Belysningsplan 2016 Assens Kommune UDKAST

Belysningsplan 2016 Assens Kommune UDKAST

B elysning splan 2016 er udar b ejdet i samar b ejde med ÅF Hansen & Henneberg, Lyskær 3EF, DK-2730 Herlev

Side 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 1.1 Indhold... 6 1.2 Målgruppe... 6 1.3 Grundlag... 6 2. Anlægsanalyse... 7 2.1 Master... 7 2.2 Armaturer... 8 2.2.1 Armaturernes alder... 9 2.3 Lyskildetyper... 10 2.4 Energiforbrug og besparelsespotentiale... 11 3. Områdeinddeling... 14 3.1 Vejtyper... 14 3.2 Generelle områdetyper... 16 3.3 Bytyper... 16 3.3.1 Assens... 16 3.3.2 Øvrige større hovedbyer... 16 3.3.3 Mindre hovedbyer og belyste landsbyer... 17 3.3.4 Ældre landsbyer... 18 3.3.5 Åbent land og ubelyste landsbyer... 18 3.3.6 Lokale kendetegn og attraktioner... 18 3.4 Sammenfatning - områdeanalyse... 18 3.5 Sammenfatning - anlægsanalyse... 20 4. Belysningspolitik... 21 4.1 Målsætninger for belysningen... 21 5. Retningslinjer for belysningen... 22 5.1 Overordnede belysningsprincipper... 22 5.2 Overordnede retningslinjer for materiel... 23 5.2.1 Generelt... 23 5.2.2 Armaturer... 23 5.2.3 Styring og dæmpning... 24 5.2.4 Lyskilder... 25

Side 4 5.2.5 Master... 25 5.3 Retningslinjer for vejtyper... 26 5.3.1 Trafikveje... 28 5.3.2 Lokalveje... 28 5.3.3 Stier... 29 5.3.4 Private fællesveje... 30 5.4 Retningslinjer for bytyper... 31 5.4.1 Assens by... 31 5.4.1.1 Den historiske bymidte i Assens... 33 5.4.1.2 Den centrale handelsgade og ny Havneplads... 36 5.4.1.3 Assens Havn og næs... 38 5.4.1.4 Området omkring Sukkerfabrikken - Arenaområdet... 40 5.4.2 Øvrige større hovedbyer... 41 5.4.2.1 Retningslinjer for belysningen... 43 5.4.3 Mindre hovedbyer og belyste landsbyer... 44 5.4.4 Ældre landsbyer... 44 5.4.5 Åbent land... 45 5.5 Retningslinjer for generelle områdetyper... 46 5.5.1 Skoler... 47 5.5.2 Erhverv og andre private anlæg... 47 5.5.3 Lokale kendetegn og attraktioner... 49 6. Renoveringsplan... 51 6.1 Energirenovering... 51 6.1.1 Det samlede besparelsespotentiale... 51 6.1.2 Det umiddelbare renoveringsbehov... 52 6.1.3 Renovering af master... 54 6.1.4 Øvrige renoveringsbehov... 56 7. Bilag Vejbelysningsreglerne... 57 7.1 Belysningsklasser... 57 7.2 Belysningsklasser i Assens Kommune... 57 7.2.1 Veje i bymæssig bebyggelse... 58 7.2.2 Kryds i bymæssig bebyggelse... 59

Side 5 7.2.3 Rundkørsler i bymæssig bebyggelse... 59 7.2.4 Fodgængerfelter... 60 7.2.5 Stibroer og stitunneller i bymæssig bebyggelse... 61 8. Sammenfatning... 62

Side 6 1. Indledning 1.1 Indhold Belysningsplanen for Assens Kommune vil i sin endelige udgave omfatte analyse af kommunens belysningsanlæg, definition af kommunens belysningspolitik, analyse af kommunens område- og vejtyper, retningslinjer for belysningsmateriellet, renoveringsplan og udbudsstrategi, valg af styring herunder Smart City-strategi samt Designmanual. Denne belysningsplan indeholder endnu ikke udbudsstrategi, valg af styring herunder Smart City-muligheder samt designmanual, da der er indlagt tid i processen omkring udviklingen af belysningsplanen tid til at kommunens medarbejdere og politikere kan gennemgå og tage stilling til de første arbejder før de videre arbejder gennemføres. 1.2 Målgruppe Belysningsplanen er et rammesættende og konkret redskab, der kan bruges af kommunens beslutningstagere, planlæggere og projekterende medarbejdere samt rådgivere og drifts- og forsyningsselskab hver gang, der planlægges og projekteres ny belysning og når eksisterende anlæg renoveres. Når belysningsplanen er færdiggjort og godkendt udarbejdes en webudgave af belysningsplanen til borgerne, der på et overordnet plan viser, hvilket belysningsudstyr der anvendes i Assens Kommune. 1.3 Grundlag Til grund for belysningsplanen ligger: Visionen for Assens Kommune Designmanualen for Sukkerfabrikken og de havnenære områder i Assens fra 2008 Anlægsdatabasen fra Energi Fyn fra 2. Kvartal 2015 Besigtigelser og kortmateriale fra Assens Kommune i 2. kvartal af 2015. Al materiale er udleveret af Assens Kommune til denne opgave. Belysningsplanen er udført af belysningsrådgiver ÅF Lighting i tæt samarbejde med Assens Kommune.

Side 7 Grundet EU's ECO-designdirektiv og udfasning af ineffektive lyskilder skal der indenfor de kommende år skiftes ca. 2.400 kviksølvlyskilder i Assens Kommune, da disse fra 2015 ikke længere må markedsføres. Det samme gælder de gamle typer lysstofrør samt visse af natriumlyskilderne. Dette betyder, at der ligger en stor renoveringsopgave for døren. Den hastige udvikling af LED-teknologien har betydet, at der i dag kommer en række LED-armaturer på markedet, der er egnede til professionel udendørs brug og som kan indgå i en normal driftscyklus. Der er imidlertid også mange armaturer, der ikke lever op til disse nødvendige krav og som derfor ikke kan anvendes til Assens Kommunes vejbelysningsanlæg. Formålet med denne belysningsplan er at få fastsat de nødvendige rammer og retningslinjer for kommunens vejbelysningsanlæg og dermed at give et arbejdsredskab for de medarbejdere i Assens Kommune, der arbejder med belysning fra planlægning til drift og vedligehold. 2. Anlægsanalyse Anlægsanalysen sammenfatter de grundlæggende forhold for vejbelysningsanlægget i Assens Kommune. Med udgangspunkt heri analyseres behovet for renovering, potentialet for energieffektivisering og overordnet behov for investering i energirenovering. Det er konstateret at anlægsdata fra Energi Fyn er mangelfulde grundet manglende opdateringer af især belysningsanlæggenes alder. Data er dog af et omfang, der danner godt grundlag for analyse af kommunens belysningsanlæg med hensyn til energiforbrug, struktur og besparelsespotentialer. I de tilfælde hvor data mangler, er der udarbejdet erfaringsbaserede skøn. Det er ikke kontrolleret om de tilgængelige anlægsdata er fejlbehæftet. 2.1 Master I Assens Kommune er der i alt 8.312 master med i alt 8.531 armaturer. Forskellen skyldes hovedsageligt at en gruppe af armaturerne er tunnel- og vægarmaturer uden master (i alt 212 stk.) og dels at ophængsmetoden for en gruppe er ukendt eller uudfyldt i anlægsdatabasen. Endelig er der en mindre del (10 stk.) master, der er bestykket med dobbeltarm og to armaturer.

Side 8 430; 5% 391; 5% 2; 0% 249; 3% 260; 3% Bertlede master Koniske master Parkstolper 1755; 21% 5225; 63% Træmaster Gittermaster Byportsmaster Ukendte og hjemmelavede master Figur 1: Fordeling af mastetyper i Assens Kommune. Som det fremgår af ovenstående figur, er hovedparten af kommunens master bertlede (63 %), mens koniske master udgør 21 %. Gittermaster udgør 5 %, træmaster udgør 3 % og ukendte og hjemmelavede master udgør ligeledes 3 %. I forbindelse med renovering af kommunens belysningsanlæg er det værd at undersøge tilstanden for de sidstnævnte grupper (i alt 11 %) og vurdere deres restlevetid. Gennemsnitslevetiden for master er 40-50 år. Det vurderes at specielt træ- og gittermaster er gamle og deres restlevetid bør vurderes ved visuel inspektion og eventuel priktest af træmasterne. 2.2 Armaturer Kommunens 8.531 armaturer er bestykket med 9.005 lyskilder, idet enkelte armaturer er bestykket med flere lyskilder. Der sidder mange forskellige armaturer på vejene i Assens Kommune og i anlæggene indgår ca. 40 stk. forskellige armaturvarianter fordelt på 10 hovedtyper, som fremgår af nedenstående diagram.

Side 9 71; 1% 251; 3% 57; 1% 148; 2% København 95; 1% Iridium 323; 4% 1071; 13% Kuffertarmaturer Lysrørsarmaturer 966; 11% 3761; 44% Albertslund NYX Diverse armaturtyper 1708; 20% Pullerter Tunnel- og vægarmaturer Ukendte Figur 2: Fordeling af armaturtyper i Assens Kommune. Den store variation af armaturer skyldes til dels, at kommunen er sammenlagt af seks tidligere selvstændige kommuner med hver deres identitet og belysningsanlæg. Det er vigtigt for Assens Kommune at fastholde en variation og selvstændighed i de enkelte kommuner fremover, der afspejles i belysningsmateriellet. Det er ligeledes vigtigt for kommunen at fremstå med en fælles struktur og med en overordnet linje i det anvendte materiel. Af ovenstående figur fremgår det, at knap halvdelen af armaturerne udgøres af kuffertarmaturer, mens 20 % består af lysrørsarmaturer. I begge grupper forventes en stor del at skulle udskiftes på grund af udfasning af kviksølv- og lysrørslyskilder, stort energiforbrug og/eller nedslidte og forældede anlæg. Gruppen med diverse armaturer på 13 % udgøres for en stor dels vedkommende af forskellige lygtetyper. Albertslund-lygten er den mest anvendte og udgør en selvstændig gruppe på 11 %. Derfor kan det overordnet siges, at der anvendes parkarmaturer i ca. 25 % af anlæggene i Assens Kommune. 2.2.1 Armaturernes alder På grund af mangelfulde anlægsdata kendes alderen blot på 1.400 ud af de 8.500 armaturer. Anlægsårene for de registrerede anlæg er fra 1987-2015 og alderen er derfor mellem 1 og 28 år. Til dette skal bemærkes, at der kun er registreret anlægsår for 174 ud af 760 LED-anlæg. LED-anlæg er generelt set etableret indenfor de senere år.

