Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 14, 4. kvartal 2015



Relaterede dokumenter
Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 15, 1. kvartal 2016

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 9, 3. kvartal 2014

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 8, 2. kvartal 2014

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 16, 2. kvartal 2016

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. 4. kvartal 2016

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 10, 4. kvartal 2014

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 13, 3. kvartal 2015

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. Nr. 3, 1. kvartal 2013

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. 3. kvartal 2017

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. Nr. 1, 3. kvartal 2012

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 11, 1+2. kvartal 2015

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 7, 1. kvartal 2014

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. 1. kvartal 2017

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. 2. kvartal 2017

Nyhedsbrev Nr. 1 - Marts 2016 UNGECENTER SKURET. Side 1

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

OPERATION DAGSVÆRKS 2020-MÅL

S. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 6, 4. kvartal 2013

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni for dig under 30

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. Nr. 2, 4. kvartal 2012

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Greve Nord Projektet. Kvartalsrapport. 4. kvartal 2017

Deltagere: fuldt fremmøde, samt deltagelse af Jørgen Olsen, Landsbyggefonden.

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Hou Lokalhistoriske Arkiv fylder 5 år, den 8.september 2016

Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune

Videreførelse af den samlede boligsociale indsats i Århus Kommune i årene 2004 til 2008.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Det fik vi ud af stormøderne!

Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Vejledning til ledelsestilsyn

Prækvalifikation Søndermarkskvarteret (Søndermarken, Tartuhus og Skolevænget)

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Øget leveringssikkerhed i AMU

Kvindelige meningsdannere

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Klage over afslag på 18-ansøgning

Kompetencer i centrum

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Beskæftigelsespolitik

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD

Beretning for Vindrosen De Frivilliges Hus 2011

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Evaluering delprojekt Bevar dit aktive seniorliv forebyggelse for seniorer i alderen 60+

Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012

Resultater. Greve Nord Projektet Samarbejdsforum 31. oktober Greve Nord Projektet

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Rammer til udvikling hjælp til forandring

23. Strategi for Ungekontakten

Crowdsourcing, Innovation og brugerinvolvering

vi skaber mangfoldige arbejdspladser I samarbejde med virksomheder og kommuner

Frederikshavn Golf Klub generalforsamling marts Indledes med halvt minuts stilhed for afdøde medlemmer:

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Sundhedsklinikken i Brønderslev Kommune

Det talte ord på samrådet gælder

APV og trivsel APV og trivsel

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

Job- og personprofil. Jobcenterchef Greve Kommune

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Projekt Madguide Odense Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Marts 2009 AKTIVERING

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Notat. Aarhus Kommune. Unge kriminelle i udsatte boligområder HotSpotcentrets. Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 16.

Besøgshunde kan gøre en stor forskel i jeres hverdag

FORSLAG TIL SUPPLERENDE TRÆNING FOR 10-KÆM- PERNE

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Årsstatus 2015 Greve Nord

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Sammenhængende børnepolitik

Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Kaninfører i Brøndby Golfklub 2016

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Alle skal have mulighed for at blive en del af. vores fællesskab. En guide til rekruttering KFUM SPEJDERNE I DANMARK

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

2015 i Vollsmose Sekretariatet kort fortalt!

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Medborgerskabspolitik

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Transkript:

