Baggrundsrapport DI ANALYSE

Baggrundsrapport DI ANALYSE

Baggrundsrapport Nyt klima for vækst - DI Energibranchens anbefalinger til en Bright Green Erhvervsklimastrategi Marts 2009 2

Indhold Kapitel 1... 5 Vision... 5 Kapitel 2... 6 Teknologi som løsning på klimaudfordringen... 6 Teknologi som løsning... 7 Danmarks CO2-position... 7 Eksisterende teknologier langt fra nok... 10 Kapitel 3... 12 Energiteknologi er en styrkeposition for Danmark... 12 Eksporten af energiteknologi og -udstyr... 13 Danmark sammenlignet med EU15... 14 Energiteknologi er mange forskellige produkter... 15 Produkter med højt vidensindhold... 16 Eksportmarkederne... 18 Potentialet... 19 Kapitel 4... 21 Højt dansk vidensniveau på energiområdet... 21 Danmark er en aktiv europæisk spiller... 21 Dansk udbytte af EU's støtteprogrammer... 22 Tidligere rammeprogrammer... 22 Danmark viser initiativ og ledelse... 22 Det tyder på rum til forskning... 23 Danmark er stærk til videnskabelige artikler... 23 USA kommer igen på patenterne... 24 En dansk styrkeposition... 25 Kapitel 5... 26 Mere innovation og kommercialisering... 26 Hidtidigt uset investeringsbehov... 26 Stærk dansk platform...27 Et sammenhængende innovationssystem...27 Offentlig støttet energiinnovation... 29 Midler til forskning og udvikling... 31 Forenklinger ved ansøgning... 32 Iværksættere lades i stikken... 33 Ny venturefond til energi... 33 Sammenhæng i den markedsrettede støtte... 34 Markedsmodning link fra demonstration til markedsfasen... 34 Medfinansiering af umodne teknologier i ForskVE-programmet. 35

Kapitel 6...37 Nyindretning af eksportfremmesystemet...37 Finansiering af klimaprojekter i dag...37 Eksisterende finansieringsinstrumenter... 38 Klimainitiativer... 40 For mange administrative enheder... 41 Klimaprojekter og den danske udfordring... 42 Oprettelse af dansk klimafinansiering... 43 Formålet med klimafinansieringen... 44 Klimafinansieringens indsatsområder... 45 Klimafinansieringens investeringspolitik... 45 Branding og markedsføring... 46 Kapitel 7... 48 Flere energibesparelser... 48 Omkostninger og effektivitet... 48 Nye politiske rammer... 49 Energibesparelser er ikke altid CO 2-besparende... 49 Fokus på besparelser uden for CO2-kvotesystemet... 51 Energibesparelser og reduktion af bruttoenergiforbruget... 53 Behov for klar rollefordeling...55 Organiseringen af energispareindsatsen fremadrettet... 56 Generelle aktiviteter... 57 Konkret realisering af energibesparelser... 57 Behov for fornuftigt samspil mellem besparelser i bygninger og kraftvarme... 58 Fortrinsstilling til kraftvarme... 58 Andre forhold vedrørende bygninger... 59 Ejendomsbeskatning... 59 Lejeloven... 60 Vitalisering af energimærkningsordningen... 60 Finansiering af rentable energirenoveringer... 61 Energiramme for eksisterende bygninger... 61 Det offentlige og fremme af ESCO-konstruktioner... 61 Intelligent energi... 62 4

