt samarbejde. Rorsmanden mærker rortryk og balance, og styrer tit efter bådens krængning. Men storsejlstrimmeren kan faktisk regulere alle de tre ting, i takt med ændringer i vindstyrken. Rorsmand og storsejlstrimmer bør derfor tale sammen rorsmanden kan bede om mere eller mindre tryk i storsejlet, og trimmeren kan spørge, hvordan rorsmanden oplever rortrykket. Når samarbejdet er godt udviklet, foregår det meste ved hjælp af korte, kontante meldinger. Storsejlsskødet bør reguleres ret aktivt på det fleste kapsejladsbåde. ˤ ˤ Når der sejles med spiler/gennaker, er det læ trimmer som skal kommunikere mest med rorsmanden. Grundlæggende gælder det om at falde af i vindstødene, og skære op når vindstyrken falder og om hele tiden at skøde sejlet så løst som overhovedet muligt, uden at forliget klapper sammen. Kunsten er at sejle så lavt som muligt, men med mest muligt tryk. Trimmeren mærker det bedst, fordi trykket i skødet ændres parallelt med trykket i sejlet. Trimmeren kan derfor være en stor hjælp ved at melde den slags ændringer højt til rorsmanden, så han/hun kan styre op og ned i takt med vinden. Det kan for eksempel lyde sådan her: Mindre tryk, lidt op... godt tryk. Mere tryk, lidt ned. 292
Hvem gør hvad og hvornår? Det her kræver organisering, samarbejde og kommunikation på højt niveau! Især på kryds bør taktikeren holde øje med kompasset, og holde øje med om båden sejler på en kurs, som er over eller under den middelværdi I har forsøgt at fastlægge inden start. Det kan lyde sådan her: Fem grader op. Ti grader op. Fem grader op. Middel. Fem grader under. Ti grader under bør vi vende? Andre ting som bør meddeles rorsmanden er afstanden til layline, og hvordan bådens fart og højde udvikler sig sammenlignet med de nærmeste konkurrenter. Taktiker skal også helst have kontrol over, hvilke muligheder der er for at finde et spor med fri vind, hvis I vælger at vende eller bomme. En person kan have til opgave at melde fra om ændringer i vind og bølger, så trimmere og rorsmand lettere kan være på forkant. Når det fungerer, er det faktisk muligt at båden allerede er trimmet og kursen tilpasset, for eksempel når et vindstød rammer båden. Forsejlet skal almindeligvis ikke trimmes om ved hurtige og kortvarige ændringer, men storsejlet skal reguleres kontinuerligt. Beskederne bør derfor komme fra en person placeret direkte foran storsejlstrimmeren. Dermed kan man holde et lavere stemmeleje, og det skaber mere ro i båden. Byt pladser fra tid til anden under træning, så hele mandskabet kan opleve de udfordringer og behov som findes på andre poster end dem, de er vant til. Prøv også at sejle på andre typer både, når det er muligt. Man lærer meget af at sejle med andre, og se hvordan de arbejder. Og igen: Tal med de bedste sejlere om deres erfaringer og tanker! 293
Hvem gør hvad? Start Vendinger Runding af krydsmærket Bomninger Runding af bundmærket Klar til runding af bundmærket en af de mest krævende manøvrer i sejlads med spiler. Dette de fem mest centrale situationer, hvor bådhåndteringen sættes på prøve. Her skal vi se på, hvilke opgaver hver enkelt person om bord kan have i netop de fem situationer. Som nævnt indledningsvis i kapitlet er der flere måder at fordele opgaverne på i en kapsejladsbåd. Det kan være nødvendigt at én og samme person varetager flere funktioner, og hver bådtype har sine specielle særheder. Spiler eller gennaker? Men i hovedtræk er der alligevel tale om at løse de samme opgaver. Den store forskel er egentlig, om der sejles med spiler eller gennaker. Her tager vi udgangspunkt i sejlads med spiler, eftersom det kræver flest hænder og indebærer mest