børns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE

børns RETTIGHEDER ELEVAKTIVITETER, 4.-6. KLASSE

indhold VELKOMMEN: BØRNSRETTIGHEDER... BESKYTTER DIG MOD MERE END DU TROR SIDE 3 INDEN DU GÅR I GANG MED BOGEN SIDE 4 RETTEN TIL AT VÆRE DEN DU, ER RETTEN TIL AT UDTRYKKE SIG SIDE 5 RETTEN TIL AT BLIVE HØRT DU HAR RET TIL... SIDE 6 RETTEN TIL PRIVATLIV TEGNESERIE I BOGEN SIDE 7 RETTEN TIL AT BLIVE BEHANDLET GODT SIDE 8 RETTEN TII OMSORG RETTEN TIL AT SIGE DIN MENING SIDE 9 FIND UD AF MERE SIDE 10 Tekst: Pernille Ane Egebæk og Peter Bejder, forsidefoto (model): Ulrik Jantzen/Das Büro, tegneserie: Jakob Kristensen, blackstrokes.dk, grafisk design: Marianne Eriksen/Red Barnet

velkommen: BØRNS RETTIGHEDER... beskytter dig mod mere, end du tror Du har ret til meget. Du har nemlig rettigheder, så du kan gå i skole og få noget at spise, og du har ret til at mene noget. Du har ret til privatliv, og det betyder f.eks., at du gerne må lukke døren til dit værelse. Og måske vigtigst af alt: Du har ret til at få hjælp, hvis du ikke har det godt, eller hvis nogen overskrider dine grænser. Alt dette står i Børnekonventionen, der er en lang række rettigheder for børn. Bogen Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror og materialerne på www.megafonen. redbarnet.dk handler netop om Børnekonventionen. Her er en række aktiviteter til bogen. Du skal ikke lave alle opgaver. Aftal med din lærer, hvad du skal lave. Du skal vide, at du altid har ret til at sige fra, hvis der er emner, du ikke har lyst til at tale om foran hele klassen. God arbejdslyst! Rettighed: Du har ret til at give udtryk for dine meninger, så længe de ikke diskriminerer eller undertrykker andre. Ansvar: Du skal respektere andres meninger. (Artikel 12) Foto: Nicky Bonne 3

INDEN DU GÅR I GANG MED BOGEN LAV ET TANKEKORT! 1. Skriv Det har jeg ret til i tankekortet. Ud for stregerne skriver du alle de ting, du synes, at du har ret til. 2. Skriv nu Rettigheder i tankekortet. Ud for stregerne skriver du alle de ting, som du mener, er rettigheder. 3. Er der forskel på det, du har skrevet til opgave nr. 1 og 2? Eller er det det samme? Snak i klassen om at have ret, at have ret til noget og at have rettigheder. Er der forskel på de tre ting? 4. Se på bogens forside og titel. Læs bagsideteksten. Hvad synes du om bogens titel? Hvad får den dig til at tænke på? 4

retten til at være, den du er - side 4-7 1. Lav en afstemning i jeres klasse. Hvor mange skal konfirmeres, og hvor mange skal ikke? Bagefter diskuterer I jeres valg i klassen. Hvorfor har I valgt sådan? Læs evt. Lulus, Ediths og Jakobs udtalelser igen, før I diskuterer. Brug gerne deres udtalelser, når I diskuterer. 2. Er der forskel på at gå med tørklæde og på at gå med kasket? Hvorfor? Hvorfor ikke? Bagefter snakker I om jeres holdninger. I skal inddrage Yasmins historie og rettigheder i diskussionen. 3. At have ret til at være den, du er, handler om mange andre ting end religion. Hvordan med det tøj, man går i, den frisure, man har, eller den musik, man hører? Er det altid let at se ud, præcis som man vil? Kan I komme med eksempler, hvor det kan være svært? Snak om det i klassen. Konfirmation: nej tak! Konfirmation: selvfølgelig! Retten til at udtrykke sig - side 8-9 1. Læs Mathildes og Benjamins udtalelser. Er de enige om alt? Hvad er de enige om, og hvad er de uenige om? 2. Lav en tegning, der både viser følelser og rettigheder. Lad dig eventuelt inspirere af de tegneopgaver, du kan finde på MEGAFONEN. 3. Lav en liste over andre måder end tegninger at udtrykke sig på. Hvor mange kan du komme i tanke om? 4. I bogen står der, at man skal respektere andres meninger. Hvad vil det sige? Skal man acceptere alt? Diskutér i klassen, om der er grænser for respekt for andres holdninger og accept. Foto: Nicky Bonne 5