Kapitel 1 Vision De politisk vinde blæser kraftigt i retning af øget fokus på udfordringerne omkring den globale opvarmning og forsyningssikkerhed, og det giver vind i sejlene for de lande som forstår at opbygge stærke kompetenceklynger omkring energi- og klimaløsninger. Danmark skal udnytte og udbygge de kompetencer, som er opbygget igennem de sidste 30 år, og vi skal gøre Danmark til et globalt centrum for udvikling og salg af energiteknologier. Vores vision for fremtiden er, at Danmark skal være teknologisk og markedsmæssigt på forkant inden for energi- og klimaområdet. Vi skal i Danmark være med til at definere, hvordan fremtidens energisystemer skal se ud. Danmark skal være eksponent for at sikre en faldende udledning af drivhusgasser samtidig med, at væksten og udviklingen i samfundet fremmes. Det vil give os en unik position som førende leverandør af løsningerne til reduktion af drivhusgasser og det vil være et solidt grundlag for det danske velfærdssamfund. Vi skal tage chancen for at udnytte det kolossale vækstpotentiale, der ligger i at kunne anvise og tilbyde de rigtige energi- og klimaløsninger. Vi skal i Danmark arbejde målrettet på at skabe stabile og konkurrencedygtige rammevilkår, som kan gøre det attraktivt for virksomheder og udenlandske investorer at lokalisere sig her og skabe vækst og udvikling. Vi skal stræbe mod et robust energisystem med mange energikilder og effektiv anvendelse af energi. Vi skal arbejde for, at vidensinstitutioner og virksomheder fastholder og udbygger det høje vidensniveau og kompetencer inden for energi og klima. Vi skal arbejde for, at danske virksomheder og Danmark er solidt rustet til at udbrede danske energi- og klimaløsninger på det globale marked til gavn for dansk eksport og det globale miljø. Med denne rapport lægger vi vores bud og anbefalinger frem til inspiration og debat. I debatpjecen NYT KLIMA FOR VÆKST sammenfatter DI Energibranchen anbefalingerne til en Bright Green erhvervsklimastrategi, så der skabes de bedst mulige rammevilkår for udvikling og vækst på energi- og klimaområdet.

Kapitel 2 Teknologi som løsning på klimaudfordringen Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været i stand til at imødegå udledningen af klimagasser til miljøet, der følger af den generelle stigning i den danske velstand og befolkningen. Udviklingen er først og fremmest et resultat af, at den danske velstandsstigning er gået hånd i hånd med en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug. Sideløbende hermed har den danske værdiskabelse været forbundet med mindre CO 2-udslip, fordi energiproduktion og forbrug er blevet mindre CO 2-intensiv. Ambitionen om at reducere de globale CO 2-udledninger er en politisk realitet, som kræver markante politiske beslutninger for at blive til virkelighed. Hvis det globale samfund ikke er i stand til at iværksætte en samlet global indsats, er der udsigt til en meget markant stigning i det globale udslip af CO 2. Med uændret adfærd og udvikling globalt skønnes udslippet af CO 2 i 2050 at være vokset med 130 pct. i forhold til i dag. Ifølge FN's klimapanel, IPCC, skal verdens samlede CO 2-udslip imidlertid reduceres med 50 pct. frem mod 2050 i forhold til i dag, hvis klodens temperaturstigning skal holdes på ca. to grader. Figur 2.1 Et miks af teknologier skal halvere CO2-udslippet frem til 2050 Skal IPCC s målsætningen nås, er der behov for en ægte global indsats med fokus på at anvende og sprede de klimavenlige teknologier, vi allerede har, og der er behov for en markant indsats for at udvikle og kommercialisere morgendagens klimavenlige teknologier. Og alle teknologier skal i spil. Ikke bare vedvarende energi, men også teknologier som clean coal med CO2-rensning 6

