Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner
1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig stigende opmærksomhed. Baggrunden herfor har blandt andet været stigende efterspørgsel og stigende ventelister og ventetider. Amterne har igennem de sidste 10 år øget kapaciteten og aktiviteten på området betydeligt. Der er nu etableret en børne- og ungdomspsykiatrisk funktion i alle amter, der i år tilsammen havde 233 sengepladser, ydede mere end 90.000 ambulante ydelser og havde 14.500 børn og unge i behandling. Et overblik over udviklingen i sengepladser, sengedage, ambulante besøg og børn og unge i behandling fra 1994 til ses i figur 1.1. Figur 1.1: Udviklingen i sengepladser, sengedage, ambulante besøg og personer i behandling fra 1994 til 800 700 600 Sengepladser Sengedage Ambulante besøg Personer i behandling 500 400 300 200 100 0 1994 1996 1998 2000 2001 Trods indsatsen på området har det ikke været muligt at følge med den stigende efterspørgsel efter behandling, hvilket har resulteret i voksende ventelister. 1. april 2006 stod 2.282 børn og unge på venteliste til undersøgelse eller behandling. Dette er en stigning på 20 pct. siden 1. april. Årsager til den stigende efterspørgsel kan være mange og der foreligger kun i meget begrænset omfang viden om disse. Opfølgningsgruppen til Sundhedsstyrelsens statusnotat Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2006 peger på årsager som øget opmærksomhed overfor børn og unge med psykiske symptomer, større forventninger til muligheder for børne- og ungdoms-
psykiatrisk behandling og ændringer i opfattelsen af en diagnoses forekomst eller ændret praksis i forbindelse med diagnoseanvendelse. Ventelisterne er dog ikke det eneste problem psykiatrien står over for. Manglen på psykiatere i både voksen- og børne- og ungepsykiatrien har og er en væsentlig hindring for udbygningen af tilbuddene i psykiatrien. Et problem, der ifølge DSI-rapporten Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale udfordringer og muligheder for psykiatrien er forankret i de medicinstuderendes og de unge lægers opfattelse af psykiatrien som et tabu-område. Denne opgørelse giver et overblik over sygehus- og distriktspsykiatriens aktiviteter på det børne- og ungdomspsykiatriske området fra 1994 til. Tallene fra 1994 til 2000 er fra Demografisk Institut i Århus, mens tallene fra 2001 til stammer fra Danske Regioners nøgletalsdatabase. Tabel 4.1 og figur 5.1 stammer fra Sundhedsstyrelsens statusnotat Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed fra 2006. 1
2. Kapacitet Antallet af sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien er steget i perioden 1994 til i overensstemmelse med de politiske målsætninger om, at der i skulle være etableret en ungdomspsykiatrisk funktion i alle amter. Fra 1994 til er antallet af sengepladser således steget med knap 55 pct., fra 151 sengepladser i 1994 til 233 i år. Tabel 2.1: Antal sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien fra 1994 til 1994 29 1996 26 1998 32 2000 26 2001 24 22 27 27 28 Frederiksborg 9 9 9 9 9 9 9 9 11 Roskilde 0 0 0 7 7 7 7 7 7 Vestsjælland 12 12 12 12 12 12 12 12 12 Storstrøm 0 0 0 10 10 20 10 10 10 Bornholm 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Fyn 2 0 4 6 6 6 8 8 8 Sønderjylland 0 0 0 8 8 8 8 8 8 Ribe 0 0 0 0 0 0 12 12 12 Vejle 0 10 15 15 23 27 29 29 29 Ringkjøbing 3 0 4 4 4 10 10 10 11 Århus 29 35 35 39 37 37 37 34 34 Viborg 20 0 16 16 16 16 16 16 16 Nordjylland 17 17 17 17 17 17 18 18 18 H:S 30 30 32 32 32 32 28 29 29 151 139 176 201 205 223 231 229 233 Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/Danske Regioners nøgletalsdatabase I 1994 havde kun 8 ud af de 14 amter en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med tilbud om indlæggelse. Som den sidste åbnede Ribe Amt i marts en afdeling for psykisk syge børn og unge med 12 senge, mens Bornholms Regionskommune i åbnede en afdeling, der udelukkende tilbyder ambulant behandling. 2
