Master i Design Center for Designforskning. Afhandling_birkvig. Fontkvalitet++ fonten designeren modtageren

Master i Design Center for Designforskning Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ fonten designeren modtageren Henrik Birkvig Kontakt: hbi@dgh.dk / tlf. 7740 5053 Microsoft Word count: 100.948. Vejleder: Mads Nygaard Folkmann Dato: 12.5.2009

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ Indhold 1. Indledning 1 2. Problemformulering 2 3. Nogle begrebsafklaringer 3 4. Teori og metode 4 5. Teori: fonten 5 6. Analyse: fonten 8 7. Teori: designeren 28 8. Analyse: designeren 31 9. Teori: modtageren 42 10. Analyse: modtageren 46 11. Fontkvalitet++: Fonten + Designeren + Modtageren 57 12. Konklusion og opsamling/perspektivering 59 13. Kilder & referencer 60 14. Bilag 63

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 1 1. Indledning I mit virke som underviser, konsulent og forsker har jeg siden 1980 beskæftiget mig med mange forskellige facetter og problematikker indenfor fagområdet skrift og typografi. Både som underviser, forsker og konsulent på den Grafiske Højskole/Mediehøjskolen men også som udøvende grafisk designer. En af de centrale processer i typografien er at omsætte en i vis forstand neutral tekst til en typografisk form med forestillingen om, at der»i den anden ende«befinder sig en modtager, der perciperer de typografiske valg i større eller mindre omfang på samme måde, som de er intenderet, indlejret i den færdige grafiske designløsning, dvs. i samspil med øvrige designparametre som form, farve og illustrationer. Den amerikanske forfatter Steven Heller mener, at skriften er det allermest effektive redskab i kommunikationsprocessen. Han har fx sagt det således:»type is the single most effective way in which designers communicate the ideas entrusted to them«. (AIGA Journal of Graphic Design, Vol. 14, no. 3, p. 1) Fra tekst til typografi Typograferingsprocessen begynder erfaringsmæssigt med udvælgelsen af, hvilken skrift, der skal anvendes til en given opgave. Skriftvalget kan nemlig påvirke valget af andre parametre såsom skriftstørrelse, linjeafstand, hierarki osv. Og valget af skrift påvirker direkte det udtryk eller den stemning, som en given tekst bliver iklædt, både i mindre størrelser som decideret læsetekst, og større i form af logotypes, navnetræk og overskrifter. Faglitteraturens»mangler«Siden 1980, hvor jeg startede som studerende på Den Grafiske Højskole, har jeg i faglitteraturen søgt efter stof, der beskrev de processer som kunne tænkes at foregå»inden i«designeren og»inden i«en given modtager. De typografiske lærebøger rummer ikke beskrivelser, diskussioner eller anbefalinger indenfor området. De koncentrerer om at formidle en tradition for at påstå, at bestemte skrifter qua deres formsprog afsender bestemte signaler. En lille analyse af et»kanonisk«udvalg af titler viser et fravær af denne type stof (se Bilag A). Jeg har gennem årene ikke følt, at skriftvalg kan reduceres til alene at handle

