DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning



Relaterede dokumenter
AFASI. - ideer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation

Information om afasi 1

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

Min livshistorie. Navn: Juni 2018.

Hele landet 0-3 klasse

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Leg med sproget. 0-3 år

Lidt om en hjerneskade

Når hukommelsen svigter Information om Demens

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Skjulte følger efter hjerneskade

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Leg med sproget. 0-3 år

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Pårørende - reaktioner og gode råd

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Trivselsrapport klasse Hele landet 0-3 klassekommune 0-3 klasse Skole 0-3 klasse q1a. Er du glad for din skole? Ja, meget 71% 72% 61% q1a.

Mit barnebarn stammer

MIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du. Mit navn. Evt. kaldenavn. Fødselsdag og år ÆLDRE OG OMSORG BRØNDBY KOMMUNE

Din tilfredshed med institutionen

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

En undersøgelse af Lindholm og Lollandshus Plejehjem Oplæg for Ældre- og Handicapudvalg i Aalborg Kommune 11. april 2018

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

TIPSKUPON SANDT ELLER FALSK

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Kommunikationsbøger i Phrase-it

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Demens. - et problem i hverdagen

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Når udviklingshæmmede sørger

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Læreplan for vuggestuegruppen

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Dine personlige ønsker for fremtiden en kort vejledning om plejetestamente

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Svært ved at holde fokus?

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Det gode børneliv i dagplejen

Når syn og hørelse svigter

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

Hjælp dit barn med at lære

Inklusion og Eksklusion

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Skjulte handicap efter hjerneskade

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Som indledning til undersøgelsen af undervisningsmiljøet på Gøglerproduktionsskolen beskrives vilkårene for undersøgelsen således:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Vi har brug for frivillige

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

GENTOFTE PLEJEBOLIGER. Pårørende til beboere på Ordruplund

Kommunikation med forskellige mennesker. I dit arbejde kommer du til at kommunikere med mange forskellige mennesker. Her er nogle af dem.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Jeg forstår meget, men ikke alt!! Mit kommunikationspas. Min hørelse er normal Mit syn er normalt

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Undervisningsmiljøvurdering. Skoleåret

Den gode invitation side 3. Lettere at komme ud af døren side 6. Den gode velkomst side 9. Det gode samvær side 13. Farvel og på gensyn side 16

Transkript:

DEMENS Idéer til samvær og den daglige kommunikation Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning

Kære familie Når et menneske rammes af demens, kan det bl.a. nedsætte evnen til at koncentrere sig og huske oplevelser og handlinger. Demens er en svigtende hjernefunktion, hvor intellektuelle funktioner såsom sprog, tænkning og planlægning er så svækkede, at det påvirker evnen til at fungere i dagligdagen. Når hukommelsen svækkes, mister man også noget af sin identitet, og det kan betyde, at man bliver ked af det, frustreret og udfarende. Måske er det blevet sværere at tale sammen og finde på samtaleemner. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne forsøger at finde nogle faste holdepunkter og velkendte rutiner, som kan være støttende i hverdagen og i samtalen med personen med demens. Samtalen må nu i højere grad tage hensyn til mennesket med demens, og i den forbindelse har I som pårørende en meget stor betydning, da I kender mennesket bedst. 2

Indledning Når to personer kommunikerer, er rollerne sædvanligvis lige fordelt. Begge taler, lytter og kommer med respons under samtalen på lige fod. Hos personer med demens og deres samtalepartnere kan kommunikationen pludselig blive en stor udfordring, hvis ordene mangler, eller forståelsen er blevet svækket. Personligheden og reaktionsmønstret kan være ændret, og den enkeltes rolle i samtalen kan blive anderledes. Der skal tages andre midler i brug for at få en god kommunikation. I denne folder er der samlet nogle råd og ideer til kommunikationen med et menneske med demens. Disse råd er tænkt som en hjælp til at støtte jeres kommunikation bedst muligt. Læs evt. pjecen sammen og find ud af, hvilke I kan bruge. Ikke alle rådene vil være lige relevante for jer, men prøv jer frem og giv ikke op. Der kan løbende være behov for vejledning vedrørende sprog og kommunikation, da sygdommen betyder, at forudsætningerne for en samtale ændres med tiden. 3