Greve Nord Projektet Kvartalsrapport Nr. 14, 4. kvartal 2015

Status på projektet Greve Nord Projektet forlænges til 2020 Landsbyggefonden har netop godkendt forhåndsansøgningen om, at den boligsociale indsats Greve Nord Projektet kan fortsætte fra sommeren 2016, hvor den nuværende projektperiode slutter og indtil sommeren 2020. Den ansøgning, der indtil videre er godkendt af henholdsvis Greve Kommunes Byråd og fagudvalg, Landsbyggefonden og de fire involverede boligselskaber Vridsløselille Andelsboligforening (Askerød), Greve Boligselskab og Boligselskabet af 1961 (Gersagerparken) og SYD-BO (Gudekvartererne og Klyngen), er en ansøgning om prækvalifikation, dvs. en overordnet skitse til den nye helhedsplan. I starten af det nye år begynder udarbejdelsen af den endelige helhedsplan, der skal sætte retningslinjerne og målene for, hvordan de næste fire år skal forløbe. Indsatserne i den kommende helhedsplan vil være: Tryghed og trivsel, Kriminalpræventiv indsats, Uddannelse og beskæftigelse samt Forebyggelse og forældreansvar. Helhedsplanen er finansieret af henholdsvis Landsbyggefonden, Greve Kommune og de fire boligafdelinger. Godkendelsen af en ny projektperiode bygger på en stor lokal opbakning til den boligsociale indsats, og i det nye projekt vil indholdet indenfor de fire førnævnte indsatsområder blive defineret i samarbejde med de lokale samarbejdspartnere. En mere dybdegående beskrivelse af den kommende helhedsplan vil blive fremlagt i løbet af foråret 2016. Du kan læse mere om prækvalifikationsansøgningen samt reaktioner på den glade nyhed i den kommende Årsstatus for 2015, der udkommer i løbet af foråret. Nyt ledelsesteam i Greve Nord Projektet Vi har fået ny sekretariatsleder og souschef i Greve Nord Projektet. Det er den forhenværende souschef, Hanne Sanderhoff Degn, der er blevet konstitueret sekretariatsleder, mens det er koordinator Adam Petersen, der har sagt ja tak til at blive konstitueret souschef. Indtil videre er det fastlagt, at de to vil udgøre lederteamet for projektet indtil 30. juni 2016, hvor den igangværende projektperiode udløber. Vi byder de to gamle kollegaer meget velkommen og tillykke med de nye titler. Den tidligere sekretariatsleder Preben Esbersen er stoppet i projektet, og vi ønsker ham held og lykke i fremtiden. Integrations Pionererne Første omgang af det nye integrations- og rollemodelsprojekt Integrations Pionererne er netop blevet afsluttet med et meget fint resultat. Efter 12 ugers kursusforløb med både undervisning og debat kunne 16 arabisktalende kvinder fra Greve Nord i slutningen af november kalde sig de første uddannede Integrations Pionerer. Kurset var en stor succes på flere parametre. Dels fordi kun enkelte deltagere faldt fra, og dels fordi alle kvinderne i høj grad føler, at de har fået meget ny viden ud af kurset og en række værktøjer til at kunne give sig selv, deres familier og netværk en bedre tilværelse i Danmark. Kurset indeholder undervisning indenfor temaerne sundhed, familieliv og samfundet og kvinderne bliver bl.a. undervist i rettigheder og demokrati, kost og motion, børneopdragelse og forældrerollen, krop og psyke og forpligtigelser som forælder og som borger i Danmark. Askerød igen på SUB-listen I starten af december kom den kedelige udmelding, at Askerød igen er kommet på listen over særligt udsatte boligområder. Listen udarbejdes hvert år af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, og Askerød har ellers de seneste to år kunne glæde sig over ikke at være på listen. For at figurere på listen skal et boligområde leve op til mindst tre ud af fem fastlagte kriterier, der omhandler beboersammensætningen, indkomst- og uddannelsesniveau blandt beboerne samt antallet af dømte beboere. Det er på det sidst nævnte kriterie, at Askerød i modsætning til de seneste to år har kvalificeret sig. Der er tale om meget små marginaler, der gør udfaldet, og derfor er tilstedeværelsen på listen til stor beklagelse for både beboerne, afdelingsbestyrelsen, administrationsselskabet BO-VEST, Greve Kommune samt naturligvis os fra Greve Nord Projektet. Mange beboere synes det er nedværdigende at stå på en sådan liste. Og man behøver altså ikke listen for at vide, at der er problemer. Den såkaldte»ghettoliste«gavner ikke, tværtimod, siger Jørgen Fahlgren, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Askerød. Du kan læse mere om kriterierne samt hvorfor, Askerød er havnet på listen her: www.grevenord.dk/nyheder/lokalt-a-kultur/1133-positiv-udvikling-i-askerod-trods-placering-pa-liste.html