håndtering. Sejler du en båd, som er rigget med gennaker, kan du bare springe over de elementer, der kun gælder for sejlads med spiler. Både med gennaker kan have bovspryd, som skal skydes ud og ind, og de skal forholde sig til tackline men alt i alt er det langt nemmere. Der er mere konkret om sejlads med spiler og gennaker i kapitel 2.11. Syv positioner Vi har som sagt defineret fem situationer på kapsejladsbanen men hvor mange positioner findes der egentlig om bord i båden? For både mellem 30 og 40 fod giver det god mening at tale om syv hovedpositioner du kan se hvilke i boksen på næste side. På nogle større både tilføjer man flere funktioner. De mest almindelige er også nævnt i boksen. Mindre både har færre hænder, men ikke nødvendigvis færre opgaver det betyder ganske enkelt, at samme person må klare flere ting. Fem situationer I resten af kapitlet her gennemgår vi de fem nøglesituationer for bådhåndteringen, og kommer med forslag til, hvad hver enkelt af de syv poster/besætningsmedlemmer kan fokusere på. Det gør vi separat for hver enkelt af de følgende fem situationer: Start, vending, runding af krydsmærke, bomning og runding af bundmærke. 294
Hovedpositioner: Rorsmand Taktiker Storsejlstrimmer Styrbord trimmer Bagbord trimmer Lugemand/ pitman Fordæksgast Ekstra positioner på både med større mandskab, eller speciel rigning: Mastemand Grinder Trimmer(e) til bakstag Navigatør Start Rorsmand: Find en god position i feltet, med plads til at falde af og hente fart inden skuddet. Se mere i kapitlet om start (4.2). Taktiker: Tjek vindskift, find den foretrukne del af linjen, og sørg for at have en mening om hvilken banehalvdel som er bedst. Informer rorsmanden om andre både uden for rorsmandens synsfelt, som kan true positionen og påvirke manøvrerne. Storsejlstrimmer: Hold storsejlet trimmet for fuld fart, med mindre der kommer anden besked. Vær klar til at dumpe skødet helt. Skød hårdt og hurtigt ind under det endelige fremstød mod linjen. Styrbord trimmer: Trim til fuld fart, med mindre der kommer anden besked. Når båden er på bagbord halse: Meld fra til rorsmand om både til læ. Når båden er på styrbord halse: Hjælp bagbord trimmer på spillet. Klargør eget skøde og spil. Kom hurtigt ud på sidedækket og vær klar til at vende med kort varsel. Bagbord trimmer: Trim til fuld fart, med mindre der kommer anden besked. Når båden er på styrbord halse: Meld fra til rorsmand om både til læ. Når båden er på bagbord halse: Hjælp styrbord trimmer på Høj puls om bord i minutterne før og efter start. Nedenfor kan du se, hvilke opgaver hver enkel position har ansvar for i starten. spillet. Klargør eget skøde og spil. Juster skødet præcist i startøjeblikket, og trim efter højde eller fart i samarbejde med rorsmanden. Lugemand: Registrér alle skud, meld tiden til start højt og tydeligt. Kontrollér alle faldaflastere. Kom hurtigt ud på siden af båden. Fordæksgast: Klar på fordækket - på større både helt fremme i stævnen. Løft forsejlet over søgelænderet hver gang det skødes helt ind. Meld fra højt og tydeligt om andre både, som truer positionen og om afstanden til linjen. Vis afstanden til linjen med én finger i vejret pr. bådslængde de sidste 15-20 sekunder. 295