Side 10 Derfor kan det konkluderes, at de mangelfulde data i databasen både omfatter helt nye anlæg (ovennævnte LED-anlæg) og ældre anlæg. De ældre anlæg er ofte implementeret før driftsholderne er begyndt at registrere belysningsanlæggene systematisk. Der bør laves en opdatering af anlægsdatabasen for at få inkluderet anlæggenes alder. Nedenstående figur viser aldersfordelingen for de 1.416 anlæg i Assens Kommune, hvor alderen er opgivet. 250 200 150 100 50 0 År 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 3: Aldersfordeling for de 1.416 stk. registrerede anlæg i Assens Kommune. Generelt må det antages, at lysstofarmaturer og gamle kuffertarmaturer, der er bestykket med kviksølvlyskilder er mere end 30 år gamle. Med en gennemsnitlig levetid for armaturer på 25 år er disse armaturer udskiftningsmodne. 2.3 Lyskildetyper I Assens Kommune er der i alt 9.005 stk. lyskilder. Differencen i forhold til armaturer skyldes, at en stor gruppe armaturer er bestykket med mere end én lyskilde. Dette er særligt typisk for lysrørsarmaturer.

Side 11 57; 1% 39; 0% 103; 1% Kviksølv 141; 2% Lysstofrør 161; 2% 760; 9% Natrium 2422; 27% Metalhalogen Kompaktrør 2978; 33% Sparepærer 2264; 25% Induktion Figur 4: Fordeling af lyskildetyper i Assens Kommune. Hovedparten af lyskilder i Assens Kommune udgør højtryksnatriumlyskilder (33 %), kviksølvlyskilder (27 %) og lysstofrør (25 %). LED er ved at blive indfaset i kommunens anlæg og udgør i dag 9 %. De øvrige anvendte lyskilder, der tilsammen udgør 6 %, er metalhalogen (2 %), kompaktrør (2 %), sparepærer (1 %) samt xenon, induktion, glødepærer og ukendte (tilsammen 1 %). LED Glødepærer, xenonlyskilder og ukendte 2.4 Energiforbrug og besparelsespotentiale Af nedenstående skema fremgår energiforbruget til vejbelysning for de seneste 5 år. År Energiforbrug (mio. kwh) 2011 3,1 2012 2,4 2013 2,0 2014 2,0 2015 2,0 Figur 5: Udvikling i energiforbruget for vejbelysning i Assens Kommune. Som det fremgår af figur 5, faktureres Assens Kommune pt. for 2,0 mio. kwh pr. år. Det skal bemærkes, at en beregning af energiforbruget med udgangspunkt i anlægsdata giver et årligt forbrug på 2,4 mio. kwh/år. I beregningen er det antaget, at den nuværende besparelse ved dæmpning og natslukning i dag udgør 10 %. Der er såle-

Side 12 des regnet med en gennemsnitlig driftstid på 3.950 timer pr. år minus 10 % = 3.555 timer. At det beregnede forbrug baseret på anlægsdata er højere end det fakturerede forbrug kan skyldes to primære årsager. Dels kan der være sket udskiftning af anlæg, som ikke er registreret i anlægsdatabasen. Dels kan den reelle gennemsnitlige driftstid være lavere end antaget. Eksempelvis kan omfanget af delslukning og dæmpning være større end angivet i anlægsdatabasen. Derfor anbefales det, at Assens Kommune prioriterer at lade anlægsdatabasen opdatere snarest muligt for de anlæg, hvor oplysninger kendes, men endnu ikke er samlet i databasen. Ved udskiftning af alle kviksølv- og lysrørsarmaturer til moderne LED-armaturer med styring er besparelsespotentialet på energiforbruget 50-60 %. Ud af det samlede beregnede årlige energiforbrug giver det en besparelse på ca. 800.000 kwh eller ca. 1,4 mio. kr./år ved en elpris på 1,75 kr./kwh. Kviksølv- og lysrørsarmaturer udgør 52 % af kommunens armaturer. Udskiftningen af disse vil udgøre henholdsvis fase 1 og fase 2 i renoveringsplanen i kapitel 6. 39; 0% 57; 1% 141; 2% 161; 2% 103; 1% 760; 9% 2422; 27% Kviksølv Lysstofrør Natrium Metalhalogen Kompaktrør 2978; 33% Sparepærer 2264; 25% Induktion LED Glødepærer, xenonlyskilder og ukendte Figur 6 markerer kviksølv- og lysrørsarmaturer, der udgør de primære indsatsområder (fase 1 og 2) i renoveringsarbejdet. Til sammenligning er det gennemsnitlige besparelsespotentiale ca. 23 % ved udskiftning af alle højtryksnatrium til moderne LEDarmaturer med styring. Ud af det samlede energiforbrug giver det

Side 13 en besparelse på ca. 160.000 kwh eller ca. svarer 280.000 kr. ved en elpris på 1,75 kr./kwh. Natriumbestykkede armaturer udgør 33 % af kommunens armaturer. Udskiftningen af disse vil udgøre fase 3 i renoveringsarbejdet. 57; 1% 39; 0% 103; 1% Kviksølv 141; 2% 161; 2% 760; 9% Lysstofrør Natrium 2422; 27% Metalhalogen Kompaktrør 2978; 33% Sparepærer 2264; 25% Induktion Glødepærer, xenonlyskilder og ukendte Figur 7 markerer armaturer bestykket med natriumlyskilder, der udgør fase 3 i renoveringsarbejdet. Energibesparelsen ved udskiftning af fase 1-3 kan ses af nedenstående figur. LED 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 Besparelse ved skift af lysrør, kviksølv, glødepærer og ukendte (fase 1 og 2) Besparelse ved skift af natrium (fase 3) Samlet energiforbrug 0 Før skift (kwh/år) Efter skift af lysrør, kviksølv, glødepærer og ukendte (kwh/år) Efter skift af natrium (kwh/år) Figur 8 viser besparelsen efter skift af kviksølv og lysrør (fase 1 og 2) samt efter skift af natriumbestykkede armaturer (fase 3). Detaljering af udskiftningen fremgår af renoveringsplanen i kapitel 6.

Side 14 3. Områdeinddeling Assens Kommune er en stor landkommune med 41.000 indbyggere. Kommunen har ca. 8.500 lyspunkter, som er jævnt fordelt over kommunens mindre og større byer: Kort over lyspunkterne i Assens Kommune. Alle kort, signaturer og signaturforklaringer er hentet fra Assens Kommunes elektroniske kortsystem: http://drift.kortinfo.net/map.aspx?site=assens&page=kort med mindre andet er angivet. Ud fra besigtigelse i Assens Kommune og analyse af kortmateriale, kan kommunen struktureres i følgende vej- og bytyper samt generelle områdetyper og prioriterede indsatsområder: 3.1 Vejtyper Fælles for hele Assens Kommune er det overordnede net af veje, der består af trafikveje (fordelings- og gennemfartsveje), lokalveje (primære og sekundære), private fællesveje samt stier. Af nedenstående kort fremgår trafik- og lokalveje med følgende signaturforklaring:

Side 15 Kort over vejene i Assens Kommune. Hvor kommunens trafik- og lokalveje fordeler sig over hele kommunen, er stierne centreret omkring byerne, som det fremgår af nedenstående kort: Stier i Assens Kommune.

Side 16 3.2 Generelle områdetyper Fælles for kommunen er følgende områder, der bør behandles ens belysningsmæssigt: - Skoler - Industri- og erhvervskvarterer - Andre private anlæg 3.3 Bytyper Assens Kommune er en land- og vandkommune med stor forskel i størrelsen, rytmen, historie og liv fra henholdsvis den lille landsby til centerbyen Assens. Derfor er der foretaget en distinktion i belysningen, der skal bidrage til at give de særlige områder i byerne en unik og passende identitet. 3.3.1 Assens Assens er kommunens centerby med den største arkitekturhistoriske arv, et flittigt handelsliv, og stor aktivitet omkring havnen. Med byudviklingsprojektet omkring den nedlagte sukkerfabrik, som i dag huser Assens Rådhus, er Assens by samtidigt en by i udvikling. I Assens er der følgende prioriterede indsatsområder: - Den centrale handelsgade og havneplads - Den historiske bymidte i Assens - Assens Havn og næs - Området omkring Sukkerfabrikken/Assens Rådhus God belysning i disse områder vil styrke områdernes identitet i de mørke timer og bidrage til at gøre byen og kommunen attraktiv for turister, erhvervsliv og kommunens beboere. 3.3.2 Øvrige større hovedbyer Efter kommunesammenlægningen har Assens Kommune udover Assens fem større hovedbyer: 1) Glamsbjerg 2) Haarby 3) Tommerup og Tommerup Stationsby 4) Vissenbjerg 5) Aarup

Side 17 De røde prikker viser de større hovedbyer i Assens Kommune, mens de gule viser de mindre hovedbyer. I de større hovedbyer er de prioriterede indsatsområder de centrale handelsgader og gennemfartsveje samt torv og pladsdannelser. 3.3.3 Mindre hovedbyer og belyste landsbyer Assens Kommune har i tilslutning til de større hovedbyer en række mindre hovedbyer samt større og mindre landsbyer med ned til ca. 20 huse. Disse byer har forskellige karakter, nogle er større med mange huse, gårde og et centrum, mens andre er mindre og består af bebyggelse på begge sider af en trafikvej. Belysningsmæssigt ønsker Assens Kommune at se denne type byer som en samlet kategori. Eksempler på mindre hovedbyer og belyste landsbyer er: - Ebberup - Sandager - Snave Assens Kommune prioriterer, hvilke landsbyer der skal belyses ud fra bebyggelsens art og alder samt trafikale forhold. Under renoveringsarbejdet kan kommunen vælge at nedlægge enkelte belysningsanlæg, hvis de skønnes overflødige i forhold til bebyggelsens

