SKOLEN ISHØJGÅRD. Ishøj Kommune Ishøjgård
|
|
|
- Lone Petersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ishøj Kommune Ishøjgård SKOLEN PÅ ISHØJGÅRD Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt en forbigående stemning en oplagthed Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej.. I er hinandens verden og hinandens skæbne. Knud E. Løgstrup (1991): Den etisk udfordring Ishøjgård Ishøj Søndergade Ishøj Telefon Fax [email protected] Træffetid: Alle hverdage kl eller efter aftale
2 Forord Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget tog i august en ny ledelsesstruktur på Ishøjgård til efterretning. Den nye ledelsesstruktur, bestående af to sideordnede ledere med hvert sit primære ansvarsområde, trådte i kraft den 1. januar Sammen med den nye ledelsesstruktur tilrettelægges skoletilbuddet på Ishøjgård som et sa m- let tilbud, som i sit indhold differentieres efter behov. Således samles de to skoletilbud på Ishøjgård, Heldagsskolen med 12 elever og Mjølner med 15 elever i et tilbud til 27 elever, som differentieres efter behov og som kan udnytte den samlede lærer- og pædagogkapacitet mere optimalt. Herefter kaldet Skolen på Ishøjgård. Dette notat beskriver den faglige og strukturelle opbygning af det samlede skoletilbud Skolen på Ishøjgård. Arbejdet med udvikling af Skolen på Ishøjgård er sket i samarbejde mellem Ishø j- gårds ledelse, skolens medarbejdere, PPR, Familiecentret og Center for Børn og Undervisning. Ishøj Kommunes Børne- & Ungepolitik har været retningsgivende i vores arbejde. Ishøj den 10. marts 2011 Erhard Hjerting Skoleleder Bilag 1: Model Skolen på Ishøjgård. 2
3 Baggrund For 3 år siden blev Ishøjgård indviet og et stort fremadrettet tiltag så dagens lys. Ishøj kommune samlede med Ishøjgård en række enheder under et tag. Ishøjgård - Familieværksted Ishøjgård - Mjølner, dagbehandling Ishøjgård - Heldagsskolen Ishøjgård Aflastning (i samarbejde med KFBU) Ishøj Byråd besluttede den 22. juni 2010, at samarbejdet mellem Ishøj Kommune og KFBU vedr. aflastningsinstitutionen på Ishøjgård ophører pr. 31. december 2010 og at personalet og afdelingslederen for aflastningsinstitutionen overføres til Ishøj Kommune pr. 1. januar Sammen med Ishøjgård blev der etableret et Madhus med økologisk tilgang, som i 2011 har fået tildelt guldmedalje for 98,1 % økologi. Grundideen bag at samle de forskellige tiltag under et tag var og er fortsat at familierne skal kunne gå ind af 1 dør i den forebyggende indsats, når de havde brug for hjælp. Al viden og alle kompetencer hos lærere, pædagoger, psykologer, sundhedsplejersker og familiekonsulenter, eksterne fagpersoner, videnspersoner samt ledelsen bringes i spil med fokus på barnet og dets familie. Denne helhedsorienteret tilgang i behandlingsarbejdet er med til at holde det fokus, der skal sikre, at barnet kontinuerligt er i en alderssvarende udviklingsproces i barndommen, op ge n- nem ungdomsårene og ind i voksenlivet. Behandlingstilbuddene bør dække et spektrum, der er lige så varieret som arten af de problemer barnet har. Endelig har det vist sig, at tværsektorielt samarbejde og koordinering også er en nødvendig del af dette arbejde. Et område, der til stadighed skal have opmærksomhed. Der er nu i de 3 år, der er gået, arbejdet med denne helhedsorienteret tilgang på Ishøjgård. Samtidig har virkeligheden været en delt skolestruktur bestående af en behandlingsskole og heldagsskole. Hver skoledel har sin tidshistorie, kultur, pædagogik, visiteringsgrundlag og i en vis udstrækning lukkethed omkring sig selv. Det betyder ikke, at skoledelene over tid har forstenet sig. Der har løbende været en proces hvor forandring, nye tiltag og nye veje har været pejlemærker. I de senere år har der med rette været fokus på specialpædagogikken Gør vi det godt nok? Står økonomien mål med resultatet? Tvivler vi om meget og tror på for lidt? Er systemerne blevet så tunge, at det i sig selv er bremsende for udvikling? På baggrund heraf har vi set det nødvendigt at retænke strukturen og indholdet i skoletilbuddet på Ishøjgård. Der skabes derfor et samlet skoletilbud, som i sit indhold differentieres efter behov og som kan udnytte den samlede lærer- og pædagogkapacitet mere optimalt. 3
