Odense KOMMUNE 2009. www.regionsyddanmark.dk/kontur. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

13903 Kontur 2009.indb 1 KOMMUNE 2009 www.regionsyddanmark.dk/kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 05-11-2009 14:19:47

INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Og tallene skal bruges. Kontur følger op på Regional UdviklingsPlan. Region Syddanmark samler oplysninger om regionen på stort set alle ledder og kanter - og deler gerne ud af den indhentede viden. Den udgør nemlig fakta, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Regional Udvikling / Strategi & analyse Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Indkomst Pendling Huspriser Livsstilsgrupper Turisme / side 15 Overnatninger Nationalitet Forbrug Sommerhus antal og priser Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Detaljeret erhvervsstruktur Eksport Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Kontur 2009 for kommune er udgivet af Region Syddanmark september 2009 Oplag: 500 stk. Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Design: Mediegruppen Reklamebureau Side 2 KONTUR 2009

BOSÆTNING Der bor 187.929 mennesker i Kommune, og det er flere end året før. Efter flere år med nettofraflytning vendte udviklingen i 2008. I - en by med mange studerende - er det naturligt, at der er stor tilflytning af 15-25 årige. Derimod flytter mange 25-35 årige fra kommunen. Flyttemønstret sænker indkomstniveauet i kommunen. Tilflytterne er typisk studerende med små indkomster, mens mange flytter væk i den periode af livet, hvor man er færdiguddannet og begynder at få fuldtidsjob. Når folk flytter væk er det oftest til nabokommunerne, København eller Århus. De fleste tilflyttere kommer fra det øvrige Fyn, men der kommer også mange sønderjyder og folk fra det vestlige og sydlige Sjælland. kommune har mange arbejdspladser sammenlignet med de øvrige fynske kommuner, men indpendlerne fylder nogenlunde det samme på arbejdspladserne i som i nabokommunerne. Mellem en femtedel og en tredjedel af de fynske job varetages af folk, der bor uden for arbejdskommunen. I er det knap en fjerdedel af de beskæftigede borgere, som pendler ud for at arbejde. anerne pendler især til nabokommunerne. På trods af Storebæltsbroen fylder pendling til København mindre. KONTUR 2009 Side 3

BOSÆTNING Sådan har befolkningen udviklet sig 2004-2008 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2004 til 2008 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5til 0 pct. -5 til -10 pct. Datakilde: CPR Sådan vil befolkningen udvikle sig 2009-2030 - aldersopdelt Region Syddanmark Hele landet 0-24 år 25-64 år 65+ år 5% -3% 50% -4% -7% 59% -1% -5% 57% Befolkningsfremskrivning 2009-2030 Indeks: 2009 = 100 Region Syddanmark Hele landet 108 106 104 102 2009 = Indeks 100 Januar 2009: 187.929 indbyggere 100 98 2009 2014 2019 2024 2029 Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2009 til 2030 i antallet Åraf borgere i tre forskellige alderskategorier. Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2009 til 2030 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Region Syddanmark Hele landet Side 4 KONTUR 2009 B3_Befolkningsfremskrivning 2008-2030, 240809

BOSÆTNING FLYTTEMØNSTre 1998 og 2008 Samlet tilflytning - fra nabokommuner - indvandrere fra udlandet Samlet fraflytning - til nabokommuner - udvandrere til udlandet Nettotilflytning Flytninger internt i kommunen 1998 2008 Udvikling 1998-2008 (pct.) 10.202 11.301 10,8 5.133 5.565 8,4 1.792 2.641 47,4 11.205 10.829-3,4 5.478 5.245-4,3 1.777 1.928 8,5-1.003 472 26.566 23.005-13,4 Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre (2008-tal) og et billede af udviklingen over tid (fra 1998 til 2008). Nettotilflytning defineres som tilflyttere minus fraflyttere. UDVIKLING I FLYTTEMØNSTRE 2006-2008 12000 11500 11000 10500 10000 2006 2007 2008 Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2006 til År 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. Tilflytninger Fraflytninger KONTUR 2009 Side 5

BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen? 1000 800 600 Antal flytninger Antal flytninger 400 200 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -200-400 -600-800 Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt Til på alder. Samtidig Fra er nettotilflytningen Netto vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2007 og 2008. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er talt med. B6_Til- og fraflyttere opdelt på alder 270809 NETTOTILFLYTNING 2008 Antal tilflyttere minus fraflyttere over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning) Side 6 KONTUR 2009

BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA 2006-2008 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20-10 til -20-20 til -50 under -50 top 10 over tilflytninger 2008 Fra Tilflyttere 2008 Andel af samtlige tilflyttere Faaborg-Midtfyn 889 10,3% Assens 801 9,2% Nordfyns 730 8,4% København 677 7,8% Kerteminde 559 6,5% Svendborg 452 5,2% Århus 416 4,8% Nyborg 406 4,7% Middelfart 332 3,8% Kolding 192 2,2% TOp 10 over fraflytninger 2008 Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning i perioden 2006 til 2008. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008. Til Fraflyttere 2008 Andel af samtlige fraflyttere København 1119 12,6% Faaborg-Midtfyn 830 9,3% Assens 802 9,0% Nordfyns 722 8,1% Kerteminde 654 7,3% Århus 463 5,2% Nyborg 359 4,0% Svendborg 353 4,0% Middelfart 297 3,3% Kolding 214 2,4% Hvordan påvirker flytninger skattegrundlaget? 400.000 kr. + -35 300.000-399.999 kr. -192 200.000-299.999 kr. -274 100.000-199.999 kr. -106 0-99.999 kr. 706 Figuren viser nettotilflytninger 2008 fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år.. KONTUR 2009 Side 7

BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2007 Område Indkomst pr. indb. (kr.) Fanø 235.840 Vejle 222.986 Kolding 220.949 Middelfart 220.881 Billund 218.530 Fredericia 216.654 Varde 215.372 Kerteminde 214.669 Esbjerg 212.361 Haderslev 211.768 Aabenraa 209.171 Vejen 208.144 Assens 206.800 Svendborg 205.783 Faaborg-Midtfyn 205.578 Nyborg 205.576 Tønder 205.378 Nordfyns 204.806 Sønderborg 203.595 203.143 Ærø 197.926 Langeland 192.885 Region Syddanmark 210.654 Hele landet 222.283 INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2007 222.284 til 374.000 kr. 210.655 til 222.283 kr. under 210.655 kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst pr. indbygger. INDKOMSTFORDELING I kommunen 2007 400.000+ kr. 300.000-399.999 kr. Region Syddanmark Hele landet 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.000 kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet. Side 8 KONTUR 2009 Region Syddanmark Hele landet

BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen 1998 2008 Udvikling 1998-2008 Indpendling Udpendling Antal I procent af antal arbejdspladser Antal I procent af antal beskæftigede borgere 25.173 29.164 15,9% 25,6% 28,5% 2,9 pct.point 16.459 21.501 30,6% 18,4% 22,7% 4,4 pct.point Nettoindpendling Totalt antal 8.714 7.663 - Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, kan ikke medtælles. og CRT (SAM-K) Udvikling i pendling 1998-2008 30.000 24.000 Antal pendlere Antal pendlere 18.000 12.000 6.000 0 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Indpendlere Udpendlere År Indpendlere Udpendlere B16_Udvikling i pendling 1998-2008 250809 KONTUR 2009 Side 9

BOSÆTNING Så langt kan man komme! Fra i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Fra med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min. Øverste kort viser, hvor langt man nå fra byen (den orange prik på kortet) i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Side 10 KONTUR 2009

BOSÆTNING Udpendling fra 1998 og 2008 4.000 3.000 3100 3468 Figuren viser udpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, som flest pendler til. Antal pendlere 2.000 2011 2447 1699 2253 1541 1918 1342 1.000 795 0 Kerteminde Faaborg-Midtfyn Assens Nordfyns Middelfart 1998 2008 Indpendling til 1998 2008 1998 og 2008 B21_Udpendling 1998 og 2008 260809 Figuren beskriver indpendling i 1998 og i 2008. Søjlerne viser de kommuner, hvor flest indpendlere bor. 5.000 4768 5319 4534 4788 4317 4488 4.000 og CRT (SAM-K) Antal pendlere 3.000 2.000 3123 3441 1990 2595 1.000 1998 2008 0 Faaborg-Midtfyn Assens Nordfyns Kerteminde Nyborg Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 1998 2008 B22_Indpendling 1998 og 2008 260809 Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år 100 til 183 80 til 100 43 til 80 Kortet udtrykker om den enkelte kommune er et udpræget bosætningsområde eller en udpræget erhvervskommune. KONTUR 2009 Side 11

