Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR(K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber
Katrine Bütow og Kirstine Fabricius STYR (K) KOMMUNIKATIONEN med metakommunikative redskaber Samfundslitteratur
Katrine Bütow og Kirstine Fabricius Styr (k) kommunikationen med metakommunikative redskaber 1. udgave 2015 Samfundslitteratur, 2015 Omslag: Imperiet (Nete Banke) Illustrationer: Imperiet (Nete Banke) Sats: SL grafik (slgrafik.dk) Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Trykt bog ISBN: 978-87-593-2152-2 E-bog ISBN: 978-87-593-2213-0 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C slforlagene@samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun efter de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
INDHOLD FORORD 9 KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL METAKOMMUNIKATION 13 Hvad er metakommunikation? 14 Kort om de tre redskaber 22 Hvorfor metakommunikere? 25 Opsamling 27 Bogens opbygning 28 KAPITEL 2 GUID KOMMUNIKATIONEN 31 Hvorfor skal man guide kommunikation? 31 Fokuserende metakommunikation 32 Dirigerende metakommunikation 36 Interagerende metakommunikation 45 Opsamling 48 KAPITEL 3 VÆGT KOMMUNIKATIONEN 49 Hvorfor skal man vægte kommunikation? 49 Definerende metakommunikation 50 Markerende metakommunikation 53 Positionerende metakommunikation 59 Opsamling 64
KAPITEL 4 PRÆG KOMMUNIKATIONEN 65 Hvorfor skal man præge kommunikation? 65 Vurderende metakommunikation 67 Reflekterende metakommunikation 72 Relaterende metakommunikation 79 Opsamling 84 KAPITEL 5 TRÆN BRUGEN AF METAKOMMUNIKATION 85 Planlagt eller spontan kommunikation 86 Træn din guidende metakommunikation 88 Øvelser i guidende metakommunikation 92 Træn din vægtende metakommunikation 95 Øvelser i vægtende metakommunikation 98 Træn din prægende metakommunikation 101 Øvelser i prægende metakommunikation 104 Øvelse i guidende, vægtende og prægende metakommunikation 106 Opsamling 107 KAPITEL 6 REDSKABERNES TEORETISKE GRUNDLAG 109 Forskning i metakommunikation 109 Guidende metakommunikation i teorien 113 Vægtende metakommunikation i teorien 117 Prægende metakommunikation i teorien 120 Opsamling 124
OVERSIGT 1 METAKOMMUNIKATIVE REDSKABER 126 OVERSIGT 2 TRÆNING AF METAKOMMUNIKATION 128 OVERSIGT 3 OVERSIGT OVER FAGTRADITIONER OG FORFATTERE 130 LITTERATUR 133 INDEKS 137
FORORD 7 FORORD FORORD Metakommunikation er et begreb, som gennem de sidste mange år har været brugt i forskellige sammenhænge og inden for forskellige fagretninger ikke kun inden for kommunikation og medieforskning. Det var psykiatrien, der første gang anvendte begrebet metakommunikation, og siden har adskillige fulgt efter og benyttet denne betegnelse, mens andre benytter navne som metasprog, metalingvistik, metatekst og metadiskurs for det samme. Formålet med denne bog er ikke at gengive de mange vinkler på begrebet, men snarere at samle dem og derved gøre begrebet overskueligt og anvendeligt i praksis. Bogens hovedfokus er derfor på funktionen altså hvad man kan bruge metakommunikation til i praksis. Bogen behandler for det første, hvordan man som kommunikatør kan lære at bruge metakommunikation reflekteret og derved styre sin kommunikation. Med styre mener vi ikke en gennemtænkt strategisk eller manipulerende tilgang til kommunikation. I stedet tænker vi metakommunikation som et værktøj, hvormed man dels kan få kommunikationen til at handle om det, man ønsker, dels i højere grad kan inddrage de mennesker, man taler med, i kommunikationen. For det andet behandler bogen, hvordan man kan bruge metakommunikation som redskab til at styrke sin kommunikation. Det drejer sig blandt andet om, hvordan man hjælper sin læser eller tilhører til at følge en argumentationsrække, eller hvordan man undgår, at læseren eller tilhøreren bliver sat af undervejs, mister interessen eller misfortolker det, man vil kommunikere. Bogens tilgang til metakommunikation bygger på vores forståelse af kommunikation som en udveksling af budskaber og betydninger og altså som noget, der foregår mellem mennesker. Vi forstår kommunikation som et socialt fænomen, uanset om udvekslingen foregår mundtligt, skriftligt, kropsligt, gennem musik, kunst eller andre medier.
