om forebyggelse SÆRUDGAVE JUNI 2014 TEMA SPACE rum til fysisk aktivitet
Forord De ældre skoleelevers aktivitetsniveau falder med alderen, og det har konsekvenser for deres helbred og trivsel. Det peger flere undersøgelser på. Omkring 12 års alderen sker der en reduktion i det fysiske aktivitetsniveau. 45 % af alle 11-15 årige er fysisk inaktive. (Sundhedsstyrelsen 2006). Der er behov for at udvikle, dokumentere og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i bestræbelserne på at fremme den fysiske aktivitet blandt børn og unge. Dette behov for at skabe solid viden om indsatser og effekterne af dem er baggrunden for at 5 kommuner, Syddansk Universitet og Region Syddanmark er gået sammen om at udvikle en helhedsorienteret indsats i et femårigt forskningsstudie SPACE rum til fysisk aktivitet. Projektet er et mønstereksempel på sådan et samarbejde om forskning og udvikling af indsatser. Det er forløbet godt, men ikke uden udfordringer. Den korte fortælling er, at forskningen ikke har kunnet påvise effekt af den helhedsorienterede indsats. Samtidig er erfaringerne på flere af skolerne i projektet, at indsatserne har skabt værdi og her kører man videre med flere af initiativerne fra SPACE. Forskningsresultaterne er publiceret af Syddansk Universitet i samarbejde med KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) med udgivelse af evalueringsrapporten SPACE rum til fysisk aktivitet. Samlet evaluering af en helhedsorienteret, forebyggende indsats for børn og unge. Vi står nu med udfordringen i at tolke den forskningsbaserede viden, anvende de mange erfaringer fra projektet og omsætte dette til praksis. Det er komplekst at fortolke projektresultater og erfaringer og at bruge dem til prioritering og tilrettelæggelse af den fremtidige indsats. Med denne særudgave af tidsskriftet Dialog om forebyggelse har vi opsamlet nogle af de lokale erfaringer på SPACE-skolerne som supplement til den forskningsbaserede evaluering. Vi håber hermed at kunne bidrage til kommunale overvejelser om, hvordan den fremtidige tilrettelæggelse af indsatser til fremme af fysisk aktivitet på skoler kan ske, særligt set i lyset af muligheder i den nye skolereform. CHEFKONSULENT KURT ÆBELØ OG FORSKNINGSLEDER JENS TROELSEN 2 DIALOG OM FOREBYGGELSE
Dialog om forebyggelse har til formål at understøtte rådgivning til kommunerne i Region Syddanmark om forebyggelse og bidrage til øget inspiration, spredning af viden, tværsektorielt samarbejde og udvikling. FRA BARN TIL TEENAGER 4 Hvad sker der lige her? 7 Fri os for mobilen Tidsskriftet kan rekvireres hos: Specialkonsulent Birgitte Lund Møller på tlf. 29 20 12 12 E-mail: blm@rsyd.dk Udgiver: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet, Region Syddanmark Journalist: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard og Jonas Ahlstrøm m.fl. Forsidefoto: Heidi Lundsgaard Redaktionsgruppe: Chefkonsulent Kurt Æbelø Forskningsleder Jens Troelsen Specialkonsulenterne Arne Gårn og Birgitte Lund Møller Journalist Connie Mikkelsen Udgivelser: 2-3 gange årligt Design og produktion: OPENING Papir: BalanceSilk 60 % genbrugspapir Oplag: 800 stk. ISSN: 1904-0164 8 10 13 14 16 18 20 22 25 27 29 32 SPACE-PROJEKTET OG RESULTATER Sådan gjorde vi Ikke som forventet Tiden som en afgørende faktor De svageste elever fik størst udbytte Playspots skal helst ligge i vejen KOMMUNALE ERFARINGER ENGLYSTSKOLEN VEJLE KOMMUNE Noget at komme ud til! GØRDING SKOLE ESBJERG KOMMUNE Kickstarter på elevernes betingelser FOKUS PÅ KICKSTARTERROLLEN Den ligeværdige legemester rykker GRÅSTEN SKOLE SØNDERBORG KOMMUNE En social sidegevinst PLANLÆGGERPERSPEKTIVET De vigtige tre F er OTTERUP SKOLE NORDFYNS KOMMUNE Teenfitness hittede i Otterup Rådgivning om forebyggelse og kontaktinformation 3 3
FRA BARN TIL TEENAGER Hvad sker der lige her? For børn i 11-15 års alderen er det vigtigt at distancere sig fra det barnlige univers og at opnå aldersbetingede privilegier i form af en højere grad af selvbestemmelse. Vil man opnå noget i forhold til målgruppen, skal man tage disse hovedstrømninger alvorligt, understreger antropolog Else Olesen. Forandringen sker nærmest overnight i overgangen imellem 6. og 7. klasse, og man kan se den med det blotte øje. Helt konkret holder de op med at løbe hen til klasselokalet og ud til cyklen. I stedet begynder de at gå, ja nærmest at sjoske afsted meget langsomt, beskriver antropolog Else Olesen ud fra de feltstudier, hun foretog som led i SPACE-projektet, hvor hun fulgte to skoleklasser fra de gik i 5. til de gik i 7. klasse. Formålet var blandt andet at finde forklaringer på, at børns fysiske aktivitetsniveau falder kraftigt omkring 12-13 års alderen. Det, der typisk sker, er, at aldersgruppens fysiske bevægelsesbehov dæmpes og erstattes med et behov for udviklingsmæssig bevægelse. De har simpelthen travlt med at blive ældre og med at markere afstand til de små, forklarer hun. Ud med flyverdragterne Da det jo er åbenlyst for de unge mennesker, at voksen adfærd i vidt omfang er lig med stillesiddende aktiviteter lærerne på skolen sidder for eksempel mest og drikker kaffe på lærerværelset i frikvartererne så kopierer de unge denne adfærd og holder op med at udfolde sig fysisk i bestræbelsen på at markere, at de er på vej fra et livsstadie til et andet. Fra barn til teenager. En væsentlig del af denne bevægelse er altså at droppe den spontane leg og lægge flyverdragten på hylden, men de steder, hvor eleverne har fysisk aktive, voksne rollemodeller at spejle sig i tillige med et trygt miljø for den kropslige udfoldelse, da ændres bevægelsesmønsteret knapt så drastisk ifølge Else Olesens observationer. Trang til selvbestemmelse Et af privilegierne ved at blive ældre er i de 11-15 åriges øjne i høj grad også at opnå mere selvbestemmelse, og set i det lys var en af SPACE-projektets indsatser med tvungen udeordning i frikvartererne fra starten på kollisionskurs med en af aldersgruppens aller vigtigste concerns, som antropologen kalder det. Eleverne i overbygningen mente som udgangspunkt, at det var en hævdvunden ret, at de selv måtte bestemme, om de ville være ude eller inde i frikvartererne, og den påtvungne udeordning på SPACEprojektets interventionsskoler blev derfor opfattet som et urimeligt indgreb i deres personlige frihed. Den videnskabelige bevæggrund for at sende de store børn ud i frikvartererne var ellers god nok, da der er evidens for, at man bevæger sig mere udendørs end indendørs, men den modstand, der opstod blandt eleverne som følge af de mistede privilegier, udgjorde en klar barriere for opnåelsen af dette projektmål, konkluderer Else Olesen. Flere steder udviklede det sig til en leg for de store elever at omgå udereglen, forklarer hun. Eleverne gemte sig i skabe, låste sig inde på toiletter, kravlede ind ad vinduer eller løb ind ad ulåste døre, så snart lærerne vendte ryggen til. Ordningen gav derfor primært anledning til frustration og dårlig stemning på lærerværelset, fordi mange frikvarterer gik med at jage elever ud. Noget der i starten skabte misstemning omkring hele projektet, indtil indsatsen blev korrigeret og den tvungne udeordning blødt op. Man piller ved noget meget væsentligt for de unge, når man begrænser deres trang til selvstændighed, understreger Else Olesen og anbefaler, at man en 4 DIALOG OM FOREBYGGELSE
