BILAG X-1 Dato: 16. januar 2011 Til: Sagsbehandler: Janne Wichard Henriksen, 31 19 32 46, jwh@dn.dk Vedtagelse af: DN s skærpede politik for biogas DN mener, at sol, vind og geotermi skal være hovedkilderne i fremtidens energiforsyning. Biogas skal være et supplement i energiforsyningen, produceret i fleksible anlæg på basis af affald, biomasse og husdyrgødning. Fremtidens energiforsyning skal ikke bindes til produktion af gylle. DN arbejder for, at en øget produktion af biogas sker i takt med reduktion af svineproduktionen til det halve og på betingelse af, at aktørerne, herunder særligt staten, vil: o Sikre at biogasanlæggene bliver fleksible, således at anlægget kan håndtere forskellige råvarer. o Udarbejde en national plan for udbygning med biogas, der sikrer en spredning af anlæggene udover Danmark, og så man samtidig undgår en overkapacitet i visse egne af landet. o Pålægge visse typer husdyrproducenter en leveringspligt, hvis de er beliggende i nærheden af et biogasanlæg o Sikre at fiberfraktionen føres tilbage til jorden, den må ikke brændes. o Sikre, gennem afgiftssystemet, at der ikke dyrkes et-årige energiafgrøder til biogasproduktion o Sikre at energiafgrøder bliver dyrket i overensstemmelse med DN s energiforsyningspolitik specielt vilkår for biomasse fra landbrug
Sagens kerne og status Biogas er produktion af gas til el, varme og transport baseret på både slam, affald, biomasse og husdyrgødning. I dag findes der ca. 20 fælles biogasanlæg 1 og ca. 60 gårdanlæg 2 i Danmark. Tilsammen behandler de ca. fem procent af husdyrgødningen. Dertil kommer industriaffald og madaffald fra storkøkkener. I dag svarer den samlede bruttoproduktion af biogas til ca. 4 PJ eller ca. 5 af Danmarks samlede energiforbrug på 864 PJ. Der er både hos den tidligere og nuværende regering ønske om øget produktionen af biogas. Danmark kan således se frem til en øget satsning på biogas i fremtiden. Der har internt i DN været meget diskussion om biogas i både landbrugsfagligt netværk samt på Landsdelstræf efteråret 2011. Problemet er, at biogas på den ene side er en energikilde, som DN har en målsætning om at fremme som supplement til hovedkilderne sol, vind og geotermi i fremtidens energiforsyning. På den anden side er biogas tæt associeret med gylle fra svineproduktion. En svineproduktion, som DN mener, skal halveres, da den langt fra er bæredygtig og har store konsekvenser for natur og miljø. Biogas skal dog ikke udelukkende baseres på gylle fra svineproduktionen, men produceres på fleksible anlæg, der kan håndtere organisk affald, husdyrgødning og overskudsbiomasse. Derved bliver biogas og svineproduktionen ikke tæt forbundne og ikke afhængige af hinanden. Det betyder, at en øget satsning på biogas kan gå hånd i hånd med en halvering af svineproduktionen og udtag af arealer af omdrift. Det er afgørende for DN, at fremtidens energiforsyning ikke bindes til produktion af gylle. Der er en lang række fordele knyttet til produktionen af biogas, som vil blive gennemgået mere detaljeret nedenfor. Kort listet op er fordelene ved biogas: Biogas er en mulighed for at producere energi til både el, varme og transport uden brug af fossile brændsler, som kul, olie og naturgas. Biogas kan være stabilisator i en kommende ustabil energiforsyning baseret på sol og vind. Reducerer udslip af methan og lattergas fra husdyrproduktionen. Reducerer udvaskning af kvælstof og lugtgener fra gødning Sikrer en bedre udnyttelse, recirkulering og fordeling af næringsstoffer Sikrer næringsstoffer, der kan anvendes til økologisk drift Giver gode muligheder for at udnytte ressourcer fra affald, som i dag bliver brændt af Giver mulighed for at sammentænke naturpleje og energiproduktion. Biogas og energiforsyningen I et samfund baseret på 100 % fossilfri energikilder er det væsentligt, at energien kommer fra mange forskellige kilder. For at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed skal energisystemet baseres på en række forskellige kilder, der kan supplere hinanden. Vind, sol og geotermi skal være hovedkilderne i fremtidens danske energisystem. Desværre skinner solen ikke altid, ligesom vinden heller ikke blæser hele tiden. Samtidig er det svært og dyrt at lagre energi fra sol og vind på nuværende tidspunkt. Det betyder, at der er behov for energikilder, der kan lagres og anvendes på tidspunkter, hvor vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Biogas er i den forbindelse en rigtig god løsning. Den kan lagres og sendes ud i systemet, når der er behov for det. 1 Definition af fællesanlæg. Et anlæg som modtager både gødning, affald og biomasse fra en række forskellige leverandører. Ligger typisk ikke i tilknytning til en bestemt gård. 2 Definition af gårdanlæg: ligger i tilknytning til en gård og modtager typisk kun gødning fra den bestemte gård. 2
