BRUG STEMMEN. Forskningens Døgn 2013. Faktaboks



Relaterede dokumenter
PowerPoints i verdensklasse

Danish Entrepreneurship Award

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Velkommen til AG Premaster Class 2019/20 for klasse DIN FREMTID STARTER HER

PowerPoints i verdensklasse

Formidling og undervisning - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND

Fælles læreplaner for BVI-netværket

introduktion tips og tricks

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

Fredagsbrev 16. december 2011 (

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING

Kulturelle udtryksformer

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018

Anderledes Uge på Musikskolen

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Kurser efterår nu også for børnehavepædagoger

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Teaterworkshops 2012/2013

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Center for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere

Læreplaner. Vores mål :

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Kulturelle udtryksformer

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

TILMELDING PÅ

SOMMER-SYMPOSIUM GRAFISK FACILITERING: VIDENDELING, TRÆNING OG INSPIRATION 29. JUNI OG 30. JUNI. Forslag til overnatning.

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

glad dig Bevæg Faktaboks

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

HILLERØD BIBLIOTEKERNE

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Gospel (fra 5.kl.): Hallelujah and lift your hands! Vi fylder luften med ægte gospelstemning og synger taget af huset!

CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

Årskursus 2016 Organisationspsykologisk Selskab

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Personlig formidling med krop og stemme

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplan for Privatskolens børnehave

Introduktion til Rytmeleg i vuggestuer/ dagpleje

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

FREDERIKSBERG KULTURCAMP 2016

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

LAV FILM OM VENSKABER

Skoler og biblioteker

LINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Nye hold tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

Læreplan for vuggestuegruppen

LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning

Nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbrev ved at sende en mail til

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Praktikvejlederkonference

Aktiviteter i Learning Lab

Tidsplan for Kommunikation

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Fra tilskuer til aktør

Modul 4 LEAN support i produktionen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

SOMMERAKADEMI BLIV DEN BEDSTE UDGAVE AF DIG SELV. Personlig udvikling til unge

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Invitation. - kun for kvinder

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Den karismatiske underviser

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Transkript:

Aabenraa Kommune er vært ved Forskningens Døgn 2013 torsdag den 2. maj kl. 09.00 til 21.00 på UC Syddanmark og IBC i Aabenraa og med delarrangementer på Aabenraa Bibliotekerne Sammen med en stribe uddannelsesinstitutioner inviterer Aabenraa Kommune dig til at bruge stemmen og blive klog på stemmen i krop og sprog. Alle har ind imellem brug for at kommunikere, formidle eller på anden måde udtrykke sig i sammenhænge udover dagligdags samtale. Du får indblik i forskellige aspekter af det at bruge stemmen ud fra en både forskningsmæssig og praktisk vinkel serveret på en inspirerende og humoristisk måde. Kom og hør fire lærerige foredrag: Den almindelige, dagligdags, normale og trivielle stemme er noget særligt og fantastisk v/jakob Steensig, forsker ved Aarhus Universitet Præsentation, kropssprog og kommunikation v/jens Arentzen, skuespiller Stemmens indflydelse på tilhørernes opfattelse af dine karakteregenskaber v/christina Falkberg, rådgivende retoriker v/rhetor rådgivende retorikere Det forunderlige og foranderlige danske sprog v/ole Lauridsen, sprogmagister på Aarhus Universitet (Kendt fra Sproghjørnet på P4) Faktaboks Danmarks store videnskabsfestival finder sted den 2.-4. maj. Gå på opdagelse i en verden af viden sammen med danske forskere. Se programmet på www.forsk.dk Du kan også høre kor i midtbyen og deltage i en række workshops med fokus på brug af stemmen i alle afskygninger. Du kan for eksempel stille skarpt på præsident Obamas stemmetricks, læse en nyhedsudsendelse med Radio Syd, deltage i "upload en tale"-konkurrence, hvor du fortæller om en stemme, der har gjort særligt indtryk på dig, prøve rap som musikalsk udtryk, få indblik i den biologiske stemme og meget meget mere. Du er velkommen til at deltage hele dagen eller blot vælge enkelte aktiviteter. Det er gratis at deltage. Læs mere om tilmelding bagerst i programmet. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Program Kl. 08.45 til 09.20 UC Syddanmark, Dr. Margrethes Vej 11-13 Velkommen til ved borgmester Tove Larsen Sang ved Aabenraa Statsskoles Kor Kl. 09.20 til 12.30 UC Syddanmark, Dr. Margrethes Vej 11-13 Aktivitetsworkshops og -stande I de mange workshops har du mulighed for at blive klogere på kommunikation, formidling og gennemslagskraft, og du bliver aktivt involveret i sjove, spændende og lærerige aktiviteter. Du kan læse mere om de enkelte workshops i programmet. Kl. 13.00 til 13.05 IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Introduktion til eftermiddagens program ved konferencier Pia Nissen Tylak, Det Kreative Hus Kl. 13.00 til 14.00 IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Oplæg ved Jakob Steensig, forsker ved Aarhus Universitet Stemmen i hverdagen Jakob Steensig fortæller om, hvordan de fleste af os hele tiden, hver dag, mange timer om dagen, bruger vores stemme på helt almindelige måder. Hans vinkel vil være at vise, at det almindelige, dagligdags, normale, trivielle osv. er noget særligt og fantastisk. Efter oplægget kan der stilles spørgsmål til Jakob Steensig Se mere på http://pure.au.dk/portal/da/linjs@hum.au.dk