Retten til at blive hørt - side 10-11 1. Brug internettet, og klik ind på Danmarks Statistik for at finde ud af, hvor mange der bliver skilt i Danmark. Lav derefter en undersøgelse i en klasse på skolen. Hvor mange i klassen har forældre, der er skilt? Brug eventuelt anonyme spørgeskemaer. 2. Børn skal ikke vælge mellem forældrene. Men børn har ret til at blive hørt, hvis forældrene ikke kan finde ud af at lave en aftale. Hvorfor har børn fået ret til at sige deres mening? Er det godt eller skidt? Diskutér i klassen. 3. I bogen kan du læse breve fra BørneTelefonen. Gå ind på BørneTelefonen (www.bornetelefonen.dk) og find de voksnes svar til dem, der har skrevet. Find et svar, du synes er særlig godt. Fortæl om brevet og svaret til de andre i klassen. Rettighed: Du har ret til at blive hørt i beslutninger, der handler om dig. Du har ikke ret til at bestemme, men dine meninger og følelser skal tælle med, når beslutninger træffes. Ansvar: Du skal respektere, hvad andre siger. (Artikel 12) du har ret til - side 12-13 1. Se grundigt på alle billederne. Vælg ét. Det skal du analysere. Fortæl, hvad der er godt og eventuelt dårligt ved billedet. Hvilke følelser får du, når du kigger på billedet? Hvilken rettighed kommer du til at tænke på? 6

retten til privatliv - side 14-17 1. Drøft i klassen, hvordan det er hjemme hos jer. Må I godt være alene? 2. Er der situationer, hvor det er rimeligt, at voksne blander sig og forstyrrer? Hvilke? Og hvornår er det urimeligt? Hvor går grænsen? 3. Se filmen om privatliv på MEGAFONEN. 4. Drøft i klassen. Er I enige i de medvirkendes holdninger? Et trygt liv på net og mobil sikkerchat.dk Tegneserien i bogen - side 18-25 1. Hvad er meningen med tegneserien? Er der noget, du og dine kammerater bør gøre? Hvad har du lært ved at læse tegneserien? Nævn to ting! 2. Læs tegneserien igen. Hvem er den vigtigste person? Lav en karakteristik af personen. Den skal maks. fylde en halv side. 3. Når man læser bøger, taler man ofte om miljøet i bøgerne. Det kan man også gøre i tegneserier også denne. Lav en beskrivelse af miljøet. Hvordan ser der ud? Hvem er med? Hvordan har personerne det sammen? 4. Lav tegneserien om til en novelle, der maks. må fylde to sider. Er der forskel på sproget i tegneserien og din novelle? Hvordan? 7

VÆRE vidne TIL ruske nive TRUE med brændefryse RIVE låse inde hoppe PÅ ben skubbe nedgøre grimme vold kaste på drikke ignorere Man må ikke slå. For eksempel må voksne ikke slå børn. ORD Men hvad nu, hvis man bliver slået med grimme HÅNE ord, eller ens mor altid skubber en? BørneTelefonen (www.bornetelefonen.dk) hører fra mange børn. Nogle sparke BIDE af dem har måske været udsat for vold. tvinge ødelægge ting ydmyge fastholde mase spænde NÆGTE MAD OG kradse BLIVE KALDT spytte SLÅ hive Retten til at blive behandlet godt - side 26-31 1. Brug bogen, Socialstyrelsen og det Kriminalpræventive Råd til at lave definitioner på fysisk og psykisk vold. 2. Diskutér fysisk og psykisk vold i klassen. Hvad er værst? Kan man overhovedet sige, hvad der er værst? 3. Et gammelt ordsprog siger: De værste sår er dem, der ikke bløder. Hvad betyder det? 4. Lav en liste over ord og udtryk, der kan såre og gøre ondt. 5. Lav derefter en liste over ord og udtryk, som kan gøre dine kammerater, dine venner og din familie glade. 6. Gå ind på BørneTelefonens hjemmeside (www.bornetelefonen.dk), og klik ind på BørneBrevkassen, og find de breve, der handler om vold. Læs fem af brevene, og find ud af, om det er psykisk eller fysisk vold. Måske er det begge dele? 7. Læs også svarene fra de voksne rådgivere. 8. I bogen er der en lang række undskyldninger, som børn og unge bruger, hvis de er udsat for vold. Vælg tre af dem og argumentér imod undskyldningerne. Du skal altså sige eller skrive, hvorfor man ikke skal bruge den slags undskyldninger. 8