En central pointe er, at de 11-15 årige elever i høj grad er optaget af at blive ældre. De ønsker at distancere sig fra det barnlige, de ønsker selvbestemmelse og medindflydelse. FRA EVALUERINGSRAPPORTEN, SPACE - RUM TIL FYSISK AKTIVITET anden gang endnu mere prioriterer elevinddragelsen i forhold til regelændringer af så vital karakter. Slut med idræt for sjov Else Olesens feltstudier gav desuden en forklaring på, at mange 11-15 årige dropper at gå til idræt i deres fritid og generelt bliver mere tilbageholdende med fysiske udfoldelser, hvis de føler, at deres kropskompetencer er mangelfulde. Når børnene bliver ældre, vil de gerne signalere seriøsitet med deres idræt, og derfor bliver det i højere grad præstationer og resultater, der tæller, fremfor bare at have det sjovt, siger hun. Artiklen fortsætter på næste side Det er vigtigt ikke at falde ved siden af, når man er teenager. FOTO Heidi Lundsgaard 5
FRA BARN TIL TEENAGER ANTROPOLOGEN ANBEFALER FOTO Heidi Lundsgaard En stor procentdel fravælger klubidrætten på den baggrund; fordi deres evner ikke står mål med ambitionerne, og denne gruppe har i særlig grad brug for andre og mindre konkurrenceprægede rammer at udfolde sig fysisk i. Helst på en måde, der ikke udfordrer dem for meget, forklarer Else Olesen. Det må nemlig for alt i verden ikke blive pinligt, når en 11-15 årig vover sig ud i skolens alternative rum for bevægelse, for pinlighed er bare det værste. 6 DIALOG OM FOREBYGGELSE Kickstarterordningen er noget af det, der virker, i kombination med adgang til redskaber og gode rammer for fysisk udfoldelse. Har man mulighed for at åbne hallen op, er det også godt, ligesom smartboards med musik i frikvartererne kan give masser af bevægelse. Prøv i det hele taget at åbne lidt op og kig på jeres muligheder. Måske er det billigere at leje en hal en time dagligt end at anlægge et playspot, og effekten kan muligvis være den samme, siger Else Olesen. FAKTA Andelen af børn i den skolepligtige alder, der lever op til anbefalingen om at være fysisk aktiv 60 minutter om dagen er generelt faldende. Der er en tydelig tendens til, at de ældste børn er mindst aktive, og der sker et kraftigt fald i børns aktivitetsniveau omkring 12-13 års alderen. Due og Holstein 2003, Pilgaard 2009, Sundhedsstyrelsen 2006
Fri os for mobilen Ud over regnvejr, pladsmangel og kedelige skolegårde er mobiltelefonen blevet en stærk hindring for, at danske skolebørn er aktive i frikvartererne. Børnene tager endda selv afstand fra det, viser ny undersøgelse. De sidder med dem i frikvartererne og ser på YouTube, hører musik, spiller spil eller er på Instagram og Facebook. Tablets, bærbare computere og smartphones, som de fleste børn er veludstyrede med tidligt i deres skolekarriere, er blevet en ny barriere for fysisk aktivitet i frikvartererne, konkluderer Ph.d. studerende Charlotte Pawlowski fra Syddansk Universitets Institut for Idræt & Biomekanik. Efter at have lavet fokusgruppeinterviews med 111 elever i 4. klasse fordelt på 17 forskellige skoler og desuden observeret eleverne i frikvartererne igennem en periode, er Charlotte Pawlowski ikke i tvivl: Mobiltelefonen er meget dominerende. Der er rigtig mange børn allerede i 4. klasse, der sidder med den i frikvartererne, og den er en massiv barriere for bevægelse, konkluderer hun. For få til fodbold Charlotte Pawlowski forklarer, at de gængse barrierer for at komme ud i frikvarteret og få sig rørt stadig er gældende, men ud over dårligt vejr, kedelige skolegårde, pladsmangel og konflikter, så fremhæver børnene selv mobiltelefonen som en væsentlig årsag til inaktivitet. Den tiltrækker os som en magnet, siger de, og på nogle af skolerne fortalte drengene, at de endda kan have svært ved at danne hold til fodbold, fordi der ikke er nok, der gider at være med. Mange sidder hellere indenfor og spiller i frikvartererne, siger Charlotte Pawlowski, der er forbløffet over det klarsyn, hun samtidig mødte hos børnene. På en række skoler udtrykte eleverne således et tydeligt ønske om skærmbegrænsning. Altså indførelse af restriktioner i forhold til brugen af mobiltelefoner og computere i frikvartererne. Børnene problematiserer det selv. De føler, at mobiltelefonerne hæmmer dem socialt, og at de ikke længere er sammen som klasse i frikvartererne, siger Charlotte Pawlowski, der arbejder videre med projekt Drøn på skolegården de næste to år. DRØN PÅ SKOLEGÅRDEN Charlotte Pawlowskis studier af 4. klassernes mobilvaner foregik i foråret 2013 i forbindelse med et nyt projekt, som Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet lægger forskerkræfter til, imens Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Kræftens Bekæmpelse står for finansieringen. Drøn på skolegården hedder dette nye projekt, der i løbet af de næste år skal give ny viden om, hvordan skolegården kan nytænkes, så den indbyder til mere leg og bevægelse, primært for de elever, der i dag er mindst aktive. Drøn på skolegården bygger blandt andet på erfaringerne fra SPACE-projektet. Se mere på www.droen.dk FOTO Heidi Lundsgaard 7