og storsilet anvendelse af energieffektive/-besparende teknologi og udstyr som fx mere energieffektive kraftvæker, energiforsyning, pumper, generatorer, isoleringsmaterialer og vinduer mv. Netop de danske spidskompetencer inden for energiteknologi og udstyr kan være medvirkende til at give svaret på, hvordan verden løser den globale klimaudfordring. Den globale opmærksomhed på forsyningssikkerhed og klimaet giver betydelige muligheder for danske virksomheder i et hastigt voksende marked. Disse skal der satses intensivt og bredt på nu og fremover. Det skal ses ud fra en betragtning om, at det globale marked i stigende grad bevæger sig i den retning for at undgå, at landenes energisystemer bindes for snævert til CO2- ineffektive teknologier og for snævert til enkelte energikilder. Det indebærer store forretningsmæssige potentialer for danske virksomheder med teknologier, udstyr, og knowhow inden for energi og klima. Teknologi som løsning Udviklingen kan illustreres ved beregningen af den såkaldte Kaya-identitet 1, der viser hvordan mennesket og dets aktiviteter påvirker udslippet af klimagasser. Helt simpelt siger Kaya-identiteten, at udslippet af CO2 afhænger af, - hvor mange mennesker vi er, - vores generelle velstandsniveau (BNP pr. indbygger), - hvor meget energi vi bruger i samfundsøkonomien (bruttoenergiforbruget pr. enhed BNP) og - hvor stort CO2-indholdet er i vores energiproduktion og forbrug (CO2- udslip pr. enhed energi). Summen af de procentvise ændringer i disse udtryk giver den procentvise ændring i det menneskeskabte CO2-udslip. Kaya-identiteten giver dermed på en simpel facon et klart billede af, hvor der på fire områder i princippet kan sættes ind for at mindske udslippet af CO2. Det er ikke sandsynligt, at vi i Danmark indfører mål om at begrænse befolkningsvæksten, og det ligger heller ikke i kortene eksplicit at begrænse velstanden. Dermed er der umiddelbart to muligheder tilbage for at påvirke udviklingen: - Vi kan gå efter en stadig mere energieffektiv produktion og forbrug. - Vi kan gøre vores forbrug af energi mindre CO2-holdigt. Danmarks CO2-position Ser man konkret på sammenhængen for Danmark er billedet, at især et markant fald i energiintensiteten over tid har modvirket den velstandsstigning, som der er set i Danmark siden midten af 70 erne. Endvidere ses det, at den mængde energi, der anvendes i skabelsen af det danske BNP bliver lavere år for år. Den samme tendens gør sig gældende for CO2-udledningen. Dvs. vi bliver mere og mere energi- og CO2-produktive. 1 Kaya-identiteten er udviklet af den japanske energiøkonom Yoichi Kaya i 1993. CO2 = B X BNP/B X E/BNP X CO2/E. B = befolkning, E = bruttoenergiforbrug, CO2 = CO2-udslip, BNP = bruttonationalprodukt 7

Figur 2.2 Ændring i Danmarks CO2-udslip fordelt på årsager 1975-2025 Gns. årlig ændring i pct. 4 3 2 1 0-1 -2-3 -4 1975-1980 1980-1990 1990-1999 1999-2007 2007-2025(fremskrivning) Datakilde: Energistyrelsen Befolkning CO2-intensitet Energiintensitet BNP per capita CO2-udslip i alt Danmark har i særlig grad været i stand til at mindske anvendelsen af energi i forhold til den danske værdiskabelse samtidig med, at også vores energiforbrug er blevet mindre CO2-holdigt. Forklaringen herpå er ikke mindst de særlige danske spidskompetencer inden for f.eks. effektive kulkraftværker kombineret med fjernvarme, hvor udnyttelsesgraden af energien i kul på flere kraftværker er meget høj. Endvidere skal medregnes, at andelen af vind, biomasse og andre vedvarende energiteknologier i energiproduktionen og generelle energibesparelse i erhvervslivet og i de private husholdninger har været støt stigende i hele perioden. Skal Danmark frem mod 2050 opflyde de opstillede IPCC-målsætninger, er der forsat behov for, at der sammensættes en palette af løsninger, således at både energi- og CO2-intensiteterne yderligere mindskes. På den korte bane er energieffektivisering og -besparelser de mest oplagte indsatsområder. Flere studier viser, at det er her, at det globale samfund på kort sigt får mest miljø og forsyningssikkerhed for pengene. Som det fremgår af figur 2.3 forudses der i Energistyrelsens fremskrivning frem mod 2025 et forsat fald i den danske CO2- og energiintensitet, der gør at Danmarks udslip af CO2 vil fald i perioden selvom vores velstand øges. Men som et regnestykke vil denne udvikling kun bringe os halvvejs set i forhold til en situation, hvor CO2-udslippet skal reduceres med 50 pct. i forhold til i dag. 8