Vending: Rorsmand: Giv tydelig besked til mandskabet om at gøre klar inden vendingen og sig til igen når du styrer op mod vinden. Gå langsomt ind i vendingen, find derefter kursen relativt hurtigt efter at have passeret vindøjet. Taktiker: Kig efter fri vind, tjek især at der er fri vind i det spor I planlægger at vende ind i. Se efter mere tryk foran båden på ny halse. Sørg for at have overblik over de nærmeste både. Storsejlstrimmer: Hvis båden krænger for meget inden vendingen, slip lidt på skødet for at gøre det lettere at komme rundt. Skødet skal være lidt løsere lige efter vendingen. Trim tilbage til fuldt tryk eftersom båden accelererer på ny halse. Læ trimmer (inden vendingen): Slip skødet helt når båden når vindøjet. Hjælp modsat trimmer på spillet efter vendingen. Kom hurtigt ud på siden af båden. Luv trimmer (inden vendingen): Hal ind i skødet på ny halse så hurtigt som muligt trim helt ind til fuldt tryk, efterhånden som båden accelererer. En kapsejlads indeholder mange vendinger, så der er meget at hente på at være effektiv og præcis. Men hvem gør hvad? Lugemand/ pitman : Trim fald, cunningham eller andre ting, hvis nødvendigt. Skift plads til ny side så hurtigt som muligt. Fordæksgast: Hjælp evt. genuaen rundt om masten, og hjælp underliget over søgelænderet når sejlet skødes ind på ny side. Kom hurtigt ud på siden af båden. 296
Det er ret almindeligt at anvende et afviser-mærke, som set ovenfra er placeret et stykke til venstre for (og efter) krydsmærket. Det skal passeres på samme måde som krydsmærket. Her er mandskabet hurtigt oppe med spileren ved krydsmærket den står allerede fyldt få sekunder senere, ved runding af afviser-mærket. Mærkerunding, kryds Rorsmand: Bliv ved med at holde fart i båden! Hold øje med andre både, og tjek vindvinkel efter rundingen i samarbejde med taktiker. Hold øje med hvor langt lugemand og fordæksgast er med spiler/gennaker, og fald ikke helt af til kursen mod næste mærke, før spiler/gennaker er fyldt og trækker. Taktiker: Hjælp rorsmand med at holde øje med andre både, og tjek vindvinkel efter runding. Vælg hvilken side af banen I vil sejle, og tage helst beslutningen allerede inden I når mærket det afgør, om det er bedst at runde i yder- eller inderspor. Efter runding: Hjælp med at finde optimal vindvinkel/vmg (Velocity Made Good mest effektive kombination af høj fart og kort distance). Hold øje med andre både, især hvis de truer fri vind. Storsejlstrimmer: Slæk storsejlsskødet lidt i forkant af det øjeblik, hvor rorsmand falder af. Giv derefter besked til lugemand om trim af fald, udhal, evt. cunningham og kick/bomnedhal. Trim derefter skødet aktivt igen. Styrbord trimmer: Ved sejlads med spiler: Træk gajen tilbage så hurtigt som muligt. Trim gajen som om det var et skøde, indtil båden er på kurs. De fleste problemer under spiler-sætning skyldes at gajen trækkes for sent tilbage. Bagbord trimmer: Slæk kun forsejlet en lille meter på skødet slækker du for meget, bliver der nemt problemer med at sætte spiler/gennaker. Sæt skødet til forsejlet fast, og trim derefter spiler/ gennakerskødet. Lugemand/ pitman : Sørg for at faldet til forsejlet er klart til at blive slækket, og at det ikke er filtret sammen. Løft spilerstage i ophalet (ved gennaker; træk evt. bovspryd ud), og hal derefter hurtigt i spiler/ gennakerfald, til sejlet er helt i top. Slæk forsejlsfaldet. Juster spilerstagens nedhal (evt. gennaker tackline). Juster storsejlets trimfunktioner, når storsejlstrimmer giver besked. Fordæksgast: Inden runding: Sæt gaj, ophal og nedhal i spilerstagen, sæt spilerstagen på masten. Sæt faldet i spiler/gennaker, klargør evt. tackline til gennaker. Ved runding: Hjælp til ved masten med at trække i spiler/gennakerfald. Efter runding: Træk forsejlet ned og fastgør det på fordækket hvis nødvendigt. Vær klar til bomning. 297