BOSÆTNING Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) 13.310 13.946 Kolding 11.631 Kolding 13.306 Fredericia 11.478 Fredericia 11.632 Vejle 11.390 Vejle 15.435 Svendborg 11.311 Svendborg 13.343 Esbjerg 10.279 Bramming 9.446 Esbjeg 12.266 Ribe 11.296 Middelfart 10.258 Middelfart 11.038 Kerteminde 10.164 Kerteminde - Munkebo - Fanø 9.141 - - Nyborg 8.959 Nyborg 10.923 Sønderborg 8.643 Nordborg - Sønderborg 11.310 Assens 8.353 Assens 11.455 Faaborg-Midtfyn 8.117 Faaborg 9.877 Ringe 9.229 Haderslev 7.912 Haderslev 10.468 Vojens 7.293 Varde 7.614 Varde 11.186 Nordfyns 7.301 Bogense - Otterup - Vejen 7.221 Vejen 9.327 Aabenraa 7.140 Rødekro - Aabenraa 9.493 Billund 7.125 Billund - Grindsted 8.477 Ærø 6.929 Marstal 7.078 Ærøskøbing - Langeland 6.576 Rudkøbing 9.271 Tønder 6.060 Tønder 7.981 Region Syddanmark 9.433 - - Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden fra 1. januar til 31. august 2009. I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2009

BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Relativt prisniveau i perioden 1. kvt. 2008-2. kvt. 2009 Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Region Syddanmark Under gennemsnittet i Region Syddanmark Kortet viser relativt niveau for kvadratmeterprisen på handlede parcel- og rækkehuse. Gennemsnitspris for perioden 1. kvt. 2008 til og med 2. kvt. 2009. Datakilde: Realkreditraadet Udvikling i huspriser 2007-2009 Område Vækst 2007 (pct.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet Vækst 2008 (pct.) Tabellen viser udviklingen i husprisniveauet for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m 2 ). Vækst 2009 1.- 3. kvartal (pct.) 9,9 0,9-2,2 11,2 5,0-1,8 13,3 1,5-2,2 3,3-0,7-12,0 5,2-11,4 10,6 5,9-2,1 11,4 7,2-7,9 17,8-3,5 4,7 11,1 2,5-6,6 16,2 0,8 0,4 15,9 3,4-8,9 14,9 1,2-1,9 10,9 6,6-5,0 10,9-3,5-5,7 19,2 4,0-2,7 8,3 1,0 0,3 9,8 0,1 3,7 9,8 2,9 1,1 12,6 6,9 0,3 12,0 4,5-4,0 9,7 4,8-9,6 7,8 4,7 0,9 11,8 2,0-3,6 6,5-4,3-9,9 Datakilde: Realkreditraadet KONTUR 2009 Side 13

BOSÆTNING Figur Livsstilsgrupper 35 30 befolkningsandel i procent Befolkningsandel i procent 25 20 15 10 5 0 Boligejere med overskud Komfort og hygge Livet på gården Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Unge på vej Region Syddanmark Danmark Figuren viser andelen af befolkningen i kommunen inden for hver livsstilsgruppe sammenholdt med gennemsnittet for hhv. Region Syddanmark og hele Danmark. Datakilde: Geomatic a/s Region Syddanmark Danmark Livsstilsgrupper hvad er det? B27_Livstilsgrupper 270809 Livsstil handler om måden vi lever på, vores værdier og præferencer. De er selvfølgelig afhængige af mange ting som alder, køn, religion, kultur, socioøkonomisk status og så videre. Men vores livsstil er også afhængig af det miljø, vi er vokset op i, hvad vi er blevet opdraget til eller på anden vis har overtaget fra vores forældre og omgangskreds. Geomatic a/s har sammenstillet og analyseret demografiske, socioøkonomiske og adfærdsmæssige adressebaserede data og har gennem statistiske metoder opdelt befolkningen i 32 livsstilstyper fordelt på 8 overordnede livsstilsgrupper. Da dataene er adressebaserede er det muligt at belyse hvilke livsstilstyper og grupper der dominerer i et givet geografisk område, for eksempel en kommune og hvilke typer og grupper der ikke er særligt udbredte i det pågældende område. Den viden kan være med til at sige noget om, hvad folk efterspørger inden for f.eks. kultur, fritid og bosætning. Omvendt kan den viden også bruges til at sige noget om, hvad der mangler, hvis man ønsker at tiltrække bestemte grupper eller typer. I figuren er valgt at fokusere på grupperne. De er beskrevet nærmere i appendiks. Hvis man vil vide lidt mere om livsstilstyperne kan man se en beskrivelse på www.regionsyddanmark.dk/ livsstilstyper. På hjemmesiden www.geomatic.dk kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper. Side 14 KONTUR 2009