Kl. 14.15 til 15.45 IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Oplæg ved Jens Arentzen, skuespiller, manuskriptforfatter og instruktør Stemme, støj og stemning Jens Arentsen har fokus på præsentation, kropssprog og kommunikation, og hvordan vi bruger stemmen på nye, spændende og udfordrende måder. Han fortæller blandt andet om, hvordan vi bliver bevidste om spilleregler og virkemidler, som kan bruges, hvad enten vi skal til mundtlig eksamen, undervise eller interviewes. Efter oplægget kan der stilles spørgsmål til Jens Arentzen. Se mere på http://www.jensarentzen.dk/ Kl. 16.00 til 17.00 IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Oplæg ved Christina Rittig Falkberg, rådgivende retoriker journalist og skuespiller, Rhetor rådgivende retorikere Du er, som du lyder Når stemmen ikke er særlig stærk, så virker man bare ikke så intelligent Sådan lød den ufiltrerede reaktionen fra en deltager, da han i forbindelse med et forskningsprojekt blev bedt om at forholde sig til personen bag en optaget højtlæsning. Deltageren forholdt sig ikke til, hvad der blev sagt, men hvordan det lød. Stemmen er et af vores største aktiver, når det kommer til forhandling, påvirkning og gennemslagskraft. Det er den, der præsenterer budskaberne, fortæller historierne og stiller spørgsmålene. Men lyden af vores stemmer er mere end et middel til at nå et mål. Vi mennesker er langt mere påvirkede af lyd, end vi går og tror. Christina Falkberg fortæller om, hvilken indflydelse vores stemmers kendetegn har på tilhøreres tilskrivning af troværdighed og handlemulighed. Efter oplægget kan der stilles spørgsmål til Charlotte Rittig Falkberg. Se mere på http://www.rhetor.dk/2010/03/christina_rittig_falkberg/

Kl. 19.00 til 21.00 IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Oplæg ved Ole Lauridsen, sprogmagister på Aarhus Universitet (Kendt fra Sproghjørnet på P4) Det forunderlige danske sprog Mange er bekymrede for det danske sprogs fremtid. Bliver det opslugt af engelsk? Kværker ungdommen det? Bliver det ødelagt af folks sjusk? Svaret er i alle tilfælde nej, for sproget er en levende organisme, der ændrer sig. Ole Lauridsen fortæller, om hvordan sproget vokser, udvikler sig og forandrer sig, så det, der før var rigtigt, nu er forkert, og det der før var forkert, nu er blevet rigtigt. Foredraget er et strejftog gennem det danske sprogs historie fra senmiddelalderen frem til i dag. Efter oplægget kan der stilles spørgsmål til Ole Lauridsen. Se mere på http://pure.au.dk/portal/da/ol@asb.dk Kl. 21.00 IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Tak for i dag I bibliotekernes åbningstid Udstillinger på Aabenraa Bibliotekerne af litteratur om kommunikation, formidling og kropssprog Aabenraa Bibliotek, Bov Bibliotek, Felsted Bibliotek, Rødekro Bibliotek, Tinglev Bibliotek Du kan eksempelvis blive klogere på følgende: Hvor meget betyder kropssproget, når vi kommunikerer? Hvad betyder stemmetypen for kommunikationen? Hvordan holder jeg en god tale? Brug stemmen i koret forskellige typer af noder til kor Udstillingen kan ses fra d. 2. maj til og med 10. maj Kl. 16.30 til 17.30 Nørretorv Korsang GospelOaks kl. 16.30 til 17.00 ÅbenRock kl. 17.00 til 17.30