Bomning Rorsmand: Hvordan rorsmanden styrer igennem en bomning, og hvordan man i det hele taget bommer med spiler, er et stort emne i sig selv. Gennaker er nemmere se mere om emnet generelt i kapitel 2.11. Start med at melde klart og tydeligt klar til bomning - hvor længe inden afhænger af bådtype og mandskabets niveau og meld fra igen i det øjeblik spilerstagen skal trippes (udløses fra gajen) eller når gennakeren skal trækkes rundt på ny side. Vælg helst et øjeblik hvor båden holder høj fart, gerne på vej ned ad en bølge så er trykket i riggen lavere. Ideelt set skal spilerstagen udløses i det øjeblik båden ruller til luv, lige inden storsejlsbommen slår over på ny side. Det er vigtigt, at rorsmanden koordinerer sin styring i forhold til mandskabets progression og hverken er for tidlig eller for sent ude. Så længe spileren står uden spilerstage, gælder det om at holde spileren flyvende direkte foran båden. Styr ikke op på ny halse før spilerstagen er sat på ny side. Gajen skal også være trukket tilbage, og barberhalene trimmet til ny halse, før kursændringen kan ske. Taktiker: Kig efter fri vind, tjek på forhånd at der er et godt spor at sejle i efter bomningen. Find ud af om det er nødvendigt at skære op eller falde af i forhold til andre både. Kig efter vindhul og vindstød foran og til luv. Storsejlstrimmer: Der er to måder at få storsejlet over på en sikker og en knap så sikker. Den sidstnævnte er desværre mest effektiv. Den sikre metode er at hale ind i skødet, til storsejlet nærmer sig centerlinjen. Derefter bommes det over på ny side, hvorefter man slækker på skødet igen mens spilerstagen sættes. Det reducerer belastningen på båd og rig, og reducerer også faren Melges 24 bommer med gennaker. Let og udramatisk, så længe alle ved præcis, hvad de skal gøre. Gennaker kræver mindre mandskab end spiler. for mandskabet. Men det tager tid og fart af båden, og er nok mest relevant på store både i hård vind. Den hurtigste måde er at slække lidt på kick/bomnedhal, for at tage lidt af trykket fra riggen, og derefter slække på skødet mens båden falder af. Idet båden ruller til luv og spilerstagen trippes, haler man hårdt i skødet, direkte fra bommen, og kaster den over på ny side. Hvis båden har bakstag og en spinkel brøkdelsrig, er der risiko for mastehavari i hårdt vejr, hvis timing og samarbejde ikke fungerer. Pas også på at ingen er i vejen for bommen eller skødet! Styrbord/bagbord trimmer: Både kan være rigget med enkelte eller dobbelte skøder til spiler mest almindeligt er nok enkelte skøder, kombineret med barberhal. Større både kan have dobbelte skøder, som gør det lettere at sætte spilerstagen i ny side (det ene skøde er løst - lazy - og spilerstagen 298
»Er det tale om dykbomning (hvor spilerstagens yderste ende vippes ned bag forstaget, se mere side 214), skal fordæksgasten trippe/ løsne spilerstagen fra gajen på rorsmandens signal - og stå parat til at tage imod spilerstagen når den kommer farende«kan dermed kobles på det, mens det andet, aktive skøde tager sig af spileren. Derefter haler man i det løse skøde, og slækker på det aktive, så de bytter plads). Trimmerens job er at holde spileren fyldt hele tiden også når spilerstagen er nede. Trim skøderne i begge sider, så spileren bliver foran båden, og ikke får lov at rotere ud til siderne, eller klappe sammen i læ af storsejlet. Hjælp fordæksgasten ved at slække lidt på begge skøder, når spilerstagen skal sættes på ny side. Følg i det hele taget med, både på sejlet og på fordæksgastens fremdrift. Husk at kontrollere barberhal: Begge barberhal hales helt ind under bomningen, og læ barberhal slækkes løs inden båden skærer op på ny halse. Træk gajen tilbage så snart fordæksgasten melder klar ikke før! Lugemand/ pitman : Styrer spilerstagens op- og nedhal igennem hele processen. Fordæksgast: For både med spiler er det her