SPACE-PROJEKTET OG RESULTATER SPACE-PROJEKTET Sådan gjorde vi De 11-15 årige blev angrebet fra 11 fronter på én gang. De blev gennemtestet fysisk, udspurgt og observeret, og syv interventionsskoler fik forbedret deres udearealer, fem af dem med arkitekttegnede playspots. Den oprindelige tanke med SPACE-projektet var, at man ikke skulle lave en enkeltstående kampagne, men en indsats af mere varig karakter med det formål at sætte skub i de 11-15 årige, der ellers nemt mister lysten til at bevæge sig fysisk i overgangen fra barn til teenager. Projektet skulle nemlig gerne sætte sig varige spor hos de unge på projektskolerne, og for at nå det mål blev der allerede i 2007 og 2008 indhentet evidens og tænkt tanker om synergieffekter og helhedsindsatser hos forskerne på Syddansk Universitet. I 2009 lå projektbeskrivelsen klar, og som beskrevet i rapporten SPACE rum til fysisk aktivitet blev løsningen en samlet, helhedsorienteret intervention med i alt 11 delindsatser, der efter planen skulle supplere og understøtte hinanden. De 11 indsatser kan deles op i henholdsvis organisatoriske og fysiske tiltag, og tanken var, at de fysiske forbedringer i børnenes nære omgivelser skulle følges op af målrettede organisatoriske indsatser, der kunne understøtte brugen af de nye aktivitetsrum. Alle 22 kommuner i Region Syddanmark blev inviteret til at deltage i projektet, fem meldte sig og 14 skoler i de pågældende kommuner blev herefter udvalgt som projektskoler efter en analyse af skolernes indbyrdes sammenlignelighed. Ved lodtrækning blev halvdelen af skolerne udpeget som indsatsskoler, imens den anden halvdel blev sammenligningsskoler. HVEM DELTOG 1.348 elever fordelt på 14 skoler fra fem kommuner i Region Syddanmark. Ved projektperiodens start gik eleverne i 5.-6. klasse og ved projektperiodens slutning i 7.-8. klasse. De fem kommuner var Sønderborg, Varde, Vejle, Nordfyn og Esbjerg kommuner. De syv interventionsskoler var Englystskolen, Gråsten Skole, Gørding Skole, Lykkesgårdsskolen, Otterup Skole, Sct. Jacobi Skole og Tjæreborg Skole med tilsammen 623 elever på de udvalgte klassetrin. De syv kontrolskoler var Blåvandshuk Skole, Bredagerskolen, Fourfeldtskolen, Havnbjerg Skole, Søndersøskolen, Valdemarsskolen, Ølgod Skole med tilsammen 725 elever på de relevante klassetrin. HVAD BLEV UNDERSØGT Ved projektperiodens start blev alle elever testet fysisk. Både kondition, styrke og smidighed blev målt, ligesom de fik registreret livvidde og BMI. Det samme gentog sig to år efter. I projektperioden udfyldte eleverne og deres forældre netbaserede spørgeskemaer om aktivitetsadfærd og trivsel. Ved hjælp af et accelerometer blev elevernes daglige aktivitetsniveau målt i udvalgte perioder af projektets løbetid. Desuden sørgede skolerne for, at eleverne udfyldte dagbøger om deres transportvaner. HVEM STOD BAG Forskningen i SPACE rum til fysisk aktivitet blev finansieret af TrygFonden. Det i alt fem-årige interventionsprojekt udgik fra Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet med forskningssparring fra en række associerede partnere, heriblandt Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Dansk Skoleidræt, Kræftens Bekæmpelse, Vejdirektoratet og ForeningsFitness. Projektet blev gennemført i praksis i 2010-2012 i tæt samarbejde med Region Syddanmark og fem af kommunerne i regionen. For den løbende koordinering stod Region Syddanmarks Afdeling for Sundhedssamarbejde og Kvalitet med projektkoordinator Brian Linke i tæt samspil med en projektkoordinator i hver af de deltagende kommuner. 8 DIALOG OM FOREBYGGELSE
DE 11 INDSATSER På de syv interventionsskoler blev følgende indsatser gennemført i perioden 2010 til 2012. Skolerne formulerede først hver deres bevægelsespolitik for at afklare lærernes, elevernes og skoleledelsernes holdning til fysisk aktivitet og for at fastlægge rammerne for den lokale indsats. Tre-fire lærere fra hver skole blev uddannet som kickstartere på et tredages kursus på University College Lillebælt, og kickstarternes opgave var fremdeles at igangsætte og organisere aktiviteter i frikvartererne for elever i 6.-8. klasse. I alt 75 elever fra 6.-7. klassetrin blev uddannet som legepatruljer for skolernes yngre årgange. Mange steder var legepatruljerne et velkendt begreb i forvejen, da Dansk Skoleidræt og Kræftens Bekæmpelse lancerede konceptet i 2004, men nu blev der pustet nyt liv i patruljerne. En regel om mindst et obligatorisk udefrikvarter dagligt af minimum 20 minutters varighed blev indført på alle skoler. Nogle steder fik eleverne adgang til en hal i frikvartererne, og dette blev også accepteret som udefrikvarter. teenfitness-instruktører, men det lykkedes kun at få den holdbaserede fritidsaktivitet op at stå to steder. Alle syv interventionsskoler fik anlagt såkaldte playspots med økonomisk støtte fra Lokal og Anlægsfonden, TrygFonden og hjemkommunerne. Fem af disse playsports var unikke specialdesignede anlæg mens de resterende to anlæg i højere grad byggede på kendte løsninger. Generelt skete der en opgradering af alle interventionsskolernes udearealer med det formål at øge 6.-8. klassernes muligheder for fysiske aktivitet i skoletiden såvel som i fritiden. En planlagt sikring af skolevejene i samarbejde med Vejdirektoratet og Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital måtte droppes, da kommunerne ikke kunne finde finansiering til de foreslåede anlægsprojekter. Det lykkedes derfor ikke ad denne vej at anspore flere unge til at cykle i skole. På en enkelt skole blev der dog etableret en cykelstald med et klassesæt af cykler. Det blev meldt ud, at en skolepatrulje var et must. Dels for at øge antallet af elever, der får lov at cykle i skole, dels af hensyn til signalværdien i, at skolen understøtter elevernes aktive transport. En ekstra cyklistprøve blev gennemført for eleverne på 7. årgang for at sikre, at alle blev testet efter Rådet for Sikker Trafiks nylancerede prøvekoncept. Normalt foretages cyklistprøven kun på 6. klassetrin. Uge 41 blev afsat som fordybelsesuge for henholdsvis 6.-7. årgang i 2010 og 7.-8. årgang i 2011. Senest i marts 2011 skulle alle interventionsskoler formidle et tilbud om teenfitness til deres 6.-8. klasser i samarbejde med det lokale foreningsliv. I alt 18 lærere blev uddannet som FOTO Jonas Ahlstrøm 9