3. Aktivitet Aktiviteten er defineret som alle aktiviteter på de psykiatriske afdelinger og i distriktspsykiatrien herunder aktiviteter på de psykiatriske skadestuer. De ydelser som amtets borgere trækker på i andre amter medregnes også, mens de aktiviteter amtet leverer til andre amter, trækkes fra. Aktiviteterne er dermed et udtryk for produktionen i det enkelte amt Tabel 3.1 viser udviklingen i antallet af sengedage i børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 1994 til. I 1994 var der knapt 42.000 sengedage, hvilket i var steget til 69.000 altså en stigning på 65 pct. Tabel 3.1: Antal sengedage i børne- og ungdomspsykiatrien fra 1994 til 1994 6.326 1996 5.367 1998 6.482 2000 7.660 2001 7.778 7.659 8.547 9.161 9.364 Frederiksborg 3.185 3.832 3.971 3.199 4.087 4.430 4.662 5.158 4.902 Roskilde 1.836 1.901 934 1.831 2.008 2.650 2.974 3.994 3.318 Vestsjælland 3.738 4.055 4.282 5.100 3.650 3.662 4.269 3.866 5.068 Storstrøm 418 140 525 701 2.406 4.561 2.603 2.739 2.525 Bornholm 294 230 663 860 849 284 598 497 1.248 Fyn 608 815 471 1.921 2.190 1.693 2.107 2.498 2.334 Sønderjylland 704 440 842 1.933 2.145 1.919 2.336 3.271 2.217 Ribe 294 562 1.282 805 795 2.033 4.707 4.995 4.259 Vejle 2.558 4.715 4.804 4.477 5.375 5.603 7.366 7.778 7.510 Ringkjøbing 465 1.714 1.788 1.576 1.810 3.055 3.058 3.220 3.363 Århus 6.173 8.223 8.484 8.525 7.610 9.208 7.772 8.006 7.503 Viborg 3.632 3.355 4.463 5.425 5.182 6.231 5.674 5.985 5.057 Nordjylland 5.169 5.666 5.963 5.088 5.755 5.694 5.361 6.023 4.496 H:S 6.330 6.408 5.852 6.393 5.782 5.671 5.022 6.244 5.478 41.730 47.423 50.806 55.494 57.422 64.353 67.056 73.435 68.642 Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/ Danske Regioners nøgletalsdatabase Indsatsen i børne- ungdomspsykiatrien udføres, så vidt det overhovedet er muligt som ambulant behandling, så barnet/den unge kan bevare sin tilknytning til en almindelig hverdag. Derfor er den ambulante funktion også blevet udbygget i periode. Som det fremgår af tabel 3.2 var der i 90.000 ambulante ydelser på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger en stigning på 200 pct. i forhold til 1996. 3
Tabel 3.2: Antal ambulante besøg i børne- og ungdomspsykiatrien fra 1995 til 1994-1996 2.555 1998 3.029 2000 8.498 2001 7.667 7.929 8.441 8.808 8.250 Frederiksborg - 2.506 2.773 7.474 7.510 7.083 8.380 8.228 8.100 Roskilde - 189 1.212 3.039 2.925 3.096 3.555 4.428 4.844 Vestsjælland - 1.852 1.832 2.729 2.784 2.402 4.073 4.083 5.072 Storstrøm - 1.393 1.884 1.768 2.067 3.525 3.935 5.436 5.300 Bornholm - 67 48 129 262 250 114 898 1.101 Fyn - 1.653 1.890 2.003 4.284 5.050 5.220 4.822 4.213 Sønderjylland - 557 636 2.536 3.353 4.610 3.084 3.342 3.904 Ribe - 1.971 2.075 3.674 4.040 4.221 4.857 4.764 5.780 Vejle - 1.571 2.180 1.882 2.473 3.299 4.045 4.438 5.605 Ringkjøbing - 1.862 3.178 2.818 2.665 3.260 3.461 3.444 4.505 Århus - 5.058 8.184 13.640 12.648 14.290 14.797 16.147 16.792 Viborg - 1.578 