Figur 2.3 Danmarks energieffektivitet og CO2-indholdet i bruttoenergiforbruget CO2 per energienhed, Kg/GJ 80 70 60 50 40 30 20 10 CO2-udledningen reduceres med 50 pct. Fokus på energieffektivitet 2025 fremskrivning 2008 2000 1990 0 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 Energi pr. BNP enhed, GJ/Kr Kilde: Energistyrelsen, Danmarks statistik samt DI Energibranchen Fokus på adskildelse af CO2-udledning og energiforbrug Sammenlignet med andre regioner og lande er Danmark i en helt særlig situation, da andre lande ikke i nær samme grad har haft en udvikling i energieffektivitet og CO2-intensitet, som på samme måde har kunnet opveje disse landes velstandsstigninger og befolkningsudvikling. I et fremadrettet perspektiv indebærer dette ganske store udfordringer for ikke mindst udviklingslandene efterhånden, som de øger deres velstandsniveau og deres befolkninger. Som det fremgår af figurerne nedenfor, er der globalt set et ganske stort behov for at udbrede teknologier, der kan øge energieffektiviteten og mindske CO2-intensiteten. Dette skal ske for at modvirke den forventede befolkningsudvikling og udviklingen i den økonomiske velstand. Figur 2.4 Ændring i industrilandenes CO2-udslip fordelt på årsager Gns. årlig ændring i pct. 4% 3% Indbyggertal BNP per capita Energiintensitet CO2-Intensitet 2% 1% 0% -1% -2% -3% 1970-1980 1980-1990 1990-1999 1999-2010 2010-2020 Kilde:Energy Information Administration (EIA), Office of Energy Markets and End Use, International Statistics Database and International Energy Annual 1999, DOE/EIA-0219(99) (Washington, DC, January 2001). Note: Historiske værdier til 1999, herefter forventet udvikling ved referencescenariet 9

Figur 2.5 Ændring i udviklingslandenes CO2-udslip Årlig ændring i pct. 6% Indbyggertal BNP per capita Energiintensitet CO2-Intensitet 4% 2% 0% -2% 1970-1980 1980-1990 1990-1999 1999-2010 2010-2020 Kilde:Energy Information Administration (EIA), Office of Energy Markets and End Use, International Statistics Database and International Energy Annual 1999, DOE/EIA-0219(99) (Washington, DC, January 2001). Note: Historiske værdier til 1999, herefter forventet udvikling ved referencescenariet Danmark er et eksempel på, at det kan lade sig gøre, hvilket skaber håb for lande som Kina og Indien, når de kravler op ad velstandsstigen. Men det kræver, at de har adgang til den rette teknologi, og at der er de rette mekanismer, der kan hjælpe dem med at få adgang til dette. Eksisterende teknologier langt fra nok Men energieffektivisering og besparelser er ikke nok. Der er behov for at udbrede de vedvarende energiteknologier, og der er i særlig grad behov for et voldsomt løft i de teknologier, som energisystemet skal baseres på i fremtiden. Det kræver en markant satsning nu, da både udviklingen og den efterfølgende udbredelse af de nye teknologiske løsninger er meget tidskrævende. Ser man på McKinseys globale studier om omkostninger til reduktion af CO2- udledningen, fremkommer der en klar prioritering mellem forskellige teknologier, hvis udslippet skal reduceres på den mest hensigtsmæssige måde. Figur 2.6 Global omkostningskurve for CO 2-reduktion til 2030 Reduktionsomkostninger Euro per tco2eq 60 40 20-20 -40-60 -80 Husholdningers elektronik Hybridbiler Genanvendelse af affald 0 0 5 10 15 20 25 30 35 38 Begrænset omdannelse af skov til landbrugsarealer Elektricitet fra deponigas Dyrket jord - regulering af næringsstoffer Første generation biobrændsler Efterisolering virksomheder Belysning - skift glødepærer til LED (boliger) -100 Kilde: McKinsey - Pathways to a Low-Carbon Economy (Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve). Note: Kurven viser et skøn over det maksimale potentiale indenfor alle drivhusgas-bekæmpende tiltag under 60 euro per tco2eq, såfremt hvert initiativ forfølges aggresivt. Det er således ikke en prognose for, hvilken rolle de enkelte teknologier vil spille. Kilde: McKinsey Pathways to a Low-Carbon Economy, Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve, feb. 2009. Genplantning af udpinte skove Anden generation biobrændsler A-kraft Gaskraftværker - CCS på nuværende værker Kulkraftværker - CCS på nuværende værker Kulkraftværker - CCS ved nyopførsel Solceller Reduktionspotentiale GtCO2eq per år 10