Status på aktiviteter og indsatsområder Nedenstående er en gennemgang af de prædefinerede indikatorer, som projektet skal indberette til Landsbyggefonden. Tallene udgør således ikke en udtømmende gennemgang af projektets indsatser og aktiviteter, men udvalgte aktiviteter under hvert indsatsområde. Indsats: Børn, unge og familier Forældreinvolvering, brobygning og tidlig indsats Antal individuelle samtaler og behandlinger* 189 Arrangementer for børn/forældre Se uddyb. * Tallene for Askerød og Gersagerparken er lagt sammen. Individuelle samtaler og behandlinger Opgørelsen over samtaler og behandlinger, 189 aftaler i 4. kvartal, udgøres af hhv. 71 rene samtaler, 72 samtaler kombineret med behandling (øreakupunktur (NADA), hotstone massage og massage), 35 individuelle NADA behandlinger og 11 behandlinger med Kinesiologi. Formålet med behandlingerne og de dybdegående samtaler er at give beboerne en bedre hverdag og højne deres livskvalitet. Det kan bl.a. være ved at formindske forbruget af håndkøbsmedicin, give ro i hovedet til et bedre søvnmønster og at støtte beboeren i forløbet mod at få det bedre fysisk og mentalt generelt. Der er desuden kørt enkelte forløb med kinesiologi. Tilbuddene er for beboere i alle tre boligområder og benyttes af et bredt udsnit af beboere med både dansk og udenlandsk baggrund. Der er oprettet ventelister i både Askerød og Gersagerparken pga. meget stor efterspørgsel på behandlinger og samtaler. Samarbejde med Center for Børn og Familier Greve Nord Projektet har et løbende samarbejde med Greve Kommunes Center for Børn og Familier omkring udsatte borgere/familier. I denne forbindelse er der i 4. kvartal afholdt 5 samarbejdsmøder og foretaget 2 hjemmebesøg ved familier fra vores boligområder. Integrations Pionererne Som beskrevet i indledningen har Greve Nord Projektet i 4. kvartal uddannet det første hold Integrations Pionerer. 16 lokale mødre har i 12 uger modtaget undervisning to gange om ugen fra en række eksterne oplægsholdere og vores egne medarbejdere, der har været gennemgående i forløbet. Kunst og terapi m.m. I 4. kvartal er der desuden afholdt 2 workshops vedrørende kunst som terapiform samt 5 dialogmøder, der er afholdt i samarbejde med Sundhedsformidlerne. Indsats: Job, uddannelse & erhverv Job- og uddannelsesvejledning (voksne) Antal (unikke) borgere, der har benyttet tilbuddet om job-/uddannelsesvejledning 56 Antal (unikke) borgere, der blev henvist til relevant tilbud i eller udenfor helhedsplanens regi 53 Antal borgere, der er kommet i uddannelse* 14 Antal borgere, der er kommet i beskæftigelse ** 14 Antal vejledningssamtaler*** 797 * Tallene gælder kortere, mellemlange og lange/videregående uddannelser. Herudover er 34 borgere kommet på kurser, påbegyndt dansk undervisning m.m. ** Herudover er 9 borgere kommet i praktikforløb eller løntilskud og en enkelt har fået fritidsjob. *** Heraf er 148 samtaler primært økonomisk vejledning, budgetlægning m.m. Job- og uddannelsesvejledning (unge u. 18 år) Antal (unikke) borgere, der har benyttet tilbuddet om vejledning og uddannelsesvejledning 28 Antal vejledningssamtaler i alt** 80 Antal borgere, der er kommet i uddannelse 2 Antal borgere, der er kommet i beskæftigelse 2

