Biodiversitet i skov. Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling



Relaterede dokumenter
Certificering og Naturhensyn

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Levende skove - Danmarks Naturfredningsforenings skovpolitik

Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Kender jeg skovens dyr?

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan Klimatilpasningsplan

De vigtige voksne. Lisbeth Zornig Andersen Formand for Børnerådet

4. Skovenes biodiversitet

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Teknik og Miljø Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune

Sorø Kommunes bidrag til et Grønt Danmarkskort

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

S T R AT E G I

Victor, Sofia og alle de andre

Netværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk

DAVID OG JONATAN BESØG. Bibeltime 3 DUKKETEATER I M499. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Da jeg går forbi Brugsen på vej hjem, kommer jeg i tanke om. at Per lige har fået lavet en lille sneplov af træ til at trække efter en snor.

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Vandrefestivaltur i Snevris Skov.

Økonomisk tryghed - hele livet

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Naturstrategi udkast 2

Den fæle frø SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG

Teater Dyrelab Når døden banker på Undervisningsmateriale for klasse

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

I 2010 plantede vi de første vinstokke, og vi har nu cirka 4000 vinstokke med følgende sorter: Bolero, Cabernet Cortis, Calandro, Castel, Leon

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Go On! 7. til 9. klasse

Jørgen Hartung Nielsen. Hilsen til Helene. Sabotør-slottet, 2

8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651

TRYGHED OGSÅ HVIS JOBBET ER USIKKERT

Verden Skoves ønsker til Naturpakken 2016

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Banegennemgang med Line Mortensen på Grenaa Golfklubs bane søndag den 19. juni 2011.

Udgiftspres på sygehusområdet

Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Mosserne i Nationalpark Thy. Biodiversitetssymposium 2015 Aarhus Universitet Rasmus Fuglsang Frederiksen (VINK) Erik Aude

Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 2. marts 2014 kl Salmer: 751/176/172/508//173/439/690/599 Uddelingssalme: se ovenfor: 690

Hjælp med at passe på det rene drikkevand

Transkript:

Biodiversitet i skov Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen Fotograf Ole Malling

Biodiversitet er Alle arterne og deres samspil, f.eks spætter, hvis huller også bruges af perleugler svampe, som hjælper træer med at svampe, som hjælper træer med at optage næring fra jorden

Biodiv er også Genetisk variation indenfor arter Nogle individer af nordmannsgran får ikke lus og behøver derfor ikke sprøjtes brug de gener i avlen! Nogle individer af ask bliver ikke syge (endnu i hvert fald) avl videre på disse Forskellige gener giver mulighed for naturlig selektion, altså gradvis tilpasning til nye forhold

Og ikke mindst Naturtyper og samspil mellem dem Skovbryn er artrige, fordi de ligger mellem lukket skov og åbent land Strandeng er speciel fordi havet påvirker med salt og vand Åen oversvømmer engene, som får næring fra åen Hvis en naturtype forsvinder eller fungerer dårligt, påvirker det andre

Naturen er kompleks Vi kender slet ikke alle arter Og endnu mindre alle samspil mellem arter og mellem naturtyper Eller variationen indenfor arterne Naturen er måske som et stort træ vi ser stammen foran næsetippen, men hverken rødderne eller livet i træets krone. Når vi piller for meget, kan det få uventede konsekvenser.

Hvor er biodiv vigtig? Vi lever af naturen. Det er naturens variation, som får den til at fungere i det lange løb. En rig natur kan give os endnu mere mad, medicin, materialer, energi osv. Vi bruger naturen til afstresning og oplevelser. Vi kan ikke forudse, hvad vi får brug for i fremtiden. Vi har et etisk ansvar for at bevare naturen for efterkommerne.

