Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

Relaterede dokumenter
3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Biomasse i fremtidens energisystem. Jacob Møller Energistyrelsen

Fjernvarme eller hvad?

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april Public

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november Thomas Færgeman Direktør

GØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Rammer for klimapolitikken

Kommunale bygninger tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

understøtte Herning Kommunes planer

Supplerende indikatorer

Danmarks energirejse

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Regionale møder 2015 Dansk Fjernvarme

Københavns klimaplan 2015

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

Klima- og miljøregnskab 2015

Varme seminar. Varmeplan København Juni Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Grøn firmabilskat August

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Vand og klima - fra problem til potentiale

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Udkast til en dansk klimalov

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Erhvervs- og Turistpolitik

Strategi for CONCITO

Miljømærker som vækstmotor

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Kommunens grønne regnskab 2012

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

ECO- City Konkrete klimaløsninger til byområder. Helsingborg / Helsingør Kommune og Energi Forum Danmark, den 25-26/8 2011

Region Hovedstaden. Grøn Drift og Udvikling - på vej mod en fossilfri koncern

Energibesparelse i godstransportens kæder

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Maj Danske personbilers energiforbrug

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune

Grøn omstilling af mobiliteten - CONCITO udfordrer kommunerne

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

Europa-Huset

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimastrategi Politiske målsætninger

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kursus i NBE. Velkommen

Energieffektiviseringer i bygninger

Thomas Færgeman. Journalist, Politiken Tidligere CONCITO, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Deloitte og Novo Nordisk

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

DET LANGE, SEJE TRÆK

Energiplan Fyn indtil nu - udkast til rammeplan. Christian Tønnesen, formand for partnerskabet

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Direktionens strategiplan

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Aalborg Midtby, Karolinelund. Park og børnehave. (1. forelæggelse)

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Trafikkonferencen. Hotel Prindsen Roskilde D April Projektleder Frank Jørgensen

Strategisk Energiplan Principper og pejlemærker for udviklingen af energisystemet i Frederiksberg Kommune

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Grøn omstilling katalog over indsatser

Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030???

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Varmepumpefabrikantforeningen

Transkript:

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder Susanne Krawack Green Cities den 23. oktober 2014

CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er at medvirke til: et lavere udslip af drivhusgasser en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Medlemsbaseret: ca. 100 medlemmer hvoraf 1/3 virksomheder, 1/3 forskere og 1/3 civilsamfund Finansieret af fonde

Globale temperaturstigninger

Hvor er vi på vej hen? IPCC fastslår målet om max 2 grader temperaturstigning frem til 2100 Med de nuværende reduktionsforpligtelser har vi kurs mod ca. 4 grader Hvis vi fortsætter med business as usual går vi mod ca. 6 grader De klimaforandringer vi ser nu skyldes 0,8 grader Illustration: David Roberts, Grist.org

IPCC 2014 Sikkerhed for at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte Temperaturen er steget, isdækket blevet mindre, havtemperaturen og havniveauet er steget, CO2 niveauet i atmosfæren er steget Arter har skiftet opholdssted Mange negative påvirkning af fødevareproduktion - og få positive Begrænset indflydelse på menneskers sundhed Øget påvirkninger fra tørke, oversvømmelser, hedebølger, cykloner, vilde brande

IPCC 2014 At forbygge yderligere skader er muligt men kræver en fundamental omstilling af samfundet Omstillingen vil have betydelige omkostninger dog langt fra lige meget i forskellige dele af verden En sådan omstilling rejser grundlæggende spørgsmål om lighed og etik Der er sket en effektivisering i energianvendelsen, men den overgås langt af det stigende udslip per capita Der er positive sideeffekter af en omstilling på biodiversitet, vandforsyning, fødevaresikkerhed, urbanisering mv

IPCC 2014: Et globalt syn på udfordringer i lavemission scenarier: Sol, vind og biomasse rækker ikke Atomkraft er en vigtig parameter CCS er en afgørende teknologi Gas spiller en afgørende rolle som overgangsteknologi Nødvendigt at skov- og landbrug bidrager negativt Energisektor og jordbrugssektor prioriteres højest, bygninger og transport lavest

CO2e emissioner i Danmark 25 Ton CO2e per dansker 20 15 Forbrugsudledning (globalt) 10 5 Officiel udledning (nationalt) ACO 2012 0 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

En danskers CO2 udledning 18 tons CO2e/dansker/år 1519 1668 4907 Ting og sager 12+6 t Service og kommunikation Fly Mad og drikke Scope 1 Scope 2 3076 877 789 Scope 1: direkte energiforbrug, benzin, gasfyr, mv. Scope 2: el og fjernvarme

Udfordringer i Danmark Bruge mindre! Energi Og andet der udleder drivhusgasser Omstille fra fossile til vind mv. Sikre sig at energikilderne faktisk er bæredygtig og CO2 neutrale Sikre rammebetingelser for en grøn omstilling I planlægning af samfundets struktur Økonomiske incitamenter Regler og godkendelser

Virksomhedernes udfordringer Efterspørgsel efter Low Carbon produkter? Byggeri, produkter, transport Incitamenter til at omlægge produktion pga. egen bundlinje i energiintensive virksomheder CSR indsatsen kan virke i store virksomheder Der skal sikres efterspørgsel og rammebetingelser før man kan forvente større initiativer fra virksomheder

Kommunernes rolle Kommunerne: er store virksomheder, med store indkøb har mange ansatte, der pendler og transporterer sig i arbejdstiden planlægger byudvikling og transport bespiser mange mennesker hver dag planlægger energiforsyningen i kommunen har en stor bygningsmasse har løbende kontakt med borgerne og kan påvirke gennem kampagner varetager affaldshåndtering miljøgodkender virksomheder bl.a landbrug

Og der sker rigtigt meget Efterisolering af kommunale bygninger Grønne certificeringsordninger Økologiske kantiner og kødløs dag Investering i elbiler Klimatilpasning Mobilitetsplanlægning Strategisk energiplanlægning Cykelstrategier Deleøkonomi

Konkurrence Udviklingen af konkurrencesamfundet betyder: At Danmark konkurrerer mod andre lande At der er konkurrence mellem kommuner om at tiltrække beboere og erhverv At forsyning af vand og energi udskilles i særlige selskaber Vanskeliggør et godt samarbejde om en grøn omstilling?

Et skridt op i ambitioner? Se fx. på IKEA Laver en Bæredygtighedsrapport hver år: Ser på deres samlede belastning fra i LCA perspektiv Inddrager bæredygtighed i de tre dimensioner Sætter initiativer i gang for løbende at reducere påvirkningen http://www.ikea.com/ms/en_us/pdf/sustainability_report/sustainability_report_2013.pdf

Et eksempel: Ikeas transport Godstransport Forretningsrejser Pendling Kundernes kørsel 1.293 kt CO2 52 kt CO2 108 kt CO2 2.271 kt CO2 Transport udgør ca. 11% af den samlede CO2 udleding og godstransport ca. 1/3 heraf Lokalisering og transportmiddelvalg til varehuset betyder mere!

Opsamling Klimaudfordringen er alvorlig! Både energiforsyning og andet forbrug skal begrænses og omlægges til mindre belastende energiformer Vigtigt at myndighederne skabe incitamenter for omstillingen Et regnskab giver synlighed og skal følges op af handling Samarbejde frem for konkurrence Planlægning af fremtidens fysiske struktur og energiforsyning Trafikken kan styres gennem en kombination af restriktioner og incitamenter