*Herudover er der foretaget 25 virksomhedsbesøg med henblik på at lave aftaler om fx praktikpladser og/eller mulighed for ordinær beskæftigelse. Der foretages desuden opsøgende arbejde i lokalområdet, løbende vække-runder og anden understøttelse af udsatte unge, der skal fastholdes i job eller uddannelse. Virksomhedspraktik Vi har haft to kvinder fra Projektet for Ægtefælleforsørgede i virksomhedspraktik på Anchers Havecenter i otte uger, hvor de lærte at være på en dansk arbejdsplads. Deres arbejdsopgaver var primært at pakke juleting ud, prismærke, sætte på plads og planteproduktionen i drivhusene. Kvinderne var meget glade for at være i praktik, og ville gerne være fortsat i enten løntilskud eller ordinær beskæftigelse, men det var desværre ikke en mulighed for Havecenteret. Kvinderne har dog stadig fået en række værdifulde værktøjer og erfaringer om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Cykelkursus til kvinderne Cykelkurset i Projektet for Ægtefælleforsørgede Kvinder er blevet meget populært, fordi kvinderne opdagede fordelene ved at kunne cykle rundt. Bl.a. betyder det en større frihed og mobilitet ift. både arbejdsmarkedet og fritid. Der har efterfølgende været mange forespørgsler på at kunne deltage i cykelkurset, men da det pt kun er udbudt i forbindelse med Projektet for Ægtefælleforsørgede, har vi måtte henvise flere til, at det senere måske kan komme på tale i Greve Nord Projektets regi. Indsats: Beboernetværk & tryghed Faste aktiviteter Antal faste (ugentlige/månedlige) aktiviteter * 2 Antal beboere der deltog i aktiviteter i alt (seneste kvartal) ** Ca. 600 Kulturelle arrangementer & events Antal kulturelle arrangementer/netværksarrangementer (tværgående) *** 6 Antal besøgende i alt 235 Antal frivillige, der bidrog til at gennemføre arrangementerne (ikke nødvendigvis unikke) 17 Tryghed Antal tryghedsbesøg/ -samtaler 16 *Gymnastik og Samtalevenner **Samlet ca. antal deltagere i aktiviteter, men ikke nødvendigvis unikke borgere. Tallet er baseret på en gennemsnitlig deltagelse på 14 pr. uge til gymnastik og 40 besøgende pr. uge hos Samtalevenner (frivillig danskundervisning). *** Arrangementer: Efterårsferietur til Vig for beboere, Gavnøtur for beboere, spisearrangementer i november og december, julefrokost for frivillige samt månedligt bankospil. Yderligere om indsatsområdet i 4. kvartal Café Mama Der er indgået et samarbejde med projektet Café Mama, som er et tilbud om socialt samvær for mødre i lokalområdet. Gruppen mødes hver 14. dag og har pt. 2 frivillige til at modtage borgerne. De har hidtil mødtes bl.a. i Aktivitetshuset i Askerød, men forventer at rykke til Gersagerparken 35 fremover. Efterårsferie i Vig Børnefamilier fra Greve Nord har i efteråret været afsted på ferie til en af Danmarks Lærerforenings ejendomme i Vig. Turen var sponsoreret af Socialministeriet, og det er nu fjerde gang, vi drager afsted. En bus fuld af glade og forventningsfulde børn og voksne, der straks efter ankomst fik organiseret madhold og samvær. To udflugter og en hjemmedag var rammen om fem dage med masser af netværk, kammeratskaber, spas og nye bekendtskaber blandt de 38 deltagere. Alle deltagerne har efterfølgende mødtes en gang om måneden, hvor vi spiser sammen og hygger os. Flere af deltagerne er også begyndt at se hinanden privat på kryds og tværs. Balanced Body i Gersagerparken Der er god stemning, glæde og engagement på tirsdagsholdet, når damer fra mange egne af verden mødes for at lave gymnastik. Mange af dem melder tilbage om færre smerter, vægttab, mere mobilitet og yderligere lyst til at leve sundere. Der er mange gengangere på holdet, men også nye deltagere næsten hver gang, der har hørt om tilbuddet.