2 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design om hvilken skrift, der passer til løsningen af en specifik opgave. Der er mere i spil, fx designerens præferencer, trends, modtagerens perception og en given fonts tekniske/praktiske kvalitet. 2. Problemformulering Jeg har derfor gennem udarbejdelsen af denne afhandling forsøgt at få svar på spørgsmålet: Hvordan kan begrebet fontkvalitet søges udvidet fra et teknisk/praktisk spørgsmål til også at omfatte fx designerrefleksioner knyttet til skriftvalg og modtagerudsagn på en given skrifts visuelle signaler? Jeg anvender videnskabelige teorier og metoder til at reflektere, diskutere og analysere problematikker, som udspringer af en grafisk designerpraksis. Det særlige i min afhandlings greb er kombinationen af tre elementer og deres indbyrdes forhold: 1. Fonten 2. Designeren 3. Modtageren Afgrænsning Kommunikationsprocessen, som de tre elementer er en del af, er i denne opgave set på baggrund af den klassiske model hentet fra Roman Jakobson (her gengivet fra Lyngsøe, 2000, side 15): Kontekst Afsender > Meddelelse > Modtager Kontakt Designer > Font > Modtager < min tilføjelse poetisk funktion Skriftens formsprog er i denne teori den poetiske funktion = måden noget siges på, dvs. de signaler, som en given skrift afgiver til en modtager. Mine valg af de tre elementer udspringer således af denne delvis forenklede forestilling om deres roller. Jeg diskuterer ikke det hensigtsmæssige i at inddrage større og mere komplicerede kommunikationsmodeller (der kunne bidrage til en mere omfattende analyse af problemkomplekset), men har valgt at koncen-

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 3 trere mig om de tre specifikke elementer, idet jeg har forsøgt hovedsageligt at holde designerens perspektiv på analyser for derigennem at kunne foretage delvise teori-fravalg. 3. Nogle begrebsafklaringer 1. Font, skrift, skriftfont, typografi I fagtermen font er tyngdepunktet på det tekniske/mekaniske aspekt af omgang med skrift (i dag som digitale data). Ordet skrift (eng.: typeface) benyttes til at angive, at det hovedsageligt drejer sig om formmæssige forhold. Termen skriftfont vil altså forsøge at henvise bredere, til begge dele. I den typografiske verden bruges ordene i flæng og er overlappende, der er ikke en vedtaget definition ved produktion af faglige tekster. Jeg har i denne opgave forsøgt at benytter termerne som forklaret, dog ikke i citater. Begrebet typografi er resultatet ved anvendelsen af en skrift eller en font. *) www.denstoredanske.dk 2. Kvalitetsbegrebet I Gyldendals Den Store Danske [Encyklopædi] defineres kvalitet således*:»kvalitet, filosofisk kunstord indført af Cicero, afledt af lat. qualis? hvorledes? eller af hvilken beskaffenhed?, dvs. at kvalitet kan oversættes som»hvorledeshed«eller beskaffenhed. [ ] I bestræbelsen på at opstille et matematisk beskrivbart verdens billede forsøgte Galilei, Hobbes, Descartes mfl. at vise, at de kvaliteter, som genstandene tillægges, enten kan udtrykkes og måles kvantitativt eller kan påvises at være subjektive, dvs. ikke at være egenskaber ved genstandene selv, men kvaliteter, som opleves, når genstandenes kvantitative, målbare træk påvirker de menneskelige sanseorganer. (Mine fremhævelser). I denne afhandling bruges begrebet som defineret i ovenstående, på begge måder: som noget der kan måles og noget der sanses/opleves, og især som noget, der har en bestemt beskaffenhed.

4 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design 3. Fontkvalitet++ Det udvidede kvalitetsbegreb er sammensat af både teknisk/praktiske forhold (i fonten) og psykologisk baserede, personlige udsagn (i designeren) samt signaler, afdækket hos en gruppe individer (i modtagerne). 4. Teori og metode Jeg har benyttet tre teorier til den grundlæggende analyse indenfor de tre dele: Fonten: Peter Karows teori om fontkvalitet fra 1994 er valgt, da det er den mest omfattende, jeg som faglig ekspert kender til. Jeg har suppleret med beskrivelser af fænomener, udviklet siden 1994. Designeren: Patrick Jordans teori om pleasures er valgt, da den egner sig til at italesætte og diskutere nogle af de motiver, som en designer kan have for at foretage specifikke valg af skrift og som rækker ud over selve fonten. Jeg har kombineret Jordan med min egen spørgeskemaundersøgelse og referencer til udsagn fra designere. Modtageren: Robert A. Mannings beskrivelse af teorien om semantisk differentiale er valgt, da den evner at omsætte skøn- og smagsmæssige forhold til statistiske, for derigennem at kunne skabe indsigter i modtagerforhold. Jeg har suppleret med referencer til tre undersøgelser, der benytter begrebet semantisk differentiale. I det følgende beskrives hver teori efterfulgt af et afsnit med analyse.

