Den nye ledelse pr. 1. august 2016 Holmegaard / Lundebakke Den kommende ledelse på skolen i distrikt 5 vil gerne her give et lille billede af, hvem vi er.
Hans Peter Stockholm Skoleleder Jeg er skoleleder på Holmegaardskolen i dag, og jeg bliver skoleleder for den nye fælles skole fra 1. august 2016. Jeg vil gerne være kendt og synlig på alle tre afdelinger. Jeg vil dog primært være i Fensmark. Jeg er 55 år, er gift med min kone, og vi har tre voksne børn. Jeg blev skolelærer i 1987 fra Haslev Seminarium med engelsk og billedkunst som linjefag. Jeg blev lærer på Dagmarskolen i Ringsted, og fik hurtigt et par årskurser i fagene fysik/kemi. Jeg har primært undervist i engelsk og fysik/kemi i overbygningen. Jeg har været tillidsmand for lærerne og blev også uddannet og fungerede som skoleog ungdomsvejleder i et par år, før jeg blev ansat som afdelingsleder i 2000 på Skovboskolen i Bjæverskov, hvor jeg var i næsten 3 år. Jeg var efterfølgende i en kort periode på Hotherskolen i Stevns Kommune, inden jeg blev viceskoleinspektør på Peder Syv Skolen i Viby Sjælland. Jeg blev skoleleder på Nøddeskovskolen i Næstved i august 2007, hvor jeg var med i både skolesammenlægningen mellem Nøddeskovskolen og Uglebroskolen, og den senere ændrede skolestruktur, hvor overbygningen blev samlet på Sjølundsskolen. I de processer er det min erfaring, at vi i fællesskab kan finde et fælles tredie, som bygger på de gode erfaringer fra flere skoler. Jeg glæder mig derfor til samarbejdet og ved, at det er en stor opgave, som ikke er afsluttet den 1. august, men det er en proces, som forventeligt vil tage et par år. Jørgen Rhode Wilms Administrativ leder Mit navn er Jørgen Rhode Wilms. Jeg er halvtreds år, gift med Line, og sammen har vi tre børn, en dreng på femten år, og en dreng og en pige på elleve år. Hele familien bor i Karrebæksminde. Jeg er uddannet skolelærer fra Haslev Seminarium, og jeg har taget en diplomuddannelse i ledelse. Jeg har en fortid som leder i det private erhvervsliv, inden jeg blev ansat i det offentlige. Resten af dette skoleår arbejder jeg som skoleleder på Sydbyskolen, men er også involveret i planlægningen af kommende skoleår på vores nye skole. Til august er jeg her på fuld tid som administrativ leder. Jeg får kontor i Fensmark, men vil komme på hele skolen. Jeg ser frem til at arbejde med vores nye skole, til samarbejdet med det nye ledelsesteam, alle medarbejderne, eleverne, og ikke mindst skolens forældre.
Annemette Laurberg Rosén Pædagogisk leder Holmegårdsskolen og Lundebakkeskolen Daglig leder 7.-9.klasse Primær placering: Holmegårdsskolen Jeg er uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 1998 med linjefag i dansk og historie. Efter 3 sjove år som lærer i Hillerød startede jeg i 2001 på Københavns Universitet for at læse cand.mag. i pædagogik. 5 dejlige universitets år med fokus på mine store interessefelter: Pædagogik, didaktik, læring og uddannelse. Fra 2004 arbejdede jeg endvidere sideløbende med mine studier som Ungdoms- og Uddannelsesvejleder i Helsingør Kommune. Skønt job og jeg mødte en masse dejlige unge mennesker, hvor nogle var meget uddannelsesparate, medens andre skulle ad lidt omveje i livet, førend de fandt den rette vej. I august 2008 startede jeg min lederkarriere i folkeskolen, og tog de efterfølgende år en diplomuddannelse i ledelse og et enkelt mastermodul i specialpædagogik. Ledelsesjobbet er jeg rigtig glad for, og trives med de udfordringer som en Skolereform og strukturændringer bringer. Privatlivet har bragt mig lidt rundt på Sjælland, så jeg har både været afdelingsleder og viceskoleleder i Sorø, Næstved og Gentofte Kommune. Med indblikket i flere forskellige kommuners skolevæsener, mener jeg at kunne bibringe nye ideer og kompetencer på såvel institutions- som kommuneplan. Privat er jeg gift, har 1 lille dreng på snart 10 måneder samt 2 bonusbørn på 10 og 12 år. Mine fritidsinteresser er løb i skoven, havkajak, svømning, vandring og ski, når blot der er en smule sne. Desuden nyder jeg at læse en god bog, og se en flot udstilling. Jeg starter op på Holmegårdsskolen 22.februar 2016 efter endt barsel. I tiden frem til 1.august vil jeg primært fungere som udskolingsleder, medens jeg fra 1.august 2016 vil fungere som pædagogisk leder og daglig leder for udskolingen. Glæder mig til samarbejdet med alle i det nye ledelsesteam, forældre, lærere og elever!
