Reklamer og sponsorater i FMK Udarbejdet af: Birgitte P. Rasmussen Dato: 06-08-2008 Sagsid.: 00.01.11-A26-148-08 Version nr.: 1
Faaborg-Midtfyn Kommunes kommunalbestyrelse har ønsket en udarbejdelse af retningslinier - for reklamering i og på kommunens bygninger og andet, samt - for modtagelse af sponsorstøtte m.v. A. Lovgrundlag: Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (lov nr. 490) trådte i kraft den 1. juli 2006. Med denne lov fik kommunalbestyrelserne en bredere adgang til supplerende finansiering af de opgaver, som kommunen i forvejen varetager. Loven har ikke givet nogen detailleret ramme for adgangen til at reklamere for andre, idet det under folketingsbehandlingen stod klart, at man ønskede at give kommuner samme adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til reklamering som private. Der gælder således den samme adgang til at anvende fast ejendom og løsøre til reklamering for andre, uanset om en kommunal opgave udføres af en kommune eller af private. Det fremgår endvidere af forarbejderne til loven, at reglerne bygger på tillid til, at kommunerne (og regionerne) vil være bedst egnede til at træffe beslutning om at benytte adgangen til at anvende fast ejendom og løsøre til reklamering for andre, og i den forbindelse foretage den fornødne afvejning af på den ene side hensynet til neutralitet og saglighed og på den anden side hensynet til at skaffe sig supplerende finansiering. Loven giver adgang til opsætning af reklamer på alle kommunens fysiske aktiviteter såsom bygninger, grunde, køretøjer, inventar, informationsbreve m.v. Elektroniske medier, f.eks. kommunens hjemmeside er derimod ikke omfattet. B. Reklamernes indhold. Reklameringen skal være i overensstemmelse med markedsføringsloven eller anden lovgivning. B.1. Markedsføringsloven I henhold til markedsføringsloven 1 skal man udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Side 2
Dette indebærer bl.a. at man ikke i sin markedsføring må diskriminere, genere eller krænke, man må ikke være usømmelig eller utilbørlig. Der må ikke anvendes vildledende eller urigtige angivelser og man må ikke udelade væsentlige informationer Specielt i relation til markedsføring rettet mod børn og unge sætter loven begrænsninger for reklamens form og indhold, idet der skal tages særlig hensyn til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Det er specifikt nævnt, at markedsføring rettet mod børn og unge ikke direkte eller indirekte må opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. Reklamer for alkohol og usunde fødevarer eller for virksomheder, der primært fremstiller sådanne varetyper, er ikke ulovlige. Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker dog af hensyn til kommunens sundhedspolitik ikke at indgå aftaler om reklamering for usunde drikke- og fødevarer. Med usunde drikke- og fødevarer sigtes især til: Alle former for alkohol Sodavand, saftevand og lign. med et højt indhold af sukker Slik, kager, kiks og lign. med et højt indhold af sukker og/eller fedt Grillmad med et højt indhold af fedt. Forbrugerombudsmanden har i en vejledning udgivet i juli 2006 om børn, unge og markedsføring givet udførlige retningslinier for hvilke hensyn erhvervslivet skal tage i udformningen og indholdet af reklamer rettet mod børn og unge. B.2. Anden lovgivning Anden lovgivning som angiver rammer for reklamering er - Lov om forbud mod tobaksreklamer - Lov om etnisk ligestilling, hvorefter inden må udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse - Naturbeskyttelsesloven, hvorefter der ikke må anbringes reklameskilte i det åbne land. - Lov om offentlige veje indeholder hjemmel til, at kommunen kan opkræve betaling for udstedelse af tilladelse til opsætning af reklamer på det til en kommunal vej hørende areal, herunder f.eks. kommunale buslæskure og informationstavler, jf. lovens 102. Side 3