Juletur til Gavnø Slot Det er blevet en kærkommen tradition, at beboere fra Greve Nord tager på juletur. For andet år i træk gik turen til Gavnø Slot, der emmede af nisser, julebutikker med knas, likør, dekorationer, strik, smykker og meget mere. Vi indtog en lækker frokost på Café Tulipanen, der sørgede for masser af lækkerier og julestemning. Alle 37 deltagere tog hjem med fyldte poser og maver. Indsats: Sundhed Sundhedsformidlerne Antal aktiviteter/arrangementer/møder afholdt med sundhedsformidlernes deltagelse 92 Gruppeundervisning Antal faste aktiviteter/hold (ugentlige) 1 Antal deltagere (unikke) på undervisningsholdene, gennemsnit pr. gang/hold 12 Sundheds- og motionstilbud Antal igangværende sundheds- og motionstilbud 7* * Fordelt på: To motionstilbud, svømning, to cafétilbud, rygestop kursus og NADA behandling i gruppe. Sundhedstjek I løbet af efteråret har der ca. en gang om måneden været udført Sundhedstjek af de beboere, der benytter onsdags-træningsholdet i Askerøds motionslokale. Sundhedstjekket bliver foretaget sammen med Lene Paaske, som er sygeplejerske og ansat som sundhedskonsulent i sundhedsteamet og træningsenheden. Onsdagsholdet var oprindelig tiltænkt et hold for kronikere, men der har været lidt tvivl hos sundhedsteamet om, hvor mange kronikere (dvs. diabetes-, hjerte- og KOL-patienter m.m.) som gik på holdet, og om de kronikere, der kom der var i god behandling og fik det korrekte udbytte af træningen. Derfor blev aftalen med Lene Paaske indgået, således at hun og sundhedskoordinator i Greve Nord Projektet, Ditte Scherning Thiesen, tager ud ca. en gang om måneden for at måle blodtryk, lungefunktion, måle blodsukker og få en snak med kvinderne på kronikerholdet omkring disse tal. Hvis det viser sig, at deres blodsukker, blodtryk eller lungefunktion er uden for det normale, vil vi henvise til egen læge og anbefale dem et rehabiliteringsforløb. Indtil videre har alle de kvinder, der i de seneste par måneder er blevet testet, vist fine tal, så desværre er det ikke lykkes at få de kvinder, som reelt er kronikere, til at komme ned i træningslokalet i Askerød, hvilket vi vil arbejde videre på i 2016. Til gengæld kan vi glæde os over, at der er andre kvinder, der får gavn af træningsmulighederne. Cirkeltræning på vej til Askerød For at lokke flere borgere til at bruge træningsholdene i Askerød vil sundhedskoordinator Ditte Scherning Thiesen og sundhedsformidleren Nadia Ismail begynde at indsamle inspiration til cirkeltræning, som kan implementeres i træningslokalet i Askerød. Målet er at få nye ideer til træningen om onsdagen, da almindelig styrketræning på maskiner nemt kan blive lidt kedeligt i længden.

Indsats: Image & kommunikation Hjemmeside & digital kommunikation Antal unikke besøgende på hjemmesiden www.grevenord.dk, gennemsnit pr. måned 1297 Antal besøg på hjemmesiden i alt, gennemsnit pr. måned 1024 Antal modtagere af det digitale nyhedsbrev 565 Presse & sociale medier Antal positive artikler om boligområdet i lokale medier (unikke)* 8 Antal følgere af facebooksiden Greve Nord 308 *Artiklerne er bragt i flere medier, ofte både på tryk og i web version. Bydelsforum november 2015 Med over 70 deltagere var der deltagerrekord på årets sidste Bydelsforum, der blev afholdt i Café Ask d. 18. november. Temaet var denne gang naboskab og nabohjælp som vejen til en tryggere bydel. Lokalbetjent Kasper Nielsen fra Karlslunde Lokalpoliti fortalte derfor de mange fremmødte om, hvor vigtigt det er, at man kender sin nabo, og hvordan et bedre kendskab til sine naboer kan gøre det mindre attraktivt for indbrudstyve at bryde ind. Han fortalte om det landsomspændende og organiserede værktøj 'Nabohjælp', men også hvordan man "bare" kan hjælpe hinanden nabo til nabo. Inden fællesspisning blev den faglige del af Bydelsforum afrundet af formanden for Greve Kommunes Trygheds- og Integrationsudvalg, Gert Poul Christensen. Formanden holdt en lille tale om, hvor vigtigt det er, at vi hilser på vores naboer og lærer dem at kende. Både dem vi har boet ved siden af i mange år, men også de nye borgere der kommer til kommunen. Han forklarede, at tryghed og integration går begge veje, og at det derfor er vigtigt, at alle borgere, uanset hvor i verden man har oprindelse, er åbne og imødekommende overfor andres kulturer, traditioner og levevis. Gode historier om Integrations Pionererne Også på kommunikationsområdet har der været sat ind for at sprede de gode historier om det nye projekt Integrations Pionererne. Det er en særdeles positiv historie, at kvinderne selv har efterspurgt kurset og ikke mindst, at de har mødt så talstærkt op til alle kursusgange og været yderst aktive og engagerede i undervisningen. Det viser, at der er mange gode ressourcer i området, som man ellers ikke nødvendigvis har fokus på eller får hørt, da de ikke selv gør så meget væsen af sig. Derfor er det en vigtig pointe at få spredt ud i både lokale og regionale medier.