1.997 1.796 2.124 2.395 2.800 2.648 3.057 Nordjylland - 2.368 3.028 2.192 3.847 5.137 4.659 3.774 3.892 H:S - 4.566 4.784 9.633 10.472 13.603 10.512 10.850 10.582-29.746 38.730 63.811 69.121 80.150 81.933 86.110 90.997 Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/ Danske Regioners nøgletalsdatabase Antallet af børn og unge i behandling er også steget i perioden 1994 til. I 1994 var der 2.063 personer i behandling, hvilket i var steget til 14.500. Tabel 3.3: Antal børn og unge i behandling på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger fra 1994 til 1994 309 1996 713 1998 899 2000 1.077 2001 710 918 1.027 1.149 1.241 Frederiksborg 243 633 759 838 873 1.000 1.061 1.006 651 Roskilde 40 93 233 398 356 443 505 587 607 Vestsjælland 104 348 499 566 257 282 797 822 962 Storstrøm 98 265 328 391 792 788 704 903 963 Bornholm 9 21 21 63 85 93 128 146 319 Fyn 148 345 466 546 253 680 785 763 847 Sønderjylland 14 180 240 481 1.225 671 730 867 1.017 Ribe 6 357 455 717 807 897 788 956 954 Vejle 213 406 536 488 598 691 768 825 1.086 Ringkjøbing 7 358 415 451 282 357 503 614 761 Århus 146 1.021 1.392 1.777 1.576 1.657 2.025 2.182 2.578 Viborg 219 384 452 413 482 499 522 564 699 Nordjylland 176 366 424 376 320 636 626 633 600 H:S 331 738 754 883 1.124 1.182 1.264 1.122 1.215 2.063 6.228 7.873 9.465 9.740 10.794 12.233 13.139 14.500 Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/ Danske Regioners nøgletalsdatabase Note: For en række amter indgår der i antal personer i behandling individer der er over 18 år. Dette skyldes at man ofte vælger at fortsætte behandlingen i børne- og unge-regi for at give den unge et bedre behandlingsforløb. 4
4. Efterspørgsel og ventetider Ventetiden skal ses i sammenhæng med efterspørgslen efter behandling og antallet af borgere i behandling. Efterspørgslen sættes delvist ud af kraft i sundhedsvæsenet og erstattes af en behovsbaseret visitation. Udviklingen i Efterspørgslen efter behandling i børne- og ungdomspsykiatrien kan derfor belyses ved udviklingen af antallet af henvisninger. Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse over henvisninger er antallet af henvisninger steget med 30 pct. fra til jf. tabel 4.1. Tabel 4.1: Antal henvisninger af børn og unge i alderen 0-19 år fra til 1.046 1.007 1.056 980 Frederiksborg 651 704 739 793 Roskilde 305 443 449 553 Vestsjælland 370 497 420 566 Storstrøm 444 339 506 635 Bornholm - - - - Fyn 497 515 649 868 Sønderjylland 909 515 606 629 Ribe 636 761 743 792 Vejle 420 465 508 654 Ringkjøbing 549 547 612 868 Århus 899 1.036 1.208 1.386 Viborg 286 302 371 439 Nordjylland 410 450 488 500 H:S 663 813 834 887 8.085 8.394 9.189 10.550 Kilde: Sundhedsstyrelsen. 2006. Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed. Sundhedsstyrelsen Note: Omtrent 10 pct. af de henviste er over 18 år. Omtrent 20 pct. af de henviste omvisiteres eller afvises, men der er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke sammenhæng mellem ventelisternes længde og andelen af afviste. Ventetider kan opgøres på mange måder. Her er der valgt følgende definition: Antal personer med et aktuelt behov, der venter på første undersøgelse/behandling samt længden af ventetiden for den enkelte borger, med et aktuelt behov. Borgere, som er henvist til en konkret undersøgelse/behandling på en psykiatrisk afdeling har et aktuelt behov. Opgørelsen over det aktuelle behov foretages årligt pr. 1. april og er dermed et øjebliksbillede af ventetidssituationen. Tabel 4.2 giver et overblik over ventetidssituationen i perioden til 2006 5