SPACE-PROJEKTET OG RESULTATER HOVEDRESULTAT Ikke som forventet 65 % af eleverne forbedrede deres kondition i løbet af de to år, projektet varede, men forbedringen var lige stor på interventionsskolerne som på kontrolskolerne. Umiddelbart et skuffende resultat, men SPACE-projektet rummer alligevel masser af brugbar viden, siger forskningsleder Jens Troelsen og Post. Doc Lars Breum Christiansen, Syddansk Universitet. SPACE-projektet havde helt overordnet ikke den tilsigtede effekt på elevernes fysiske aktivitetsniveau. På trods af dette er det vores klare overbevisning, at SPACE-projektet ikke har været forgæves. Sådan lyder hovedkonklusionen i evalueringsrapporten SPACE rum til fysisk aktivitet, som Syddansk Universitets Center for Interventionsforskning udgav i januar 2014. I bund og grund et skuffende resultat, efter at centret havde været tovholder på det hidtil mest gennemgribende forskningsprojekt af sin art i Danmark. Ifølge forskningsleder, Cand. Scient., Ph.d. Jens Troelsen og cand.scient., Ph.d. Lars Breum Christiansen, Syddansk Universitet, er der ikke desto mindre en hel del værdifuld erfaring og også ny viden at komme efter. Dykket blev ikke afværget Formålet med SPACE-projektet var at udvikle metoder til at bremse det bratte fald i fysisk aktivitet, som normalt sætter ind hos 11-15 årige. Men de i alt 11 projektindsatser havde ikke tilstrækkelig effekt til at ændre væsentligt på dét billede. I 5.-6. klasse var 41 % af den samlede elevgruppe stadig moderat til hårdt fysisk aktive i mindst 60 minutter om dagen, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, men da de samme elever nåede op i 7.-8. klasse, gjaldt det kun 24 %. Målt i antal minutter med fysisk aktivitet med moderat til høj intensitet var faldet på cirka 20 % fra 57 minutter dagligt til 46 minutter, og der var ingen interventionseffekt. Eleverne på de syv indsatsskoler tegnede sig altså for et lige så stort fald i aktivitetsniveau som eleverne på kontrolskolerne. Det største fald sås hos pigerne, der generelt var langt mindre tilbøjelige til at få sved på panden end drengene. Som udgangspunkt levede 25 % af pigerne op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 5.-6. klasse, men på 7.-8. klassetrin var kun 12 % af pigerne stadig aktive på et passende højt niveau i 60 minutter om dagen. Et svært dilemma En nærmere analyse af elevernes gennemsnitlige aktivitetsniveau viste, at der var stor forskel i udviklingen på de enkelte skoler. Den største nedgang fra baseline til follow-up var 45 % i daglig fysisk aktivitet målt med accelerometer, og det mindste fald var 15 %. På en enkelt skole oven i købet en kontrolskole steg aktivitetsniveauet imidlertid fra baseline til follow-up. En markant afvigelse, som dog ifølge forskerne havde en sandsynlig forklaring: netop i den uge, hvor skolens 7.-8. klasser gik med accelerometer, deltog mange af dem i forberedelserne til en lokal musikfestival. Elevernes opgave var blandt andet at stille borde og stole op, og målingerne blev dermed foretaget på en meget atypisk uge, forklarer Jens Troelsen og Lars Breum Christiansen. Forskerne besluttede at gentage effektanalysen uden at medregne resultatet fra den pågældende skole, og nu tegnede der sig faktisk en positiv interventionseffekt. Det var et kæmpe dilemma set fra et videnskabeligt perspektiv, erkender Jens Troelsen. På den ene side bør en sådan efterkalkulation principielt ikke tillægges nogen videnskabelig betydning. På den anden side rykkede det væsentligt ved hele projektets hovedkonklusion, når forskerne valgte at se bort fra skolen med det atypiske forløb. 10 DIALOG OM FOREBYGGELSE
Ikke aktive nok Selvom der var en nedgang i den totale mængde af fysisk aktivitet med høj til moderat intensitet, forbedrede eleverne objektivt set deres fysik i takt med deres biologiske udvikling. 65 % forbedrede deres kondition i løbet af de to år, og især drengene opnåede samtidig større muskelstyrke. Igen uden nogen væsentlig forskel imellem elever på interventionsskoler og kontrolskoler. På ét punkt viste der sig imidlertid en signifikant forskel: flere elever på interventionsskolerne angav at være fysisk aktive i frikvartererne ved den afsluttende spørgeskemaundersøgelse, hvilket blev bekræftet af de objektive målinger, når skolen med den anormale aktivitetsprofil blev udeladt, men at der var kommet mere gang i frikvartererne var tilsyneladende ikke nok til at påvirke hovedresultatet. For kort tid Jens Troelsen peger på flere mulige forklaringer på det nedslående resultat. Jeg tror, det er en kombination af flere ting, men noget af det væsentlige er, at flere af indsatserne ikke blev implementeret fuldt ud og først sent kom på plads kombineret med, at en del af eleverne fra starten af faktisk havde en højt aktivitetsniveau, siger han. For eksempel faldt hele fitness-delen til jorden på næsten alle skoler, og sikringen af skolevejene ligeså. Ligesom hele projektperioden formentlig har været for kort til, at en gennemgribende kulturændring kunne nå at manifestere sig. Som det er formuleret i projektrapporten: Implementeringen af indsatspakkens 11 tiltag strakte sig over 16 måneder. Det havde som overordnet konsekvens, at dele af interventionen isoleret set i forhold til undersøgelsesdesignet havde for få måneder at virke i. For at skabe råderum i forhold til langtrukne implementerings-processer, vil et fleksibelt undersøgelsesdesign med mulighed for at udskyde follow-up dataindsamlinger måske være en løsning fremover. Omvendt synergieffekt Set i bagklogskabens klare lys var det også rigtig FOTO Heidi Lundsgaard SPACE-projektet gav ikke de forventede resultater i forhold til at knække kurven, men SDU-forskerne Jens Troelsen og Lars Breum Christiansen har ikke opgivet jagten på effektive metoder til at få børn og unge gjort mere aktive i deres nærmiljø og dagligdag. ærgerligt, at reglen om udefrikvartererne fik sat hele projektet i et dårligt lys fra starten, fordi eleverne ikke havde noget at komme ud til, siger Lars Breum Christiansen. Der hvor forskerne havde forventet en synergieffekt af samtidige tiltag på det organisatoriske og fysiske plan, skete der derfor muligvis det stik modsatte, ligesom der i det hele taget var svage punkter i projektets design og styring, der også forhalede implementeringsprocessen. Alt i alt betyder det, at vi ikke kan melde klart ud, at det her virker. På den anden side kan vi heller ikke fastslå, at det ikke virker, siger Jens Troelsen. Så forskerne håber, at de mange positive erfaringer rundt om på interventionsskolerne nu vil bære den grundlæggende projektidé videre mod målet. Artiklen fortsætter på næste side 11