fordæksgastens stjernestund eller store nederlag. En spilerbomning er det mest krævende øjeblik for en fordæksgast. Både med gennaker behøver ingen fordæksgast under bomningen. Bommer man spileren ende-til-ende (se mere side 216) er det optimalt, hvis fordæksgasten udløser spilerstagen i begge ender samtidigt. Vent på rorsmandens signal. Styr spilerstagen over på ny side, grib derefter den nye gaj med én hånd, og klik den ind i spilerstagens næb. Skyd spilerstagen ud med begge hænder, mens du flytter dig ind mod masten, og giv spilerstagen et ordentlig tryk udad med hele kropsvægten det sidste stykke, så du kan koble den anden ende på masten. Råb straks klar, og kontrollér at fordækket er klart til næste bomning, eller eventuelt drop/nedtagning. Er der tale om en dykbomning (hvor spilerstagens yderste ende vippes ned bagom forstaget, se mere side 217), skal fordæksgasten trippe/løsne spilerstagen fra gajen på rorsmandens signal, og stå parat og tage imod spilerstagen når den kommer farende. Du er afhængig af, at lugemanden sænker spilerstagens yderste ende, så den kan passere bagom forstaget helt nede i dæksniveau. Nogle gange, hvis spilerstagen står lavt på masten, kan det være nødvendigt at mastemand eller en anden styrer spilerstagen op langs masteskinnen, for at spilerstagen skal kunne passere. Grib fat i gammelt skøde/ny gaj, og kobl den på spilerstagens næb (rigtig vej!), skyd den ud på ny side, og råb klar! Ideelt set skal det foregå i én, fejende bevægelse. På både med dobbelte skøder kan lazy skøde (det som er passivt) ligge klart i stævnen, hvilket gør det betydeligt nemmere at få koblet spilebommen på ny gaj. 299
Mærkerunding, læns Rorsmand: Mærkerundingen efter læns er gerne det mest teknisk krævende øjeblik i en kapsejlads, måske sammen med starten. Det er afgørende at placere båden rigtigt i forhold til konkurrenterne, have styr på eventuelle overlap, og om man reelt kan kræve/skal afgive plads for mærket. Det bør ske i tæt dialog med taktiker (hvis der er tid til det). Hvad bådhåndteringen angår, handler det for rorsmanden om at give meldinger om sejl op og sejl ned på de rigtige tidspunkter. Forsejlet skal op i relativt god tid, så alle hænder er ledige, når spileren/gennakeren skal ned. Meldingen spiler/gennaker ned skal times helt præcist, og det er en væsentlig pointe. Sker det for tidligt, kan du miste overlap og dermed retten til plads for mærket. Konsekvensen kan være en dårlig start på næste kryds, og flere tabte placeringer. Sker det for sent, er det endnu værre: Båden runder mærket med spileren/gennakeren flagrende til læ. Dermed er den reelt ude af kontrol, og man kan hverken vende eller holde højde, før sejlet er bjerget og båden klargjort til kryds. Rorsmanden bør holde fokus på at styre rigtigt rundt om mærket ( bredt ind, smalt ud ) - men må også have styr på, hvor langt i processen mandskabet er. Taktiker: Bør i god tid have fokus på rutevalg på næste kryds. Hjælp rorsmanden med at finde positionen ind mod mærket. Kig efter tryk eller vindhuller på banen, og få overblik over hvilke spor med fri vind som kan være tilgængelige efter runding. Hvis der opstår en kaotisk situation omkring nedtagning af spiler/gennaker, må taktikeren glemme taktikken et øjeblik, og hjælpe til hvor det behøves. Styrbord/bagbord trimmer: Der findes en række teknikker for at få spiler/ gennaker ned, og de kan variere fra båd til båd (mere om det på side 210 og 211). Man kan blandt andet vælge at tage sejlet ned enten til luv eller til læ. Sker det i læ side (som nok er det mest almindelige), slipper trimmer på luv side gajen og dermed spilerstagen helt frem til