Side 18 tæthed og art eller hvis belysningen er placeret, hvor der ifølge Håndbog Vejbelysning i reglen ikke bør lyses. 3.3.4 Ældre landsbyer Enkelte af de mindre hovedbyer og landsbyer i Assens Kommune har en bevaringsværdig kulturarv i form af stråtækte bindingsværkshuse og hvidkalkede bondehuse. Endvidere har enkelte af disse et centralt gadekær, som fra gammel tid har fungeret som mødested. For at værne om kulturarven til glæde for borgere, erhverv og turister, skilles denne bytype ud som en gruppe for sig selv. Eksempler på ældre landsbyer: - Skydebjerg - Gummerup - Køng - Kerte Områder som disse i de store hovedbyer bør have samme type belysning. Se retningslinjer til belysningen i kapitel 5.4.4. Detaljerede retningslinjer følger i den kommende designmanual. 3.3.5 Åbent land og ubelyste landsbyer Assens Kommune er en landkommune ved vandet og har derfor både øer og landområder, der ikke er belyst. Eksempler på åbent land og ubelyste landsbyer: - Helnæs - Åborg - Frankfri 3.3.6 Lokale kendetegn og attraktioner Rundt om i kommunen er der bygninger og byrum, som det anbefales at belyse på en særlig måde for at understøtte deres karakter og attraktionsværdi. Se nedenstående skema samt retningslinjer i kapitel 5.5.3. 3.4 Sammenfatning - områdeanalyse Nedenstående skema giver et overblik over Assens Kommunes vejog bytyper samt de generelle områdetyper for hele kommunen. Endelig er oplistet de prioriterede indsatsområder i kommunen,

Side 19 der kræver særlige belysningsløsninger. By- og områdetyper samt prioriterede indsatsområder, der kræver indsatser, der adskiller sig fra de generelle retningslinjer for vejtyper, er markeret med orange: Vejtyper Generelle områdetyper Bytyper Lokale kendetegn Trafikveje Skoler Assens: - Centrale handelsgader og torv - Den historiske bymidte - Havnen - Området omkring Sukkerfabrikken/ Assens Rådhus Skorstenen på sukkerfarbikken/rådhuset Lokalveje (boligveje) Industri- og erhvervsområder Øvrige større hovedbyer: - Centrale handelsgader og torv Statuen af Willemoes og toldboden i Assens Havn Stier Andre private anlæg Mindre hovedbyer og belyste landsbyer Træ i gadekær (f.eks. Skydebjerg) Ældre landsbyer Skaterbanen i Tommerup Åbent land og ubelyste landsbyer

Side 20 3.5 Sammenfatning - anlægsanalyse Til trods for den store variation i Assens Kommunes områdetyper, er belysningsanlæggene overordnet set ret homogene. Fælles for kommunens forskelligartede byer er den udbredte anvendelse af grå kuffertarmaturer på galvaniserede master, der i alt udgør 44 % af kommunens anlæg. Yderligere 20 % består af lysstofrørsarmaturer. Dette får kommunens vejstrækninger til at virke meget ensartede. Hovedparten af disse 64 % vurderes til at stå overfor snarlig udskiftning, da de er bestykket med lyskilder, der er udfaset og fordi hovedparten af dem vurderes at være ældre end 30 år. Udskiftningen åbner mulighed for at differentiere armaturvalget mere end der er gjort i dag. Se kapitel 5 for retningslinjer for belysningen. De resterende 36 % armaturer består primært af forskellige parkarmaturer (ca. 20-25 %). Det er denne gruppe, der i dag skaber variation og identitet i kommunens samlede visuelle udtryk.

Side 21 4. Belysningspolitik På baggrund af ovenstående analyser af kommunens anlægsdatabase og kommunens vej og områdetyper samt kommunens egne visioner, kan belysningspolitikken for Assens Kommune defineres. Det fremgår af Vision 2018, at Assens Kommunes overordnede vision er: Vilje til vækst Visionen hviler på en række indsatsområder og målsætninger om at gøre kommunen til et Attraktivt område for erhvervslivet Attraktivt sted at bo og leve Sted hvor alle får en uddannelse Disse ret konkrete målsætninger bør understøttes belysningsmæssigt og relateres til kommunens indsatsområder i form af nedenstående målsætninger for belysningen. 4.1 Målsætninger for belysningen For at understøtte Assens Kommunes visioner og målsætninger er der opsat følgende mål for de nye belysningsanlæg. Belysningen i Assens Kommune skal bidrage til at: Skabe sikkerhed og tryghed, så Assens Kommune er et godt sted at leve og færdes. Skabe fremkommelighed ved at bidrage til en velfungerende infrastruktur, der skaber grundlag for vækst. Skabe sammenhæng og helhed så de forskellige dele af kommunen hænger visuelt sammen til trods for at kommunen er sammenlagt af syv tidligere selvstændige kommuner. Skabe visuelle oplevelser der bidrager til at gøre byer og landdistrikter levende og øge attraktionen for erhvervsliv, borgere og turister. Være energieffektiv og hjælpe til at gøre Assens til en bæredygtig klimakommune. Invitere til ophold og bevægelse i kommunens udearealer, for at understøtte sundhed og livskvalitet for borgerne. Skabe identitet og variation - så alle dele af kommunen tilgodeses og belysningen bidrager til stolthed, identitet og ejerskabsfølelse hos erhvervsliv og borgere. Målsætningerne for belysningen hviler på Assens Kommunes øvrige målsætninger og indsatsområder.

Side 22 5. Retningslinjer for belysningen Alle nye belysningsanlæg i Assens Kommune bør følge krav og anvisninger i Håndbog Vejbelysning 2015, særligt hvad angår krav til belysningsklasse, blænding, afskærmning mv. I belysningsplanens Bilag 7 Vejbelysningsreglerne fremdrages de mest relevante oplysninger for Assens Kommune. Her fastsættes kommunens belysningsklasser. Ved nyanlæg og renovering af eksisterende belysningsanlæg bør der foretages en professionel projektering af belysningen for at sikre at den krævede belysningsklasse for vejtypen i videst muligt omfang overholdes. Ved 1:1 udskiftning af eksisterende armaturer er der ingen garanti for at vejbelysningsreglerne kan overholdes idet en høj masteafstand på gamle anlæg ofte medfører at kravet om regelmæssighed ikke kan opfyldes. I disse tilfælde kan der enten suppleres med ekstra master eller også må armaturer og lysfordelinger vælges, så kravene i videst muligt omfang opfyldes. Nedenfor er defineret de overordnede retningslinjer for Assens Kommunes belysningsanlæg. 5.1 Overordnede belysningsprincipper Variation og identitet Assens Kommune har en tradition for at variere belysningen i de forskellige hovedbyer. Dette er eksempelvis sket ved at implementere særlige belysningsløsninger på flere stier og centrale handelsgader og pladser. Via sådanne enkle og prisøkonomiske løsninger bidrager belysningen til at skabe genkendelighed i bymiljøet. Den variation bør opretholdes og styrkes i fremtiden. Visuel ro For at skabe en gennemgående visuel linje, der bringer ro og orden i bybilledet, anvendes samme type og størrelse belysningsmateriel i de enkelte kvarterer tilpasset den konkrete vejtype. Ligeledes er det vigtigt, at Assens Kommune holder sig til at anvende få typer armaturer og mastetyper, så der opstår en genkendelighed og ensartethed. Når renoveringsopgaven er fuldført bør der således være væsentligt færre end 40 forskellige armaturer i kommunen, ca. 15-20 stk. Tilpasning Alle løsninger bør skaleres og vælges ud fra det omkringliggende miljø, dvs. bygningernes type, højde, farve mv., beplantningens

Side 23 løvvækst, højde, farve mv., samt proportionerne mellem mast og armaturer mv. Proportioneringen af armaturet i forhold til masten er særlig vigtig, hvor kommunen skal skifte armaturet, men vil beholde de eksisterende master. Tilpasningen sker altid med udgangspunkt i den konkrete vej- og belysningsklasse, der stiller krav til armaturets egenskaber og deraf størrelse, som ikke kan tilsidesættes. 5.2 Overordnede retningslinjer for materiel Dette er de overordnede retningslinjer for armaturer, master og lyskilder, som er fælles for alle kommunens belysningsanlæg. I de efterfølgende afsnit er givet retningslinjer ud fra inddelingen i vejtyper, bytyper, områdetyper og andre prioriterede områder. Detaljerede anvisninger af udstyr følger i det kommende designkatalog. 5.2.1 Generelt Ved alle nyanlæg eller renoveringer af belysning i Assens Kommune bør der udføres beregninger, projektering og æstetiske vurderinger, så der vælges den bedst tilgængelige teknologi (styring, armatur, mast med videre) til at løse opgaven. Nye armaturer bør have en fornuftig vægtning mellem funktion, design og pris. Her skal bl.a. tages hensyn til: - Håndbog Vejbelysning: Anlæggenes lystekniske egenskaber bør leve op til krav og anbefalinger i Håndbog Vejbelysning (i forhold til blændingstal, RA-værdi, lysfordeling, lyspunktshøjde med videre). Se bilag, kapitel 7. - Æstetik: Proportionering og tilpasning til områdets karakter (eksempelvis mastehøjde, armaturstørrelse, indfarvning, design og varianter i armaturets modeller og størrelser). Ligeledes bør materiellet have et formsprog, der passer ind i Skandinavisk designtradition. - Økonomi og miljø: Der skal anvendes professionelt materiel, der er egnet til udendørs anvendelse og som kan indgå i en normal driftscyklus. Etablerings- og driftsomkostninger samt energiforbrug vurderes inden anvendelse. 5.2.2 Armaturer Udfasning af kviksølv- og lysrørslyskilder betyder, at der står en stor renoveringsopgave for døren. Gamle, nedslidte anlæg og stor udvikling i belysningsteknologien fordrer, at der ikke bare kan skif-

Side 24 tes til en ny lyskilde 1:1, men at der skal skiftes til nye armaturer med dertil hørende styringsløsning. Hvor det er muligt skal masteafstanden optimeres til den nye teknologi. Ved alle nyanlæg og renoveringer af belysningsanlæg i Assens Kommune, bør der anvendes LED-armaturer, da det i dag er den mest energieffektive lyskilde på markedet. Vejbelysningsarmaturer skal have vandret lysåbning, plant eller let buet glas og en moderne, effektiv optik med gode lystekniske egenskaber. Blændende armaturer med fjernvirkninger kan ikke accepteres. I vejarmaturer skal lyspunkterne være trukket tilbage fra armaturets åbning, så blænding mindskes. I lygter må der ikke være direkte indkig til lyskilden. Dette gælder både konventionelle armaturer og LED-armaturer. Nye armaturer bør testes og evalueres inden opsætning i større antal. Armaturerne bør være beskyttet mod større udfald af armaturer som følge af lynnedslag. For enkelte armaturtyper kan lyskildeindsatsen skiftes fremfor udskiftning af hele armaturet. Ønskes dette, skal armaturets restlevetid undersøges via inspektion på stedet. Indsatsen skal passe til vejgeometri og armaturtype, så armaturet i sin renoverede form på det konkrete sted har den rette masteafstand og lyspunktshøjde og lever op til den for vejen relevante belysningsklasse. 5.2.3 Styring og dæmpning I Assens Kommunes belysningsanlæg er der i dag anvendt urstyring og skumringsrelæ til at tænde og slukke for de enkelte vejstrækninger. Enkelte af kommunens anlæg er dæmpet via fasedæmpning. I nogle af kommunens anlæg er hvert andet armatur slukket kl. 23-06 i de sene, trafiksvage nattetimer. I alt udgør besparelsen ved kommunens dæmpning og delsluk i dag 10 % af energiforbruget. Det anbefales ikke at delslukke nogen strækninger i Assens Kommune fremover. LED-teknologien gør det muligt at dæmpe hele strækninger til et valgbart % -niveau. Håndbog Vejbelysning anbefaler dæmpning ned til 50 % i de trafiksvage perioder om natten på vejstrækninger, hvor lys ikke er påkrævet hele natten.