Workshops og stande Alle workshops bliver afholdt mere end en gang. Det er tale gentagelser af samme workshop. Workshops for børnehave- og skolebørn Med mindre andet er angivet, bliver alle workshops gennemført på UC Syddanmark, Dr. Margrethes Vej 11-13 Stemmen i musik og sang Ved studerende og lærer Linda Johansson fra UC Syddanmark Kl. 09.20 til 09.50 Kl. 10.20 til 10.50 Kl. 11.20 til 11.50 Stemmen er det instrument, vi bærer i os, og stemmen har stor betydning i forhold til vores kommunikation med omverdenen. I workshoppen bruges stemmen på forskellige måder alt efter, hvilken musikalsk sammenhæng vi befinder os i. Eksempler kunne være; ekko-sange, sanglege, fagtesange med mere. Målgruppe: Børnehavebørn 3 til 6 år Deltagerantal: 15-20 børn Stemmen i et musisk udtryk Ved studerende og lærer Linda Johansson fra UC Syddanmark Kl. 09.50 til 10.20 Kl. 10.50 til 11.20 Kl. 11.50 til 12.20 Når vi bruger vores stemme, benytter vi os af musikalske elementer rytme, tempo, klang, dynamik, pauser med mere også kaldet prosodi. I denne workshop inddrager vi musik-fortælling, hvor stemmens prosodi er i højsædet i samspil med musikinstrumenternes stemningsskabende effekt. Målgruppe: Børnehavebørn 3 til 6 år Deltagerantal: 15-20 børn

Kommunikation og formidling i børneperspektiv Ved PAU-elever (PAU betyder pædagogisk assistentuddannelsen) og lærere fra Social- og Sundhedsskolen Syd Kl. 09.20 til 09.50 Kl. 10.00 til 10.30 Kl. 10.40 til 11.10 Kl. 11.20 til 11.50 Kl. 12.00 til 12.30 Kom og giv din mening til kende på en sjov måde i forhold til emner som: Mobning, skolen, børneliv, kærester med mere. Menings-kasse: Sæt dig ind i kassen bag skærmen og giv os din mening om nogle spændende emner. Du bliver optaget på film, imens du taler Lykkehjulet: Et spil, hvor du drejer lykkehjulet, og når skiven stopper, får du et spørgsmål om for eksempel skolen Læg et puslespil og besvar det spørgsmål, der viser sig, når brikkerne er lagt Udfyld et spørgeskema for eksempel: fem spørgsmål om kærester Målgruppe: Børn i alderen 5 til 10 år Deltagerantal: 20 børn ad gangen Rap som musikalsk udtryk Ved studerende og lærer Linda Johansson fra UC Syddanmark Kl. 09.20 til 09.50 Kl. 10.20 til 10.50 Kl. 11.20 til 11.50 Vi kan bruge stemmen i sang med forskellige toner og klang, men vi kan også bruge stemmen som en rytmisk tale, hvor tempo, klang, pauser, betoninger og kropssprog er i højsædet. I denne workshop vil vi arbejde med rap som æstetisk og kommunikativ udtryksform. Vi har forskellige grooves, som vi kan rappe ind over, og det endelige udtryk vil indbefatte rap, kropssprog, håndtegn og rap-attituder. Målgruppe: 1. og 2. klasse (evt. 3. klasse) Deltagerantal: Maks. 15 elever Fortællingen, det levende ord Find historien frem Ved Storyteller Christian Rathje Kl. 09.20 til 09.50 Kl. 09.50 til 10.20 Kl. 10.20 til 10.50 Kl. 11.15 til 11.45 Kl. 11.45 til 12.15 Workshoppen viser, at der er historier alle steder, ikke kun i tv og på playstation. Når der skal fortælles en god historie, er det godt med en god fantasi og improvisation. Ved hjælp af piskeris, grydelåg, horn og mange andre ting finder vi idéerne frem og fortæller sjove, fjollede historier. Målgruppe: 1. til 3. klasse der skal arbejdes i tre-fire mandsgrupper Deltagerantal: En klasse ad gangen