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 5 5. Teori: fonten Kvalitetssystematik Den tyske ingeniør Peter Karow var siden tidligt i 1970erne været den ledende udvikler i firmaet Unternehmungsberatung Karow Rubow Weber (URW), der startede som en traditionelt softwareudviklingshus, men som fra 1975 til et stykke ind i 1990erne var det førende firma på verdensplan indenfor digitale skriftfonte. Det var opfindelsen og udviklingen af skriftdigitaliseringsprogrammet Ikarus i 1975, hvor beskrivelser af bogstavernes form blev lagret som informationer om deres konturer, der bidrog til at revolutionere fontteknologien. Programmet blev solgt til alle fø rende skriftleverandører og URW digitaliserede også selv skrifter for en lang række designere og leverandører. I»Type Quality«(Karow, 1994, side 213-270) diskuterer Karow begrebet skriftkvalitet ( type quality ). Han fremsætter påstanden, at skrifter/ fonte kan gøres til genstand for objektive kvalitetskriterier:»i say merely: objective quality criteria do exists, and it makes sense to compare typefaces using these criteria as a basis«. (Karow, 1994, side 214). Kvalitetsbegrebet hos Karow Peter Karow citerer forslaget til en kvalitetsdefinition hos det tyske kvalitetsinstitut, Deutschen Instituts für Normung (DIN), der lyder:»the totality of features and characteristics of a product or activity, regarded in terms of their ability to fulfill specific requirements.«(karow, 1994, side 214). *) Se litteraturlisten: Karow, 1992. En feature er manifestationen af en characteristic, enten som et kvalitativt eller kvantitativt begreb. For eksempel er stammernes tykkelse et forhold, der kan måles kvantitativt i forhold til andre skrifters stammetykkelse, mens selve stammens tykkelse (og dermed konsekvente tykkelse i en hel skriftfont) kan vurderes kvalitativt for eksempel ved at sammenligne med forskellige idealer eller statistiske data for stammers typiske (gennemsnitlige) tykkelser*. Ability to fulfill specific requirement kan også være en skrifts evne til at kommunikere ved hjælp af konnotationer.

6 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design Karows kvalitetsparametre følger her: Værdi Denne kan afhænge af Popularitet, trends Brugsværdi (evne til at bidrage til løsningen af en opgave) Pris (herunder også, om fonten er»gratis«) Antal brugerlicenser (ikke mindst i forhold til pris) Efterligninger/kopier af designet»bestsellerlister«fra leverandører eller i faglige magasiner Karaktértræk Karaktertrækkene kan enten være klassificerende (objektive) eller vurderende (subjektive). Klassificerende træk er forhold som stil, formsprog, stregtykkelser, breddeværdier og modifikationer (designvarianter). Klassificerende karaktertræk er med andre ord træk, som adskiller en skrift fra alle andre. Vurderende træk kan give sig udtryk i en bestemt designers»fingeraftryk«/designstil, som man enten kan lide eller ikke lide, men som bidrager til skriftens karaktértræk. Vurderende træk kan også være hvordan en bestemt skrift opfattes: smuk, grim, udtryksfuld, livlig, afslappet osv. Fysiske beskaffenhed Tegnene i en skriftfont kan omsættes fra digitale data til fysiske manifestationer. Det sker gennem en lang række materialer: trykt på papir, skåret i folier, produceret i træ, metal eller plastik eller støbt i chokolade (som man for eksempel gør det i en hollandsk tradition). Karow opstiller fire punkter der beskriver disse forhold: Teknisk format (den måde de digitale data er beskrevet på) Opløsning (for eksempel, hvordan bogstaverne vises på en skærm)»intelligens«(hvordan skriften fremstår fx i forbindelse med skalering) Elektroniske variationer (for eksempel: outline, inline, relief, shadow, round ).