Hvordan forskellige aktører vurderer potentialet ved biogas afhænger af deres vurdering af råvarepotentialet og sammensætningen af råvarer. I DN opgør vi råvarer til et biogasanlæg i tre kategorier 1) husdyrgødning, 2) biomasse, 3) affald. Energistyrelsen har opgjort det samlede potentiale i husdyrgødning, industriaffald, haveparkaffald, spildevandsslam m.v. til 40 PJ, svarende til cirka 5 % af det samlede (864 PJ) danske energiforbrug i dag. Ved en halvering af energiforbruget til 432 PJ (jf. DN målsætning i energiforsyningspolitikken), vil biogas i følge Energistyrelsen kunne udgøre cirka 10%. Fordelen ved at anvende biogas i Danmark er, at infrastrukturen til fordeling af gas er på plads i form af naturgasnettet. Ved en konvertering af biogassen kan den anvendes i det eksisterende naturgassystem. Udover dette kan biogas også anvendes i transportsektoren. I Sverige er biogas implementeret i transportsektoren med et godt resultat. Fordelen ved at anvende biogas i eksempelvis den tunge transport, som i dag ikke kan køre på el, er mindre CO2- udledning og lokal luftforurening. Biogas og svineproduktion Biogas er i høj grad forbundet med svineproduktionen, da det er en metode til at håndtere gylle fra de danske svin. Det er væsentligt for DN, at biogas ikke betyder en fortsættelse af den nuværende svineproduktion, der langt fra er bæredygtig eller økonomisk rentabel. Biogas er dog samtidig en effektiv metode til at reducere mange af de meget negative påvirkninger af miljø og natur, som en svineproduktion medfører. Ved at føre gylle gennem biogasanlæg mindskes udslip af drivhusgasserne methan og lattergas ligesom udvaskning af kvælstof og lugtgenerne fra gylle reduceres. Gylle er dog langtfra den eneste råvare, der kan anvendes i et biogasanlæg. Specielt den organiske fraktion fra affald er velegnet til biogas, ligesom andre former for biomasse kan anvendes i biogasanlæg. Svineproduktionen skal reduceres, men det udelukker ikke mulighederne for en fortsat biogasproduktion. DN mener, at det er altafgørende, at vi får biogasanlæg, der er fleksible i forhold til de kilder, de skal afgasse. Der er lagt op til en massiv udbygning med biogasanlæg inden for de næste 10 år, men med et mål om halvering af svineproduktionen skal anlæggene i 2050 i høj grad være baseret på mindre husdyrgødning og mere biomasse og affald. Kritikere af biogas ser biogas som en mulighed for at øge svineproduktionen og undgå harmonikrav. Harmonikravet forsvinder dog ikke ved at sende husdyrgødningen til et biogasanlæg. I stedet overgår det til biogasanlægget, og oftest får den samme landmand næringsstofferne tilbage i form af afgasset gylle til udspredning. Økonomien i den danske svineproduktion er generel dårlig, og selv hvis biogasproduktion kunne give et lille økonomisk bidrag til svineproducenterne, er det højst usandsynligt, at det er nok til at kunne rette op på den skrantende økonomi hos de danske svineproducenter. Sandsynligvis vil man i stedet komme afgrøder direkte i biogasanlæget, i stedet for først at bruge det til at fodre en tabsgivende svinebesætning. Dette scenarie er for DN dog højst uønsket, hvorfor det gennem afgifter skal sikres, at der ikke anvendes etårige afgrøder til biogasproduktion. Selvom biogas ikke vil redde dansk svineproduktion økonomisk og dermed heller ikke er et argument for at beholde den store svineproduktion i Danmark, er det stadig i DN s interesse at sikre uafhængigheden mellem svineproduktion og biogasanlæg. Løsningen er i dette tilfælde en høj grad af fleksibilitet i de danske biogasanlæg, således at husdyrgødning med tiden kan udgøre en mindre bestanddel til fordel for organisk affald og lignende. DN mener, at en øget satsning på biogasanlæg sagtens kan gå hånd i hånd med en halvering af svineproduktion i Danmark. 3
