Dyrkningsvejledning Ajourført den 24. marts 2004 Gødskning af kartofler Indhold 1. Kvælstof 2. Kalium 3. Fosfor 4. Mangan 5. Magnesium 6. Svovl 7. Mikronæringsstoffer 8. Husdyrgødning 9. Vækststimuleringsmidler 1. Kvælstof Kvælstofmængden bør afpasses efter erfaring, dyrkningsformål, sort, jordtype, vandingsmulighed osv. Der findes ingen simpel vejledning til at ramme det optimale niveau. Der henvises til Plantedirektoratets kvælstofnormer. Læggekartofler Tabel 1. Opdeling af sorterne i grupper og jordtyper med hensyn til læggekartoflernes N-behov. Sortsgruppe 1 2 3 4 JB 1-2 90 100 110 120 JB 3-4 70 80 90 100 JB 5-6 60 70 80 90 Sortsgr. 1: Asparges, Kennebec, Kardal, Kuras, Spunta Sortsgr. 2: Danva, Desiree, Dianella, Folva, Hela, Jaerla, King Edward, Karnico Nicola, Ostara, Primula, Producent, Up to date Sortsgr. 3: Bintje, Ditta, Jutlandia, Hamlet, Revelino, Saturna, Sava, Ukama Sortsgr. 4: Fontane, Hansa, Kaptah, Oleva, Posmo, Producent, Sieglinde Tabellen er udarbejdet af en kreds af kartoffelkonsulenter ud fra praktiske erfaringer. Kvælstofbehovet i ovenstående tabel er baseret på følgende N-min indhold i 0-60 cm s dybde på jorde, der ikke tilføres husdyrgødning. Kartofler har selv på god jord en roddybde over ca. 60 cm: grov sandjord: 10 kg, fin sandjord: 25 kg, lerjord: 25 kg. Eksempel på korrektion ved højt N-min indhold: JB 6. Målt N-min: 45 kg. Korrektion: 45-25 =20 kg N-behov til Kennebec 60-20=40 kg N pr ha. Spisekartofler Der er kun små sortsforskelle mellem spisekartoflernes kvælstofbehov. For nogle sorter kan der dog være behov for at holde igen med kvælstoftildelingen af hensyn til kogekvaliteten. Mørkfarvning af kartoffelknolde efter kogning skyldes en reaktion mellem jern og chlorogensyre i knoldene. Jo mere chlorogensyre knoldene indeholder, des større er risikoen for mørkfarvning
efter kog. Alternativt kan jern reagere med citronsyre, hvilket giver en farveløs reaktion. Det er altså forholdet mellem chlorogensyre og citronsyre, der er bestemmende for om mørkfarvningsreaktionen opstår. Højt citronsyreindhold vil nedsætte risikoen for mørkfarvning. Risikoen for mørkfarvning efter kogning vil være forøget i: kartofler, gødsket med organisk bundet kvælstof, hvor kvælstoffrigivelsen kommer set på sæsonen, kartofler, der er overgødsket med kvælstof, tidlige nye kartofler, der høstes og nedvisnes før naturlig afmodning, kartofler, der får for lidt kalium, en kold og våd sæson, hvor risikoen er lidt større. Desuden er der store sortsforskelle med hensyn til mørkfarvningsrisiko. Følsomme sorter skal have mindre kvælstof. Fænomenet med mørkfarvning efter kog er primært af kosmetisk betydning og har næppe nogen ernæringsmæssig betydning. Dyrkningsmæssigt er det af stor betydning, at kvælstof og kalium tilføres i et afbalanceret forhold - tilpasset dyrkningssæsonens længde og sortens behov. Fabrikskartofler Tabel 2. Opdeling af fabrikskartoffelsorterne efter kvælstofbehov. Behov Sorter Lille kvælstofbehov Dianella, Karnico Middel kvælstofbehov Danva, Kardal, Kuras, Meva, Producent, Senator Stort kvælstofbehov Oleva, Posmo, Saturna Tabellen er udarbejdet af en kreds af kartoffelkonsulenter ud fra praktiske erfaringer. Som tommelfingerregel kan siges, at tidlige sorter har et lidt større kvælstofbehov end sene sorter. Tabel 3. Oversigt over økonomisk optimalt kvælstofbehov i 51 forsøg med melkartofler. Antal forsøg Økonomisk optimalt kvælstofbehov i forsøg med melkartofler ved JB-nummer 1 2 3 4 11 Antal forsøg: 25 4 12 9 1 Kardal 6 240 Kardal 2 200 Kardal 3 150 Oleva 7 213 Oleva 1 209 Oleva 2 199 Oleva 2 197 Oleva 1 90 Posmo 7 236 Posmo 2 133 Posmo 4 193 Producent 3 249 Producent 4 171 Producent 4 110 Kuras 2 191 Kuras 1 269 Vægtet gns. 229 186 188 143 90 Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 1993-2002.