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 7 Håndværk Karow opstiller disse punkter som kvalitetsparametre, der især knytter sig til: Konturer Overholdelse af fontlinjer Konsistens i de beskrivende elementer Spatieringsvariable Optiske designvarianter Karows konklusion Det er hovedsageligt håndværksmæssigt funderede forhold, som Karow går i dybden med. Hans hovedpåstand er, at disse kan måles og fx danne grundlag for en køber/brugers vurdering af en bestemt skriftfonts egnethed til løsningen af en konkret opgave. Han ser kriterierne som hovedsageligt objektive og målbare. Han påpeger da også, at kriterierne ikke nødvendigvis alle skal kunne opfyldes 100% for at en skrift kan anvendes. Det er ikke ensbetydende med automatisk diskvalificering, hvis en skriftfont udviser mangler. Det afhænger af den konkrete opgave, om disse skal tillægges vægt. Fx kan det generelt være uhensigtsmæssigt, at der mangler øå/øå i en font, men hvis opgaven går ud på, at designe en logotype af ordet IT Factory er det jo ikke nødvendigt at råde over disse to bogstaver, som indgår i det danske alfabet. Karow opdeler sine kriterier i to grupper som det fremgår af skemaet: (Illustration fra Karow, 1994, side 270).

8 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design Som det fremgår opdeler Karow kriterierne i objektivt og subjektivt målbare. Til måling af de subjektive kriterier henviser han bl.a. til metoden med anvendelse af et semantisk differentiale (beskrevet i denne opgave i afsnittet om modtageren). Supplement til og problemer med Karow Karows teoretiske bidrag til kvalitetskriterier udspringer (af gode grunde) af satsteknologiens udviklingstrin fra 1975 og fremefter. Den har rod i den første fase af teknologien, der lagrer en fonts data som beskrivelser af de enkelte tegns konturer og en satsteknologi, hvor satstekniske parametre typisk var forhold, der var situeret i selve fonten, hvor det efterfølgende i højere grad blev parametre, som (også) kunne påvirkes i de programmer til grafisk design (herunder sats), som desktop -udviklingen bragte med sig. Karows kvalitetskriterier anvendes i det følgende i analyser af konkrete skriftfonte, idet jeg hovedsageligt har koncentreret mig om forhold, som umiddelbart kan siges at have relevans for en grafisk designer (ikke specifikt tekniske forhold, der mere har relevans for skriftdesignere). Hvor det har været hensigtsmæssigt har jeg suppleret med beskrivelser af nyere fænomener og landvindinger. 6. Analyse: fonten Værdi Brugsværdi Indenfor typografi og skriftdesign skelnes groft sagt mellem to slags skrifter: dem, som skal anvendes til læsning af længere tekster (brødtekster) og dem som skal skabe opmærksomhed (display). Der kan siges at eksistere en slags modsætningsforhold mellem de to slags skrifter, idet skrifter, som har en høj læselighed, typisk er designet relativt neutralt, mens der i skrifter, der skal på kalde sig opmærksomhed, er lagt vægt på det grafiske udtryk og dermed en højere grad af originalitet. Forholdet beskrives af Karow skematisk således:

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 9 Skrift Læselighed Opmærksomhed Helvetica Times Giddyup Stencil god dårlig dårlig god (illustration efter Karow, 1994, side 215). *) Ordet display benyttes dog også i terminologien til at betegne relativt neutralt designede skrifter til overskriftsbrug med henblik på at løse optiske skaleringsproblemer (se senere). Skrifterne Helvetica og Times er således gode til typografering af læsetekster, mens Giddyup og Stencil har et kraftigere grafisk udtryk og dermed påkalder sig mere opmærksomhed og kan bidrage eksplicit til at give et ord bestemte formmæssige signaler. I den faglige terminologi er disse to former for skrifter ofte betegnet»text«og»display«*. Specialdesignede skrifter: ekstrem brugsværdi De to slags skrifter kan yderligere være raffineret, fx er der udviklet skrifter, der er særligt velegnede til læsning af meget små tekststørrelser og ved anvendelse af relativt»dårlige«trykmetoder som fx produktion af telefonbøger. Et eksempel på en sådan»skræddersyet«skrift er Bell Centennial udviklet af skriftdesigneren Matthew Carter: Hæmbårgerføntsiv Bell Centennial Hpkx **) dpi = dots per inch, prikker pr tomme. Benyttes til at beskrive opløsning med. Skriftens tegn er forsynet med såkaldte hvide indslidsninger i tegnenes form. Disse kompenserer for de anomaliteter, der opstår i den tekniske proces og i de meget små størrelser, som skriften trykkes i. Det er forhold som kan være med til at nedsætte tydeligheden af de enkelte tegn og tegnene indbyrdes. Skriften er således udviklet til brug indenfor især information design (side 44). Et andet eksempel er skriften Tenacity, der er specielt udviklet med henblik på brug på skærme med en relativ lav opløsning (72-96 dpi**), fx i forbindelse med typografi på websites.

10 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design Hæmbårgerføntsiv Tenacity Hpkx I designet af Tenacity har skriftdesigneren Joe Gillespie så at sige gjort»en dyd af nødvendigheden«, dvs. taget udgangspunkt i de begrænsninger, som en relativt lav opløsning sætter. Hensigten har været at skabe en skrift, som nem at læse på en skærm. Det er således den konkrete brug det specifikke formål der kan bidrager til skriftens værdi. Problematikkerne i de to ovenstående eksempler behandles ikke hos Karow, formodentlig fordi de er udtryk for den udvikling (specialdesignede skrifter og skrifter til skærmbrug), som tog fart igennem 1990erne frem til nu.»workhorses«en lang række af de skriftfonte, som bruges til den daglige produktion af dokumenter vil være af en sådan karakter, at de egner sig til opgaver, hvor teksten skal læses, ord og sætninger skal fremhæves, men hvor der ikke er deciderede krav til opmærksomhedsværdi. Disse betegnes med en metafor i den typografiske terminologi som»workhorses«og anvendes til persuasion design (side 44). Brugsværdien kan være afhængig af den praktisk omgang med tekster og deres typografering (printning, læsning osv.). Hertil kommer, at skriftens evne til at løse en bestemt opgave kan være afhængig af, hvor mange varianter (fx styrker) skriftfamilien rummer eller tegnsættets størrelse. Disse forhold behandles i Karows teori under emnet karakteristika. Salgsværdi, bestsellerlister Nogle skriftleverandører offentliggør med jævne mellemrum lister over de mest solgte skrifter. Disse bestsellerlister bidrager til at give bestemte skrifter en værdi i form af en handelsværdi, idet de antyder bestemte skrifters popularitet og generelle udbredelse. Dette værdiparameter kan imidlertid være problematisk, idet leverandørernes lister kun in dikerer, hvilke fonte, der er solgt fra denne specifikke leverandørs bibliotek ikke, fx hvad der er solgt generelt og samlet (se også side 40 ff).