forstaget. Slip derefter gajen videre, mens fordæksgasten tager fat i læ skøde, og begynder at hale spileren ind på dæk. Læ skøde skal forblive nogenlunde løst, så det er lettere at få fat i. Tages sejlet ned i luv side, er det skødet i læ som skal slækkes først, og gajen som må gøres tilgængelig for fordæksgasten. Her er spilerstagen taget af inden sejlet kommer ned, og med den type nedtagning gælder det om at blive ved med at trimme efter fuldt tryk, også når spilerstagen er nede indtil meldingen kommer, om at sejlet skal ned. Gennakere tages oftest ned ved at slække helt, eller koble tackline fra, ude i stævnen. Derefter hales sejlet ind i læ side ved hjælp af skødet. Hold øje med løse skøder, så de ikke havner i vandet eller laver anden form for ulykke. Mens spiler /gennaker hales ned og ind i båden, skifter læ trimmer fokus til forsejlet. Tjek at forsejlet er klart til at skødes ind, og trim til fuldt kryds, mens båden runder mærket. Luv trimmer kan hjælpe med at få spiler/gennaker af vejen, og klargøre løst tovværk. Derefter skal luv trimmer gøre luv forsejlsskøde klart til vending, og komme hurtigt ud på siden af båden. Storsejlstrimmer: Sæt storsejlets trimfunktioner (fald, bomudhal osv.) til kryds inden båden når mærket eller få lugemanden til at gøre det, hvis han/hun ikke er optaget. Trim af storsejlsskødet er en afgørende faktor for en god runding, så storsejlstrimmer må arbejde koncentreret, og frem for alt sørge for at få storsejlsskødet hurtigt hele vejen ind til fuld kryds. 300
Rorsmand skal melde spiler ned på det helt rigtige tidspunkt ikke for tidligt, ikke for sent. Her øjeblikket inden spileren droppes. I dette tilfælde sker det i bomningen, under en styrbord runding Forsejl op, spiler ned, klar til kryds og samtidigt skal der styres taktisk rigtigt rundt om mærket. Men rorsmanden kan ikke skære op til kryds, før lugemand og fordæksgast er klar. Lugemand/ pitman : Hold øje med hvor fordæksgasten er igennem hele rundingen. Tjek at spiler/gennakerfald er klart til at løbe hele vejen ud, uden knuder osv. Hal forsejlet op når beskeden kommer fra rorsmand, sæt faldet, hvor det skal være til kryds i de aktuelle vindforhold. Trim storsejlets fald, udhal og evt. cunningham efter besked fra storsejlstrimmer. Når meldingen kommer, om at spiler/gennaker skal ned: Slæk kontrolleret ud på spiler-/gennakerfaldet, mens du holder øje med mandskabet, og ser hvor hurtigt de får sejlet ind. Det må ikke havne i vandet! Ved drop i læ side: Så snart spileren er nede, slæk ophal, så spilerstagen kan komme ned på dæk. Dermed kan fordæksgasten komme i gang med at rydde fordækket og gøre klar til vending. Ved drop i luv side: Slæk ophal i god tid før selve nedtagningen, i samarbejde med fordæksgasten. Hjælp til med at holde styr på løst tovværk, og kom hurtigt ud på siden efter runding. Fordæksgast: Sørg for at forsejlet er klart til at komme op, og at begge skøder er klar, så det er muligt at vende direkte efter mærkerunding. Hjælp til med at hale forsejlet op ved masten (eller ved forstaget, hvis det er nødvendigt). Tag derefter fat i spilerskødet (eller gajen, hvis sejlet skal ned til luv). Få fat i underliget, og træk sejlet ind over dæk med begge arme, så hurtigt og effektivt som muligt. Ved nedtagning i læ side er spileren/gennakeren nu i læ side af både forsejl og storsejl, og det gør det nemmere. Store både kan have en mand under dæk, som hjælper med at trække sejlet ned igennem lugen. Det bør ikke tage mere end ti sekunder, og et godt trænet mandskab kan klare det på fem. Når spileren er nede, fastgøres spilerstagen på dæk, og du rydder op i de liner, det er mest nødvendigt at have styr på inden rundingen. Resten kan du gøre senere, når båden er oppe i fuld fart efter runding. Lige nu gælder det om at komme ud på kanten og få ro i båden. Dobbelttjek til sidst at luv forsejlsskøde er klar til vending. 301