SPACE-PROJEKTET OG RESULTATER Pigerne en særlig udfordring Én bestemt gruppe elever var den aller sværeste at få aktiveret. Det vidste forskerne på forhånd, og det holdt stik: pigerne! Vi ville rigtig gerne have opfundet et sted, hvor de ældste piger kunne være aktive, men desværre er det ikke rigtigt lykkedes for nogen endnu, konstaterer Lars Breum Christiansen. Han forklarer, at pigerne i målgruppen generelt ikke motiveres af konkurrencebetonede aktiviteter eller føler nogen synderlig trang til at udvikle motoriske færdigheder. Generelt sagt. Pigerne er primært socialt styrede. Det vil sige, at de helst kun foretager sig ting sammen med veninderne, typisk i to til tre mands grupper, supplerer Jens Troelsen. Det blev derfor tilstræbt at skabe små nicher eller sociale lommer, som appellerede særligt til pigerne, eksempelvis de store, runde gynger, hvor man kan ligge flere på én gang. Desuden blev pigernes foretrukne rolle som tilskuere imødekommet ved at anlægge tribuner i forskellige, urbane varianter på de opgraderede udearealer, så pigerne kan sidde her og betragte drengenes udfoldelser. For som Jens Troelsen konstaterer: Kønsspillet er altså meget stereotypt i den alder. Næsten ligegyldigt hvad, vi sætter i værk, så vil pigerne helst sidde i deres små hyggekroge og snakke. HANS JØRGEN LARSEN, SKOLELEDER, OTTERUP FOTO Jonas Ahlstrøm SPACE-rapporten kan downloades på www.interventionsforskning.dk Forskningsleder Jens Troelsen kan kontaktes for yderligere oplysninger på email: jtroelsen@health.sdu.dk Ingen forskel 41 % af eleverne opnåede 60 minutters fysiske aktivitet om dagen ved projektstart, mens tallet var minimeret til 24 % to år efter. Faldet var lige stort på interventionsskoler og kontrolskoler. Andelen af elever, der gik eller cyklede i skole, var høj ved baseline (86 %) og ændrede sig kun marginalt ved follow-up. Heller ikke her nogen forskel mellem interventionsskoler og kontrolskoler. 12 DIALOG OM FOREBYGGELSE
SET UDEFRA Tiden som en afgørende faktor I USA er han kendt som Obesity Warrior No. 1, og på den internationale forskerscene som et af de mest citerede koryfæer indenfor fedmeepidemi-bekæmpelse. Professor James F. Sallis fra San Diego State University er både æresdoktor og mangeårig leder af det højprofilerede forskningsprogram, Active Living Research, hvis resultater det danske SPACEprojekt i høj grad lænede sig op ad både i indhold og udformning. Hvor det i vidt omfang er lykkedes for James F. Sallis at udvikle evidensbaserede strategier til understøttelse af fysisk aktivitet blandt børn og unge, stod resultatet af det danske interventionsprogram imidlertid ikke mål med forhåbningerne, og ifølge James F. Sallis er SDU-forskernes forklaringer herpå i høj grad sandsynlige. Det gælder i alle lande, at forandringer i børns skolehverdag er svære at gennemføre, og kort interventionstid kan være en afgørende faktor i den forbindelse, siger han. James F. Sallis forklarer, at det er påvist i flere studier, at implementeringen af nye interventioner forbedres over tid i takt med at lærere og andre, der omgås børnene til daglig, bliver bedre til at udnytte de nye muligheder. If the programs are not implemented well, you would not expect a positive outcome. Implementation has become a topic of study in itself. DR. JAMES F. SALLIS Vores erfaring er, at det er nødvendigt med både oplæring, meget klare instruktioner og løbende support af de mennesker, som skal stå for implementeringen i det daglige, og også selv om alt dette gennemføres, er der ingen garantier for en vellykket implementering, siger han. Dr. Sallis tilføjer, at en anden afgørende faktor for en vellykket implementering er entusiasme fra de voksnes side, hvilket er en vanskelig ting at fremmane, hvis ikke den opstår spontant. Men det er min observation, at positive og energiske voksne opnår bedre resultater med børnene, pointerer han. Det gælder også i forbindelse med involveringen af børn og unge i planlægningen af aktiviteter, at kvalificeret, voksent lederskab er en forudsætning for et godt resultat. I så fald er det et effektivt princip at give børn valgmuligheder, siger James F. Sallis. I USA er det lykkedes at påvise, i hvor høj grad de fysiske omgivelser og forskellige aktivitetstilbud i skole og fritid kan påvirke børn og unges bevægeadfærd (P.E. står for physical education). Kilde: www.activelivingresearch.org 13
SPACE-PROJEKTET OG RESULTATER DELRESULTAT De svageste elever fik størst udbytte Som udgangspunkt løb den tungeste femtedel af eleverne lige langsomt, men efter to år med SPACE-projektet, overhalede eleverne på interventionsskolerne eleverne på kontrolskolerne. Resultatet var ikke signifikant, men trods alt synligt efter den afsluttende konditionstest i 2012, og de to SDU-forskere, Jens Troelsen og Lars Breum Christiansen, opfatter det som et interessant delresultat af SPACE-projektet. Der er en lille tendens til, at vi har løftet den tungeste femtedel af eleverne på interventionsskolerne, siger de. I projektrapporten forklarer forskerne, at udgangspunktet stort set var lige dårligt for den langsomste femtedel af eleverne ved den indledende intervalløbetest i 2010, men ved follow-up testen i 2012 løb denne elevgruppe på interventionsskolerne længere end den tilsvarende på kontrolskolerne. Eleverne på interventionsskolerne forbedrede således deres løbedistance mere end eleverne på kontrolskolerne, hvilket var tæt på at være signifikant. Resultatet stiller spørgsmålstegn ved, om fremtidige interventioner måske med fordel kan målrettes de fysisk svage elever, der også potentielt har mest brug for en forbedring af deres kondition, understreger Jens Troelsen og Lars Breum Christiansen. Positive men tilbageholdende I forhold til den mest inaktive gruppe af elever fremhæver forskerne et andet delresultat, som det samtidig er værd at bide mærke i. Generelt var eleverne på de skoler, der havde fået opgraderet deres udearealer, godt tilfredse med deres nye, udendørs aktivitetsmuligheder, men den største positive ændring fandt man hos de elever, som ikke dyrkede idræt i deres fritid. Altså de mindst aktive. I denne elevgruppe voksede andelen af elever, der syntes godt om udendørsarealerne fra 57 % til 77 % i projektperioden. Til trods for den positive holdning, så det imidlertid ikke ud til, at de pågældende elever havde fået bremset den forventelige nedgang i aktivitetsniveau i frikvartererne i samme omfang som de i forvejen idrætsaktive elever havde, uden at det dog nærmede sig noget statistisk signifikant. Et resultat, der ifølge forskerne understreger, at forbedrede fysiske rammer ikke gør det alene. Særligt ikke i forhold til de mest inaktive elever, som i højere grad har brug for en hjælpende hånd. POINTE fra SPACE-rapporten Selvom der skete et fald i gennemsnitlig fysisk aktivitet over de to år for praktisk talt hele populationen, var en stor del af eleverne stadig at betragte som aktive eller meget aktive. Fremtidige interventioner målrettet denne aldersgruppe bør i højere grad fokusere på strukturelle og individuelle tiltag, der giver de mindst aktive mere aktivitet i hverdagen. 14 DIALOG OM FOREBYGGELSE
FOTO Heidi Lundsgaard Der er en tendens til, at vi holdnings- og konditionsmæssigt har løftet den tungeste femtedel af eleverne på interventionsskolerne, siger SDU-forskerne Jens Troelsen og Lars Breum Christiansen. 15