8 FORORD Metakommunikation forstår vi, i den bredeste forstand, som kommunikation på et højere niveau. Det grundes i, at begrebet meta- (som stammer fra græsk) betyder efter, udover eller overliggende. Når det sættes foran et ord, hæves ordets betydning op på et højere eller mere overordnet niveau og kommenterer så at sige sig selv. Eksempelvis er metapoesi digtning om digtning, og metaetik er etiske overvejelser vedrørende etik. Metakommunikation kan således helt overordnet beskrives som kommunikation om kommunikation. Vigtigt er det også at påpege, at metakommunikation i sig selv er en type kommunikation og ligesom fx metaforer, billedsprog og ordsprog en iboende del af kommunikation. Det er en del af hovedparten af kommunikation og bruges af de fleste. Ikke desto mindre er det de færreste, der er opmærksomme på, at de anvender metakommunikation. Ofte er det metakommunikation eller mangel på samme der er afgørende for, om man forstår hinanden, og om kommunikationen forløber som ønsket. Hvis en misforståelse opstår, eller en tekst ikke bliver forstået, kan det være svært at afgøre, præcis hvor det gik galt. For at undgå dét, er det klogt, at man er opmærksom på, om man med fordel kan bruge metakommunikation og derved gøre kommunikationen klar fra starten. Sigtet med denne bog er at gøre det klart, hvornår det kan forbedre kommunikationen at anvende metakommunikation på en reflekteret måde, og hvornår man skal lade være; hvad der sker, når man gør det, og ikke mindst, hvordan man gør det i praksis. Kort sagt at øge refleksionen over, hvornår og hvordan metakommunikation kan bruges til at styre og styrke kommunikation. Bogen henvender sig til kommunikatører, der ønsker at blive skarpere på begrebet, eller som tænker, de mangler inspiration til at styre og styrke deres mundtlige og skriftlige kommunikation. Det gælder kommunikatører i et professionelt eller studie- og uddannelsesrelateret virke. Og i studie- og uddannelsesregi er det alt fra studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier til efter- og videreuddannelser som fx diplom- eller masteruddannelser.
FORORD 9 Bogen tager udgangspunkt i en tredeling af begrebet metakommunikation, som er blevet til på baggrund af en kortlægning af det teoretiske felt, der beskæftiger sig med metakommunikation (Bütow og Fabricius 2012). Tredelingen udgøres af tre redskaber, som også er bogens omdrejningspunkter. I bogen giver vi indledningsvist et overblik over fænomenet i Introduktion til metakommunikation (kap. 1), hvorefter vi i de efterfølgende tre kapitler gennemgår de tre metakommunikative redskaber: Redskab 1: Guidende metakommunikation (kap. 2), Redskab 2: Vægtende metakommunikation (kap. 3) og Redskab 3: Prægende metakommunikation (kap. 4). Afslutningsvis gennemgår vi, hvordan man kan øve sig i at anvende redskaberne i Træn brugen af metakommunikation (kap. 5). Og til de særligt teoretisk interesserede giver vi i Redskabernes teoretiske grundlag (kap. 6) et indblik i de teorier, der ligger til grund for redskaberne i denne bog. Vi anbefaler, at man i første omgang læser bogens kapitler i rækkefølge, da kapitlernes kompleksitet er gradvist stigende og hvert kapitel til dels bygger på de foregående. Efterfølgende kan de enkelte kapitler med fordel læses og anvendes hver for sig. Bogen igennem vil en række eksempler bidrage til at konkretisere og anskueliggøre begrebet metakommunikation, de tre redskaber og anvendelsen af dem. Der er eksempler fra både planlagt og spontan kommunikation. Eksemplerne er bygget op omkring det gennemgående tema integration for at skabe sammenhæng. Som læser kan man oplagt skifte emnet ud med faglighed, ressourcer, reformer eller et andet tema, der er relevant for den sammenhæng, man er i. Kommunikatørerne, der optræder i eksemplerne, er primært mandlige. Dette skyldes ikke, at vi ser mænd som mere oplagte kommunikatører; blot at vi ønsker at skabe en gennemgående sprogbrug i bogen. Slutteligt er det på sin plads at takke jer, der har hjulpet til undervejs i denne bogs tilblivelse med både rettelser, nye ideer og ikke mindst