Status: det meste skov er temmelig ensformigt flere nøgleelementer, tak Fotograf Ole Malling

Truede arter i skov hvorfor? Siden 1850 er 155 arter, der er knyttet til skov forsvundet. En fjerdedel af alle skovtilknyttede arter er på Rødlisten. 800 Rødlistede arter tilknyttet skov 1997 Antal 600 400 Forsvundet Akut truet Sårbare Sjældne 200 0 Skovbryn Gammel skov Løvskov Nåleskov Sumpskov Urørt skov I alt Kilde: Danmarks Statistik et al. 2002.

Gamle træer og dødt ved -> bedre skovnatur Fotograf Ole Malling

Fotograf Ole Malling Mere variation i skovene skovgræsning tilladt igen

Vand, tak! Skovenes søer, sumpe og ferske enge er i stor stil blevet drænet og tørlagt. Rødgran frem for sump Men rødgranen trives ikke der, så nu genskabes en del skovsumpe og søer. Ellesump og askemose er spændende naturtyper, som der er for lidt af. Mange arter knyttet til vand og sump i skoven er derfor truede.

Opskrift på bedre skovnatur 4 x V Vand Ved (dødt ved og gamle træer) Variation (lys-skygge, vådt-tørt, nyt-gammelt) Varighed (skovbund og træer er ofte længe om at udvikle maksimale naturværdier)

Eksempel på formidling Åbn øjnene for det man normalt ikke ser kasse med rigtige insekter som lever i skoven

Virkeligheden vækker begejstring

Den gode historie Det er ofte fascinerende at få kendskab til en enkelt art Eghjort Forsvandt fra DK ca. 1970 Lever i lysåbne skove med gamle ege- og bøgetræer og dødt ved Europas største bille (op til 9 cm) 5 år som larve (op til 11 cm) Nogle uger som voksen Lyder som helikopter når den sværmer Bruger de store kæber til at kæmpe om hunnerne, ligesom kronhjorte

Viden og sammenhæng Biller, som lever i mulm i hule kæmpetræer Den store er eremit, som er en EU-beskyttet art Hvem har skidt i mulmen? Rødmus Flagermus Eremit (største lorte!) Grøn guldbasse Stort pragttorbist

Udfordringer og muligheder skov og biodiversitet Skovrejsning hvor og hvordan Klimatilpasning robusthed og variation Bioenergi potentiale men med risici Bæredygtig skovdrift og ekstra hensyn Benyttelse vs beskyttelse

DN engagerer sig i skovene Hvorfor? biodiversitet - halvdelen af rødlistede arter friluftsliv - mest besøgte fritidstilbud drikkevand - her sprøjtes stort set ikke klima lagring af kulstof og træ som vedvarende energi bæredygtighed - her kan mange interesser kombineres Hvem? DN s lokale frivillige og skovnetværket Skovbrugerrådsrepræsentanterne Forretningsudvalget & Naturfagligt Udvalg Sekretariatet

Skovnetværk i DN Gammelt: Et netværk af DN s repræsentanter i skovbrugerrådene netværket er hvilende Nyt: Et skovnetværk for alle interesserede DN-aktive (skov@dn.dk) med brugerrådsrep. som vigtige deltagere sætter skovnatur højere på dagsordenen lokalt og centralt ved at inspirere og motivere virker kun hvis deltagerne yder og nyder

Det vil DN opnå også i skovene Mere natur - skovrejsning Bedre natur dødt ved, vand, urørt skov og naturplejeskov Sammenhængende natur Adgang til naturen Fotograf Ole Malling

Skovrådet og skovpolitisk udvalg Skovbrugerråd Påvirke skovejere (også kommuner og kirker) Sprede viden og vække debat Naturens vagthund - klagesager Nationalt og lokalt lobbyarbejde DN s indflydelse Fotograf Ole Malling

Projekt Evighedstræer

Evighedstræer Sætter fokus på de store, gamle træer Naturværdier, gode historier og naturoplevelser Vi vil have stat, kommuner og ejere til at tage ansvar