Lovændring - som har stor betydning for bevaringsværdige bygninger - Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven (L 42) er nu ændret, således at privat støtte til bygningsarbejder på bevaringsværdige bygninger nu kan opnå skattefrihed, hvis der kunne være ydet et offentligt tilskud til bygningsarbejdet. Når det drejer sig om en bevaringsværdig bygning, kan en udtalelse herom indhentes fra den respektive kommune. Dette betyder, at der ikke fremover skal indhentes udtalelse fra Skatterådet i sådanne sager, samt at støtte til bygningsarbejde på en bevaringsværdig bygning kan opnå skattefrihed, selvom den pågældende kommune ikke yder støtte eller har nedsat bygningsforbedringsudvalg. Ud fra lovteksten kunne der være lidt usikkerhed om, hvilken definition på bevaringsværdige bygninger man vil tage udgangspunkt i. Der kan dog næppe være tvivl om, at det er byfornyelseslovens tolkning, som skal anvendes (Se nedenfor.) idet der kan henvises til en afgørelse fra Skatterådet i 2007, hvor den pågældende ejendom havde opnået en SAVE-værdi på 2, men ikke var optaget i hverken kommuneplan, lokalplan eller byplanvedtægt. Konklusion: Ejeren af en bevaringsværdig ejendom, (defineret ved at have en SAVE-værdi på 1 4) kan i praksis gå til sin kommunes tekniske forvaltning og få en attest på at et privat støttebeløb til bygningsarbejder på den bevaringsværdige ejendom vil være fritaget for beskatning. Det vil gælde uanset kommunen har nedsat et bygningsforbedringsudvalg eller ej. Der kan på dette tidlige tidspunkt være uklarheder om, hvad situationen måtte være i en kommune, som ikke har etableret bygningsforbedringsudvalg eller foretaget en SAVEregistrering af de bevaringsværdige bygninger i kommunen. Alt andet lige må man dog kunne relatere problemstillingen til byfornyelsesloven jvf. nedenfor pkt. 4., og heraf må følge, at kommunen på en ejers anmodning kan få fastslået sin ejendoms bevaringsværdighed ud fra en SAVE-vurdering. Om ejendommen også efterfølgende formelt skal optages som bevaringsværdig i kommuneplanen, kan jeg ikke med sikkerhed vurdere. Det vil dog nok i praksis være et problem, som må kunne løses. Lovgivningens intentioner synes helt oplagt være at stille ejere af bevaringsværdige ejendomme lige i forhold til skattefrihed for private tilskud til bygningsarbejder på bevaringsværdige ejendomme, således at kommunegrænser ikke på vilkårlig måde afgør så væsentlige forhold! 1
Iflg. Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, Kap. 5 17 defineres en bevaringsværdig bygning således: En bygning er bevaringsværdig, jvf. 16 stk. 1 nr. 7, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt, jvf. Planlovens 15, stk. 2, nr. 14 Iflg. Byfornyelsesloven 2.5.1 - Kommuneplan og lokalplan: Det er kommunalbestyrelsens opgave at udpege de bygninger, som anses for bevaringsværdige og dermed omfattet af bestemmelserne i byfornyelseslovens kap. 6 om bygningsforbedringsudvalg (jvf. BFL 125, stk. 2). Det overlades til den enkelte kommunalbestyrelse at afgøre, hvilken værdi der kræves for at en bygning betragtes som bevaringsværdig. De bevaringsværdige bygninger kan udpeges på en af følgende måder: 1. Kommuneplan eller lokalplan/byplanvedtægt 2. Kommuneatlas med 1 4 i SAVE 3. Konkret vurderet med bevaringsværdi 1 4 i SAVE, efter den tidligere lov om statstilskud til forbedringsarbejder i helårsboliger og fritidsboliger 4. Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i forbindelse med en støtteansøgning med bevaringsværdi 1 4 i SAVE Bemærkninger til fremgangsmåden kan findes i bemærkningerne se Vejledning til kommuner og udvalg vedr. bygningsforbedringsudvalg udgivet af Bolig- og Byministeriet juli 1998. Herunder f.s.v. angår pkt. 4: De kommunalbestyrelser, der ønsker at bruge bestemmelserne om bygningsforbedringsudvalg, men som endnu ikke har fået udpeget bevaringsværdige bygninger, kan efter anmodning fra ejeren registrere og klassificere en bygning i forbindelse med ansøgning om støtte fra bygningsforbedringsudvalget. Bygningens bevaringsværdi vurderes ved en besigtigelse efter de samme kriterier og samme fremgangsmåde, som anvendes i SAVE-systemet. Som det fremgår af ovenstående, opereres der med mindst 2 definitioner på en bevaringsværdig bygning Ifølge bygningsfredningsloven kan en bygning godt have en SAVE-værdi på 2, men ikke af den grund alene være bevaringsværdig, hvis den ikke er optaget i en kommuneplan, lokalplan eller byvedtægt. Ifølge byfornyelsesloven er SAVE-værdi 1-4 afgørende! 2