Tabel 4.2: Antal personer på venteliste per 1. april til 2006 1. april 1. april 1. april 1. april 1. april 2006 Amt Under 3 Over 3 Under 3 Over 3 Under 3 Over 3 Frederiksborg 255 110 244 104 139 86 24 8 163 94 131 123 78 60 209 183 155 126 68 79 223 205 Roskilde 50 57 41 10 51 83 24 107 79 54 133 Vestsjælland 48 39 0 0 0 57 3 60 33 4 37 Storstrøm 10 8 52 52 104 85 53 138 100 22 122 Bornholm 20 15 4 0 4 20 11 31 11 21 32 Fyn 226 256 86 78 164 80 43 123 82 42 124 Sønderjylland 92 143 78 29 107 71 35 106 97 18 115 Ribe 105 81 76 26 102 92 41 133 92 35 127 Vejle 127 140 73 28 101 112 24 136 110 22 132 Ringkjøbing 80 58 45 9 54 58 9 67 104 26 130 Århus 379 301 221 153 374 188 271 459 222 385 607 Viborg 110 110 47 29 76 42 23 65 50 16 66 Nordjylland 111 189 61 85 146 66 67 133 101 52 153 H:S 147 159 93 57 150 111 29 140 59 17 76 1.870 1904 Kilde: Danske Regioners nøgletalsdatabase 1102 588 1690 1319 771 2090 1421 861 2282 Ventelisten for børn og unge med et aktuelt behov for undersøgelse/behandling har fra til 2006 været voksende. 20 pct. flere stod på venteliste den 1. april 2006 end 1. april. Samtidig ses en tendens til, at en større andel af de ventende har stået på venteliste i mere end tre. Figur 4.1 viser udviklingen i henvisninger, ventende og behandlede. Antal personer i behandling stiger i takt med henvisningerne, mens antallet af ventende fald fra til, men steg igen fra til og er fortsat med at stige frem til 2006. Figur 4.1: Udviklingen i henvisninger, ventende og personer i behandling fra til (2006) 135 125 Henvisninger Ventede pr. 1. april Personer i behandling 115 105 95 85 2006 6
5. Personale Manglen på kvalificeret personale er i disse år en væsentlig hindring for udbygningen af tilbuddene i psykiatrien. Over en årrække har man målrettet forsøgt at udvide uddannelseskapaciteten, navnlig den kliniske videreuddannelse til speciallæge i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatrien. Trods indsatsen viser DSI-rapporten Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale udfordringer og muligheder for psykiatrien, at størstedelen af de medicinstuderende og yngre læger bevist fravælger psykiatrien og mange gør det inden uddannelsens start på grund af psykiatriens dårlige rygte. Ifølge Sundhedsstyrelsen blev kun 87,5 pct. af alle opslåede uddannelsesforløb inden for børneog ungdomspsykiatrien besat i perioden 1999 til. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af normerede stillinger i børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af puljefinansierede stillinger er ikke medtaget. Fra 1997 til 2006 har der været en stigning i det samlede antal stillinger på knapt 110 pct. Det er især antallet af læger, psykologer og andet personale der er steget kraftigt. Antal lægestillinger er steget med godt 100 pct. inden for de sidste 10 år, mens antallet af psykologstillinger og andet personale er steget med henholds137 pct. og 246 pct. Figur 5.1: Antal stillinger i børne- og ungdomspsykiatrien 1997,, og 2006 500 450 400 350 1997 2006 300 250 200 150 100 50 0 Læ gestillinger Psykologstillinger Socialrådgivere Sygeplejesker Pædagoger Andet personale Kilde: Sundhedsstyrelsen. 2006. Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed. Sundhedsstyrelsen Note: Gruppen `Andet personale indeholder ergoterapeuter fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer 7