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 11 Ydermere angives det for det meste heller ikke, hvordan bestsellerlisten er konstrueret, dvs. hvilke kilder og tidsperioder data er hentet fra, eller om listen bygger på aftaler, der er indgået med andre leverandører om at lade bestemte skrifter indgå i disses produkter (jvf. iphones anvendelse af skriften Helvetica, som virksomheden Linotype har rettighederne til). Karow refererer to lister: en fra Agfa fra 1989 og en fra magasinet Page fra 1992, men forholder sig ikke kritisk til de ovennævnte problematikker (Karow 1994, side 217). En aktuel liste over»top Ti«fra skriftleverandøren Emigre så pr. 14.4.2009 sådan ud: 1. Vista 2. Mrs Eaves 3. Filosofia 4. Priori 5. Cholla 6. Solex 7. Tarzana 8. Triplex 9. Dalliance 10. Fairplex Listen»Top Ten Typefaces«gøres op hvert kvartal og bygger på Emigres»best sellling typefaces«, men det angives ikke, hvordan antallet er gjort op, formodentlig er det hvert snit, der er registreret, idet mange skrifter kan købes enkeltvis (ikke hele familien). Fra anden halvdel af 1980erne og igennem 1990erne var Emigre et af de trendsættende skriftudviklingsbureauer og alle nye skriftfonte kom automatisk ind på de første pladser, fordi grafiske designere over hele verden købte dem og således automatisk»var med på moden«: Ny Emigre-skrift = trendy, moderne skrift. Skriftfamilien Vista er for nylig blevet udvidet med nye snit/varianter og ligger ikke overraskende på listens 1. plads herover. Brugerlicenser: økonomisk værdi I Karows optik fra begyndelsen af 1990erne er rettigheder og licenser de forhold, som en rettighedsindehaver til en skrift typisk ville sælge videre til producenter af trykmaskiner, printere og styresystemer, såkaldte Original Equipment Manufacturers (OEM), på trods af, at virkeligheden

12 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design allerede fra midten af 1980erne var stærkt på vej til at overhale dette forhold, idet fonte med den teknologi, som desktop publishing var startskuddet til, gjorde disse»uafhængige«af den konkrete hardware, printere og fotosættere. Skrifter blev fra omkring midten af 1980erne i større og større omfang ikke bygget ind i fx printere som residente fonte, men produceret som softfonte, dvs. digital data, som blev indlæst i printeren, når et job skal produceres. Når man i dag køber en font, er det en softfont (selvom udtrykket ikke længere benyttes). Brugsrettighederne til det, man køber, er af samme karakter, som når man fx køber et softwareprogram. I det medfølgende dokument, End User License Agreement (EULA), fremgår det bl.a. specifikt, hvor mange computere fonten må installeres på, om man må fremstille såkaldte PDF-filer med den, levere den med et dokument til videre bearbejdelse i en produktionsvirksomhed, modificere tegnene o. l. I skriftleverandøren Emigres EULA for skriften Vista Sans står således:»by downloading and/or installing Emigre Fonts software you agree to the following terms: [ ] 1. The Emigre Font Software is licensed for use at one (1) location with a maximum of five (5) devices. [ ] 3. Except as permitted herein, you may not modify, adapt, translate, reverse engineer, decompile, disassemble, alter or otherwise copy the Emigre Font Software. [ ] FONT EMBEDDING Embedding of the Emigre Fonts Software in digital documents or in any other form is governed by a separate license agreement. If an embedding license is desired, the licensee must represent and warrant that licensee s encryption of the embedded Emigre Fonts is secure enough to prevent any access or use by others. (www.emigre.com/euloptions.php, min fremhævelse). Reguleringer i EULA en kan således reducere en fonts værdi, hvis det betyder at den sætter begrænsninger i dagligdagens arbejde ved at køberen fx skal anskaffe en ekstra licens for at kunne producere PDF-filer til tryk eller distribution.