10 FORORD opmuntring og støtte I ved, hvem I er. Tak! Vi kunne ikke have gjort det uden jer. God læselyst! Katrine Bütow og Kirstine Fabricius København, november 2014
Introduktion til metakommunikation 11 KAPITEL 1 Introduktion til metakommunikation Dette kapitel gennemgår metakommunikation som fænomen, forklarer, hvorfor det er vigtigt at bruge, og gennemgår nogle af de træk, der er fælles for al metakommunikation. I kapitlet gøres det klart, hvad forskellen er på metakommunikation og det, der bare er kommunikation. Det vises, hvordan man kan metakommunikere mere eller mindre eksplicit, og de tre funktioner, som bogen er bygget op omkring, gennemgås kort. Metakommunikation er essentiel for virkningen af kommunikation. Hvis man vil styrke sin kommunikation, er det derfor nødvendigt at skærpe sin opmærksomhed på, hvad metakommunikation kan bruges til, hvornår den skal bruges, og hvordan den virker, når den bruges. Ved at bruge metakommunikation: Kan man sikre, at folk forstår, hvad og hvorfor der kommunikeres, fordi man aktivt guider dem til at forstå det. Vil læsere, tilhørere eller samtalepartnere forstå, hvad man mener med det, man kommunikerer, gennem den vægt, man tillægger sin kommunikation. Kan man påvirke, hvad kommunikationen handler om, eller hvordan den foregår, ved at præge indholdet eller forløbet af kommunikationen. Metakommunikation kan med fordel bruges, når man skriver en tekst,
12 Kapitel 1 holder et oplæg og taler med andre. Samlet set kan man styre sin kommunikation, hvis man aktivt bruger metakommunikation som del af sin kommunikation, og samtidig kan man styrke den, hvis man vel at mærke bruger den rigtigt. HVAD ER METAKOMMUNIKATION? Metakommunikation tydeliggør de mellemregninger, der kan være mellem tanke og kommunikation, og kan derved øge forståelsen mellem den, som kommunikerer, og den, som modtager kommunikationen. Der er ofte ikke en direkte forbindelse mellem det, man tænker, og det, man kommunikerer. Det kan skabe forvirring og misforståelser mellem afsender og modtager, fx mellem skribent og læser, mellem foredragsholder og tilhører eller mellem samtalepartnere. Hvem har ikke oplevet at skrive en tekst, som man, til trods for at man selv synes, den er formuleret helt skarpt, alligevel er blevet nødt til at uddybe dele af, efter en kollega har læst den? Eller er kommet med en hvis man selv skal sige det klar og tydelig udmelding og alligevel blevet misforstået? I situationer som disse kan metakommunikation fungere som en sproglig håndsrækning. Metakommunikation styrker altså kommunikationen, så læser eller tilhører kan følge med i afsenderens tankegang, fordi afsenderen kommunikerer om kommunikationen i sig selv altså metakommunikerer. Kommunikationen kan blive styrket på mange forskellige måder. Lad os starte med nogle eksempler. I disse eksempler er metakommunikationen markeret med fed. Først nogle eksempler på, hvordan metakommunikation kan optræde i mundtlig kommunikation: og hermed slut på mit oplæg. Jeg skal lige fortælle dig om i går. Lad os tale om noget andet.