4 Skolen på Ishøjgård Vi samler de 2 skoleafdelinger til én skole under navnet Skolen på Ishøjgård. Det oprindelige skoletilbud på Ishøjgård bestod af Heldagsskolen med 12 elever og Mjølner med 15 elever. Med den nye skolestruktur nedlægger Mjølner og Heldagsskolen og opretter en samlet skole til 27 elever; Skolen på Ishøjgård. Alle lærere og pædagoger er ansat på Skolen på Ishøjgård og eleverne går på én skole. Det vil i høj grad øge fleksibiliteten og det vil bringe alle kompetencer hos lærere og pædagoger i spil. Der ændres med den nye struktur ikke på budget og elevnormering. Når eleven bliver visiteret til Skolen på Ishøjgård vil der være en afklaringsperiode på maks. 3 måneder. Eleven vil i observationsperioden blive observeret pædagogisk, fagligt og socialt. Der vil i forhold til, hvad der foreligger af undersøgelsesmaterialer og udtalelser, blive suppleret med diverse supplerende undersøgelser. Med baggrund i den opsamlede viden om eleven, udarbejdes en Handleplan som er retningsgivende for i hvilket børneteam den pågæ l- dende elev bliver placeret. Eleven kan blive placeret i forskellige teams alt efter funktions- og fagligt niveau. (se vedlagte model over tilbuddet på Skolen på Ishøjgård). Skolens målgruppe Den samlede gruppe af børn udviser både børn med psykiske forstyrrelser, psyko-sociale vanskeligheder, børn med tilknytningsvanskeligheder og børn med opmærksomheds- og koncentrationsvanskeligheder. I den samlede gruppe af børn er der for mange af børnenes vedkommende tale om mere sammensatte vanskeligheder. Der er tale om både udadreagerende og mere introverte ængstelige børn. Skolen vil fortsat rumme behandlingskrævende børn og børn der henvises til specialundervisning. Skoletilbuddet på Skolen på Ishøjgård Skolen på Ishøjgård omfatter dels et specialundervisningstilbud dels et behandlingstilbud med tilhørende fritids/sfotilbud. For elever som modtager specialundervisningstilbuddet opkræves forældrebetaling for fritidstilbuddet svarende til 50 % af normal sfo takst. For elever i behandlingstilbud opkræves ikke forældrebetaling. Specialundervisningstilbuddet Efter Folkeskolelovens 3, stk.2, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Denne definition er uddybet i bekendtgørelse nr af 15. december I bekendtgørelsen er fastsat, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kun kan gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse indenfor rammerne af den almindelige undervisning. Der kan ydes rådgivning samt undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tør sigte på at afhjælpe eller begrænse virkning af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. Herudover kan der ydes særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 4
5 Behandlingstilbuddet Folkeskolelovens 3 stk.2, uddybet i bekendtgørelse nr af 15.december Behandlingstilbuddet på Skolen på Ishøjgård indeholder tilbud til de elever, der har så svære behov og brug for særlige rammer og specialpædagogisk støtte, at hverken almindelig specialundervisning, enkelt integreret undervisning eller undervisning i specialklasser er tilstrækkeligt til at kunne imødekomme deres behov. Behandlingstilbuddet er karakteriseret ved at have højt specialiseret kompetencer både inden for specialundervisning og socialpædagogik mv. Der er tilknyttet et fritidstilbud med kompetencer indenfor socialpædagogik. Det helt afgørende i for skolens arbejde, at der tales et fælles sprog og at der er en fælles teori og metode blandt de voksne i deres tilgang i arbejdet med eleverne. Der skal være en tydelig og synlig forståelsesramme, der viser forældrene, hvordan deres børn bliver mødt og forstået, når de visiteres til Skolen på Ishøjgård. Eleverne skal mødes med anerkendelse og fokus på løsninger frem for problemer. Skolen på Ishøjgård arbejder ud fra nedenstående værdisæt og