Der eksisterer allerede nu en lang række energieffektive løsninger, som i et livscyklusperspektiv uden nettoomkostninger kan implementeres, og hvor vi kan nå langt i forhold til reduktionsmål. Og det er blandt andet på disse områder, at Danmark har en førerposition. Det er dertil ganske bemærkelsesværdigt, at de energieffektive teknologier ikke i større omfang implementeres, når det faktisk viser sig, at de er forbundet med en reel økonomisk gevinst at investere i. Det er blandt andet på disse områder, at Danmark har en førerposition. Målt pr. indbygger eksporterede Danmark således for 58 procent mere energiteknologi i 2007 end gennemsnittet for EU-15. Men energieffektivisering gør det langt fra alene, og man bliver nødt til at implementere teknologier, hvor reduktionen af CO2 er forbundet med omkostninger. Eksempelvis via vedvarende energi og andre CO2-venlige teknologier. For at det ydermere skal lykkedes, er det af ganske afgørende betydning, at der vedvarende bliver udviklet og markedsgjort nye og forbedrede energiteknologier og udstyr. Det kræver en markant satsning på forskning, udvikling, demonstration og kommercialisering. Tabellen nedenfor giver et overblik over de nøgleteknologier, som IEA ser som væsentlige for nedbringelsen af CO2-udledningen for hhv. energiforsyning og efterspørgsel. Figur 2.7 Nøgleteknologier til nedbringelse af det globale udslip af CO 2 Energiforsyning CCS (Carbon Capture Storage - dvs. opfang og lagring af CO 2 fra kraftværker) Fjernvarme/-køling A-kraft Land- og havvindmøller Biomassebaseret energiforsyning Solceller Solbaserede kraftsystemer IGCC kulteknologi (Integratedgastification combined-cycle) Ultra-supercritical kulteknologi Efterspørgselsside Energieffektivitet i bygninger og udstyr Varmepumper Sol- og vandopvarmning Energieffektivitet i transportsektor Elbiler Brintbiler CCS i industrien, brint og brændselskonvertering Industrielle motorbaserede systemer 2.generations biobrænd-stoffer Effektiv og intelligent transport af energi (el, gas etc.) Kilde: Energy Technology Perspectives, IEA 2008 11

Kapitel 3 Energiteknologi er en styrkeposition for Danmark Den danske branche for energiteknologi og -udstyr er i stærk vækst og klarer sig særdeles godt sammenholdt med øvrige europæiske lande. I den danske energibranche er der en generel opfattelse af, at fremgangen inden for energiteknologi skyldes en særlig dansk styrkeposition på energiområdet, bl.a. på baggrund af at det danske videns- og kompetenceniveau inden for virksomheder og vidensinstitutioner i Danmark. Sammenfatning Dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er vokset med 104 % fra 28 mia. kr. i 2000 til 57 mia. kr. i 2007 De førende hovedgrupper inden for eksport af energiteknologi er energiinfrastruktur og vindmøllekomponenter efterfulgt af varegrupper som motorer, generatorer, pumper og kompressorer Danmark eksporterer 58 % mere energiteknologi pr. indbygger end gennemsnittet for EU15 Danmark har skarp konkurrence fra Tyskland, Østrig og Italien i forhold til markedsandele og vækst i eksporten Tyskland og USA er de to største eksportmarkeder for dansk energiteknologi. Men også Kina er blevet et vigtigt marked for den danske eksport. Skal væksten i den danske energibranche fortsætte, skønnes dette at forudsætte en øgning af medarbejderstyrke i energibranchen på ialt 50,000 fuldtidsbeskæftigede personer frem til 2020 Danmark opnåede den højeste støtte fra EU s 7. rammeprogram for energi i perioden primo 2007 til medio 2008, målt pr. indbygger. Støtten fra EU vidner om, at Danmark er stærk, når det gælder generering af ny viden, mens der synes at være et efterslæb, når det gælder fokus på demonstration. Danmark genererede i 2007 flere videnskabelige artikler end EU og USA indenfor samtlige energiteknologier, målt pr. indbygger. Med få undtagelser var dette også tilfældet mht. udtagelsen af patenter i 2007. 12