Gode råd til kommunikation Tal om de nære ting Eksempelvis haven, blomsterne, eller det, I netop foretager jer nu. Hold øjenkontakt Giv konkrete valgmuligheder Lad i så høj grad som muligt personen med demens få aktiv indflydelse på sin dagligdag. Stil enkle spørgsmål i en konkret sammenhæng. Spørg om en ting ad gangen eller giv et konkret valg ved fremvisning af fx kaffe og saft. Vis, hvad du siger Prøv at støtte dine egne ord så naturligt som muligt med udpegning, gestus, mimik og kropssprog. Derved har mennesket med demens større chance for at forstå dig og for at følge med i samtalen. Han/hun kan blive inspireret til selv at forsøge sig med andre kommunikationsmåder. Vi udtrykker vores følelser igennem stemmeleje og mimik, og det kan nogle gange betyde mere end ord. Prøv dig frem - der er ingen nemme løsninger Accepter at du ofte vil føle dig magtesløs, usikker og på tynd is. Forskellige behov og ønsker Vær opmærksom på, at der kan være forskel mellem dine ønsker/ambitioner om at hjælpe og den sygdomsramtes behov (pga. eksempelvis træthed og personlighedsændring). 4

Kunsten at give op Fælles anstrengelser fører ikke altid til en fælles forståelse. Vær opmærksom på, når det er tid til at give op og flyt fokus til noget andet. Vær ikke krævende og rettende Det er vigtigt at acceptere, at kommunikationen er ændret. Forlang derfor ikke, at mennesket med demens hele tiden skal prøve at sige noget. Forsøg at lade være med at rette det, han/hun siger, selvom det kan være svært. 5

Ideer til samvær med mennesker med demens Indarbejd sproglige rutiner i samværet Rutiner og struktur i dagligdagen giver tryghed. I naturlige situationer indgår faste vendinger som f.eks. "værs go - tak, goddag - farvel, hej - på gensyn, tak for mad - velbekomme". Hold fast i at bruge disse vendinger. Læs højt F.eks. af avisen, kig billeder og læs overskrifter sammen, f.eks. lokalt stof og andre emner af interesse. Syng/nyn kendte sange sammen Det kan være en god oplevelse, hvis begge parter kan lide at synge. Hold pauser i samtalen Øv dig i at tie stille i længere tid, end du plejer. Giv tid. Det giver dig også mulighed for at aflæse små signaler (mimik, kropssprog, øjenkontakt, gestus, nikken/rysten på hovedet osv.). Forvent ikke svar hele tiden Fortæl gerne om noget, du selv er optaget af, og som du oplever, I begge to er interesseret i. Det kan føles godt bare at lytte til dig, uden at der forventes aktiv deltagelse i samtalen. Gør tydeligt opmærksom på, når du skifter emne. Øv dig i at signalere ro, nærvær, respekt og opmuntring Personer med demens opfatter ofte tonefald og stemninger bedre end ordene. Find de situationer, hvor I har det rart sammen, uden at der skal tales så meget. Gør lidt ekstra ud af ikke-sproglige aktiviteter: spille spil, kigge billeder, lytte til musik, gå en tur udenfor, nyde naturen, sidde tæt sammen, holde i hånd, eller andet I holder af. 6

Idéer til materialer der kan støtte jeres samvær/samtale Lav for eksempel en fotobog med billeder eller saml småting sammen i en lille kasse, skotøjsæske eller lille kuffert, evt. beklædt med billeder/udklip fra den avis, der tidligere blev læst, feriekataloget fra Mallorca, strikkeopskrifter, engle, dyr, hvad som helst der siger noget om det liv, der er levet. Find familiefotos fra barndommen, fotos af forskellige familiemedlemmer, kendte steder, f.eks. hjemmet eller sommerhuset, billeder fra arbejdsliv, udflugter osv. Vedhæft gerne et mærkat på fotoet, med en kort beskrivelse af sted eller navne og tilhørsforhold (bror, moster, veninde mm). Lav eventuelt et stamtræ, gerne med en kort livshistorie og billeder. Tilføj et landkort i lommeformat med markering af vigtige steder. Find favorit-ting f.eks.: Mindre genstande f.eks. smykker, souvenirs, medalje, avisudklip, en yndlingsbog, ugeblade, en skåret kop fra mormors tid, en perleplade lavet af barnebarnet osv. Ting der siger noget om lige netop det menneske, vi sidder overfor: Var han/hun en dygtig kok? Måske kan man vise det med nogle madopskrifter eller yndlingskogebogen? Var han/hun glad for haven? Måske fotos af haven eller et lille udvalg af frø-poser? Var han/hun i hjemmeværnet, interesseret i kongehuset eller kortspil? Mulighederne er mange, find ideerne frem. Anskaf en kalender med god plads til at skrive gøremål, dagens program og aftaler i. Lad den ligge fremme og brug den som dagbog. Husk at læse det skrevne op for mennesket med demens. 7

HUSK at de vigtigste oplevelser i livet er uden ord IKH kan kontaktes mhp. yderligere oplysninger om vores tilbud, sekretær Helle Mikkelsen, telefon 7847 9306 I øvrigt anbefales, at der tages kontakt til kommunens demenskoordinator. Institut for Kommunikation og Handicap Senhjerneskadeafdelingen Tjørnevej 6 8240 Risskov