Introduktion til metakommunikation 13 I det første eksempel gør metakommunikationen det klart, at afsender er færdig med at tale, og at der nu er åbnet for kommentarer, applaus, eller hvad der vil passe i den pågældende kontekst og kommunikationssituation. De sidste to eksempler viser, hvordan metakommunikation bruges i almindelig hverdagskommunikation. I det ene eksempel introduceres samtalepartneren til det emne, man vil tale om, og samtalepartneren er derfor velinformeret fra starten. I det andet eksempel gøres opmærksom på, at emnet nu skal ændres, fordi man ikke interesserer sig for det, der tales om, eller finder det passende i sammenhængen. Det er det samme, der sker i skriftlig kommunikation, når man kommunikerer om, hvad den samlede tekst vil formidle: I dette kapitel vil jeg redegøre for teorien, der ligger til grund for undersøgelsen. Jeg refererer i det følgende til tidligere forskning på området. I disse to eksempler introducerer man et emne for kommunikationen eller informerer om, hvad der er baggrunden for den. Hermed inkluderes læseren i planen for kommunikationen og vil ikke blive forvirret over indholdet i den kommende kommunikation eller forvente at modtage en helt anden information. Og man kan sagtens være meget præcis. Metakommunikation kan nemlig både omhandle kommende, nuværende og tidligere kommunikation: Metakommunikation om kommende kommunikation: I mit oplæg vil jeg komme omkring tre definitioner på integration. 1 Metakommunikation om nuværende kommunikation: Den definition, jeg bruger nu, kaldes normalt Metakommunikation om tidligere kommunikation: Tidligere i mit oplæg fortalte jeg om
14 Kapitel 1 Det er en god idé at inddrage metakommunikation løbende i en kommunikationssituation, da man på denne måde hele tiden holder sine læsere, tilhørere eller samtalepartnere orienteret og skaber sammenhæng. Vi vil komme nærmere ind på dette i redskabskapitlerne. Kommunikation på et metaniveau Fælles for de foregående eksempler er, at de alle repræsenterer kommunikation, der siger noget om den kommunikation, der er i gang. Og det er en fællesnævner for den type af kommunikation, der betegnes metakommunikation. Begrebet omfatter således den type kommunikation, der kommunikerer om, hvornår, hvorfor og hvordan der kommunikeres. For at konkretisere yderligere, kan man se på kommunikation som opdelt i to overordnede niveauer: et objektniveau og et metaniveau. Objektniveau: Formidling af information når man taler om et objekt (et emne). Metaniveau: Kommunikation om formidlingen når man taler om, hvordan man taler om objektet. Objektniveauet er kommunikation om objekter her ikke forstået som et fysisk objekt, men som et emne. Det er på dette niveau, kommunikation befinder sig det meste af tiden. Den kan fx omhandle, hvad man lavede i går, hvordan vejret er, hvordan et projektforløb skal se ud, eller hvornår man forventes at aflevere en opgave. Kort sagt alt det, man normalt vil omtale som kommunikation. Figur 1 på næste side illustrerer objektniveauet. Her er afbildet to personer, der taler om kærlighed, hvilket er symboliseret med et hjerte i taleboblen. Kærlighed er altså kommunikationens indhold (objekt): De kommunikerer.
Introduktion til metakommunikation 15 Jeg elsker dig. Jeg elsker også dig. Figur 1. Figur 2 illustrerer metaniveauet. Metaniveauet er kommunikation, hvis emne er kommunikationen i sig selv. Man vil for det meste være på et metaniveau i starten eller slutningen af afsnit eller samtaler, som i eksemplerne ovenfor, eller glimtvis i løbet af en tekst eller en samtale. Man kan beskrive det som en helikopter, der af og til hæver sig op og ser ned over objektniveauet og kommenterer fra et højere niveau. Hvor er det dejligt, at vi kan tale sammen om den kærlighed, vi har til hinanden. Ja, jeg kan også godt lide at tale med dig om kærlighed. Figur 2.