Side 25 Styringsløsninger kan både være enkle og komplekse. De kan styre et enkelt armatur eller en hel by, idet det kan kobles sammen med kommunens øvrige infrastruktur i en såkaldt Smart City -løsning. Det er derfor afgørende, at Assens Kommune afstemmer sine behov til styring af kommunens belysningsanlæg, så der vælges den løsning, der bedst honorerer kommunens ønsker og behov. Assens Kommunes strategi er, at nye armaturer som minimum skal tændes og slukkes via skumringsrelæ og en urstyring. På hovedparten af kommunens veje kan nye LED-anlæg med fordel være udstyret med stand alone styring, hvilket betyder at de enkelte armaturer er præindstillet til et forudbestemt dæmpningsniveau på for eksempel 50 %. I udvalgte områder ønsker Assens Kommune at installere et mere avanceret system, som tillader, at lyset kan tændes til 100 % ved byfester eller lignende, eller at der kan vælges en anden dæmpningsprofil. I alle tilfælde skal belysningen leve op til gældende vejregler. Yderligere retningslinjer følger i det kommende delarbejde om styring, dæmpning samt Smart City-overvejelser. 5.2.4 Lyskilder Der anvendes generelt hvide lysfarver i nyanlæg og ved renovering af eksisterende anlæg. På lokalveje, stier, pladser, historiske bydele mv. anvendes der LED-armaturer med en farvetemperatur på 3.000 K og RA-værdi på 80. På trafikveje og i industriområder uden boliger kan der af energimæssige årsager anvendes LED-armaturer med en farvetemperatur på 4.000 K og RA-værdi 70. I eksisterende anlæg skal metalhalogenlyskilder og kompaktlysrør have en farvetemperatur på 2.800-3.200 K og RA-værdi 80. I eksisterende vejbelysningsarmaturer med metalhalogen, anvendes der af hensyn til den visuelle komfort i udgangspunktet metalhalogenlyskilder med klar kolbe ved mastehøjde 6 meter og mat kolbe, når mastehøjden 5 meter. 5.2.5 Master Ved nyanlæg og renovering af eksisterende anlæg, hvor masten også skiftes, benyttes der galvaniserede rundkoniske rørmaster, hvis intet andet er anført. Hvor vejreglerne anviser eftergivelige master, vælges en mangekantet mastetype, der efterligner et rundt konisk formsprog eller en mastetype der er rund, lige og

Side 26 eftergivelig. Formsproget på masten vurderes i sammenhæng med de valgte armaturer på den konkrete vejtype. Der anvendes enkeltsidet belysning med mindre andet er nødvendigt. Mastehøjden tilpasses omgivelsernes skala, karakter og bygningstype. Mastehøjden bør være så lav som muligt af hensyn til at opnå et diskret indgreb i omgivelserne, men uden at øge risikoen for vandalisme. Matehøjden og armaturstørrelsen tilpasses proportionelt, så der ikke anvendes for lille et armatur på for høj en mast eller for stort et armatur på for lav en mast. Typiske mastehøjder: Trafikveje: 6-9 meter Lokalveje: 4-6 meter Stier: 3,5-4,5 meter Der anvendes galvaniseret eller gråt indfarvet udstyr med mindre andet angives. I særligt udvalgte områder såsom ældre landsbyer, midtbyen og havnemiljøerne kan der anvendes andre løsninger, der passer til områdets arkitektur og miljø, fx koniske hule træmaster. Både ved træ og metalmaster anbefales det i særlige områder at indfarve belysningsmateriellet i mørkgrå, mørkebrune eller sorte farver for at ligge i sporet af Designmanualen for Sukkerfabrikken. Konkretiseringer af designløsninger sker i den kommende designmanual for belysning. I de følgende kapitler er der med udgangspunkt i den overliggende vej- og områdetypologi i Assens Kommune givet retningslinjer for kommunens fremtidige belysningsanlæg. 5.3 Retningslinjer for vejtyper Alle områder i Assens Kommune belyses ud fra vej- og belysningsklasse med et anlæg, der tilpasses skala- og karaktermæssigt til sine omgivelser og som følger krav og anvisninger i vejreglerne der fremgår af Håndbog Vejbelysning 2015. Se denne plans Bilag (kapitel 7). Det anbefales at der benyttes armatur-serier, hvori der findes forskellige armaturstørrelser, så de kan anvendes på forskellige vejtyper alt efter disses størrelse og den anviste belysningsklasse.

Side 27 Til hver vejklasse bør der udvælges 2-3 armaturtyper til at dække områderne, så der på den enkelte vejstrækning kan vælges den type der passer bedst ind. Ved kun at have få typer armaturer, vil det overordnede indtryk af kommunens samlede vejnet fremstå med et homogent udtryk med en visuel ro ligesom drift og vedligehold bliver enklere og billigere. Vejtyper Trafikveje Lokalveje (boligveje) Stier Kryds, rundkørsler, fodgængerfelter mv. Retningslinjer for materiel Der vælges 1 type moderne effektivt, prisøkonomisk vejbelysningsarmatur og 1 type halvkugleformet armatur med klassisk formsprog Rundkoniske master Standardfarver (grå/galvaniseret) Afskærmningsklasse G6 Der vælges 1-2 typer vejbelysningsarmaturer, 1 type nedadrettet rundt armatur samt 1-2 parkarmaturtyper Standardfarver (grå/galvaniseret) Blændingstalsklasse: Min D5. Dog er visuel inspektion for vurdering af blænding nødvendig for LED-armaturer Der vælges 1-2 typer nedadrettede armaturer eller vejbelysningsarmaturer og 1-2 parkarmaturtyper Standardfarver (grå/galvaniseret) Blændingstalsklasse: Min D5: Dog er visuel inspektion for vurdering af blænding nødvendig for LED-armaturer Se Bilag (kapitel 7). Der anvendes samme belysning som på de tilstødende veje

Side 28 5.3.1 Trafikveje Trafikveje er de mange forskellige gennemfarts- og fordelingsveje, der forbinder kommunen på kryds og tværs. På disse bør der være en gennemgående designlinje i belysningsmateriellet, så der skabes en visuel genkendelighed i kommunen. 5.3.2 Lokalveje Lokalveje er hovedsageligt små veje med beboelse også kaldet boligveje. Analysen af Assens Kommune viser, at villa- og parcelhuskvarterer, der er bygget mellem 1920 erne og 1970 erne i store træk er ens for alle hovedbyer. Det samme er tilfældet for de mindre hovedbyer og landsbyer, hvor hovedparten af huse lader til at være typehuse fra 1960-70 erne, mens hovedparten af villaer lader til at være murstensvillaer fra 1910-1950 erne. Grundlæggende belyses alle kommunens boligkvarterer fra 1910-1970 erne ens, og det bør fortsætte fremover for at skabe sammenhæng i kommunen. Mariendalsvej. Belysning i dag: Ældre kuffert- og Iridium-armaturer, som ikke bør anvendes fremover. Assens by, Aarup og Tommerup er nogle af de steder, hvor der er bygget senest, og som derfor har områder af parceller fra 00 erne og 10 erne. Grundene og selve husene er større end i den tidligere bebyggelse, men har grundlæggende samme karakter som de tidligere typehuse.

Side 29 Belysning i dag: Blå Albertslund-lygter der fortsætter på Mariendalsvej. Belysningen I dag belyses de nyere parcelhusområder med en lygte, mens der i de ældre boligområder hovedsageligt anvendes kuffertarmaturer. Da meget af boligbebyggelsen overordnet set har samme karakter, behandles de belysningsmæssigt som én type område. I den fremtidige belysning kan der vælges mellem 2-3 typer vejbelysningsarmaturer og 1-2 parklygtetyper for at kunne tilpasse udstyret til områdernes karakter, bygningstyper, farver, beplantning med videre. I udgangspunktet anvendes der galvaniserede master og armaturer. Ønskes der en differentiering, kan udstyret på særlige områder indfarves i mørkegrå. 5.3.3 Stier Til stibelysning i Assens kommune anvendes lygter eller vejarmaturer som specificeret i Designmanual for belysningsmateriel. Valg af armatur vil afhænge af stiens karakter og dimensioner samt af belysningen i det omkringliggende område.

Side 30 5.3.4 Private fællesveje Såvel belysningsanlæg på private fællesveje som anlæg på offentlige bygninger og anlæg udenfor byzone bør belyses efter belysningsplanens retningslinjer og under hensyntagen til kravene i Håndbog Vejbelysning 2015. Dette gælder både anlæg der driftes af Assens Kommune og/eller af private. Overordnet anbefales følgende på private fællesveje: Moderne (LED-)armaturer godkendt til anvendelse i udendørs miljøer Hvidt lys med ca. 3.000 K RA-værdi 80 Proportionering af mastehøjden i forhold til højden på de omgivende bygninger Belysningen bør tilpasses kommunens anlæg på de konkrete vej- eller områdetyper med mindre særlige forhold taler for det. Det samlede antal armaturer i belysningsanlæg på private fællesveje, offentlige bygninger og anlæg udenfor byzonen udgør ca. 1.500 armaturer. Disse armaturer er indeholdt i de ca. 8.500 armaturer, som det samlede belysningsanlæg i Assens Kommune omfatter.