SPACE-PROJEKTET OG RESULTATER Playspots skal helst ligge i vejen Lokale- og Anlægsfonden gik med i SPACE-projektet blandt andet for at få erfaringer med aktivitetsområder, som kan bruges af de unge både i og udenfor skoletiden, og projektet gav vigtig, ny viden. Playspots skal ligge, så målgruppen nærmest falder over dem. De skal være synlige og tilgængelige, lige dér hvor de unge færdes i frikvartererne det vil sige indenfor deres skarpt definerede, aldersbestemte territorier og så skal man, som planlægger, lytte nøje efter de unges egne ønsker, inden man sætter sig til tegnebrættet. Sådan lyder de vigtigste erfaringer, som Lokale- og Anlægsfonden ifølge analysechef Bo Vestergård Madsen har kunnet uddrage af SPACE-projektet, hvor fonden gik med som partner for at blive klogere på, hvad der skal til for at aktivere unge i deres nærområde både i og udenfor skoletid. Det, der i hvert fald ikke virker, er ikke at inddrage eleverne. Hvis der pludselig bare står et eller andet anlæg, som nogen siger til de unge, at de skal bruge, så sker der intet, konkluderer Bo Vestergård Madsen. Desuden skal man være opmærksom på, at et aktivitetsanlæg ikke aktiverer sig selv. Skolerne skal tænke aktivt med for at få det fulde udbytte, og det er nok en længere proces end som så, siger Bo Vestergård Madsen, der er glad for at konstatere, at playspots ene efter alt at dømme har åbnet skolernes udenomsarealer op for de omgivende lokalområder, og at de bliver brugt udenfor skoletid. Desuden giver de syv playspots nogle vellykkede bud på, hvordan man indretter flydende overgangszoner imellem aktivitet og ophold af hensyn til de børn og unge med et flertal af piger der foretrækker tilskuerrollen frem for selv at være aktive. Aktivitetsområder skal jo også give glæde, samvær og ny energi, mener vi. Men den slags er jo sværere at måle på, siger analysechefen. Flere undersøgelser tyder på, at fysiske rammer har større betydning end oplysningskampagner i forhold til påvirkning af folks adfærd. BO VESTERGÅRD MADSEN, ANALYSECHEF LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Undgå standardløsninger Bo Vestergård Madsen er klar over, at playspots ene ikke har været en lige stor succes på alle interventionsskoler i forhold til aktivering af målgruppen. Mange steder bruges anlæggene mest af de yngre elever. Men jeg synes, vi er kommet et stykke af vejen alligevel. Vi har fået understreget, at det kan betale sig at tænke sig om i forhold til placeringen af aktivitetsområder, at man skal undgå standardløsninger, og at eleverne skal inddrages, opsummerer han. 16 DIALOG OM FOREBYGGELSE Playspots for millioner Som led i SPACE-projektet blev der etableret unikke specialdesignede playspots på fem af de syv interventionsskoler: Gråsten Skole i Sønderborg Kommune, Sct. Jacobi Skole i Varde Kommune, Gørding Skole i Esbjerg Kommune, Englystskolen i Vejle Kommune og Otterup Skole i Nordfyns Kommune. Alle steder var det Peter Holst Arkitektur & Landskab, der stod for udformningen efter en forudgående idéudviklingsproces med skolerne, og den samlede anlægsudgift lå på mellem en og to millioner kroner pr. skole. Lokale og Anlægsfonden støttede alle projekter med en tredjedel, TrygFonden med en tredjedel, imens skolernes hjemkommuner finansierede den sidste tredjedel. De øvrige playspots kan ses på Dialog-Net.dk
ILLUSTRATIONER Peter Holst, Arkitektur og Landskab Gråsten Skoles playspot kaldet Musklen slynger sig igennem området som muskelfibre. Et knaldgult klatreelement kryber rundt om hjørnet på den ene skolebygning, imens en sejldug er spændt ud imellem to gavle, så anlægget også kan bruges i regnvejr. Pris: 1.000.000 kr. Englyst Skolens playspot er anlagt mellem skolens ankomstområde, et grønt areal og en jordvold i et område, der før var inaktivt. Derfor navnet Den aktive lomme. Trappelandskabet består af lave mure, rails og trin, et parkourområde, faciliteter til udendørs bordtennis og forskellige boldspil, en udsigtshøj og en berlinergynge. Pris 1.000.000 kr. 17
KOMMUNALE ERFARINGER TEMA ENGLYSTSKOLEN VEJLE KOMMUNE Selvom SPACE-projektet ikke indfriede det overordnede effektmål, har projektet alligevel sat mærkbare aftryk på de involverede skoler. De positive tilbagemeldinger, som man kan læse om på de følgende sider, viser, at mulighederne for fysisk aktivitet i frikvartererne er inden for rækkevidde. Noget at komme ud til! På Englystskolen i Børkop lagde man sig fra starten på kollisionskurs med de ældste elever, da de blev tvunget ud i alle frikvarterer. Så blev udeordningen justeret, konflikterne forsvandt, aktivitetsniveauet steg, og i dag viderefører skolen mange af tiltagene fra SPACE-projektet med stor succes. Victoria fra 6.b tæller højt til 10, imens en flok af hendes klassekammerater kravler, hopper og balancerer så langt væk fra hende som muligt. Nogle helt over på muren, som det blå klatrestativ er fæstnet til. Egentlig er den såkaldte boulderingsmur med tilhørende stativ tænkt som et parkouranlæg, men det er eleverne på Englystskolen ligeglade med. De bruger mest faciliteterne til at lege jorden er giftig og den slags, for som én af pigerne siger, så er det dér parkour altså lidt for svært. Nu kommer jeg, råber Victoria. Kort efter har hun indhentet en af drengene på øverste etage af det blå stativ. Taget, råber hun. Projektindsatser videreføres Set med afdelingsleder John Winds øjne er mylderet af mellemtrins- og overbygningselever på playspottet, på fodboldbanen og i skolens idrætshal det bedste bevis på, at noget har virket uanset hvad forskerne på SDU ellers er nået frem til i deres SPACE-rapport. Forskningsresultaterne er jeg i bund og grund ligeglad med. Det vigtige for mig er alt det, projektet har bragt med sig for os og det fokus, vi har fået på bevægelse, siger han og fortæller, at på Englystskolen er mange af SPACE-projektets elementer derfor blevet videreført. For eksempel har vi udvidet kickstarter-ordningen til mellemtrinnet. Før var det kun for de ældste klasser, men vi kan se, at kickstarterne gør det attraktivt for eleverne at komme ud i frikvartererne, siger han. Og det er jo dét, det drejer sig om: ikke at tvinge eleverne ud, som man gjorde i projektperiodens første måneder med meget ringe succes og masser af konflikter til følge, fordi de på daværende tidspunkt ikke havde noget at komme ud til, men derimod at skabe et miljø og nogle rammer som gør, at de ældste elever har lyst til at komme ud og være aktive, understreger afdelingslederen. Siden vi indså det, har vi ingen konflikter haft i forbindelse med udeordningen, siger John Wind og forklarer, at ordningen samtidig blev justeret, så eleverne kun skal være ude to dage om ugen pr. årgang. De andre dage er det frivilligt. FOTO Jonas Ahlstrøm Parkouranlægget på Englystskolen bliver benyttet flittigt. Ikke så meget til parkour, men til at lege jorden er giftig og andre fangelege. Her er det Victoria fra 6.b, der er efter Mads og Philip fra samme klasse. 18 DIALOG OM FOREBYGGELSE