Skønsang og skrål Ved lærer Jytte Ravn Jensen, Aabenraa Musikskole Kl. 09.30 til 10.00 Kl. 10.15 til 10.45 Kl. 11.00 til 11.30 Kl. 11.45 til 12.15 Der bliver sat fokus på, hvor forskelligt man kan bruge sin stemme via små øvelser. Vi ser blandt andet på, hvilken teknik en operasanger bruger, hvilke effekter der fungerer for en rocksanger, og hvor stort et omfang en sanger har. Målgruppe: 3. til 6. klasse og 7. klasse og opefter Deltagerantal: 10 til 15 Djeeo - kommunikation med læring og bevægelse Ved Aabenraa Kommunes kontorelever Heidi Louise Sand, Bianca Westensee og Maj-Britt Kjeldsen Dyngby Kl. 09.20 til 10.20 Kl. 10.25 til 11.20 Kl. 11.25 til 12.20 BEMÆRK Workshoppen foregår på IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Djeeo er orienteringsløb med GPS og mobiltelefon. Eleverne inddeles i hold af minimum fire personer. Holdene deles i agenter og kontrolcenter. Kontrolcenteret sidder ved computeren og styrer agenterne via GPS, så agenterne kan finde poster udenfor. Ved posten løses en opgave, der kræver kommunikation med kontrolcenteret. Holdene konkurrerer mod hinanden, og der byttes rundt på agenter og kontrolcenter halvvejs. Sørg for at deltagerne er inddelt i hold, før workshoppen starter. Målgruppe: Fra 5. kl. og opefter Deltagerantal: Maks. 16 hold ad gangen, minimum fire på hvert hold (og helst ikke mere end seks på et hold) Lokale: IBC Aabenraa, Dr. Margrethes Vej 6-12 Stemme til naturen Ved lærere fra Aabenraa Statsskole Kl. 09.30 til 10.30 Kl. 10.30 til 11.30 Kl. 11.30 til 12.30 BEMÆRK Workshoppen foregår på Aabenraa Statsskole, Forstallé 14 Vi skal arbejde med enkle naturfaglige problemstillinger, der kan sættes i spil i form af: 1. digtning 2. rap 3. teater 4. råbekor Målgruppe: Ældste folkeskoleklasseniveau (7. til 10. kl.) Deltagerantal: Maksimalt en folkeskoleklasse Lokale: Aabenraa Statsskole, Forstallé 14

Brug stemmen Ved lærere fra Aabenraa Statsskole Kl. 09.30 til 10.30 Kl. 10.30 til 11.30 Kl. 11.30 til 12.30 BEMÆRK Workshoppen foregår på Aabenraa Statsskole, Forstallé 14 I denne workshop vil vi med fysiske forsøg og grisestrubers biologi samt med billeder og lyd - hvoraf en del nok kan genkendes som ord - undersøge en række vigtige betydninger af det med at bruge stemmen og nogle af historierne bag fra stemmens brug, at stemme overens, at stemme på noget, at stemme et instrument, osv. Stemmebånd og mund laver lyd, ører hører og hjernen forstår, skønt nogle ting skal siges flere gange, før det siver ind. I historiens løb har ikke alle haft lige meget at skulle have sagt, men efterhånden har de fleste da fået stemmeret og del i magten, og det hænger så igen nøje sammen med uddannelse og forskning. Målgruppe: Ældste folkeskoleklasser (7. til 10. kl.) Deltagerantal: Maks. en folkeskoleklasse Lokale: Aabenraa Statsskole, Forstallé 14, Aabenraa Workshops for voksne fra plus 15 år Med mindre andet er angivet, bliver alle workshops gennemført på UC Syddanmark Kropssprog Ved studerende og lærere fra Social- og Sundhedsskolen Syd Kl. 09.20 til 09.50 Kl. 10.00 til 10.30 Kl. 10.40 til 11.10 Kl. 11.20 til 11.50 Kl. 12.00 til 12.30 Kom og deltag i en workshop om vores betydningsfulde kropssprog. På workshoppen kan du blive klogere både på teori og praksis. Med afsæt i et kort oplæg, bliver der mulighed for at deltage i nogle små praktiske øvelser, hvor vi leger med kropssproget. Der kan eventuelt optages små film, som kan være med til at tydeliggøre, hvordan din krop taler til andre. Målgruppe: Deltagere i alle aldre er velkomne. Den enkelte workshop tilpasses deltagerne. Deltagerantal: Maks. 15 personer