Side 31 5.4 Retningslinjer for bytyper Assens Kommune består af Assens by, øvrige større hovedbyer, mindre hovedbyer og belyste landsbyer, ældre landsbyer samt åbent land og ubelyste landsbyer. By- og områdetyper samt prioriterede indsatsområder, der kræver indsatser, der adskiller sig fra de generelle retningslinjer for vejtyper, er markeret med orange: Bytype/ generelle områdetyper Retningslinjer for materiel Assens Øvrige større hovedbyer Mindre hovedbyer og belyste landsbyer Ældre landsbyer Åbent land og ubelyste landsbyer Se kapitel 5.4.1 om belysning i Assens samt kapitel 5.3. Centrale handelsstrøg og pladser gives en særlig identitet, der så vidt muligt varierer fra by til by. På øvrige veje benyttes samme retningslinjer og materiel som angivet i kapitel 5.3. Der benyttes samme retningslinjer og materiel som angivet i kapitel 5.3. Lysende armaturhuse (transparent/hvid) eller mørkegråt armaturhus. Der belyses som hovedregel ikke i åbent land, jf. s. 36 Håndbog Vejbelysning. 5.4.1 Assens by Assens er en by i udvikling. I de kommende mange år vil de område omkring den nedlagte sukkerfabrik, der ikke ejes af sukkerfabrikken, være under forandring. Det betyder, at der kan sikres en bedre udnyttelse af de rekreative arealer, flere boliger og flere offentlige rum til glæde for såvel unge som gamle. Samtidig har Assens en lang historie som havneby, hvilket har sat sit præg på byen i form af både erhvervshavn og lystbådehavn med tilhørende ferieboliger på næsset samt en velholdt historisk bykerne. Disse forskellige områder har stor værdi for både beboere, turister og erhvervsliv. De forskellige områders unikke kvaliteter og identiteter kan fremhæves i de mørke timer via særlige belysningsløsninger for at bibeholde fokus på at fremme erhverv og turisme samt skabe glæde ved ophold og udeliv for beboerne.

Side 32 Kortet viser områder med særlig belysning i Assens C. Hvilken zone det tidligere rådhus og rutebilsstationen (det lille område med stiplet omrids i midten) skal høre ind under bestemmes på et senere tidpunkt.

Side 33 De følgende underkapitler giver retningslinjer for den fremtidige belysning i de forskellige prioriterede indsatsområder i Assens by. Konkretisering af løsningerne følger i den kommende designmanual. 5.4.1.1 Den historiske bymidte i Assens I den historiske bymidte i hovedbyen Assens er en række karakteristiske små gader med stokroser foran pastelfarvede 3-plans byhuse, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra 1700-1800-tallet. Disse fremstår meget idyllisk og tiltrækker mange turister. For at øge attraktionsværdien og udvide brugstiden, bør de markeres via et særligt belysningsanlæg også i de mørke timer. Badstuestræde i Assens: Belysning i dag: Antikke lygter der bør bevares hvis de kan restaureres og ny lyskildeindsats produceres, så blænding minimeres. Belysningen Belysningen i de små gyder består i dag af smukke antikke lygter med transparente glashuse, der giver gadebilledet et meget charmerende anstrøg. For at bevare og forstærke denne attraktionsværdi for turister, erhvervsliv og lokale, anbefales det at lade en Assens-lygte fremstille med formsprog, design og farve, der minder om de eksisterende armaturer og imiterer støbejern. Alternativt kan anvendes en eksisterende historisk lygte med en energieffektiv lyskilde.

Side 34 På de lidt bredere lokalveje er i dag anvendt lygter af ældre dato. Det anbefales at skabe en visuel forbindelse mellem gyderne og de øvrige små veje i den historiske bymidte ved at anvende samme armaturtype som i de små gyder. Ladegårdsgade. Belysning i dag: Albertslund-lygter og andre lygtetyper, der bør skiftes til et moderne armatur med et formsprog der er tilpasset de historiske omgivelser. Ny Adelgade i Assens. Belysning i dag: Borstal og Albertslund-lygter med natriumlyskilder, der bør skiftes til et moderne armatur med et formsprog der er tilpasset de historiske omgivelser.

Side 35 Det optimale vil være at lade et moderne armatur med antikt formsprog i to forskellige størrelser og montagetyper fremstille. Et lille armatur, der passer til vægmontage i lav højde i de små gyder og et større for mastemontage i større højde på lokalvejene i den historiske bymidte. Alternativt kan der fremstilles én armaturstørrelse, der passer til begge vejtyper. En særlig Assens-lygte vil give byen en særlig mørkeidentitet og øge attraktionsværdien af området markant ved også at blive installeret på lokalvejene i stedet for, som nu, kun i gyderne. I den nordsjællandske by Helsingør hænger en moderne genskabelse af et antikt Helsingør-armatur Et vigtigt opmærksomhedspunkt ved fremstillingen af en ny lygte er at få minimeret blændingen. Ifald det ikke prioriteres at fremstille et nyt armatur, bør der findes et moderne armatur med et klassisk formsprog, som kan give den ønskede stemning til gyderne og de små lokalveje og som samtidig lever op til de beskrevne retningslinjer i planen. Vælges ingen af disse løsninger bør kommunen undersøge, om der fortsat kan skaffes reservedele til de eksisterende antikke lygter og i fald, om det er muligt at levetidsforlænge dem. I forbindelse

Side 36 med restaurering anbefales det, at projektere en ny lyskildeindsats, der minimerer blænding. Anbefalingerne til retningslinjer er samlet i nedenstående skema: Retningslinjer for belysning i den historiske bymidte Det anbefales at lade et nyt armatur fremstille med et klassisk formsprog, design og farve, der imiterer støbejern, så det passer ind i Assens unikke historiske bykerne. Armaturet bør have minimal blænding og kunne anvendes i de smalle gyder og på de mindre lokalveje i den historiske bymidte i Assens by. Ifald det ikke prioriteres at lade et særligt Assensarmatur fremstille, bør der findes et nyt armatur med formsprog, design og farve, der passer ind i det historiske miljø. Den historiske bymidte i Assens Armaturet bør forefindes i to størrelser, så det kan anvendes væghængt i 2,5 3 m højde i de små gyder og mastemonteret i ca. 4 m højde på de små lokalveje. Alternativt bør størrelsen passe til begge vejtyper. I fald de eksisterende smedejernslygter bevares, bør der udvikles en ny lyskildeindsats, der minimerer blændingen. Der anvendes varm farvetemperatur på ca. 2.700 K, RAværdi 80. Grundet gydernes og de små lokalvejes særlige karakter vægtes den varme farvetemperatur over energiforbrug. 5.4.1.2 Den centrale handelsgade og ny Havneplads Den centrale handelsgade går igennem den centrale del af Assens tværs igennem den historiske bymidte og helt ud til havnen. Handelsgaden munder ud i havnen ved den lille plads, hvor to af byens lokale kendetegn står, nemlig statuen af Willemoes og det lille kogehus. Derfor er det vigtigt at den fremtidige belysning formår at give handelsgaden en klar identitet, og samtidig kan binde det historiske bymiljø omkring den sammen og knytte an til havnen. Belysningen i dag består af blåt indfarvede Albertslundlygter og master.

Side 37 Assens. Belysning i dag: Blå Albertslund-lygter. I nedenstående skema er givet retningslinjer for den fremtidige belysning: Retningslinjer for belysning på handelsgaden og pladser De valgte armaturer bør spille sammen med armaturet/erne der anvendes i den historiske bymidte og /eller knytter an til havnen/næsset. Handelsgade og pladser Der vælges 1 type parkarmatur med et formsprog, farve og design der minder om de eksisterende lygter i den historiske bymidte og imiterer støbejern. eller 1 type moderne parkarmatur på mast der passer ind i det historiske miljø. eller Alternativt vælges 1 type moderne nedadrettet armatur med lysende armaturhus af samme type som anvendes på havnen. Eksempelvis kan vælges et armatur der har hvid transparent armaturhus til hverdag og ved byfester eller lignende kan skifte til en anden farve. Armaturet skal altid lyse hvidt på vejarealet.

Side 38 5.4.1.3 Assens Havn og næs Ligesom bymidten tiltrækker især lystbådehavnen og også den øvrige del af havnen og næsset mange turister, idet Assens Havn er et oplagt sted at gå i land grundet dens placering i Lillebælt. Derfor er det særlig vigtigt at havnen og næsset får en unik karakter i de mørke timer. Havnen består af en kommunal og en privat del. Havnen ejer arealerne ved vandet, herunder erhvervshavnen, mens kommunen ejer de offentlige veje og arealer op til såvel lystbåde- som erhvervshavnen. Hvad angår belysning i erhvervshavnen, se derfor anbefalingerne til belysning i erhverv og andre private anlæg i kapitel 5.5.2. Belysning i dag: I lystbådehavnen anvendes der parkarmaturer på de mindre veje. Assens lystbådehavn. Belysning i dag: Lygter på 4 m master Assens lystbådehavn. Belysning i dag: de lave stjernekaster-lygter med asymmetrisk lysfordeling langs stenmolen.

Side 39 Retningslinjer fremover: Retningslinjer for belysningen i Assens Havn og næs Sted Retningslinjer for materiel Al belysningsmateriel bør have højeste korrosionsklasse C5-2, så det kan tåle saltet i havgusen. Generelt Master og armaturer skal spille sammen med den historiske bykerne og den centrale handelsgade. 3.000 K, RA-værdi 80. Plane, velafskærmede og så tæt på vandrette armaturåbninger som muligt er særlig vigtigt nær vand for at undgå blænding og utilsigtede fjernvirkninger for sejlere, trafikanter og naboer. OBS: Nær vandet Vandet bør ikke belyses, da dette giver risiko for blænding og barrierevirkning mod det mørke vand med deraf følgende sikkerhedsrisiko. Derfor kan parkarmaturer og stjernekaster-lygter normalt ikke anbefales nær vand. Hvis et parkarmatur eller en stjernekaster-lygte har en lysfordeling, der bevirker, at vandet ikke belyses, kan denne anvendes. Det gælder fx de lave stjernekasterlygter med asymmetrisk lysfordeling, der i dag anvendes langs havnens stenmole. Veje Ved veje med hårde trafikanter bør der anvendes vejbelysningsarmaturer med god afskærmning, så lyset styres præcist ned på vejbanen. Åbne arealer På åbne ikke vand-nære arealer med fodgængere kan parkarmaturer og pullerter anvendes. Ovenstående retningslinjer er vejledende anbefalinger for private anlæg på havnen.

Side 40 5.4.1.4 Området omkring Sukkerfabrikken - Arenaområdet Den udarbejdede designmanual for Sukkerfabrikken, området omkring rådhuset og arenaen fra 2008 er blevet fulgt i renoveringen af den nedlagte sukkerfabrik og i skabelsen af et rekreativt udemiljøet, der binder rådhuset og arenaen sammen med den øvrige by. Dette gælder også for de dele af belysningsanlægget, der er blevet renoveret i forbindelse med ibrugtagelse af rådhuset. Retningslinjer for belysningen Nærværende belysningsplan lægger sig op ad linjerne i designmanualen for Sukkerfabrikken mv. fra 2008. Retningslinjer for området ved Rådhus og Arena Vejtype Retningslinjer/løsning Forbindelsesveje Nedadrettede vejbelysningsarmaturer Stier og parkering Stjernekaster-lygter til effektbelysning Pladser Små projektører til spotbelysning Samtidig er det vigtigt at de gamle arbejdsprojektører fra Danisco holdes slukket, da det ellers vil ødelægge effekten af de nye belysningstiltag.