Store kræfter og mange opgaver og kun fire hænder. Shorthanded-sejlads har en smag af ekstremsport. Shorthanded-sejlads Større personlige udfordringer og mindre arbejde med organisering og koordinering af et fuldt mandskab. Shorthanded-sejlads er blevet en populær form for kapsejlads - som stiller særlig store krav til bådhåndteringen. Sejlads i kølbåde med mandskab på bare to personer (og i et vist omfang også alene solosejlads) har fået stor opmærksomhed de seneste år, og har været en væsentlig vitaminindsprøjtning til moderne kapsejlads i kølbåde. Begrebet shorthanded kommer fra engelsk maritim tradition, og den direkte betydning er at sejle short of hands - dvs. med for få hænder. Med andre ord, færre folk end det båden egentlig kræver. Det er et fint begreb, for det peger på lige præcis den udfordring, som denne form for sejlads rummer: At mestre opgaver, man normalt er fire til otte personer om med kun to hoveder og fire hænder. Mestringsoplevelse Shorthanded-kapsejladser er gerne distancesejladser, og nogle af dem involverer natsejlads. Derfor bliver det også en udholdenheds-sport. Attraktionen er først og fremmest højere intensitet og større udfordringer. Når der kun er to personer om bord, er der næsten ingen død tid på sidedækket, og mestringsoplevelsen er stor. De fleste shorthanded-sejlere er erfarne sejlere, som har lyst til at videreudvikle sig, og prøve noget mere krævende. I praksis nemmere Rent praktisk er det også en fordel, at det er temmelig let at samle mandskab, og dermed organisere både træning og kapsejlads. Det er ofte et stort problem for hold på fire til otte personer. I shorthanded-sejlads er det kun to personer, som skal samordne kalendere og finde tid. Sejlsport er sejlsport I øvrigt handler denne form for sejlsport helt grundlæggende om de samme ting som al anden sejlsport. Meget af det, du finder i kapsejlads-sektionen her i bogen, er relevant også for shorthanded-sejlere. Men ud over de almindelige udfordringer er der nogle aspekter ved bådhåndteringen, som kræver ekstra opmærksomhed. Vi kan ikke gå i dybden med dem her, men vi kan nævne tre relevante punkter: 302 Sikkerhed bliver meget vigtig, når der kun er to personer i båden især når der sejles om natten. Der kræves ISAF s sikkerhedskursus for at deltage i enkelte shorthanded-sejladser. Shorthanded-sejlere skal være ekstra påpasselige med at bruge livline på dæk, og skal sikre hinanden på alle måder. Godt udstyr og velfungerende systemer om bord bliver meget vigtige. Man er helt afhængig af for eksempel en pålidelig autopilot, og det er muligt at lette mange processer i bådhåndteringen, hvis man rigger dæksudstyr og liner på en måde som gør båden let håndterlig for sejlads med få hænder. For eksempel bør rorsmanden kunne trimme storsejl og styre løjgang og agterstag fra styrepositionen og helst også kunne nå genuaspillene. Nogle både er derfor mere velegnede end andre. Når der ikke er hænder nok til alle de opgaver, der normalt skal løses samtidigt, må de i stedet løses én efter én med andre ord i sekvenser i stedet for parallelt. Det kræver planlægning og overblik, for tingene skal gøres i rigtig rækkefølge. En bomning med spiler kan derfor tage lang tid, og den tid må beregnes. At tænke flere skridt frem er en god idé i al slags sejlads, men shorthanded-sejlere er endnu mere afhængige af lige præcis den evne, end andre sejlere.