retten til omsorg - side 32-33 1. Læs om Sara og Aviaaja. Hvad er godt at gøre, når du står over for en person, der har (haft) det svært? Hvad bør man gøre? Skal man snakke om, hvordan hun har det lige nu, eller skal man snakke om noget helt andet? Snak om det i klassen. 2. Skriv videre på enten Saras eller Aviaajas livshistorie. Tænk på, hvordan det kommer til at gå én af dem senere i livet. Hvilken uddannelse får hun? Hvilket arbejde får hun? Får hun en mand og børn? Rettighed: Hvis du ingen forældre har, eller hvis dine forældre ikke er i stand til at passe dig, har du ret til, at andre voksne passer på dig og beskytter dig. (Artikel 20) Retten til at sige din mening - side 34-35 1. Forestil dig, at du er Miranda Wernay Dagsson og formand for Danske Skoleelever. Hvad ville du tage fat på, hvis du var hende? Hvad er de tre vigtigste ting, der skal laves om på danske skoler? 2. Lav en undersøgelse af jeres elevråd på skolen. Hvilke elever er med? Hvad laver de? Hvor tit holder de møder? Hvis I ikke har et elevråd, skal I spørge en lærer eller skolens leder om, hvorfor det er sådan. 3. Find ud af, hvordan man bestemmer i jeres elevråd. Hvordan får man en idé igennem? 4. Diskutér i klassen, og bliv enige om tre ting, som jeres elevråd skal arbejde for. Når I er blevet enige, fortæller I dem til elevrådet. Foto: Philip Davali 9

find ud af mere 1. Du ved nu, at børn og unge under 18 år har rettigheder. Det har I haft, siden Børnekonventionen blev lavet i 1989. Men allerede i 1948 fik alle mennesker i verden lige rettigheder og friheder. Det skete med Verdenserklæringen om Menneskerettighederne (find den på www.menneskeret.dk) Vælg to af rettighederne. Tænk på, hvad de betyder. Forbered et foredrag på maks. fem minutter og fortæl så dine klassekammerater om de to rettigheder. 2. Red Barnet www.redbarnet.dk har lavet dette materiale. Brug nettet og bøger til at finde tre andre danske organisationer, der også arbejder for, at børn og unge skal få det bedre. Beskriv dem på tre-fem linjer hver. Hvad vil de gerne fortælle om? Materialet på MEGAFONEN: www.megafonen.redbarnet.dk På MEGAFONEN er der en masse ekstra materiale. Se film, fotos og billedserier og lav disse opgaver. 1. Hvorfor privatliv? Hvad er filmens budskab? Er der ét eller flere? Drøft i klassen. 2. At bo på institution Vælg det billede, der gør størst indtryk på dig. Beskriv hvorfor i et miniforedrag på to minutter for dine klassekammerater. 3. Breve om vold Vælg et brev. Tænk på personen bag brevet, og lav en beskrivelse af ham/hende. Hvilket liv har han/hun? Beskriv også familien. 4. Anders taler om grænser Det kan være godt og positivt at turde noget nyt at overskride sine egne grænser. Men det kan også være skidt og negativt at få overskredet sine grænser. Hvor går din grænse? Snak om det i klassen og fortæl mange eksempler. 5. Street art og tegning Er retten til at mene noget vigtigere, end at andre ikke må såres og hånes? Drøft i klassen. Efter diskussionen skriver du en tekst novelle, rap eller digt om netop det emne. Du skal inddrage minimum ét billede fra billedserien. 6. Børn, der bestemmer Find ud af, hvordan elevrådet fungerer på jeres skole. Er det meget aktivt? Lytter lærerne til eleverne? Hvad skal elevrådet gøre, hvis I vil overbevise lærere og skolens ledere om, at I vil have renere toiletter eller en ny basketbane? Og hvad med skolebestyrelsen? Hvad laver den? Og har elevrådet indflydelse i skolebestyrelsen? 10

Efter arbejdet med bogen 1. Kig på dit tankekort (aktivitet nr. 2) fra Inden du går i gang med bogen igen. Lav et nyt. Har du skrevet det samme, efter at du har været igennem bogen og materialet på nettet? 2. Skriv en anmeldelse af bogen og materialet på www.megafonen.redbarnet.dk. Anmeldelsen skal maks. fylde en side. Husk, at en god anmeldelse både indeholder et referat og en mening. 3. Lav en liste over alle de rettigheder, I nu kender. Hæng listen op i klassen. Hvilke er de vigtigste for klassen? Kan I lave en top-3? 4. Nævn tre ting fra bogen, du tror, at du kan huske om et år. Brug maks. fem minutter på opgaven. 5. I Sverige fejrer man hvert år Børnekonventionens fødselsdag på skolerne. Planlæg, at din skole skal holde fest den 20. november. Hvordan skal det gøres? Snak med dine klassekammerater om festen. Hvis I alle synes, at det er en god idé, kan I snakke med elevrådet. 11