Side 41 5.4.2 Øvrige større hovedbyer Belysning i dag I dag har de store hovedbyer i Assens Kommune i nogen udstrækning forskellige belysningsløsninger på de centrale handelsgader, pladser og stier. Flere steder rundt om i kommunen anvendes Albertslundlygter, i Assens med blå indfarvning og i Tommerup Stationsby med grøn indfarvning. I Glamsbjerg anvendes de såkaldte stjernekastere på handelsgaden og pladsen samt lyspunkter i belægningen på pladsen. Der anvendes også stjernekastere udvalgte steder i Assens. Algade i Hårby. I Assens, Glamsbjerg og Vissenbjerg er der forskellige varianter af parkarmaturer med kegleformede armaturhuse. I Aarup er der ved Sanggaards Plads en belysningsløsning med små projektører, der oplyser pladsen.

Side 42 Belysning i dag: Sanggaards Plads i Aarup har en særlig spotbelysning med hvidt lys. De centrale gader og handelsgader i Aarup, Haarby og Tommerup belyses i dag med kuffertarmaturer. Fremtidig belysning i øvrige større hovedbyer På centrale veje, handelsstrøg, pladser og stier i hovedbyerne bør der anvendes løsninger, som giver den enkelte by en særlig karakter og et elegant udtryk. Så vidt det er muligt skal løsningerne variere fra by til by for at give hver enkelt by sin egen identitet og styrke borgernes ejerskabsfølelse. Det anbefales med tiden at udfase indfarvninger i markante farver såsom blå og grøn. I stedet anbefales det at differentiere på anden vis. Se nedenstående skema samt den kommende Designmanual. Belysningsløsningerne tilpasses og skaleres efter den konkrete bys karakter og vejgeometri.

Side 43 5.4.2.1 Retningslinjer for belysningen Øvrige større hovedbyer retningslinjer for belysningen Hovedby Belysning i dag Retningslinjer fremover Glamsbjerg Tommerup og Tommerup Stationsby Aarup Haarby Vissenbjerg Torvet: Stjernekaster-lygter samt lyspunkter i belægningen. Handelsgaden: Stjernekaster-lygter i den centrale del, Milewide på 9 m master i den ydre del. Centrale gennemfartsveje og handelsgader samt Stationsområdet: Kuffertarmaturer og enkelte grønt indfarvede Albertslundlygter og byinventar. Sanggaards Plads: Belysning med små projektører på master. Central handelsgade og Stationsområdet: Kuffertarmaturer på galvaniserede master. Central gennemfartsvej: Kuffertarmaturer. Centrale veje og handelsgader: Kuffertarmaturer og Kipp - lygter. Enkelte steder med blåt indfarvet byinventar. Handelsgade og Torv: Parkarmatur med klar glas og konisk rørmast i galvaniseret stål eller indfarvet mørkegråt stål. Der vælges samme løsning til torv og handelsgade. Lyspunkter i belægning på torvet bevares. Centrale gennemfartsveje og handelsgader samt Stationsområdet: Der vælges 1 type cirkulært vejarmatur med hvidt/lysende armaturhus på høj, lang buet galvaniseret arm og mast. Sanggaards Plads: Belysning med små projektører på master, der rettes nedad så de ikke blænder. Central handelsgade og Stationsområdet: Moderne armatur med formsprog, der passer sammen med belysningsløsningen på Sanggaards Plads. Galvaniseret mast og lysgråt armatur. Centrale veje og pladser: Cirkulært og/eller halvkugleformet vejarmatur med hvidt/lysende armaturhus. Galvaniseret mast og lysgråt armatur. Centrale veje og handelsgader: Halvkugleformet vejarmatur med hvidt/lysende armaturhus. Mørkegrå indfarvet mast.

Side 44 På resten af vejene i hovedbyerne anvendes det belysningsmateriel der er generelt for hele kommunens vejnet, se afsnit 5.3 Retningslinjer for vejtyper. Specifikke anvisninger kommer i Designmanualen. 5.4.3 Mindre hovedbyer og belyste landsbyer I mindre hovedbyer og belyste landsbyer anvendes det belysningsmateriel, der benyttes på det generelle vejnet i Assens Kommune, som er specificeret i afsnit 5.3 Retningslinjer for vejtyper. 5.4.4 Ældre landsbyer De ældre landsbyer og områder i mindre hovedbyer, der har historiske (bindingsværks)huse og gårde med stråtag, er en kategori for sig. Byggemetoden har rod i oldtiden, men en række huse og gårde er bygget i de senere århundreder og op til starten af 1900- tallet. Klaregade. I de ældre landsbyer anbefales det at anvende lysende armaturhuse på moderne træmaster for at understrege stedets karakter i de mørke timer. Belysningen I dag behandles de ældre landsbyer belysningsmæssigt på samme måde som kommunens øvrige landsbyer. Dette bør ændres fremover for at understrege de ældre landsbyers historiske karakter og attraktionsværdi, også i de mørke timer. Ved at give de ældre landsbyer en særlig karakter i mørket, øges attraktionsværdien for såvel lokale som gæster. Dette kan eksem-

Side 45 pelvis gøres ved at vælge et hvidt/lysende armaturhus på en moderne klassisk træmast, der patineres med ynde eller på en mørkegrå/sort indfarvet rundkonisk mast. 5.4.5 Åbent land I hovedreglen bør åbent land og ubelyste vejbyer ikke belyses, jævnfør Håndbog Vejbelysning, se Bilag (kapitel 7).

Side 46 5.5 Retningslinjer for generelle områdetyper Assens Kommune har nogle områdetyper, der er ens i de forskellige egne af kommunen, og hvor der derfor bør være samme retningslinjer til belysningsmateriellet. Generelle områdetyper Skoler Retningslinjer for belysningen Krav til belysning vurderes ved den enkelte skole. De omfattede strækninger er strækningen hen til, foran og efter skolerne samt andre udsatte vejstrækninger til den pågældende skole. På særligt udfordrede strækninger kan krav til belysningsklasse og regelmæssighed hæves et niveau i forhold til minimumskravene i Håndbog Vejbelysning. I industri- og erhvervskvarterer uden boligbebyggelse, kan der anvendes LED-armaturer med 4.000 K, RA 80 på både trafik- og lokalveje for at reducere energiforbruget yderligere. Industri- og erhvervskvarterer Private erhvervsdrivende opfordres til at følge planens retningslinjer for belysning og minimere blænding, lysspild og generende fjernvirkning af hensyn til naboer, trafikanter og udsynet til nattehimlen. For vejbelysning anvendes der nedadrettede armaturer med plane og vandrette armaturåbninger med afskærmningsklasse G6 for at undgå blænding og utilsigtede fjernvirkninger for naboer og trafikanter. Skilte der er belyst indefra foretrækkes frem for belyste skilte. Lysspild og blænding samt generende fjernvirkninger bør minimeres for at undgå utilsigtede fjernvirkninger for naboer, trafikanter og nattehimlen. Andre private anlæg, såsom ride- og boldbaner I private anlæg såsom ride- og boldbaner bør blænding, lysspild og generende fjernvirkninger minimeres af hensyn til naboer, trafikanter og udsynet til nattehimlen. Alt lys undtagen uplights bør være nedadrettet. Uplights bør være rettet, så de ikke generer naboer, trafikanter og udsynet til nattehimlen. Projektører og vejbelysningsarmaturer bør have vandrette armaturåbninger.

Side 47 5.5.1 Skoler Kortet herunder viser skoler i Assens Kommune. Kort over skoler i Assens Kommune. For særligt udfordrede veje omkring skoler anbefales det at krav til belysningsklasse og regelmæssighed hæves et niveau i forhold til minimumskravene i Håndbog Vejbelysning. God belysning ved kommunens skoler vil øge både den oplevede og den reelle trafiksikkerhed for de bløde trafikanter, og give de hårde trafikanter et bedre overblik. Se mere om belysningsklasserne i Bilag (kapitel 7). 5.5.2 Erhverv og andre private anlæg Nedenstående kort viser erhvervsarealer i Assens Kommune.

Side 48 Kortet viser erhvervsområderne i Assens Kommune. Blå er 10-50 ansatte, rød er mere end 50 ansatte. Erhvervsområder i Assens Kommune er spredt ud i hele kommunen. Det samme er tilfældet for andre private anlæg. Da mange af anlæggene ligger i landlige omgivelser er hensynet til trafikanter og nattehimlen ekstra vigtigt. Fælles for de private erhvervs- og fritidsanlæg er, at de ofte er belyst af projektører på høje master. Det betyder, at der er en stor risiko for blænding, lysspild og utilsigtede fjernvirkninger. Denne type gener ses mange steder landet over såvel i by som landkommuner og alle steder generer det tilstødende naboer og trafikanter. For at undgå disse gener må belysningsplanens anvisninger følges. Det betyder, at der bør anvendes armaturer, der er velafskærmede mod naboerne. For nedadrettet belysning bør armaturåbningerne være vandrette. For belysning af facader og skilte bør der fortrinsvis vælges nedadrettet belysning. Hvor det ikke er muligt, skal blænding, lysspild og utilsigtede fjernvirkninger minimeres.

Side 49 5.5.3 Lokale kendetegn og attraktioner Assens Kommune har flere lokale kendetegn og attraktioner rundt om i kommunen. Da det er afgørende for Assens Kommune at være et godt sted at leve og være en attraktion for erhvervslivet, bør der rundt om i kommunen skabes punktvise nedslag med visuelle oplevelser i form af karakterskabende lysinstallationer på særlige pladser, bygninger eller lokale kendetegn. Nedenfor er givet eksempler på steder, der bør have eller allerede har særlige anlæg. Eksemplerne er ikke udtømmende. Lokale kendetegn og attraktioner Indsats Sukkerfabrikken/Assens Rådhus Belysning af skorsten Statuen af Willemoes samt kogehuset og toldboden på Assens Havn Træ i midten af gadekæret (for eksempel i Skydebjerg) gerne med samlingssted, som for eksempel en bænk Karakterskabende belysning af statuen og kogehuset Diskret belysning af træet på øen Skaterbanen i Tommerup Stationsby Har særlig belysningsløsning Kogehus: Belysning i dag: Ingen. Søndre Mole: Albertslund-lygter på 3,5 m bertlet mast

Side 50 Statuen af Willemoes. Belysning i dag: Ingen Assens Rådhus i Assens by kan med fordel belyses om aftenen.