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 13 Gratisskrifter og medfølgende skrifter Et forhold, som Karow ikke behandler, er skrifter, der enten er gratis eller som følger med system/programkøb og -opdateringer. Computere, som sælges som personlige computere (PC er), er typisk forsynet med dels et styresystem og programmer og dels en række skrifter. Disse kan i en vis forstand opfattes som gratis, i hvert fald er de ikke prissat særskilt i markedsføringen. Det er skrifter, som både kan være nødvendige for at styresystemerne overhovedet kan fungere, men som også bliver installeret så brugeren oplever at have et udvalg til rådighed. De bliver dermed en del af markedsføringen af et bestemt softwareprodukt som fx Microsoft Office. Et eksempel er skriften, som denne tekst er sat med: Calibri, der sammen med en række andre skriftfamilier fulgte med bl.a. en opdatering af styresystemet Windows med navn Vista (samt opdateringer af Word og andre softwareprodukter fra Microsoft). Selvom mange af de skrifter, som er»gratis«eller følger med softwareopdateringer, er af høj kvalitet (som fx Calibri) er der blandt grafiske designere en tendens til ikke at benytte disse i større omfang. Der optræder sjældent eksempler i fx award/årbøger, hvor systemskrifter er benyttet. Undtaget er websites, hvor såkaldt html-tekst af tekniske grunde er typograferet med anbefalede systemskrifter. Den tyske journalist Antje Dohmann konkluderer i en artikel om gratis fonte:» denn in einer geldorientierten Gesellschaft ist es leider so, dass nicht respektiert wird, was nicht gekostet hat.«(dohmann, 2009). Desuden påvirker det også en skrifts»image«, at den ved at være gratis ofte bliver meget udbredt og benyttet af lægmand. Det bidrager ikke i sig selv til (typografisk) identitet og originalitet, at en skrift får en stor udbredelse. Derfor vælges de gratis skrifter ofte fra af professionelle designere. Data i min spørgeskemaundersøgelse støtter belægget for denne pointe: Gratis er placeret lavest og Pris næstlavest ud af ni prioriterede forhold omkring skriftvalg. (Se graf side 33).

14 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design Efterligninger: star quality Som i mange andre brancher ser man også tyveri af succesfuldt design indenfor skriftdesign. En af de skrifter, som er blevet kopieret allermest er Helvetica, der i årene efter lanceringen i 1957 blev en stor succes over hele verden. En af Peter Karows medarbejdere har lavet en statistik, der viser, at tre af de mest populære skrifter i anden halvdel af det 20. århundrede, Helvetica, Times og Palatino er imiteret henholdsvis 34, 28 og 28 gange. Det har været (og er) meget kompliceret juridisk at forhindre disse tyverier, da alfabetet især i USA har været anset for at være alles ejendom, og derfor ikke har kunnet beskyttes fuldt ud mht. til bogstavernes design. En vis form for beskyttelse af skrifter som brands har man kunnet opnå gennem beskyttelse af skriftnavne, men opfindsomheden har været stor hos kopister, der blot har kopieret skriften og givet den et andet navn, som fx: Geneva, Arial, Holsatia, Swiss, Triumvirate, der alle er efterligninger af skriften Helvetica. At en skrift bliver kopieret er for dens værdi både godt og skidt: Den må jo i sig selv være attraktivt hvis den bliver kopieret, men for ophavsmanden, der går glip af indtægter i form af royalty, er det den dårlig forretning. Grænsen mellem kopi og hvad der kan siges at være naturlig inspiration, hvor en skriftdesigner efterligner beundringsværdige træk hos et forbillede, er hårfin, og fænomenet sker indenfor stort set alle områder, hvor der er skabende processer involveret. Som eksempel kan man se den schweiziske skriftdesigner Adrian Frutigers skrift Frutiger, der blev udsendt via leverandøren Linotype i 1976. I 1992 udsendte softwarehuset Adobe skriften Myriad, der for det blotte eller utrænede øje ligger endog meget tæt på Frutigers skrift. Og i 1997 udsendte softwarefirmaet Microsoft skriften Segoe (som en del af Microsoft Media Center). Både Myriad og Segoe kan siges at»stå på skuldrene«af forbilledet Frutiger, også selvom flere detaljer (karakteristika) ved nøjere eftersyn adskiller den ene skrift fra den anden: Hæmbårgerføntsiv Frutiger y Hæmbårgerføntsiv Myriad y Hæmbårgerføntsiv Segoe y Se for eksempel prikken over i, t-ets øverste form eller y-ets nedre form.