Tre tricks fra Obama Ved Aabenraa Kommunes kulturkoordinator Charlotte Helt Brunsgaard Kl. 09.30 til 10.15 Kl. 10.30 til 11.15 Kl. 11.30 til 12.15 Når man er sort og hedder Hussein til mellemnavn, burde det næsten være umuligt at blive valgt som præsident i USA. Det lykkedes for Barack Obama, og verden hænger ved hans læber. Workshoppen stiller skarpt på tre af Obamas stemmetricks og giver dig mulighed for at prøve dem af på dine egne budskaber. Målgruppe: Unge og voksne, +15 år Deltagerantal: Maks. 15 personer Formidling med dig som vinder! Ved Kristina Ringkjøbing-Christiansen, koordinator på offentlig administration, IBC Kolding Kl. 09.30 til 10.15 Kl. 10.30 til 11.15 Kl. 11.30 til 12.15 Hvordan kan du ved hjælp af simple værktøjer give dit budskab gennemslagskraft? Vi sætter fokus på, hvordan vi kan bruge os selv og simple værktøjer til at få budskabet igennem. Det kan være en eksamenssituation, jobsamtalen, talen til et familiemedlems fødselsdag eller noget helt andet. Vi har alle behov for værktøjer, der styrker vores budskab, og som hjælper os med at styre nervøsiteten, så fokus bliver på at få budskabet gjort så klart som muligt. Igennem små oplæg krydret med øvelser træner vi simple værktøjer, der giver en præsentation gennemslagskraft. Vi vil arbejde med den personlige fremtræden, som kan anvendes både i en præsentation og i vores dagligdag, hvor formidling af vores budskaber har stor betydning. Målgruppen: Unge og voksne, +15 år. Tilpasses i forhold til deltagerne. Deltagerantal: Maks. 30 personer

Alle kommunikerer. Spørgsmålet er: Med hvor stor succes? Ved Roma Fraser Shepherd, underviser på IBC Aabenraa Kl. 09.30 til 10.15 Kl. 10.30 til 11.15 Kl. 11.30 til 12.15 En talemåde lyder: Du kan sige hvad som helst til et andet menneske det er måden, du siger det på, der er afgørende. Har du lyst til at forøge dit kendskab til de muligheder, du har med din stemme og dit kropssprog, så du har det bedste grundlag for at blive set, hørt og forstået? hvordan du kan få større gennemslagskraft og sikkerhed, når du skal præsentere et emne for en større eller mindre gruppe mennesker? de teknikker, som ikke kun hjælper dig til præsentationer, men også til møder, jobsamtaler og networking, eller når du skal fremlægge projekter? så deltag i denne workshop. Målgruppe: Unge og voksne, +15 år Deltagerantal: Maks. 30 personer Kroppens samspil med stemmen og det talte ord Ved Bolette Kvist, cand.mag., adjunkt, UC Syddanmark Kl. 09.20 til 10.50 Kl. 11.00 til 12.30 For at kunne begå sig i verden, er det en vigtig forudsætning, at du kan formidle dine holdninger, værdier, intentioner og viden til dine omgivelser. Mange befinder sig trygt og godt bag sit skrivebord og sin computerskærm men er på mere usikker grund, når formidlingen skal foregå i en ansigt-til-ansigt-kommunikation, hvor stemmen og kroppen er de vigtigste redskaber. Hvornår medvirker dit kropssprog og tale til, at tilhørerne koncentrerer sig om indholdet i det, du siger, og hvornår er det en hæmsko for den ønskede koncentration? Gennem muntre, praktiske eksempler, teori og en række øvelser vil får du et større indblik i dine vaner, og hvordan disse vaner påvirker omgivelserne. Målgruppe: Unge og voksne, +15 år Deltagerantal: Maks. 30 personer