Den sociale dimension Skolens legepatrulje er også blevet udvidet siden SPACE-projektet. Før havde vi 10, nu har vi 16 patruljer á to elever, og der er stor rift om at blive uddannet som legepatrulje, så de er helt sikkert også kommet for at blive, siger John Wind, der mener, at de ældre elever, der påtager sig rollen, får lige så meget ud af det som de yngre. Forskningsresultaterne er jeg i bund og grund ligeglad med. Det vigtige for mig er alt det, projektet har bragt med sig for os og det fokus, vi har fået på bevægelse. JOHN WIND, AFDELINGSLEDER, ENGLYSTSKOLEN Pointen er, at vi får aktiveret både store og små på en måde, der samtidig skaber tryghed og trivsel, siger John Wind og fremhæver den sociale dimension som et væsentligt hverdags-element, der ikke var prioriteret i den videnskabelige effektvurdering. Men for os er den sociale dimension jo vigtig. Specielt i 7.-9. klasse, hvor de uformelle kontaktflader betyder rigtig meget for trivslen, siger John Wind, der er overbevist om, at det alt sammen i sidste ende resulterer i en mere effektiv læring. Svedigt frikvarter i hallen Den frie leg i skolens idrætshal er en tredje ting, som Englystskolen har videreført. Denne torsdag er det drengene fra 9. klasse, der tonser rundt og spiller fodbold, men andre dage er hallen forbeholdt andre årgange ifølge en turnusplan. Hallen var også åben før SPACE-projektet, men nu har vi sat det mere i system, og eleverne elsker det, siger John Wind og opfordrer andre skoler til at overveje den mulighed, hvis de har en hal til rådighed. Idrætslærer Kirsten Larsen, der står for opsynet med hal-aktiviteterne i dag, er helt enig. Et fint og dyrt playspot er ikke den eneste forudsætning for bevægelse i frikvartererne. I skulle næsten se, når mellemtrinnet er her, så bliver der spillet håndbold i ét hjørne, basket i et andet og stikbold, fodbold og alt muligt på én gang. FOTO Jonas Ahlstrøm En stor berlinergynge er placeret lidt for sig selv bag en bakketop. Set fra landevejen danner den en næsten skulpturel indgangsportal til skolen, og for eleverne er gyngen et yndet opholdssted, hvor man både kan få en stille stund og lege vildt som her. Der er bare vildt gang i den, og det har altså en enorm indflydelse på undervisningen, at eleverne får brændt krudtet af i frikvartererne, oplever hun. Der er dog stadig en elevgruppe, der sjældent ses i hallen. Nemlig de store piger i 8.-9. klasse. De sidder i klassen med deres mobiler. Det kan til gengæld godt bekymre mig lidt, siger Kirsten Larsen, inden hun med to høje pift signalerer, at frikvarteret er slut og næste time venter. 19
KOMMUNALE ERFARINGER GØRDING SKOLE ESBJERG KOMMUNE Kickstarter på elevernes betingelser Musik skal der til, hvis man skal være aktiv i frikvartererne. Det synes de store elever på Gørding Skole, og kickstarter Ole Overgaard Olesen lytter i høj grad til elevernes ønsker også på dette punkt. FOTO Jonas Ahlstrøm Luft til hjernen Det gør bare et eller andet med musik. Det er som om, tiden går hurtigere, så man slet ikke opdager, at man er aktiv, siger Kamilla fra 7.b. Hun er én af dem, der som regel er med til kickstarter-aktiviteterne i 12-frikvarteret. Enten udenfor i skolegården eller her i hallen, hvor eleverne går over i vinterhalvåret og i sommerhalvåret, når det står ned i stænger. Som i dag. Der er også mange, der bare sidder ovre i klassen og snakker i frikvarteret. Især dem fra 9., men jeg synes, man bliver friskere af at være med her. Man får luft til hjernen, siger Kamilla, der også synes, det er fedt, at lærerne gider være sammen med eleverne Klokken er 11.45 på Gørding Skole. Det store frikvarter er lige begyndt, og elever fra 7.-9. klasse kommer springende igennem vandpytter og dagsregn, smider deres Converse-sko i hallens indgangsparti og løber ud på banen. Holdene til en god halv times fodbold og høvdingebold bliver dannet på nul komma fem af eleverne selv, så kickstarter Ole Overgaard Olesens vigtigste rolle er at sørge for bolde plus musik. Det sidste er lige så vigtigt som det første. Pharrel Williams stemme fylder hallen med megahittet Happy Clap along if you know what happines is to you Clap along if you feel like that s what you wanna do og et par af pigerne danser rundt inde på banen mere end de egentlig spiller fodbold. Men det er der også plads til. Drengene har accepteret, at pigerne ikke er nær så fokuserede på spillet, som de selv er. 20 DIALOG OM FOREBYGGELSE FOTO Jonas Ahlstrøm
i frikvartererne som igangsættere af forskellige aktiviteter. Altså kickstartere. Sådan nogen har der været fire af på Gørding Skole, siden SPACE-projektet fik funktionen indført. Nye relationer og færre konflikter Ole Overgaard Olesen er en af kickstarterne, og han nyder det uformelle samvær med de store elever, dels fordi han kan se, at det har en effekt på deres aktivitetsniveau, dels fordi det giver nogle helt andre relationer lærer og elev imellem. Udformning af interventioner målrettet unge bør tage hensyn til, at målgruppen befinder sig i overgangen fra barn til voksen og aktivt involvere målgruppen, da det øger deres motivation for deltagelse. POINTE FRA SPACE-RAPPORTEN I frikvarteret er vi i øjenhøjde og forholdet er ligeværdigt, siger han og mener helt klart, at det også giver ham en fordel som lærer. Eleverne respekterer os, fordi vi viser, at vi vil dem, og selvfølgelig smitter det af på undervisningen. Man får simpelthen nemmere ved at trænge igennem, fastslår han. En anden og nok så væsentlig gevinst er, at der er blevet ro på skolen i frikvartererne. Konfliktniveauet er dalet betydeligt både udenfor og indenfor. Før var der uro, støj og rod indenfor i frikvartererne. Lamper blev skudt ned, og der lå madpakker smidt over det hele. Den slags er vi helt ovre. Der er stort set aldrig ballade mere, siger Ole Overgaard Olesen. Han tilføjer, at der stadig er en flok af de ældste elever, der foretrækker at sidde inde med deres smartphones og tablets i frikvartererne, hvilket han mener, de skal have lov til. Tvang giver kun ballade. De må være med, når de har lyst, og vi har da fået flokken gjort mindre, konstaterer han. Keep it simple I det hele taget er