Biogas og næringsstoffer Biogas giver en langt bedre mulighed for at udnytte næringsstofferne i forhold til ubehandlet husdyrgødning. Gødning, der har været gennem et biogasanlæg, indeholder udelukkende mineralsk kvælstof, som optages lettere og hurtigere af afgrøderne. Det er således dokumenteret, at der er en udvaskningsreduktion ved at anvende afgasset gylle i stedet for rå gylle. Ligeledes er afgasset gylle af tyndere og mere ensartet konsistens og er derfor lettere at dosere jævnt. Endelig har afgasset gylle langt mindre lugt end rå gylle. Dette betyder både færre nabogener, men også reduceret ammoniakpåvirkning af tilstødende arealer. Med den fordeling der i dag er af husdyrbestanden, er der en meget skæv fordeling af fosfor. I husdyrtætte egne er der et stort overskud af fosfor, mens især Østdanmark har et tilsvarende underskud. Dette er meget uheldigt for alle. Fosfor er uundværligt næringsstof i planteproduktionen, men samtidig betyder overskud fare for tab til vandmiljøet og dermed forurening. Ved at behandle husdyrgødning i biogasanlæg, især fra produktioner som fjerkræ og mink, vil man få mulighed for en langt bedre fordeling af fosforen. Desuden vil anvendelse af biomasse fra naturarealer og organisk affald i biogasanlæg på sigt sikre en absolut nødvendig recirkulering af fosfor, fra marken til forbrugeren og tilbage igen. I tilknytning til enkelte biogasanlæg sker der i dag en afbrænding af fiberfraktionen i den afgasssede gylle, som primært består af cellulose og lignin. Selv om det giver en energigevinst betyder det samtidig, at man binder fosforen i slaggeren og samtidig fjernes en ikke uvæsentlig kulstofkilde til jorden. Begge dele er uheldigt og derfor vil DN stille krav om forbud mod afbrænding af fiberfraktionen. Biogas og økologi Biogas har stor betydning for økologisk landbrug, især med henblik på at sikre næringsstofforsyningen til økologisk planteavlere. Det er en væsentlig grund til, at DN støtter biogasproduktion baseret på både husdyrgødning og planteprodukter. Biogasproduktion på basis af økologisk kløvergræs og lucerne vil blive en ny og vigtig dynamo for omstillingen til økologisk produktion i landbruget, som jo er det ene ben af DN s landbrugspolitik Når energien fra kløvergræsset og lucernen er udvundet i biogasanlægget, bliver gødningen lettere tilgængelig for planterne og dermed til gavn for et presset økologisk planteavls-sædskifte. Udover mulighederne for at sikre gødning til økologisk landbrug, giver øget biogasproduktion fra økologisk landbrug også mulighed for at reducere CO2-belastningen fra disse landbrug kraftigt. For det første fordi den husdyrgødning og grøntgødning, der anvendes i dag, kan erstattes af økologisk biogasgødning, som har et langt mindre energiregnskab og dermed lavere CO2-udledning. For det andet fordi CO2 i højere grad bliver bundet i jorden i de kløvergræsmærker og lucernemarker, der skal levere biomasse til biogasanlæggene. DN mener, at biogas er en nødvendighed, hvis antallet af økologiske bedrifter skal øges. Biogas er et af de mest effektive midler til at sikre den nødvendige gødning til mere økologisk produktion. Biogas og affald Biogasanlæg har brug for en del organisk affald for at fungere optimalt. Biogas udelukkende baseret på gødning har et lavt energiindhold, og der skal derfor tilsættes andre råvarer. Organisk affald er oplagt at forgasse i biogasanlæg, det giver et bedre energiudbytte og en bedre udnyttelse af ressourcerne. Organisk affald tæller i den samlede energiforsyning som en del af Danmarks produktion af vedvarende energi som en del af biomassefraktionen med 23,6 PJ. Ca. 40 % af husholdningsaffaldet består af organisk affald, der kan formuldes. I 7 kommuner i Nord og Vestsjælland kildesorteres den organiske del af husholdningsaffaldet fra. Det viser, at organisk affald sagtens kan sorteres fra, og det skal ifølge DN i langt højere grad ske i fremtiden, hvor den organiske fraktion skal anvendes i formuldningsanlæg og biogasproduktion. 4