B.3. Anden begrænsning Endelig skal der tages hensyn til de almindelige kommunalretlige principper om neutralitet og saglighed, herunder lighedsgrundsætningen, der gælder for kommunens opgavevaretagelse. Selv om der ikke er forbud herimod bør Faaborg-Midtfyn Kommune således ikke reklamere for Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer Religiøse bevægelser Politiske partier C. Salg til markedspris Kommunen skal i henhold til ovennævnte lov (nr. 490) opkræve markedsprisen, når der sælges reklameplads på en kommunal ejendom. Der skal udfoldes rimelige bestræbelser med henblik på fastsættelse af markedsprisen. Man kan i den forbindelse f.eks. konsultere et reklamefirma eller foretage undersøgelser af prisniveau for andre tilsvarende reklameydelser. Afgørelsen af, hvad der er markedspris for en aftale om reklamering for andre vil ofte bero på et skøn. Dette skøn kan være svært at foretage og der er derfor givet kommunerne en vis margin at bevæge sig inden for. Ved indgåelsen af reklameaftalen skal man være opmærksom på, at indtægten er momsbelagt. Aftalens prisfastsættelse skal derfor omfatte markedspris med tillæg af moms. Inden aftalens indgåelse kan eventuel momsproblematik drøftes med Økonomistaben. D. Modtagelse af sponsorater Loven (nr. 490) taler om reklamering, ikke om sponsorater. Ved reklamering forstås enhver form for kommunikation til en ubestemt flerhed af personer med det formål at gøre opmærksom på et produkt eller en tjenesteydelse for at få folk til at købe produktet eller tjenesteydelsen. Men hvis der indgås aftale om at en erhvervsdrivende stiller en vare til rådighed for kommunen mod, at kommunen forpligter sig til at reklamere for den private ved brug af kommunens faste ejendom eller løsøre, herunder den pågældende vare, vil Side 4
der være tale om en sponsoraftale, som er omfattet af loven. Dette vil f.eks. være tilfældet hvis en privat betaler for et legestativ i en børnehave mod opsætning af et messingskilt med oplysning om, hvem der har sponsoreret det pågældende legestativ. Det er anerkendt, at kommunen som offentlig myndighed kan modtage gaver til brug for varetagelse af kommunale opgaver og at kommunen som eneste modydelse med et diskret skilt på gaven informerer om, hvem kommunen har modtaget gaven fra. Det er dog af afgørende betydning, at informationen ikke har karakter af generel markedsføring af sponsorens navn eller produkter. Hvis der ikke er tale om en gave men i højere grad om en gensidigt bebyrdende aftale, hvor kommunen modtager f.eks. en reklamefinansieret ydelse som skal modsvares af en erlæggelse af en eller anden form fra kommunen enten i form af et finansieringsbidrag og ikke bare diskrete skilte med et sponsornavn, men et decideret reklameskilt kommer såvel markedsføringsreglerne som de kommunalretlige regler om saglighed og neutralitet i anvendelse. Det har endvidere været drøftet med Indkøbsafdelingen om de udbudsretlige regler, herunder reglerne om annonceringspligt skal anvendes ved indgåelse af sponsoraftaler. I henhold til Konkurrencestyrelsen ikke umiddelbart anvendelse heller ikke ved gensidigt bebyrdende aftaler, idet kommunens pris som hovedregel er af ringe værdi. Der er under alle omstændigheder ingen afgørelser herom (se note til Konkurrencestyrelsens vejledning til udbudsdirektivet: På området for sponsoraftaler foreligger der ikke praksis for, om sådanne aftaler er udbudspligtige. Hverken Domstolen eller Klagenævnet for udbud har taget stilling til spørgsmålet endnu. En sponsoraftale betyder, at en offentlig myndighed mod at eksponere sponsorens navn får en ydelse, fx nye biler til hjemmeplejen mod, at bilerne bærer sponsorens logo. Sponsoraftaler vil skulle vurderes i lyset af, om modydelsen er tilstrækkelig tungtvejende til, at man må anse aftalen for gensidigt bebyrdende. Det svenske nævn for offentlige udbud (NOU) har set på spørgsmålet, om sponsoraftaler er omfattet af udbudsdirektiverne. NOU har bl.a. lagt vægt på, at ordregiveren ikke må binde sig til at køb varer og tjenester fra sponsoreren ved fremtidige indkøb. ) Det er tilladt at indgå sponsoraftaler, forudsat at kommunens modsvar er et disket skilt på den sponsorerede gave alene med angivelse af sponsorens navn. E. Kompetencen til at indgå aftaler I henhold til loven (nr. 490) er det kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at anvende fast ejendom eller løsøre til reklamer. Side 5
Den enkelte institution eller afdeling kan indgå aftaler om reklamering eller sponsorering. Lederen af institutionen eller afdelingen er ansvarlig for indholdet af aftalen, herunder om den er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Inden aftalens indgåelse skal institutionens bestyrelse og brugerråd høres om aftalens indhold. Når den enkelte institution eller afdeling har indgået aftale om reklame tilfalder indtægten institutionen/afdelingen. Kommunalbestyrelsen skal 1 gang årligt have en samlet orientering om hvilke aftaler om reklame eller sponsorering, der er indgået. Fællessekretariatet vil stå for orienteringen. Side 6