For at give et mere nuanceret billede af, hvad vi i Danmark er gode til på energiområdet, og hvor vi har reelle styrker, har DI Energibranchen iværksat en undersøgelse af styrkepositioner inden for energiteknologi og -udstyr, samt en afdækning af, hvad vi kan gøre for at forbedre de danske styrkepositioner. Undersøgelsen vil desuden afdække, hvordan vi fra dansk side klarer os i forhold til eksempelvis de øvrige EU15-lande målt pr. indbygger. I dette kapitel vises ikke hele analysen, da denne fortsat er under udvikling. Eksporten af energiteknologi og -udstyr Eksporten af energiteknologi og -udstyr voksede i perioden 2000 til 2007 med i alt 104 pct., og udover denne kraftige vækst i eksporten får energiteknologi og -udstyr også større og større betydning for dansk økonomi. Danmark eksporterede for næsten 57 mia. kr. energiteknologi og -udstyr i 2007, hvilket udgjorde 10 pct. af den samlede danske vareeksport. Medtages værdien af eksporten af olie og gas, står den energirelaterede eksport for 18 pct. af den totale danske vareeksport. Væksten i eksporten af energiteknologier i 2007 var på 18 pct., mens den samlede danske eksport voksede med 1,3 pct.. 2008 var formentlig også et godt år. De seneste tal for eksporten frem til august 2008 tyder på, at eksporten i 2008 er højere end i 2007, og at udviklingen har været markant bedre end for vareeksporten samlet set.. Det er dog givet, at den finansielle og den økonomiske krise også kommer til at sætte sine tydelige spor i eksporten af energiteknologi. Dette er der allerede nu tegn på i de foreløbige indikatorer for eksporten af energiteknologi. At dette er tilfældet skyldes ikke mindst at mange energiprojekter er afhængige af fremmedkapital og fordi projekterne ofte er meget kapitaltunge og har en lang horisont. Figur 3.1 Kraftig vækst i eksporten af energiteknologi og udstyr frem til midten af 2008 Eksport af energiteknologi- og udstyr Sæsonkorrigeret, 12. mdr. gl. gns. Indeks, 2000 = 100 Indeks, 2000 = 100 240 240 220 200 180 160 140 120 100 Energiteknologi- og udstyr Vareeksport i alt 220 200 180 160 140 120 100 80 01 02 03 04 Kilde: Eurostat (Comext), sidste obs. aug. 2008 05 06 07 08 80 Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Der har indtil videre været en kraftig vækst i eksporten af energiteknologier, og denne er øget langt hurtigere end den danske vareeksport generelt set. 13

Danmark sammenlignet med EU15 Den samlede danske eksport af energiteknologi og -udstyr er højere pr. indbygger end den gennemsnitlige eksport pr. indbygger i EU15. I 2007 havde EU15 en eksport på 4.360 kr. pr. indbygger, mens Danmark lå på 10.538 kr. pr. indbygger i 2007. Det svarer til en forskel på hele 147 pct.. Målt over tid fremstår Danmark som et land, der bliver stadig mere specialiseret inden for energiteknologi sammenholdt med EU15. Forskellen i væksten fra 2000 2007 er på 41 procentpoint, hvor EU15 har en gennemsnitlig vækst på 63 pct. mod Danmarks 104 pct. vækst i perioden. Det skal ses sammen med, at eksporten af energiteknologi udgør en større andel af eksporten i Danmark end i de øvrige lande. Figur 3.2 Danmarks eksport af energiteknologi vokser mere end eksporten fra EU15 12000 10000 EU15 Danmark 8000 Mio. kr. 6000 4000 2000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: I perioden fra 2000 til 2007 er den danske eksport af energiteknologi og udstyr vokset med 104 pct., mens eksporten blandt EU15 er vokset med 63 pct.. Ser man særskilt på EU15-landene, tager Danmark føringen i forhold til såvel markedsandele som vækst i eksportandele. På disse parametre ligger en række andre lande desuden i den førende del af eksportmarkedet, særligt Italien, Østrig og Tyskland. At andelen af energiteknologi ift. den samlede eksport fra EU 15 fra 2002 til 2007 øges viser samtidig, at det internationale marked for energiteknologi er et betydeligt vækstmarked. 14