Side 51 6. Renoveringsplan 6.1 Energirenovering Jf. den overordnede anlægsanalyse er en stor del af belysningen i Assens Kommune forbundet med et umiddelbart renoveringsbehov. Siden 1. september 2015 markedsføres kviksølvskilder ikke længere i EU. Årsagen er, at både kvaliteten og energieffektiviteten af kviksølvlyskilder er ringe. Der findes enkelte alternativer til kviksølvlyskilder, som imidlertid også har en dårlig energieffektivitet. Derfor anbefales det, at alle armaturer, som er bestykket med kviksølvlyskilder udskiftes. Da udendørs armaturer med lysstofrør ikke er særlig effektive, anbefales det, at armaturer bestykket med lysstofrør (U-formede, cirkulære og aflange) udskiftes inden for få år. Af drift- og energibesparelseshensyn bør armaturerne udskiftes i løbet af 2-4 år. Af samme årsag anbefales det, at de 10 armaturer med glødepærer og 78 armaturer med ukendte lyskilder udskiftes inden for få år. Med nye moderne LED-baserede armaturer vil man kunne opnå en bedre belysningskvalitet, idet både regelmæssigheden og farveegenskaberne vil kunne forbedres. Derved opnås også en bedre tryghedsvirkning i belysningen. LED-armaturer er desuden yderst velegnede til dæmpning, hvilket vil kunne give en yderligere energibesparelse. 6.1.1 Det samlede besparelsespotentiale Som følge af de seneste års markedsudvikling inden for specielt LED- og styringsteknologi er vejbelysningen i Assens Kommune forbundet med et besparelsespotentiale. På baggrund af anlægsdata er den energibesparelse, som Assens Kommune kan opnå ved at udskifte alle andre armaturer end LEDarmaturer beregnet. Hvis al belysning i kommunen (bortset fra 760 LED-armaturer) udskiftes til LED-baserede løsninger, er det samlede besparelsespotentiale 45 % svarende til 1.046.627 kwh/år eller en årlig udgift på kr. 1,83 mio. (ved en elpris på 1,75 kr./kwh). Udskiftning af samtlige Assens Kommunes armaturer er imidlertid temmelig bekostelig. Samtidig fortsætter den positive udvikling af LED-baseret vejbelysning og det giver derfor ikke mening at udskifte al kommunens vejbelysning på en gang.

Side 52 6.1.2 Det umiddelbare renoveringsbehov Det umiddelbare renoveringsbehov omfatter armaturer, der er bestykket med kviksølv, lysstofrør, glødepærer og ukendte lyskilder. Disse armaturer anbefales energirenoveret inden for få år. Det umiddelbare renoveringsbehov omfatter i alt 4.302 armaturer og resulterer i energibesparelser, som fremgår af Tabel 1. W Antal lyskilder Antal armaturer kwh/år v. 3.950 t/år og 10 % besparelse v/ styring Besparelse 1:1 inkl. styring (%) Besparelse 1:1 m. styring (kwh/år) Kviksølv 50 245 245 51.388 66 % 33.916 80 1622 1622 513.193 62 % 316.896 125 488 488 235.938 58 % 135.664 250 65 65 62.390 58 % 35.874 400 2 2 2.986 58 % 1.717 Lysstofrør 18 268 159 21.913 62 % 13.531 20 42 21 3.583 62 % 2.213 36 26 12 4.067 53 % 2.166 38 3 3 480 58 % 276 40 715 395 122.008 58 % 70.154 58 549 549 140.522 53 % 74.828 65 661 653 190.338 58 % 109.444 Glødepærer 40 5 5 711 92 % 651 Ukendte lyskilder 100 5 5 1.778 92 % 1.626 62 78 78 19.133 58 % 11.001 I alt 4.774 4.302 1.370.428 809.959 Tabel 1. Tabellen viser energibesparelser ved udskiftning af armaturer bestykket med kviksølvlyskilder, lysstofrør, glødepærer og ukendte lyskilder i Assens Kommune. Som det fremgår, vil udskiftningen af de 4.302 armaturer give en driftsbesparelse på ca. 800.000 kwh/år svarende til 1,4 mio. kr. Besparelsen svarer i øvrigt til et vægtet gennemsnit på ca. 59 % i forhold til energiforbruget for de armaturer der udskiftes. Ovenstående beregning baserer sig på tilgængelige data i anlægsdatabasen og det energiforbrug der kan beregnes ud fra disse data, når der tages højde for, at den nuværende styringsløsning giver en besparelse på 10 % i forhold til en løsning uden styring.

Side 53 Hvis energiforbruget er lavere end beregnet, vil dette få indflydelse på den samlede besparelse. Hvis energiforbruget svarer til det forbrug, der faktureres, vurderes besparelsen at blive 10-15 % lavere end beregnet. Beregning af energibesparelsen er desuden udført ud fra en 1:1 betragtning og tager alene højde for de eksisterende lyskilders effektivitet. Beregningerne tager således ikke højde for, at nogle armaturer er meget ineffektive, ligesom dele af belysningsanlægget måske ikke lever op til vejreglerne. Det kan for eksempel gælde for strækninger med lysstofrør. Beregningerne tager heller ikke højde for, at effektiviteten for LED forventes at stige yderligere i løbet af de kommende år. Det betyder, at man i fremtiden kan forvente stigende besparelser ved udskiftning til LED. Hertil kommer at priserne for LED forventes at falde. Det skal pointeres, at vurderingen er skønsmæssig og beregnet ud fra forventede procentvise besparelser ved udskiftning til LEDbaserede armaturer med lysstyring. De 4.302 armaturer omfatter primært lysrørsarmaturer, kuffertarmaturer og parklygter. Armaturerne foreslås udskiftet i to faser, som vist i Tabel 2. FASE Antal armaturer Fase 1: Armaturer bestykket med kviksølvlyskilder Pris pr. armatur (kr.) Samlet pris (kr.) Iridium/kuffert 1.404 5.000 7.020.000 Parklygter/diverse 975 4.000 3.900.000 Pullerter 43 5.000 215.000 Samlet investering (kr.) Samlet investering i Fase 1: 11.135.000 Fase 2: Armaturer bestykket med lysstofrør, glødepærer eller ukendte lyskilder Lysrør/Iridium/kuffert 1.704 5.000 8.520.000 Parklygter/diverse 148 4.000 592.000 Pullerter 10 5.000 50.000 Tunnel- og vægarmaturer 18 2.500 45.000 Samlet investering i Fase 2: 9.207.000 TOTAL 4.302 20.342.000 Tabel 2. Faseplan for udskiftning af armaturer i Assens Kommune.

Side 54 Som det fremgår af tabellen er det samlede umiddelbare renoveringsbehov forbundet med en investering på kr. 20,3 mio. 6.1.3 Renovering af master Udover udskiftning af armaturer, kan det være nødvendigt at udskifte en del master og luftledninger. Assens Kommune har i den forbindelse særligt fokus på træmaster. Ifølge Renoveringsplan for vejbelysningen i Assens Kommune, udarbejdet af Energi Fyn Erhverv A/S i 2013, er ca. 280 armaturer monteret på træmaster med luftledninger og ca. 400 armaturer monteret på gittermaster med luftledninger. Disse tal stemmer ikke helt med anlægsdata. Ifølge anlægsdata er 101 armaturer monteret på master med luftledninger. De 101 master med luftledninger fordeler sig på: 6 stk. træmaster 94 stk. gittermaster 1 stk. bertlet mast I alt indeholder anlægsdata 249 træmaster og 393 gittermaster. Årsagen til den manglende overensstemmelse vedrørende antallet af master kan skyldes, at der allerede er sket en udskiftning af ca. 30 træmaster og enkelte gittermaster. Den store forskel på antallet af armaturer med luftledninger i henholdsvis anlægsdata og Energi Fyns renoveringsplan skyldes formentlig mangelfulde optegnelser i anlægsdata. Det er således sandsynligt, at der stadig findes langt flere master med luftledninger end 101. Udskiftning af træmaster har som nævnt høj prioritet for Assens Kommune. De armaturer, der er monteret på træmaster fordeler sig som vist i figur 8.

Side 55 5 28 1 17 9 Armaturer med kviksølv Lysrørsarmaturer Armaturer med glødepærer Mini Iridium LED 189 Philips SGS med natrium Riegensarmaturer med kompaktlysstofrør Figur 8. Fordeling af armaturer på træmaster. Som det fremgår af figuren, er 203 af armaturerne på træmaster bestykket med kviksølvlyskilder, lysstofrør og glødepærer, som allerede indgår i planen for renovering af armaturer. Derfor anbefales at lade disse træmaster skifte samtidigt med armaturerne. I forbindelse med udskiftning af de resterende 46 træmaster bør de 28 Mini Iridium med LED genbruges på nye master. De resterende 18 armaturer (Riegens+Philips SGS) bør erstattes af LEDbaserede armaturer. Plan for udskiftning af træmaster fremgår af Tabel 3. Antal Pris pr. mast (kr.) *) Pris pr. armatur (kr.) Træmaster med armaturer bestykket med kviksølvlyskilder Samlet pris (kr.) Træmaster 9 8.000 72.000 Træmaster med armaturer bestykket med lysstofrør og glødepærer Træmaster 194 8.000 1.552.000 Træmaster med armaturer bestykket med natrium, kompaktlysstofrør og LED Træmaster 46 8.000 368.000 Armaturer 18 5.000 90.000 TOTAL 2.082.000 Tabel 3. Plan for udskiftning af master i Assens Kommune. *) Pris pr. mast inkluderer ikke kabellægning. Ved udbud af store mængder, kan der opnås lavere priser.