Master i Design Afhandling_birkvig Fontkvalitet++ 15 Man kan anse kopiering som et iboende attraktivt træk i visse især populære skrifter, hvis man vel at mærke ikke lægger vægt på at se tyveriet af ideer som tyveri, men blot ser det som at bygge videre på konventioner og traditioner. Det er med andre ord ideologisk betonet, hvilken værdi eller beskaffenhed, man, dvs. designeren, tillægger denne (kopierings-) værdi (se også side 18). Karakteristika Ifølge Karow kan karakteristika være af enten klassificerende (objektive) eller vurderende (subjektive). Klassificerende træk (objektive) De klassificerende begreber opdeles i fx»familienavn«(family name), der evt. inkluderer leverandørangivelse, her: ITC = International Typeface Corporation og selve skriftens navn: Cheltenham og»fornavne«(christian name): kursiv, schmalfett, konturiert. De klassificerende træk eksemplificeres af Karow sådan: Family names Christian names ITC Cheltenham kursiv schmalfett Leverandør Stil Formsprog Bredde Styrke Modifikation I de skriftfonte, som er en del af styresystemer og som bl.a. benyttes af browsersoftware og tekstbehandlingsprogrammer er standarden, at fire snit typisk udgør en familie: Ordinær (normal), Bold (halvfed), Italic (kursiv) og Bold Italic (halvfed kursiv). Disse fire varianter understøttes af softwaren, mens yderligere styrker og bredder er organiseret som selvstændige fonte (i tekniske forstand). Modifikationer som»konturiert«(kontur, outline), skygge etc. er ikke standard i de fleste moderne fonte, effekterne fremstilles i dag typisk i de programmer som anvendes til grafisk design. En modifikation, som vinder større og større udbredelse, er såkaldte displav-versioner, dvs. versioner af skriften i forhold til den størrelse, som skriften skal anvendes i (behandles senere). Nogle få skriftfamilier er udarbejdet i web/skærm-versioner til brug på websider og andre skærme med en relativ lav opløsning.

16 Fontkvalitet++ Afhandling_birkvig Master i Design Den enkelte skriftfamilies omfang mht. varianter kan udgøre et kvalitetsparameter, idet designeren til komplekse opgaver har brug for at kunne vælge netop en bestemt styrke eller anden variant i forhold til fx det typografiske hierarki eller en bestemt papirkvalitet. Fontens kvalitet kan ligge i den som et multifunktionelt redskab til løsningen af en designopgave. Vurderende træk (subjektive) Skriftdesigneres»fingeraftryk«, dvs. deres prægning af en bestemt skrift ud fra personlige, formmæssige præferencer og tilbøjeligheder, spiller en rolle for deres værdi iflg. Karow. Den berømte tyske skriftdesigner og kalligraf Hermann Zapfs egen skrivestil ses tydeligt i hans design af fonten Zapfino, og dette forhold bidrager utvivlsomt til den store popularitet. Hermann Zapfino Et andet eksempel er den meget anerkendte, hollandske skriftdesigner Gerard Unger, der selvom hans skrifter teoretisk er meget forskellige holder sig indenfor en snæver formmæssig opskrift på proportioner og formsprog udsprunget af en ideologi, der bl.a. bygger på, at skrift kommer af skrivning i hånden. Her vises en række a er fra broderparten af de Henrik skrifter Birkvig Den han Grafiske har Højskole designet: D 80 Skriftdesignerens personlige stil kan bidrage til værdien af en bestemt skrift, når der er en korrelation mellem skriftdesignerens smag og den Polsk? grafiske designers smag samt anerkendelse af skriftdesignerens status og image, dvs. opfattelse af, hvad der er en fælles æstetisk værdi. Hollandsk? Konventionelle vurderende træk: et eksempel Vurdering kan også foretages udfra basale, perceptionsmæssige konventioner. Der eksisterer en relativt udbredt koncensus om, hvordan Dansk? en bestemt form tolkes. Et eksempel er den skrift, som tyskeren Kurt quiz