Søren Alrø Spangby SFO-leder Fensmark, Toksværd og Holme-Olstrup Jeg hedder Søren Spangby, er 50 år og er den kommende SFO leder på den nye skole fra 1/8. Jeg vil have kontor i Fensmark, men vil arbejde på alle 3 afdelinger. Jeg er uddannet pædagog fra Hovedstadens pædagogseminarium 1992. De første år fungerede jeg som pædagog og souschef i Rødovre, inden jeg flyttede til Næstved. Her har jeg været afdelingsleder i SFOen på Kalbyrisskolen, SFO leder på Margretheskolen og fra 2002 til nu som SFO leder på Holsted Skole - det sidste år ligeledes som pædagogisk leder af hele indskolingen. Jeg trives med skoleledelse, og har arbejdet meget med udvikling af SFO og de mange muligheder der ligger i det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger. Privat bor jeg i Næstved med min kæreste Dorthe og vores søn Alfred på blot 6 uger. Alfred er sidste mand i en søskendeflok på 6. Jeg glæder mig til de nye arbejdsopgaver på den nye skole - til samarbejdet med de nye kolleger i ledelsen, men specielt også til samarbejdet med personale, børn og forældre. Jeg glæder mig til, med respekt for de allerede eksisterende skoler, børn, forældre og personale, at skabe en ny fælles skole, hvor trivsel og læring vil være i fokus. Helge Haahr Andreasen Daglig leder for 1.-6. klasse og specialklasserne i Fensmark Ansvarlig for 20.2 sammen med Lone Primær placering i Fensmark Jeg hedder Helge Andreasen. Jeg skal være daglig leder for "den nye afdeling" og for specialklasserne i Fensmark. Sammen med Lone får jeg desuden ansvar for den vidtgående specialundervisning efter 20.2 i Folkeskoleloven. Inden jeg læste til lærer, har jeg bl.a. arbejdet 5 år på et behandlingshjem for børn i alderen 5-16 år. Jeg tog uddannelsen som lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2001 og efter 3 år på Jagtvejens skole i København, flyttede jeg med min familie til Næstved, hvor jeg arbejdede på Kildemarkskolen i 6 år. Jeg har primært undervist på mellemtrinnet, men også i indskoling og i specialklasser. Jeg har fungeret som SSP- og AKT-lærer og har haft en
familieklasse igennem 5 år. Fra 2009 har jeg undervist lærere og pædagoger i familieklasse, senest i Grønland. Siden 2010 har jeg været afdelingsleder på Sydbyskolen i Næstved. De første 4 år som leder for indskolingsafdelingen og senest i U&B afdelingen. Jeg er netop gået i gang med sidste modul af min lederuddannelse, som jeg dermed gerne skulle have færdiggjort, inden jeg starter i den nye stilling. Jeg er gift og bor i Næstved sammen med Christine og vores to børn på 16 og 20 år. Jeg ser frem til de nye arbejdsopgaver og især til samarbejdet med forældre, personale og kollegerne i ledelsen. Jeg er optaget af at skabe trivsel for personale og elever, og jeg tror, at høj faglighed og gode relationer skal gå hånd i hånd, for at vi sammen kan skabe et miljø, hvor alle trives. Lone Christoffersen Afdelingsleder afd. Toksværd Mit navn er Lone Maria Christoffersen og jeg er viceskoleleder på Lundebakkeskolen. Jeg bliver den kommende daglige leder af afdelingen i Toksværd, hvor jeg også nu har mit kontor. Jeg er 51 år gammel og har været ansat i Næstved skolevæsen i 4 år. Før det var jeg i mange år viceforstander på en specialefterskole, forstander for en STU og nu altså på vej ind i en helt ny tid, hvor vi i fællesskab elever, forældre, lærere, pædagoger og ledere - skal arbejde på at gøre vores nye skole til et søstærkt skib. Jeg har både nu, og i den kommende organisation, sammen med Helge ansvar for vores elever med særlige behov. Dette felt har altid haft min interesse, og jeg ønsker herigennem at skabe størst mulig ligeværdighed for alle unge, ud fra de forudsætninger og potentialer de har, så de udvikler sig både fagligt, personligt og socialt.