Når tale bliver til tekst Ved Karin Sørensen, Systemadministrator ved Aabenraa Kommune i Sundhed og Omsorg Talegenkendelse er en teknologi, der gør computeren i stand til at oversætte tale til tekst alene ved brug af en computer og en mikrofon. Aabenraa Kommune har siden 2010 arbejdet med talegenkendelse på forskellige administrative områder. Baggrunden for at indføre denne teknologi er, at mange medarbejdere har andre kompetencer end lige netop skriveområdet. Derfor bliver det anset som en gevinst i det daglige arbejde, hvis medarbejderen får data ind i systemer ved at tale i stedet for at taste. På workshoppen får du mulighed for at prøve, hvordan talegenkendelse fungerer, og hvordan der kan arbejdes med denne teknologi i hverdagen. Du kan også høre om de erfaringer og udfordringer, kommunen har haft i forbindelse med implementeringen af denne teknologi. Kl. 09.30 til 10.00 Kl. 10.15 til 10.45 Kl. 11.00 til 11.30 Målgruppe: Unge og voksne, +15 år Deltagerantal: Maks. 15 ipad i undervisningen en måde at få alle med Ved Jakob Esben Hansen og Troels Schink, undervisere på VUC Sønderjylland Kl. 09.30 til 10.15 Kl. 10.30 til 11.15 Kl. 11.30 til 12.15 I Workshoppen skal vi arbejde med ipad og de to apps Keynote og NearPod. Workshoppen giver eksempler på, hvordan ipad'en kan bruges i undervisningen, så teknologien fremmer inklusion, motivation og deltagelse og giver alle kursister en stemme i undervisningen. En typisk pædagogisk udfordring er, at ikke alle elever tør ytre sig i klasserummet, men med ipad'en er det muligt at få elever til at afgive korte skriftlige kommentarer eller lave visuelle øvelser, hvor læreren efterfølgende har mulighed for at vælge ud mellem bidragene. Læreren kan vælge at kommentere og fremhæve et bidrag fra en af de normalt tavse stemmer, så denne elevtype bliver aktiv bidragyder. Målgruppe: Unge og voksne der er på vej ind i en ungdomsuddannelse og undervisere med flere Deltagerantal: 5-15 personer Stemmevanskeligheder og hvad så...? Ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Kl. 09.30 til 10.15 Kl. 10.30 til 11.15 Kl. 11.30 til 12.15 Med baggrund i den talepædagogiske praksis og erfaring viser vi, hvordan man frembringer stemmen, og hvad man bruger den til. Vi afprøver stemmens forskellige funktioner med deltagerne og drøfter mulige stemmeproblemer og deres behandling. Endvidere kommer vi med forslag til, hvordan man bedst passer sin stemme, og hvordan man kan træne den. Målgruppe: Unge og voksne, +15 år Deltagerantal: Maks. 15 personer

Gå-til-og-fra -aktiviteter De næste aktiviteter kan du komme og gå til, når du har lyst. De kræver ikke tilmelding. Læs en nyhedsudsendelse med Radio Syd Ved journalist Gert Eilrich, Radio Syd Kl. 09.20 til 12.30 Her har du chancen for at lege nyhedsoplæser og lytte til dig selv bagefter. Upload en talekonkurrence Ved Aabenraa Kommunes kontorelever Anna Thyssen Reinholdt og Heidi Callesen Kl. 09.20 til 12.30 Kom og hold en lille tale om en stemme, der har gjort et særligt indtryk på dig. Din tale bliver optaget via telefon, og ca. en uge efter arrangementets afslutning bliver der kåret en vinder. Præmien er to billetter til Rune Klan Det stribede show den 14. november 2013kl. 19.00 i Sønderjyllandshallen. Kan du finde en grimasse, der kan passe? Ved elever og lærere fra Social- og Sundhedsskolen Syd Kl. 09.20-12.30 Her kan du prøve kræfter med at få sammensat et ansigtsudtryk, der viser glæde, lykke, vrede eller andre følelser. Aktiviteten er bemandet med grundforløbselever, som gerne fortæller mere om, hvad ansigtet fortæller.

Sådan tilmelder du dig De fleste af aktiviteterne har et begrænset antal pladser. Det er derfor nødvendigt, at du tilmelder dig. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet og kan ske i perioden tirsdag den 2. april til mandag den 22. april 2013. Send en mail til Merete Grove Jacobsen på mgj@aabenraa.dk eller ring på telefon 73 76 89 27. For hver af de workshops, du ønsker at deltage i, oplyses Navn på workshop Det ønskede tidspunkt Antal deltagere For hvert af foredragene oplyses Navn på foredrag eller foredragsholder Antal deltagere Oplys også Kontaktinformation på tilmelder Du har fået pladserne, når du har en bekræftelse fra os. I tilfælde af at en eller flere af de ønskede workshops allerede er fyldt, forsøger vi at finde alternativer. Du vil blive kontaktet om dette. Der er ikke tilmelding til Gå-til og-fra -aktiviteter. Det er meningen, at du kan besøge disse aktiviteter, når det passer ind i dit program. Skulle der være optaget, når du kommer, så stil dig i kø - eller kom tilbage senere.

En stor tak til vore samarbejdspartnere: INDRETNINGSKONSULENT BIRGITTE BJORHOLM ÅBENROCK CHK Center for Hjælpemidler og Kommunikation