Det organiske affald er nødvendigt for at få biogasanlæg, hvor der benyttes gødning, til at fungere optimalt og levere mere energi. DN mener derfor, at affaldet i langt højere grad skal sorteres, og dele af det organiske affald skal anvendes i kombinerede formuldnings- og biogasanlæg. Biogas og biomasse Det er vigtigt for DN, at de kommende biogasanlæg bliver fleksible med gode muligheder for at producere biogas baseret på forskellige former for råvarer. Udover gødning og organisk affald, kan forskellige former for biomasse også komme til at spille en rolle. Høst af naturlig biomasse fra naturområder, vejkanter og lavbundsarealer, udtaget af drift, kan bidrage. DN mener, at udtag af biomasse fra plejekrævende arealer i fremtiden vil være et godt bidrag til biogasproduktionen. En del naturområder har et stort overskud af næringsstoffer i jorden og har behov for pleje. Udtag af biomasse er i den forbindelse nødvendig og denne biomasse kan anvendes i biogasanlæg. DN mener derfor, at naturen i højere grad skal plejes gennem udtag af biomasse, og at denne biomasse skal anvendes til biogasproduktion. Udover biomasse fra naturarealer vil dyrkning af energiafgrøder også blive en del af det kommende input til biogasanlæg. Det giver god mening for de økologiske landmænd at få produceret noget bedre og økologisk gødning bl.a. på basis af flerårige energiafgrøder. Det giver imidlertid ikke god mening, hvis store dele af det danske landbrug bliver omlagt til majsproduktione, som det er sket i Tyskland. Hvis biogas skal sikre et bedre miljø og mere natur, er det udelukkende flerårige energiafgrøder, der skal dyrkes til energiformål. En intensiv dyrkning af etårige afgrøder vil blot videreføre den nuværende intensive landbrugsdrift med et stort forbrug at pesticider og kunstgødning til skade for natur og miljø. DN mener, at der skal opstilles kriterier, der udelukker dyrkning af et-årige energiafgrøder til biogasproduktion. Fordelene ved at satse på flerårige energiafgrøder frem for etårige er mange, eksempelvis; jorden tilføres kulstof, mulighed for højere biodiversitet, reduceret forbrug af sprøjtegifte og gødning samt reduceret nitratudvaskning. DN vil arbejde for at biomasse bidrager til den danske energiproduktion på følgende betingelser (jf. DN s energiforsyningspolitik vedrørende biomasse fra landbrug): At der ikke inddrages yderligere arealer til intensivt dyrket landbrug til produktion af energiafgrøder, men at der bliver frigivet mere areal til natur At dyrkning af biomasse sker på en 1/5 af de landbrugsarealer som frigøres ved at nedsætte svineproduktionen og dermed behovet for areal til dyrkning af svinefoder Ved dyrkning af energiafgrøder, arbejder DN for at følgende kriterier bliver overholdt: At dyrkningen kun skal omfatte flerårige afgrøder At dyrkning af energiafgrøder skal ske uden brug af sprøjtegifte og kunstgødning At arealer med energiafgrøder skal drives så de giver grundlag for øget biodiversitet Arealerne til dyrkning af energiafgrøder skal udlægges på grundlag af en planlægning, som tager højde for biodiversitet og landskabelige hensyn for de konkrete lokaliteter De dyrkningsfrie bræmmer skal friholdes for energiafgrøder, og der skal ikke kunne dispenseres for beskyttelseslinjerne til rejsning af høje energiafgrøder 5
Vilkår for udbygning af biogasanlæg DN arbejder for, at en øget produktion af biogas sker i takt med reduktion af svineproduktionen til det halve og på betingelse af, at aktørerne, herunder særligt staten, vil: Sikre at anlæggende bliver fleksible, således at anlægget kan håndtere forskellige råvarer På den måde undgås det, at svinebønderne bliver de eneste råvarerproducenter. Udarbejde en national plan for udbygning med biogas, der sikre en spredning af anlæggene udover Danmark, og så man samtidig undgår en overkapacitet i visse egne af landet. Pålægge svinebønderne en leveringspligt, hvis de er beliggende i nærheden af et biogasanlæg Sikre at fiberfraktionen føres tilbage til jorden, den må ikke brændes. Sikre gennem afgiftssystemet, at der ikke dyrkes et-årige energiafgrøder til biogasproduktion. Sikre at energiafgrøder bliver dyrket i overensstemmelse med DN s energiforsyningspolitik specielt vilkår for biomasse fra landbrug Tidligere behandling i organisationen FU har i forbindelse med vedtagelse af DN s energiforsyningspolitik vedtaget DN s holdning til biogas. Det fremgår derfor af tidligere beslutninger, at DN er positive overfor biogas, og at biogas skal være et supplement i fremtidens energiforsyning. Internt i DN har der siden været diskussioner af DN s holdning til biogas, ikke mindst i forbindelse med efterårets landsdelstræf. Det har derfor været nødvendigt, at tage DN s holdning til biogas op til fornyet overvejelse. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser ved indstillingen. 6