16 Kapitel 1 I figur 2 er afbildet to personer, der taler om deres samtale om kærlighed. Omdrejningspunktet for deres samtale er altså ikke kærlighed, men hvordan de taler om kærlighed: De metakommunikerer. I figur 1 og 2 er de to niveauer skarpt adskilt, men det er blot for at tydeliggøre forskellen i, hvad de to niveauer omhandler. I praksis, både i mundtlig og skriftlig kommunikation, er objekt- og metaniveau flettet ind i hinanden og optræder sideløbende. Objektniveauet danner grundlag for metaniveauet og er afgørende for, at metaniveauet overhovedet kan eksistere. Altså: Hvis vi ikke taler om noget, kan vi ikke tale om, at vi taler sammen. Formuleret på en anden måde: ingen metakommunikation uden kommunikation. På den anden side er formålet med denne bog at vise, hvordan metakommunikation kan forbedre almindelig kommunikation, og vi vil derfor med lige så stor sikkerhed kunne sige: ingen god kommunikation uden metakommunikation. Mere eller mindre tydelig metakommunikation I de første eksempler i dette kapitel er det tydeligt, at der kommunikeres om kommunikation. Ord som fx redegøre, fortælle, tale og præsentation viser, at emnet, der tales eller skrives om, er kommunikationen i sig selv. Men i praksis, i daglig tale og på skrift, er det ikke altid tilfældet, at metakommunikation er tydelig eksplicit. Der findes mange eksempler, hvor metakommunikationen er underforstået, altså bruges implicit, og dermed bliver mindre tydelig. Om man metakommunikerer eksplicit eller implicit, kan have betydning for, hvordan det, der kommunikeres og metakommunikeres opfattes og forstås af andre. Eksempelvis er det i en samtale muligt at metakommunikere eksplicit: Når du taler til mig i den tone, synes jeg, du er streng, og det gør mig ked det! Eller metakommunikere implicit om det samme:
Introduktion til metakommunikation 17 Ej, hvor er du streng! I det første eksempel er metakommunikationen eksplicit, fordi personen her gør opmærksom på, at kommentaren udspringer af noget, der er blevet sagt: Når du taler til mig i den tone. I det andet eksempel er metakommunikationen implicit, da det ikke kommunikeres direkte, at det er tidligere kommunikation, der kommenteres. De er ikke desto mindre begge eksempler på metakommunikation. Det, der afgør, om metakommunikationen er eksplicit eller implicit, er altså, om det kommunikeres direkte, at det er igangværende eller tidligere kommunikation, der kommenteres. I visse tilfælde kan det være en ulempe at metakommunikere implicit, da modtageren i så fald kan blive i tvivl om, hvad man reagerer på. I eksemplet ovenfor er det umuligt for modtageren at vide, om det er de ord, han har sagt, måden, han har sagt dem på, eller noget helt tredje, der har ledt til udmeldingen Ej, hvor er du streng!. Han kan derfor forsøge at lave om på enten tonefald eller indhold og håbe, han har valgt rigtigt, eller han kan bede om at få kommentaren uddybet. Når metakommunikationen er eksplicit, bliver de før omtalte mellemregninger tydelige. Personen, der siger Ej, hvor er du streng, har tænkt og følt noget i forhold til det, der er blevet sagt, og reagerer på det verbalt. Men hvad skete der, fra tanken og følelsen opstod, til der blev sagt Ej, hvor er du streng! Her er den eksplicitte metakommunikation, når du taler sådan til mig, en kommunikeret mellemregning, og personen bliver informeret om, hvad der var strengt i det, han sagde, og har dermed en reel mulighed for at ændre sit ordvalg eller måden, han kommunikerer på. Det er dog oftest muligt at afkode implicit metakommunikation, da vi alle ud over ord også benytter kropssprog, mimik, tonefald og toneleje, der er afgørende for, hvordan man afkoder en persons samlede kommunikation i en bestemt sammenhæng. Denne type kommunikation kaldes også for parallelkommunikation, fordi den oftest foregår sidelø-
18 Kapitel 1 bende med den mundtlige kommunikation. Og parallelkommunikation er også metakommunikation, da også den bidrager til objektniveauet. 