tilgange i årsplanlægningen: Vi arbejder ud fra funktionsbeskrivelser i stedet for diagnoser. Vi driver skole og fagene har højeste prioritet. Vi udarbejder individuelle handleplaner for det enkelte barn Medinddragelse af forældrene er i højsædet. De professionelle er kun til låns. Forældrene, derimod, er der hele tiden. Og de bliver ved at være der. 2-4 gange om året inviterer vi forældrene til foredrag, temadrøftelser, arrangementer mv. som har med deres børn og familielivet at gøre. Vi vægter arbejdet med mad og motion højt Vi opretter et ressourcecenter som sætter særligt fokus på læring, udvikling og trivsel (LUT-modellen) Vi udarbejder en uddannelsesplan for samtlige ansatte. Skolen på Ishøjgård er i en fortløbende proces hvor vi tvivler om alt og tror på meget. 5
Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen
Forældrepjece om specialundervisning til elever i folkeskolen 2015 SPECIALUNDERVISNING Det kaldes specialundervisning, når en elev får støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt i den almindelige klasse
NYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Opholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Socialcentrene Jægergården Værkmestergade 0 Århus C E-post: [email protected] Folderen
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2, 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 [email protected] Følgende spørgsmål bedes
BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Raketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen. Sønderborg Kommune. Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber
Rinkenæs Skole og SFO / Club Mini-Teen Sønderborg Kommune Inklusionsstrategi og handleplan for udvikling af fællesskaber Indledning Sønderborg kommune har i forbindelse med Fremtidens skole besluttet,
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015
Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Vision s. 5 1. Børnesyn sådan ses og mødes børn og unge s. 6 2. Børn- og ungepolitik s. 9 2.1 Forældre, netværk
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Forståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Vejledning til skoleledelsen. undervisning. anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen
Vejledning til skoleledelsen undervisning pecialog anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen pecialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen Folkeskolelovens definition af specialundervisning
Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Temapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske
Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd [email protected] Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Et program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere
Ansvar og kompetence beskrivelse for områdee og pædagogiske e Nærværende skrivelse, er tænkt som et dynamisk dokument, der konstant vil være under forandring. Vi er e af en politisk styret organisation,
Sammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Børneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Rammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:
Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven: Indledning: I dette ydelseskatalog beskrives de ydelser, Ishøj Kommune tilbyder inden for rammerne af Servicelovens (SEL) 85. Ydelseskataloget
Tværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Esbjerg 2016
Tværprofessionelt samarbejde Andy Højholdt Esbjerg 2016 Historien om Poul Lewis Poul Lewis, The Guardian Hvad sker der, hvor sker det? The Tottenham Riots, 2011 1200 tweets ud 30.000 nye followers Ny teknologi
PPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Basisgruppen i Holmebo
Greve Kommunes basisgrupper Lunas ark Hundigegårdsvej 16-18 43906458 Åbningstid: Man-tors: tors: 6.30-17.30 6.30 Fre: 6.30-16.30 6.30 Ca. 108 børn fordelt i vuggestue og børnehave med to fysiske placeringer.
Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand
Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