Figur 3.3 Danmark er førende i flere henseender sammenlignet med landene i EU15 Eksport af energiteknologi og -udstyr 40 Pct. Førende Vækst i eksportandelen, 2002-2007 30 20 10 0 Indhenter NL GR ES UK PT FI FR EU15 SE AT DE IT DK -10-20 IE BE/LU Mister føring Falder længere bagud 0 2 4 6 8 10 12 Andel af den samlede eksport, 2007 Kilde: Eurostat (Comext) Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Sammenholdes væksten i energiteknologiernes eksportandele for de enkelte EU15-lande i perioden 2000 til 2007 med deres respektive eksportandele i 2007 fremkommer et billedet af, hvilke lande der klarer sig bedst indenfor energiteknologier. Energiteknologi er mange forskellige produkter Energiteknologi og udstyr er ikke en homogen produktgruppe, men består derimod af mange forskellige produkter og komponenter, der afsættes til hele værdikæden fra energiproduktion, transport af energi og over til produkter, der bruger energi effektivt. Traditionelt set har der af flere grunde været et meget stort fokus på eksporten af vindmøller. Det skyldes bl.a., at vindmøller umiddelbart fremstår som et forholdsvist homogent produkt, trods de mere end 10.000 komponenter vindmøller i dag består af. Når eksporten af energiteknologi segmenteres i produktgrupperne, fremkommer der imidlertid et mere nuanceret billede af eksporten af energiteknologi. I det følgende skelnes der mellem følgende produktgrupper: - Energiinfrastruktur - Opvarmning eller nedkøling - Motorer og generatorer - Pumper og kompressorer - Varmeisoleringsmateriale - Batteriteknologier - Energiudvindingsteknologier - Vindmøllekomponenter 15

Sammenholdes Danmarks eksport indenfor disse otte produktgrupper med gennemsnittet i EU15 pr. indbygger, ligger den danske eksport i 2007 højere indenfor samtlige produktgrupper. Ser man på den danske eksport over for de fire lande i EU, som ligger tættest på den danske førerposition i forhold til markedsandele og vækst (jf. figur 3.3 ovenfor), er der flere lande, der også klarer sig godt indenfor flere af produktgrupperne. Figur 3.4 Dansk eksport af energiteknologi er størst indenfor fem produktgrupper i 2007 sammenlignet med de nærmeste konkurrenter Mio. kr. pr. indb. 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 Danmark Tyskland Østrig Italien Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Dansk eksport af energiteknologi og udstyr i 2007 mio. kroner pr. indbygger, sammenholdt med tre førende lande blandt EU15. Produkter med højt vidensindhold Samtidig med en kraftig vækst i den samlede danske eksport over de seneste ti år, er der også sket en ændring i forholdet mellem andelen af produkter, der afsættes på et up-, middel-, eller down-market. Analyser fra DI viser, at upmarket-produkter typisk har et højt indhold af viden. I forhold til en gennemsnitlig pris for et givet produkt i EU15, kategoriseres et produkt som et up-market produkt, hvis produktet er 15 pct. dyrere. Et downmarket produkt defineres som et produkt, der sælges 15 pct. billigere end gennemsnittet for sammen produkt i EU15. Et middel-market produkt er et produkt, som ligger indenfor et spænd på plus/minus 15 pct. i forhold til gennemsnittet. 16

Andelen af danske energiteknologier der er afsat i up-market segmentet har været relativt stabil gennem perioden, mens andelen afsat på middel-marketsegmentet har udviklet sig til at været større end på down-market- segmentet. Hvis en stor del af et lands eksport er placeret på et up-market, vidner dette ofte om, at landet har en produktion, der er videnstung og med egenskaber der retfærdiggør, at der kan tages en pris for produktet, som ligger over konkurrenternes her defineret som mere end 15 pct. over gennemsnittet hos konkurrenterne. Overordnet set er der i Danmark en klar hovedvægt af up-market produkter i fire af produktgrupperne, mens tre grupper har størstedelen af produkterne indenfor middel-market segmentet. Kun indenfor vindmøllekomponenter eksporteres 60 pct. af produkterne til priser mere end 15 pct. under EU-15-gennemsnittet. Det er ét produkt, der er tegner sig for 60 pct. af eksporten på down-market niveau, og alt i alt er det således ikke mange øvrige produkter, der fra dansk side eksporteres til downmarket segmentet. Det skal dog nævnes, at den danske eksport af turbiner eller naceller ligger i up-market-segmentet. Figur 3.5 Danmark eksporterer en pæn grad af up-market produkter indenfor energiteknologi Andel i Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Up Middel Low Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: I forhold til en gennemsnitlig pris for et givet produkt i EU15, kategoriseres et produkt som et up-market produkt, hvis produktet er 15 pct. dyrere. Et down-market produkt defineres som et produkt, der sælges 15 pct. billigere end gennemsnittet for sammen produkt i EU15. Et middel-market produkt er et produkt, som ligger indenfor et spænd på plus/minus 15 pct. i forhold til gennemsnittet. 17