Om Greve Nord Projektet: Greve Nord Projektet er et boligsocialt projekt, der har til formål at skabe levende, attraktive og trygge boligområder med en markant positiv lokal identitet og tradition for fællesskab og samarbejde. Projektet finansieres af Landsbyggefonden, Greve Kommune og de involverede boligafdelinger. Der arbejdes helt overordnet på to planer: For den enkelte beboer: Social indsats, aktiviteter og vejledning især for udsatte beboere. For bydelen: Etablering af netværk og samarbejde mellem relevante aktører, oprettelse af platforme for information og vidensdeling samt positiv profilering af bydelen. Medarbejdere Konstitueret Sekretariatsleder Hanne Sanderhoff Degn Arbejdsområder: Ledelse og strategi, koordinering af Projektet for Ægtefælleforsørgede Kvinder Konstitueret Souschef Adam Petersen Arbejdsområder: Udvikling og koordinering af projekter og samarbejder Kommunikationsmedarbejder Sarah Z. Ehrenreich Arbejdsområder: Image og kommunikation Familievejleder Gitte Henningsen Arbejdsområder: Undervisning og rådgivning om sociale- og sundhedsforhold samt div. behandling Aktivitetskoordinator Suzanne Magelund Arbejdsområder: Frivillige, aktiviteter & arrangementer Job- og uddannelsesvejleder Khadija Al Mohammadi Arbejdsområder: Vejledning om job, uddannelse og samfundsforhold Job- og uddannelsesvejleder Merete Petersen Arbejdsområder: Økonomi og vejledning om samfundsforhold, uddannelse og job Virksomhedsformidler Marco Danielsen Arbejdsområder: Jobs, fritidsjobs, praktik m.m. for unge Sundhedskoordinator Ditte Thiesen Arbejdsområder: Sundhedsformidlere og sundhedstiltag Kontaktoplysninger Mail: hsd@bo-vest.dk Tlf. 60 35 46 64 Aktivitetshuset, Digehuset 9 Mail: acp@bo-vest.dk Tlf. 60 35 46 77 Thors Kvater 62 & Gersagerparken 35 Mail: sze@bo-vest.dk Tlf. 60 35 46 65 Thors Kvarter 62 Mail: ghe@bo-vest.dk Tlf. 60 35 46 76 Digehuset 9 & Gersagerparken 35 Mail: sst@bo-vest.dk Tlf. 60 35 46 67 Thors Kvarter 62 & Gersagerparken 35 Mail: kam@bo-vest.dk Tlf. 60 35 46 69 Aktivitetshuset, Digehuset 9 Mail: mep@greve.dk Tlf. 60 35 46 68 Aktivitetshuset, Digehuset 9 Mail: dmd@greve.dk Tlf. 21 78 52 34 Aktivitetshuset & Greve Rådhus Mail: dst@greve.dk Tlf. 60 35 46 62 Nældebjerg Plejecenter Se mere på www.grevenord.dk hvor du også kan tilmelde dig nyhedsbrevet. Eller find os på Facebook.