Betina Ploug Jørgensen Afdelingsleder & stedfortræder SFO, afd. Holme Olstrup Jeg hedder Betina Jørgensen og er ansat som afdelingsleder på Holme Olstrup afdelingen fra 1. august 2016. Desuden skal jeg være stedfortræder på SFO Fidusen. Jeg har været ansat som SFO leder på begge Lundebakkeskolens SFOer siden år 2000, og har desuden de to sidste skoleår været konstitueret afdelingsleder på Holme Olstrup afdelingen. Jeg blev uddannet lærer i 1991, men har i årene op til min konstitution altid arbejdet i SFOregi, som henholdsvis pædagog, souschef og leder. Jeg er 49 år og mor til to piger på henholdsvis 20 og 24 år. Jeg er gift med Henrik og bosat i Holme Olstrup på 25. år. Min fritid går med familie, venner, biking og som netværksfamilie for en flygtningefamilie fra Eritrea. Jeg glæder mig meget til det fortsatte arbejde på afdelingen i Holme Olstrup, og ser frem til en spændende fremtid på den nu store skole i den gamle Holmegaard Kommune. På afdelingen i Holme Olstrup er vi vant til at være en del af et større fællesskab, da vi har været slået sammen med afdelingen i Toksværd siden 2004. De erfaringer vi i årenes løb har fået i forhold til sammenlægning af skoler, glæder jeg mig til at sætte ind i den nye kontekst. Gitte Marland Stedfortræder SFO, afd. Fensmark Jeg hedder Gitte Marland og jeg arbejder på nuværende tidspunkt i SFO Frit. Fensmark, ansat siden 1998. Jeg er uddannet Social Pædagog fra Hindholm Seminarium i 1993, har erfaring fra Institutionsområdet som Pædagog ansat i Skole, SFO, Souschef, og de seneste ti år som Afdelingsleder i Frit. Fensmark i bla.afdelingen med Førskolebørn. Jeg har erhvervet grundkursus i ledelse, er mindfulness instruktør, og har gennemført kursus forløb i kommunikation, klasserumsledelse samt LP vejleder uddannelsen m.m. Jeg er gift, bor i Fensmark og har to voksne sønner samt to børnebørn. Fremadrettet vil mine opgaver være afdelingsleder i førskole og stedfortræder i SFO. Jeg ser frem til en styrkelse af det faglige samarbejde mellem førskole, SFO og undervisning.
Sylvia Winberg Stedfortræder SFO, afd. Toksværd Jeg hedder Sylvia Winberg, og jeg vil fra August 2016 varetage stillingen som stedfortræder på SFO Duen Toksværd afd. Jeg er uddannet fritidspædagog i 1985 fra Gladsaxe seminarium. Som tiden dog flyver af sted, jeg har været ansat som ungdomsklubleder i en lille klub i Førslev, og som souschef i en SFO i Haslev fra 1985-1994. Siden 1995 har jeg været pædagog på SFO Fidusen, og fra 1999 blev jeg souschef for denne afd. I 2006 blev vi slået sammen med afdelingen i Toksværd, hvorved jeg blev souschef for begge SFO'er. Jeg er sideløbende blevet uddannet som konfliktmægler og stressvejleder, og har taget et grundkursus som AKT vejleder, coaching samt kommunikation. Jeg anvender min viden og mine kompetencer både i skoledelen og i SFO regi. Jeg sætter trivslen i højsædet, da det er af stor betydning, for både børn og voksne. Trivslen øger muligheden for, at kunne opnå bedst muligt læring, og for at kunne fungere optimalt i de sociale fællesskaber. Jeg ser frem til, både at være kreativ sammen med børnene, og at skabe et godt forældresamarbejde, samt være sammen om at skabe de bedst mulige betingelser for hvert enkelt barn. Jeg ser også frem til at være med til at løfte de kommende opgaver i et godt og lærerigt fællesskab med både personalet på Duen og i det nye ledelsesteam. Udvikling er jo altid spændende og som bekendt løfter man jo bedst i flok. Jeg bor i Holme-Olstrup sammen med min dejlige samlever Sten, vi har 2 voksne børn hver især, og tilsammen har vi 4 skønne børnebørn. I fritiden er mine nøgleord... Sommerhus, bål, kajak, gåture, skak, rejser, god mad og hyggeligt samvær med venner og familie.