det Ole Overgaard Olesens vigtigste tese, at de aktiviteter, eleverne selv tager initiativ til, er bedst. Kickstarterens funktion er derfor primært at sørge for redskaber og rekvisitter FOTO Jonas Ahlstrøm Den dér er nok den vigtigste rekvisit, tilføjer Ole Overgaard Olesen og peger på mp3-afspilleren i vindueskarmen. Når eleverne er ude, er der altid musik. Så åbner man bare vinduet og skruer op. Supersimpelt og meget populært. herunder musik; meget vigtigt samt at skubbe lidt til de elever, som ellers forholder sig passive. Generelt skal man lade være med at gøre tingene sværere, end de er, fortsætter han. Man skal være engageret og tilgængelig, deltage i aktiviteterne og sætte noget nyt i gang ind imellem, men undlade at styre unødigt. Jeg tror, den frie leg stopper, hvis vi griber for meget ind, siger han. Du kan se det ude i elevernes egen skolegård, som de kalder den. I dag ser den kedelig ud, men når vejret er godt, er der måske 100 elever i gang med alt muligt: hockey, tovtræk, volleyball og basketball. Pointen er, at det er her, de unge foretrækker at være. Ikke på playspottet, som er tegnet af arkitekter udefra, men i det rum, de selv har planlagt og fået lavet i samarbejde med velvillige forældre. Det var tre drenge fra 9. klasse, som tegnede det og fik tilbud på opgaven fra en lokal entreprenør. Jeg tror, den samlede pris var 150.000 kroner, fortæller Ole Overgaard Olesen. Playspottet kostede til sammenligning 1,8 millioner og var ellers netop beregnet til eleverne i 7.-9. klasse. Men de er der aldrig. Det er eleverne i 3.-6. klasse, der bruger det, siger Ole Overgaard Olesen og sammenfatter sin vigtigste anbefaling: Få eleverne til at være en del af processen. Det, de selv beslutter, er det, der virker! 21
KOMMUNALE ERFARINGER FOKUS PÅ KICKSTARTERROLLEN Den ligeværdige legemester rykker Griber man det rigtigt an, har kickstarterordningen et klart forandringspotentiale for de store elevers aktivitets- og bevægelseskultur. Men det kræver ægte engagement hos de voksne kickstartere, fastslår børnefysioterapeut og Cand. Scient. San. Lene Bruun og antropolog og Ph.d. Stinne Aaløkke Ballegaard. Det opløftende facit på bundlinjen i Cand. Scient. San. og børnefysioterapeut Lene Bruuns kandidatspeciale om kickstarterordningen er, at det KAN lade sig gøre at skabe aktivitet i skolegården. Også selv om udgangspunktet er elever med udpræget mobilafhængighed og påtaget, alderstypisk ladhed. Samme konklusion når seniorprojektleder, antropolog og Ph.d. Stinne Aaløkke Ballegaard fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, i sit studie af elevreaktioner, og det, der skal til ud over nogle organisatoriske tiltag, tilgængelige rekvisitter og et brugbart udeareal, er engagerede lærere, der er villige til at gå forrest som rollemodeller. Eller med andre ord droppe kaffen og kollegasnakken i det store frikvarter og gå ud og være aktive sammen med eleverne i skolegården. Og engagementet fra de voksnes side skal være ægte. Det er en klar forudsætning for succes på linje med viljen til at føre en løbende dialog med de unge mennesker om, hvad der skal foregå i frikvartererne og hvordan. Eleverne udtrykker det tydeligt på de skoler, jeg har været på. Kickstarterne skal gide os, siger de. De vil simpelthen have nogle voksne, der indgår på lige fod i aktiviteterne, og engagementet skal ikke være pseudo. Det gennemskuer de lige på stedet, understreger Lene Bruun, der karakteriserer den succesfulde kickstarter som en ligeværdig legemester. Troværdige rammer Konklusionerne i hendes kandidatspeciale er blevet til på baggrund af fokusgruppeinterviews med elever fra 7. klasse kombineret med en måneds observation af elevernes adfærd i frikvartererne på to af SPACE-projektets skoler tilbage i 2011. Lene Bruun har samtidig indkredset de organisatoriske og fysiske forudsætninger for succes med kickstarterordningen, og som udgangspunkt skal eleverne jo helst være til stede på skolen for at få øje på tilbuddet, påpeger hun. 22 DIALOG OM FOREBYGGELSE FOTO Heidi Lundsgaard
FOTO Stinne Aaløkke Ballegaard Det vil sige, at eventuelle tilladelser til at bevæge sig uden for skolens område i frikvartererne måske skal genovervejes, ligesom obligatorisk udefrikvarter med mulighed for at flytte aktiviteterne over i en hal i regnvejr kan anbefales. Desuden skal frikvarteret være af en vis længde, så det overhovedet giver mening at sætte aktiviteter i gang: tre kvarter er godt og 20 minutter er absolut Flere steder er kickstarterne lykkedes med at flytte en gruppe af elever, der tidligere var inaktive til at blive fysisk aktive. Den individuelle tilgang er således vigtig, da den giver mulighed for at imødekomme de elever, som ikke besidder de fysiske kompetencer, der er nødvendige for at tage de nye fysiske rammer i brug. FRA SPACE-RAPPORTEN minimum, vurderer Lene Bruun, og endelig skal kickstarteren komme til tiden og adgangen til rekvisitterne være pålidelig. Det er de voksnes troværdighed, der er på spil her. Eleverne skal ikke møde en låst dør til rekvisitrummet ret mange gange, så mister de tilliden til projektet, og det samme gælder, hvis kickstarteren kommer for sent, noterer hun. Skolegårdens arketyper Lene Bruuns observationer tyder på, at hvis disse betingelser er opfyldt og gerne også nedfældet i skolens bevægelsespolitik, har man en fair chance for at påvirke elevernes adfærd i frikvartererne. I hvert fald for to elevgruppers vedkommende. Der findes typisk fire bevægekulturtyper i skolegården, hvoraf kun de to gør brug af kickstartertilbuddet, forklarer hun. Gruppe et, der består af højaktive, typisk fodboldspillende drenge, som er selvorganiserende og kan spille med en grankogle, hvis ikke der er en bold i nærheden, er ikke en målgruppe for kickstarterne. De klarer sig så glimrende selv. Så er der gruppe to, der til gengæld er afhængig af kickstarterens initiativer, og som helst ikke kaster sig ud i aktiviteter på egen hånd. Denne gruppe bør kickstarteren være i tæt dialog med for så vidt muligt at målrette aktiviteterne efter deres ønsker, imens gruppe tre bruger de redskaber, kickstarteren har med, men selv finder på aktiviteter, danner hold og laver regler etc. Den fjerde gruppe er de selvorganiserende inaktive, og de er vanskelige at nå, om så kickstarteren står på hovedet og hopper på tungen, siger Lene Bruun og forklarer, at det typisk er piger, som sidder og småsnakker og kigger på. Det er dog især denne gruppe, der er interessant i et sundhedsfremmende perspektiv, men hvordan Artiklen fortsætter på næste side 23