Figur 1. Stigende mængde kvælstof til kartoffelsorten Kardal. Optimum er beregnet ud fra melfabrikkernes afregningsskala og 4,5 kr. pr. kg N. Oversigt over Landsforsøgene 2002, s. 263. Figur 2. Stigende mængde kvælstof til kartoffelsorten Kuras. Optimum er beregnet ud fra melfabrikkernes afregningsskala og 4,5 kr. pr. kg N. Oversigt over Landsforsøgene 2001, s. 250. Placering af gødning Ved placeret gødskning kan kvælstofmængden reduceres med 10-15 pct. set i forhold til det optimale kvælstofbehov bredspredt umiddelbart inden lægning. Placeret gødskning sikrer kartoffelplanterne lettilgængelige næringsstoffer under fremspiring, hvor planternes rodnet endnu er dårligt etableret. Desuden er der sjældent behov for eftergødskning, hvor der anvendes placeret gødskning.
Eftergødskning Fra kvælstofgødningens udbringning lige før lægning og frem til ca. 14 dage efter kartoflernes fremspiring måles nedbør. Hvis nedbørssummen i denne periode overstiger 80-90 mm, er der på let sandjord et eftergødskningsbehov på ca. 20 kg N pr. ha og ved 100-120 mm ca. 30 kg N pr. ha. N-gødskning udbringes senest 25. juni for læggekartofler, 1. juli for spisekartofler og 10. juli for melkartofler. Gødningen (kalkammonsalpeter) udstrøs på tørre planter. Anvendes urea, skal det udsprøjtes i max. 10 pct. opløsning, max. 15 kg N pr. ha pr. gang og ikke i solskin. Hvor gødningen er placeret, eller hvor der er anvendt flydende ammoniak, er der sjældent behov for eftergødskning. Hvis eftergødskningen vil medføre at ejendommens kvælstofkvote overskrides, skal Plantedirektoratet godkende en konsulenterklæring herom før eftergødskningen foretages. Konsulenterklæringen udarbejdes af en planteavlskonsulent, og betingelsen for godkendelse er, at der inden for 1 måned er faldet mindst dobbelt så meget nedbør som normalt. Plantedirektoratet giver dog ikke altid tilladelse til hele den ønskede eftergødskningsmængde. 2. Kalium Tabel 4. Kartoffelmarkens behov for tilførsel af kalium, på baggrund af jordbundsanalysetal, fra samme forår, aflæses. Kt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 over 12 kg K læggekartofler 215 200 185 170 155 140 140 140 125 110 95 80 kg K spisekartofler 255 240 225 210 195 180 180 180 165 150 135 120 kg K stivelseskartofler 205 190 175 160 145 130 130 130 115 100 85 40 kg K pulverkartofler 255 240 225 210 195 180 180 180 165 150 135 120 Spisekartofler Behovene i tabel 4 for kalium skulle sikre mod mørkfarvning efter kogning hvis ikke, tilfør da yderligere 50 kg K pr. ha. Overskud af kvælstof i forhold til kalium kan medføre mørkfarvning og kvalitetsforringelse. Ved avl af læggekartofler af spisekartoffelsorter bør der gødes med kalium som til spisekartofler. Herved sikres, at afgrøden kan anvendes som spisekartofler, hvis salget af læggekartofler svigter. Tabel 5. Kalium til spisekartofler. (1995-97, 3 forsøg) Smag Udkogning Mørkfarvning Kar. 0-10 10 = meget god Kar. 0-10 10 = udkogt % knolde % tørstof Udb. og merudb., Hkg knolde pr. ha Ingen kalium 6,1 0,3 0,7 20,3 232 100 kg K i kaliumsulfat 41 kg S 6,2 1,3 0,3 19,6 11 200 kg K i kaliumsulfat 41 kg S 6,6 0,7 0,3 19,3 10 300 kg K i kaliumsulfat 41 kg S 6,3 0,7 0,3 19,2 17 Kilde: Oversigt over landsforsøg 1997,s.222. I ingen af forsøgene har der været sikkert merudbytte af knolde for tilførsel af kalium. Smag, udkogning eller mørkfarvning har ikke været sikkert påvirket af kaliumtilførsel. I de tre forsøg har Kt været henholdsvis 8,0; 11,1 og 12,6. Arealer med Kt på det niveau giver normalt ikke kvalitetsproblemer, hvis der gødes efter anbefalingerne.