Lov om ændring af ejendomsskatteloven og ligningsloven Lovforslaget (L 42) er fremsat den 30. Oktober 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Under bemærkninger til lovforslaget: 2.2.1. Ligningslovens 7E, stk. 2: Efter de gældende regler i ligningsloven 7 E, stk. 1, skal tilskud, der ydes i henhold til 16, stk. 1, i bygningsfredningsloven, til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. Der er tale om tilskud, der ydes af Kulturarvsstyrelsen. Støtte fra Kulturarvsstyrelsen kan bestå i egentlige tilskud, men også i form af sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer. Støtten kan endvidere gøres betinget. Hvis der er ydet tilskud i henhold til 16, stk. 1, i bygningsfredningsloven, skal andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål, heller ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen. Efter de gældende regler i ligningslovens 7 E, stk. 2, kan private tilskud til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger med skatterådets godkendelse skattemæssigt behandles på samme måde som de offentlige tilskud. For at Skatterådet kan indrømme skattefrihed for et konkret privat tilskud, fordres det, at tilskuddet er ydet til et bygningsarbejde, hvortil der i forvejen er ydet et offentligt tilskud, der er skattefrit efter ligningslovens 7 E, stk. 1. Herudover kræver en tilladelse fra Skatterådet, at tilskudsyderen retligt er fuldstændigt uafhængig af modtageren. Under 4.2.1 Ændringer af ligningsloven 7 E Hvis en ejer af fredede eller bevaringsværdige bygninger modtager private tilskud eksempelvis fra en fond til bygningsarbejder på den fredede eller bevaringsværdige bygning, vil disse tilskud efter de gældende regler som udgangspunkt være skattepligtige for modtageren. Private tilskud skal dog ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, hvis der er ydet et skattefrit offentligt tilskud til samme bygningsarbejde. Skatterådet skal give sin tilladelse til fritagelsen. 3
Tilskuddets værdi beskæres således i de situationer, hvor der ikke er ydet et offentligt tilskud, men hvor et sådant kunne have været ydet. I disse situationer vil tilskuddet være skattepligtigt for modtageren. Denne beskæring af tilskuddets værdi, som beskatningen indebærer, modvirker formålet med støtten og findes ikke rimelig i de tilfælde, hvor offentligt tilskud kunne have været ydet. Det foreslås derfor, at alle private tilskud gøres skattefrie, når der enten er ydet eller kunne være ydet offentlige tilskud. Hvis der ikke er ydet offentligt tilskud, må ejeren af den fredede eller bevaringsværdige bygning, der har modtaget et privat tilskud, kunne sandsynliggøre, at der kunne være ydet offentligt tilskud. For så vidt angår fredede bygninger, kan dette ske ved at indhente en udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen. Administrationen af de bevaringsværdige bygninger varetages af kommunerne. Når det drejer sig om tilskud til en bevaringsværdig bygning, kan en udtalelse indhentes fra den respektive kommune. Hvis der ikke kunne være ydet offentligt tilskud til bygningsarbejdet, vil det private tilskud fortsat være skattepligtigt for modtageren. Under 4.3. Ikrafttrædelse Loven er vedtaget 8. december 2008 og trådt i kraft den 1. januar 2009. Ikke offentliggjort afgørelse fra Skatterådet fra 2007 (ejeren har givet tilladelse til at der kan udleveres kopi af afgørelsen i anonymiseret form til interesserede) Nedenfor refereres kort til en ikke offentliggjort sag afgjort i 2007 af Skatterådet (ført af statsaut. revisor Kurt Kirkgaard Nielsen for Foreningen Straatag): Skatteyder har ansøgt Skatterådet om fritagelse af et ikke offentligt tilskud på kr. 25.000 til brug for renovering af en bevaringsværdig ejendom jvf. Ligningslovens 7 E, stk 2. Der er tale om en unik landbrugsejendom som oprindelig er opført i 1670, og bygningerne er om- og tilbygget i 1870. Ejendommens bygningsareal på 841 kvm. Ejendommen er klassificeret som en bevaringsværdig ejendom. Ejendommen er således klassificeret til et 2-tal efter SAVE-systemet. Blandt specialister på området er der enighed om, at ejendommen helt klart bør renoveres og dermed bevares, som dokumentation på eksistensen af landets stolte og særprægede bygningskultur, helt tilbage til 1600-tallet. Ejendommens fremtidige anvendelse efter en eventuel renovering overvejes således at bestå i beboelsesformål for en af de nuværende ejere eller et familiemedlem, ligesom det planlægges, 4