Side 56 Ifølge Energi Fyns renoveringsplan er der desuden 215 stk. hjemmelavede master i kommunen, som alle er monteret med kviksølvarmaturer. Ifølge anlægsdata er antallet i dag 140 stk. Det anbefales, at udskiftning af kviksølvarmaturerne også omfatter udskiftning af de hjemmelavede master. Ifølge Energi Fyn vil udskiftningen af 215 hjemmelavede master (ekskl. armaturer) være forbundet med en investering på kr. 1,01 mio. Det anbefales desuden, at de 393 gittermaster, som ifølge Energi Fyn Erhvervs renoveringsplan er med luftledninger, undersøges nærmere. Undersøgelsen bør omfatte både master og fundamenter. 6.1.4 Øvrige renoveringsbehov Parallelt med udskiftningen af armaturer anbefales det, at belysningsdatabasen opdateres med præcise aldersangivelser for anlæggene. Den nuværende registrering dækker kun ca. 1.400 af kommunens ca. 8.500 armaturer og går kun 28 år tilbage i tiden. Af de 2.976 armaturer med højtryksnatriumlyskilder, der i dag findes i Assens Kommune, er etableringsåret kun anført for 672 armaturer. Det betyder at etableringsåret ikke er oplyst for de resterende 2.304 stk., hvilket kan betyde, at de er mere end 28 år gamle. Det anbefales, at disse 2.304 armaturer undersøges nærmere. De armaturer, der er etableret før 1987, anbefales udskiftet til LED-baserede armaturer. I forhold til den effektivitet, LED-baseret belysning har i dag, vil udskiftning af de 2.304 armaturer give en besparelse på ca. 164.000 kwh/år svarende til 23 % i forhold til armaturernes energiforbrug i dag. Udskiftning af armaturerne vil kræve en investering på kr. 10,5 mio. (2015). Derudover kan det være nødvendigt at udskifte nogle af masterne. Udviklingen af LED-baseret belysning går imidlertid meget stærkt. Effektiviteten stiger fortsat, mens priserne falder. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte. Frem til 2018 ventes priserne på LED-armaturer at falde 20-30 %.

Side 57 7. Bilag Vejbelysningsreglerne Håndbog Vejbelysning vedrører belysning af alle trafik- og færdselsarealer i bymæssige områder og åbent land. Håndbog Vejbelysning er udgivet i april 2015 af Statens Vejdirektorat på vegne af Trafikministeriet. Håndbog Vejbelysning bør altid følges, med mindre der er væsentlige forhold, der taler imod dette. Herunder fremdrages de vigtigste lovkrav og anbefalinger fra Håndbog Vejbelysning: Der bør altid etableres vejbelysning indenfor bymæssige områder. Signalregulerede kryds, rundkørsler og fodgængerfelter skal altid belyses. (Dette er et lovkrav). Hastighedsregulerende foranstaltninger (for eksempel vejbump) bør være velbelyste. Kravet til belysningsniveauet fastlægges ud fra belysningsklassen. 7.1 Belysningsklasser Belysningsklasserne definerer ud fra vejtype, trafikhastighed og tæthed samt arten af trafikanter, hvilket belysningsniveau, der som minimum skal være på trafikarealet og den krævede regelmæssighed. Belysningsklasserne fremgår af Håndbog Vejbelysning. Belysningsklassen vælges efter vejens type, anvendelse, beliggenhed, betydning, trafiktæthed og trafikforhold. Eksempelvis er der belysningsklasser for trafikveje, lokalveje, gangog cykelstier, fortove, kryds, rundkørsler, trafikerede pladser med videre. Ved projektering af belysningsanlæg sikres det gennem lysberegninger, at belysningsklassens kvalitetskrav bliver opfyldt. 7.2 Belysningsklasser i Assens Kommune Med udgangspunkt i Håndbog Vejbelysning 2015 arbejdes der med følgende belysningsklasser for Assens Kommune, der fremgår af de følgende sider. Generelt er niveauet det samme som minimumkravene i Håndbog Vejbelysning. Det er muligt at gå en klasse op svarende til en forøgelse af belysningsniveauet såfremt det i projekteringen af et belysningsanlæg vurderes aktuelt, eksempelvis på skoleveje. For yderligere information henvises der til Håndbog Vejbelysning.

Side 58 Det er væsentligt at notere sig at der ved 1:1 udskiftning af armaturer med genanvendelse af eksisterende masters placering, ikke kan garanteres for at nedenstående belysningsklasser overholdes. Ønsket om at overholde den krævede belysningsklasse er hovedårsagen til, at der såvel ved nyanlæg som ved renovering af eksisterende belysningsanlæg bør udarbejdes en projektering af det fremtidige belysningsanlæg. 7.2.1 Veje i bymæssig bebyggelse Belysningsklasse Trafikveje (primære og sekundære) Lokalveje (herunder biveje) Høj hastighed (60-70 km/t) Middel hastighed (50 km/t) Lav hastighed (30-40 km/t) Primære lokalveje Sekundære lokalveje Fodgængere på kørebanen Cyklister på kørebanen Blænding fra modkørende* 2-3 spor 4 spor Nej Nej Ja L7a L6 Nej Nej Nej L7b L7a Nej Nej Ja/Nej L7b L7a Nej Ja Ja/Nej L7a L7a Ja Ja/Nej Ja/Nej L6 L6 Ja Ja Ja/Nej LE4 - E1 E2 Stier Veje i åbent land Stier i egentligt trafiksystem Rekreative stier Fodgængerområder, herunder fortove, pladser, gågader og andre gangarealer Parkeringspladser E2 Ingen krav Belyses i reglen ikke Minimum E2 Minimum E2 * Ved midterrabat 3 meter kan overvejes en højere belysningsklasse på grund af risiko for blænding, hvilket også kan overvejes i fald, der slet ikke er en midterrabat.

Side 59 7.2.2 Kryds i bymæssig bebyggelse Belysningen af kryds er en hjælp til afstandsbedømmelsen og til at erkende vognbaner, stoplinjer og krydsets indretning. Signalregulerede kryds belyses altid til belysningsklasse mindst LE5. Dette er et lovkrav. Assens Kommune følger Håndbog Vejbelysnings minimumsværdier for belysningsklasserne til kryds: Belysningsklasse på tilstødende vej Belysningsklasse i kryds Kryds på trafikveje Kryds på trafikveje Kryds på lokalveje L6 og L7a L7b LE4 LE5 Belyses med den samme belysningsklasse som den bedst belyste af de tilstødende veje Busstoppesteder i nærheden af kryds skal indpasses i belysningen. 7.2.3 Rundkørsler i bymæssig bebyggelse Det er et lovforslag I Håndbog Vejbelysning, at alle rundkørsler skal indrettes med belysning. Belysningen i rundkørsler skal dels give synlighed af rundkørslen på passende lang afstand og dels give gode synsbetingelser i rundkørslen og dens til- og frakørsler. I rundkørsler vælges belysningsklassen, så den svarer til den bedst belyste af de tilstødende veje. Belysningen skal medvirke til at sikre cyklisters og gåendes sikkerhed og tryghed. Belysningsklasse i rundkørsel Rundkørsler uden cyklister eller fodgængere Som kryds Rundkørsler med cyklister og/eller fodgængere Som ovenfor dog minimum LE5

Side 60 Enkel, æstetisk tilpasset belysning ved rundkørsel. I rundkørsler er der gode erfaringer med brug af karakterskabende belysning, som eksempelvis fiberlys, til at markere rundkørslen for at synliggøre midterøen i mørket og dermed øge trafiksikkerheden. 7.2.4 Fodgængerfelter Fodgængerfelter belyses altid enten ved hjælp af vejbelysningen på stedet eller ved hjælp af separat belysning. Dette er et lovkrav. Det anbefales at belyse fodgængerfelter særskilt til belysningsklasse F2 i henhold til Håndbog Vejbelysning, såfremt vejen er ubelyst eller belyst med en belysningsklasse lavere end L7b, LE5 eller E1. Kun i særlige tilfælde bør veje som er belyst til samme eller højere belysningsklasse end ovenstående forsynes med særskilt belysning af fodgængerfelterne. I disse tilfælde anvendes normalt belysningsklasse F2. I særligt vanskelige tilfælde, og når vejen er belyst med en højere belysningsklasse end L7b, LE5 eller E1, anvendes belysningsklasse F1. Signalregulerede fodgængerfelter samt fodgængerfelter beliggende i forbindelse med rundkørsler belyses normalt ikke særskilt.

Side 61 7.2.5 Stibroer og stitunneller i bymæssig bebyggelse Stibroer belyses altid. Dette er en anbefaling fra Håndbog Vejbelysning. For at afgøre om en stitunnel skal belyses om dagen, henvises til afsnit 3.11 i Håndbog Vejbelysning. Hvis der er behov for lys om dagen, belyses stitunnellen til 25 lx. Stitunneller bør belyses om natten også selvom stien er ubelyst. For stitunneler i byer skal belysningen om natten som minimum opfylde belysningsklasse E2, hvis den tilstødende sti er ubelyst eller har lavere belysningsklasse end E2. Hvor den tilstødende sti opfylder belysningsklasse E1 eller derover, skal belysningen i stitunnellen mindst opfylde belysningsklasse E1 og gerne med højere regelmæssighed end belysningsklassen foreskriver.

Side 62 8. Sammenfatning I Assens Kommune er der i alt 8.531 armaturer. Det umiddelbare renoveringsbehov omfatter i alt 4.302 armaturer, som primært fordeler sig på lysrørsarmaturer, kuffertarmaturer og parklygter. Udskiftning af de 4.302 armaturer er forbundet med en investering på kr. 20,3 mio. og vil give en driftsbesparelse på ca. 800.000 kwh/år svarende til 1,4 mio. kr./år. Det anbefales desuden, at kommunens 203 træmaster udskiftes samtidigt med armaturerne. Denne udskiftning er forbundet med en investering på kr. 2,08 mio. Derudover er der, ifølge Energi Fyns renoveringsplan, 215 stk. hjemmelavede master i kommunen, som alle er monteret med kviksølvarmaturer. Ifølge anlægsdata er antallet i dag 140 stk. Det anbefales, at udskiftning af kviksølvarmaturerne også omfatter udskiftning af de hjemmelavede master. Ifølge Energi Fyn vil udskiftningen af 215 hjemmelavede master (ekskl. armaturer) være forbundet med en investering på kr. 1,01 mio. Det samlede renoveringsbehov er forbundet med en investering på kr. 23,4 mio. Denne investering omfatter 4.302 armaturer, 203 træmaster og op til 215 hjemmelavede master. Det anbefales desuden, at de 393 gittermaster, som ifølge Energi Fyn Erhvervs renoveringsplan er med luftledninger, undersøges nærmere. Undersøgelsen bør omfatte både master og fundamenter. Kabellægning og udskiftning af gittermaster er ikke indeholdt i ovenstående investeringsbehov. Parallelt med udskiftningen af armaturer anbefales det, at belysningsdatabasen opdateres med præcise aldersangivelser for anlæggene. Efter udskiftning af de 4.302 armaturer, der er indbefattet i det umiddelbare renoveringsbehov, anbefales det at Assens Kommune lægger en plan for energirenovering de armaturer, der er etableret før 1987. Denne energirenovering forventes at omfatte ca. 2.300 armaturer og kræve en investering på kr. 10,5 mio. (2015). Derudover kan det være nødvendigt at udskifte nogle af masterne. Udviklingen af LED-baseret belysning går imidlertid meget stærkt. Effektiviteten stiger fortsat, mens priserne falder. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte. Frem til 2018 ventes priserne på LED-armaturer at falde 20-30 %.