Figur 3.6 Danmarks position indenfor eksport af energiteknologi er ikke enestående Pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kilde: Eurostat (Comext) Danmark Tyskland Østrig Italien Up Middel Down Figurforklaring: Danmarks samlede eksport af energiteknologi og energiudstyr set som andele i pct. fordelt på up-, middel-, og down-market, sammenholdt med de øvrige førende lande i EU. Opdeles den danske eksport af energiteknologi og udstyr i forhold til prisniveau, har Danmark den største andel i up-market segmentet (knap 40 pct.), efterfulgt af en stor andel i middel-market segmentet. Denne fordeling ses også hos Tyskland og Østrig, samt i de øvrige europæiske lande med en væsentlig eksport af energiteknologi, hvilket er forventeligt, når landenes førerposition tages i betragtning. Kun Italien skiller sig ud med størstedelen af eksporten på down-market og en meget lille eksport på up-market. Modsat Tyskland har Danmark dog en relativ stor andel af eksporten i downmarket segmentet. Dette vidner om, at Danmark har en udfordring i at øge andelen af produkter i up-market segmentet for at holde en førende position. Ikke mindst set i lyset af den danske omkostningsstruktur er det ikke holdbart for Danmark med en så stor andel i downmarket-segmentet. Skal andelen i up-market-segmentet øges, skal dette typisk ske ved at sikre en konstant innovativ udvikling og kommercialisering af produkter og løsninger på energiteknologiområdet. Eksportmarkederne Danmarks primære eksportmarkeder når det gælder energiteknologi ligger indenfor EU. På listen over de ti største eksportmarkeder tæller kun tre lande udenfor EU - nemlig USA, Kina og Norge. For både USA og Kina gælder det, at den danske eksport er steget markant fra 2006 til 2007, mens eksporten til de øvrige 8 lande i top10 har været nogenlunde stabil fra 2006 til 2007. Eksporten til Kina har vist den procentuelt stor 18

vækst fra 1,2 mia. kr. i 2006 til 2,2 mia. kr. i 2007, svarende til en vækst på 83 pct. Figur 3.7 Tyskland er det største afsætningsmarked for energiteknologi Mio. kroner 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Kilde: Eurostat (Comext) Figurforklaring: Top 10 over afsætningsmarkeder for dansk energiteknologi og -udstyr i 2007, mio. kr. Eksporten til USA er steget med 7,0 mia. kr. fra 2006 til 2007. Det betyder, at USA fra 2006 til 2007 er blevet ét af Danmarks vigtigste markeder for energiteknologi og -udstyr. I perioden fra 2000 til 2007 er den danske eksport af energiteknologi til USA mere end firedoblet. Hovedparten af den danske eksport af energiteknologi til USA bestod i 2007 af vindmøller. Potentialet Allerede nu oplever virksomhederne stor og stigende efterspørgsel efter deres produkter inden for klima- og energiteknologi. Selvom den finansielle og økonomiske krise sætter sine spor, vil det øgede internationale fokus på klima- og forsyningssikkerhed betyde, at der strukturelt og underliggende er udsigt til et globalt marked i vækst. Eksporten udgjorde i 2007 ca. 57. mia. kr. Hvis væksten i den danske energibranche blot fortsætter som hidtidig, vil eksporten af energiteknologi i 2020 runde 200 mia. kr. I denne simple fremskrivning er der endda ikke taget højde for eksempelvis de målsætninger, som EU har sat om at reducere udslippet af klimagasser med 20 pct. i 2020 og udbygge andelen af vedvarende energi til 20 pct. i 2020 mod ca. 6-7 pct. i dag. En stigning i eksporten af energiteknologi til 200 mia. kr. i 2020 skønnes at kræve en samlet ekstra tilgang af medarbejdere til energibranchen på omkring 50.000 fuldtidsbeskæftigede personer. 19

Figur 3.8 En forventet vækst i eksporten kræver en kraftig stigning i beskæftigelsen Mia. kr. og 1000 personer 250 200 150 100 50 0 Eksport Fremskrivning eksport Beskæftigelse Fremskrivning beskæftigelse 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 Kilde: DI Energibranchen Figurforklaring: For at imødekomme den potentielle eksport i 2020 forudsætter dette en kraftig vækst i antallet af medarbejdere i energibranchen. 20