2 Parallelkommunikation: Nonverbal kommunikation: Fx kropssprog, mimik, gestik Er, som navnet indikerer, uden ord; det er kommunikation, der i sig selv kommunikerer, både alene og i forbindelse med verbal kommunikation. Paraverbal kommunikation: Fx intonation, toneleje, tonefald og betoning Er såkaldt medverbal kommunikation, der lægger et ekstra lag på den verbale eller skriftlige kommunikation. Begge former for kommunikation har stor betydning for, hvordan vi forstår hinanden. En nedladende bemærkning kan tilføjes et smil, og straks forstår modtageren, at det kun er ment i sjov. Og en ellers sød bemærkning, der siges i en sarkastisk tone, opfattes snarere som en fornærmelse end som en kompliment. Parallelkommunikation optræder også i skriftlig kommunikation. Paraverbal kommunikation kan fx formidles ved hjælp af versaler eller andre formateringsredskaber (fed, kursiv, understregning osv.). Tidligere har nonverbal kommunikation primært været at finde i mundtlig kommunikation, men med den stigende digitalisering har dette ændret sig, da emoji og emotikoner (digitale ikoner, som repræsenterer fx ansigtsudtryk, der kan formidle eller understrege afsenderens følelser eller holdning eller klargøre meningen med det skrevne) nu kan inddrages som en del af skriftlig kommunikation. Dermed er en ekstra dimension til den skriftlige kommunikation blevet introduceret i hvert fald i sociale medier, chatprogrammer, sms og mails. Det er (endnu) ikke en anerkendt henvendelsesform i officielle dokumenter eller længere tekster, som fx videnskabelige afhandlinger eller bøger men måske vil dette ændre sig med tiden 8 Det kan være svært at kontrollere non- og paraverbal kommunikati-
Introduktion til metakommunikation 19 on i mundtlig kommunikation, men det er værd at overveje, hvordan fx ens egen ansigtsmimik fremstår, når man siger Ej, hvor er du streng, da denne type metakommunikation i sig selv kommunikerer og måske kommunikerer noget andet end det tiltænkte. Sammenhæng mellem mimik og ord, er altså værd at overveje. Det er ingen hemmelighed, at de professionelle kommunikatører, der optræder i medierne (fx skuespillere, politikere og journalister), har stort fokus på denne del af kommunikationen. I medietræning indgår ofte, at kommunikatøren optages eller optager sig selv på video for at få øje på uhensigtsmæssige bevægelser, høre, hvor tryk skal lægges osv. Det skyldes, at mennesker automatisk aflæser fx kropssprog og mimik og lynhurtigt opfanger toneleje og tryk. Det er derfor ikke ligegyldigt, om man har styr på denne del af sin kommunikation eller ej, da man først for alvor får gennemslagskraft, når ord og krop siger det samme. Det kan måske umiddelbart virke overgjort at kaste sig ud i at undersøge sin egen non- og paraverbale kommunikation nærmere, men det kan klart anbefales. Fx som del af, at man forbereder et oplæg. Opmærksomhedspunkter kan være: Kroppens placering i rummet (kropsholdning, hænder, fødder, ben osv.). Ansigtsmimik (udtryk, øjenkontakt, eventuelle tics osv.). Intonation (accent, dialekt, tryk, hastighed). Betoning (kraftigt eller svagt tryk på enkelte ord). Toneleje (tonehøjde dyb eller høj, skinger osv.). Tonefald (udtryk for bestemte følelser vrede, tristhed, glæde, begejstring osv.). Alle elementerne ovenfor kan være metakommunikerende altså sige noget om den øvrige kommunikation. Et godt råd er derfor at have det med i sine overvejelser: Det er som sagt ikke kun ord, der metakommunikerer.
20 Kapitel 1 Et særligt perspektiv på metakommunikation Der er mange vinkler at anskue metakommunikation fra lige fra at se den som et retorisk værktøj til en udviklingsmarkør hos børn. Nogle har set på, hvordan den kan bruges til at mindske problemer i romantiske relationer, og andre, hvordan ledelseskommunikation kan forbedres ved hjælp af metakommunikation. Disse og andre vinkler på fænomenet har vi samlet i kapitel 6, hvor vi går mere i dybden med de enkelte teorier og kaster lys over den kortlægning af metakommunikation, der ligger til grund for vores perspektiv og denne bog. Vi tager udgangspunkt i, hvilken funktion metakommunikation har i kommunikation altså hvad metakommunikation gør ved kommunikation. I dette perspektiv er det ikke så vigtigt, om det er på skrift eller i tale, man vil metakommunikere, eller om det er i privat eller professionel sammenhæng. Det væsentlige er, hvad man ønsker at opnå med sin kommunikation. Det betyder i praksis, at rådene i bogen kan bruges, uanset om man skal kommunikere i en kronik på en netavis, et oplæg på jobbet, en mail til en kollega eller en større afhandling i studiesammenhæng. For at gøre metakommunikation brugbart i praksis anvender vi i bogen en opdeling i tre redskaber, der hhv. guider, vægter og præger kommunikationen (Bütow og Fabricius 2012). I det følgende afsnit gennemgår vi kort de tre redskaber, inden disse uddybes i kapitlerne 2, 3 og 4. KORT OM DE TRE REDSKABER Redskab 1: Guidende metakommunikation Som navnet indikerer, er fællestrækkene ved denne type metakommunikation, at den guider kommunikationen. Det er altså metakommunikation, der vejleder og hjælper modtageren til at følge kommunikationen. Med guidende metakommunikation gøres det klart: Hvad planen er med kommunikationen.