Stivelsekartofler Undgå overgødskning med kalium af hensyn til kartoffelknoldenes indhold af stivelse og anvend kun klorfri gødning. Stivelsesprocenten falder med ca. 1,0 enhed pr. tilført 100 kg K pr. ha i klorholdig gødning, medens den kun falder med ca. 0,5 enhed ved tilførsel af 100 kg K i klorfri gødning. Tabel 6. Kalium til stivelseskartofler.(1991-93,15 forsøg) % stivelse Udbytte og merudbytte pr. ha hkg knolde kr. 0 kg K 20,9 323 14.186 100 kg K 20,5 37 873 200 kg K 20,3 44 611 300 kg K 19,9 55 423 LSD 14 Kilde: Oversigt over landsforsøgene 1993, side 216. Økonomiberegningen er foretaget ud fra kartoffelmelfabrikkernes afregningsskala med fradrag af 5,30 kr. pr. kg kalium, 100 kr. pr. ha for udbringning, 3 kr. pr. hkg kartofler til fragt og 5 kr. pr. hkg til forrentning af leveringsretten. Forsøgene viser, at kalium sænker stivelsesprocenten. I gennemsnit af alle forsøg har der ikke været økonomi i at tilføre mere end godt 100 kg kalium pr. ha. 3. Fosfor Tabel 7. Kartoffelmarkens behov for tilførsel af fosfor på baggrund af fosfortallene. Pt 0,4 0,8 1,2 1,6 2,0 2,4 2,8 3,2 3,6 4,0 4,4 over 6 kg P alle kartofler 50 45 40 35 30 30 25 25 20 20 20 0 4. Mangan I kartoffelmarker, hvor der ikke anvendes manganholdige skimmelmidler, bør man være opmærksom på risikoen for manganmangel og i givet fald tilføre mangan ad anden vej. Tabel 8. Bladgødskning af kartofler. (2002-2003, 8 forsøg) % stivelse Udbytte og merudbytte pr. ha hkg netto, kr. Ubehandlet 19,3 546 26.639 2x 5 kg mangansulfat 19,6 5 485 LSD ns Nettoudbyttet er udregnet efter melfabrikkernes afregningsskala fratrukket omkostning til middel og en kørsel. Skimmelbekæmpelse er udført med Shirlan, der ikke indeholder mangan. Kilde: Oversigt over landsforsøgene 2003, side252. 5. Magnesium Tabel 9. Kartoffelmarkens behov for tilførsel af magnesium på baggrund af magnesiumtallene. Mg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 over 12 kg Mg alle kartofler 35 25 15 15 15 0 0 0 0 0 0 0 Kartoffelmarkens behov for Mg via handelsgødning afhænger primært af jordens Mg-tal og det forventede udbytteniveau. Kartofler indeholder ca. 0,9 g Mg pr. kg tørstof. Ved et forventet udbytteniveau på 450 hkg melkartofler kan man således forvente, at planterne bortfører ca. 10 kg
Mg. I en almindelig frugtbar dansk jord med normale Mg-tal mellem 4 og 8 opnås normalt ikke merudbytte for at tildele mere end 10 kg Mg pr. ha. 6. Svovl Kartoffeltørstoffet indeholder ca. 0,1 pct. svovl. En jævnt stor kartoffelafgrøde på 500 hkg knolde pr. ha og 24 pct. tørstof fjerner 12-13 kg svovl pr. ha. Nogenlunde tilsvarende mængder vil være bundet i top og rødder. En veludviklet kartoffelafgrøde optager således i vækstperioden ca. 25 kg svovl pr. ha. På arealer, hvor kartoflerne gødes med klorfattig gødninger, vil svovlbehovet være dækket. Omvendt vil svovltilførslen være mindre end de 25 kg pr. ha, hvis der alene gødes med f.eks. gylle, samt flydende ammoniak eller kalkammonsalper. 7. Mikronæringsstoffer Mangel på Zink (Zn), Kobber (Cu), Bor (B), Jern (Fe) og Molybdæn (Mo) er stort set ukendt i normal frugtbar dansk agerjord. 8. Husdyrgødning Til spise-, pulver- og stivelseskartofler bør der maksimalt anvendes 30 t husdyrgødning pr. ha. Til lægge- og tidlige kartofler maksimalt 20 t pr. ha. (af fjerkrægødning dog kun 10 t pr. ha til alle dyrkningsformål). Som kvælstofkilde foretrækkes gødning med stort indhold af lettilgængeligt kvælstof. Den bedste kartoffelkvalitet opnås, hvis hele kvælstofmængden tilføres ved lægning, således at planterne har spist op inden høst. Organisk bundet kvælstof frigives langsomt i løbet af sæsonen og vil også frigive kvælstof på det tidspunkt, hvor knoldene afmodner. Et højt kvælstofindhold i knoldene på afmodningstidspunktet øger risikoen for mørkfarvning efter kogning og påvirker stivelsesprocenten i negativ retning. Halmrig gødning med stor mængde organisk materiale øger også risikoen for angreb af rodfiltsvamp under kartoflernes fremspring. Derfor bør man foretrække flydende husdyrgødning frem for dybstrøelse. Tilsvarende foretrækkes korn og ærter før kartofler frem for kløvergræs. 9. Vækststimuleringsmidler Hvert år i vækstsæsonen tilbydes kartoffelavlere forskellige vækststimuleringsmidler (f.eks. planteekstrakter og kompostudtræk) fra firmaer, som lover merudbytte og bedre kvalitet for anvendelse i kartofler. Gennem årene er der lavet forsøg med Agrigro, Crop Set, Herbali, Humisol, Kitosan, Prodix, Stalosan og Terralyt. Vi har ikke kendskab til officielle forsøg, som viser et sikkert merudbytte for anvendelse af nogen af disse midler.