at gården vil kunne besøges af lokalhistoriske foreninger, bevaringsforeninger og institutioner i øvrigt, som har interesse i at studere en af landets bevaringsværdige bygninger fra 1600-tallet. Der planlægges udfærdiget en form for bevaringsdeklaration på ejendommen, som eventuelt vil blive tinglyst på ejendommens blad i tingbogen. Kulturarvsstyrelsen har bevilget i alt kr. 100.000 til brug for det lokale museums arbejder på ejendommen vedrørende bl.a. fremskaffelse af dokumentation på materialeforbrug, bygningsmetoder samt afdækning af anvendte bygningsdimensioner på ejendommen til brug for gennemførelsen af den planlagte renovering. Udgifterne i startfasen for renoveringen beløber sig til ca. 2,0 mio kroner, Ud over anmodningen om en konkret skattefritagelse for støttetilsagnet på kr. 25.000 blev der ansøgt om skattefritagelse for støtte fra private fonde, som senere måtte blive indhentet til finansiering af projektet. Skatterådet imødekom anmodningen om skattefrihed af tilskuddet på kr. 25.000. Skatterådet kunne derimod ikke meddele skattefrihed på efterfølgende støttetilsagn. Idet Skatterådet fandt, at der ikke er hjemmel til at udstede en sådan generel skattefritagelse. Der skulle således efterfølgende indhentes Skatterådets tilladelse for hvert enkelt støttetilsagn til projektet PS! Ejendommen er ikke optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan, lokalplan eller byplanvedtægt, men alene SAVE-registreret til brug ved udfærdigelsen af kommuneatlas 5
Baggrunden for lovændringen I Foreningen Straatag har vi gennem ca. 5 år arbejdet med denne problemstilling ud fra synspunktet, at den i forvejen nedprioriterede bygningskultur på landet led under mangel på støttemuligheder, da kun ganske få ejendomme kunne reddes gennem en bygningsfredning. Landkommunerne har med yderst få undtagelser været afvisende overfor både bevarende lokalplaner og etablering af bygningsforbedringsudvalg eller anden form for støtte til bevaringsværdige bygninger. Kommuneatlas og SAVE-registreringer er også kun gennemført i ganske få af de gamle landkommuner. Problematikken med bygningsfredningslovens 16 og ligningslovens 7 E kunne i praksis om end på en utrolig besværlig måde løse nogle af problemerne. Men det forudsatte i hvert enkelt tilfælde at der 1) både skulle foreligge en form for offentlig støtte og 2) at der i hvert enkelt tilfælde skulle indhentes en positiv udtalelse fra Skatterådet ( det tidligere Ligningsråd ). Efter en lang række energiske og gennemtænkte men mislykkede forsøg på at redde en gammel fynsk sulegård, lykkedes det sammen med Odense Bys Museer at etablere et samarbejde, hvor museets bygningsarkæologiske undersøgelse (budgetteret til 100.000 kroner) af ejendommen blev sammenkoblet med en redningsplan for ejendommen. Foreningen Straatag bevilgede som anført side 5 et beløb på kr. 25.000,- til projektet. På grund af sammenkædningen af denne støtte og den offentlige støtte i form af Odense Bys Museers projekt, blev der opnået skattefrihed f.s.v. angår støtten fra Foreningen Straatag. Der er senere opnået anden fondsstøtte på 1.8 mio kroner, som,uden det ovenfor beskrevne tiltag, ville være blevet indkomstbeskattet hos modtageren. Præmisserne for det foran beskrevne er også efterfølgende med Foreningen Straatags medvirken blevet anvendt i forbindelse med A P Møller Fondens støtte på 20 mio kroner til - bevaring og genskabelse af bevaringsværdierne i landsbyerne Østerende Ballum og Vesterende Ballum, således at cirka 60-65 potentielle støttemodtagere undgår beskatning af den modtagne støtte. I forbindelse med de nævnte projekters udarbejdelse har Foreningen Straatag i samarbejde med statsaut. revisor Kurt Kirkgaard Nielsen, Esbjerg udarbejdet en omfattende redegørelse for hele problemstillingen og fremsendt denne til diverse styrelser, ministerier, fonde, nøglepersoner m.fl., ligesom det også er indgået i udredningsarbejdet omkring revision af lovgivningen omkring fredede og bevaringsværdige bygninger. Arbejdet med denne lovrevision er stadig i proces, og vil være det i endnu adskillige måneder, eller længere, og i øvrigt uden nogen garanti for en positiv udgang på denne sag. Kombinationen af nogle ændringsforslag i ejendomsværdiskatteloven sidste efterår og et tilfældigt stop ved en østjysk bindingsværksgård for at tage et par fotos for ca. 1½ år siden, 6
førte til en kontakt til en udvalgsformand i folketinget, som stillede et spørgsmål til sin egen skatteminister. På baggrund heraf blev fondsbeskatningsproblematikken inddraget i denne lovrevision af ejendomsværdiskatteloven, og problemet blev således løst ad en genvej udenom den tunge lovrevision af fredningsloven. Så heldige kan man ikke altid være, men sagt med min næstformands ord: Når lykken banker på éns hoveddør er det ikke smart at ligge på knæ i den fjerneste krog af baghaven for at lede efter firkløvere! Torben Lindegaard Jensen PS! BYFO var ude med en mail om sagen g.d., og det er da rigtigt, at BYFO har arbejdet med denne sag i lang tid og også tænkt begavede tanker, men det var ikke BYFO, der skabte gennembruddet! 7