TURISME TURISME Turisterne i Kommune adskiller sig fra de typiske turister i Region Syddanmark. De kommer andre steder fra, ferieformen er anderledes og døgnforbruget højere. Mens danskere og tyskere dominerer blandt turisterne i regionen, så udgør danskere, tyskere, svenskere og nordmænd mindre end halvdelen af turisterne i. Når turisterne i er atypiske hænger det sammen med, at der ikke er sommerhusturister i. Sommerhusturister er generelt en stor turistgruppe, men med lavt døgnforbrug. Ser man bort fra sommerhusturisterne, så er antallet af turister pr. indbygger i dog fortsat under regionsgennemsnittet. Til gengæld er døgnforbruget en halv gang højere. KONTUR 2009 Side 15

TURISME Antal overnatninger 2006 Overnatninger og endagsturister i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger i feriehuse i alt pr. 100 indbygger heraf overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne i alt pr. 100 indbygger Region Syddanmark Hele landet 1.860.000 27.423.000 118.293.000 996 2.305 2.172 0 6.339.000 25.016.000 0 533 459 358.700 8.009.000 28.963.000 192 673 532 I tabellen vises antal overnatninger og endagsturister i 2006. Det samlede overnatningstal og overnatninger i feriehuse er tal beregnet delvist på baggrund af stikprøveundersøgelser. Med denne lidt usikre opgørelse inkluderes overnatninger i lånt og eget feriehus i de samlede tal. Overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrehjem, campingpladser og i lystbådehavne er totaltællinger fra Danmarks Statistik., Visit Denmark og CRT (SAM-K) Hvor kommer Turisterne Fra? Danmark Tyskland Norge og Sverige Øvrige lande 27% Beregnede tal for 2006. 56% 9% 8% Datakilde: CRT (SAM-K) Danske Tyske Nordiske lande Øvrige lande Side 16 KONTUR 2009

TURISME Turisternes forbrug 2006 Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet Gennemsnitlig døgnforbrug (kr.) Forbrug i alt (mio. kr.) 718 422 980 397 892 611 385 381 986 673 468 396 354 811 402 259 747 1.112 490 414 717 596 293 272 1.016 547 755 1.404 596 624 383 1.169 365 880 406 1.248 695 113 806 1.307 369 108 354 758 529 14.501 582 72.687 Tabellen viser beregnede tal for turisternes forbrug. Først vises det gennemsnitlige døgnforbrug pr. turist i kommunerne, i Region Syddanmark og på landsplan. Dernæst vises, hvor mange kroner turisterne samlet set brugte i 2006. Datakilde: Visit Denmark KONTUR 2009 Side 17

TURISME sommerhuse og salgspriser Antal sommerhuse 2009 Salgspris pr. m 2 2008/09 (kr.) Assens Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Fredericia Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Haderslev Kommune Kerteminde Kommune Kolding Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Kommune Svendborg Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Vejle Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune Region Syddanmark Hele landet 716-360 21.812 431-2.829 22.248 152-1.259 22.105 1.554 19.839 1.818 20.677 1.543 21.905 2.109 18.620 1.417 24.960 3.191 19.338 830-0 - 809-2.175 15.472 2.031 16.365 8.091 18.733 94-1.285 25.221 339 11.175 830 19.433 33.863 19.485 214.818 17.911 sommerhuspriser I tabellen øverst på siden vises hhv. antal sommerhuse og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på handlede sommerhuse i 2008 og 1. og 2. kvartal af 2009. Kortet viser sommerhuspriserne i alle landets kommuner i samme periode. Gennemsnitlig m 2 -pris for sommerhuse, 2008-2009 20.000 til 29.800 kr. 15.000 til 20.000 kr. 1.175 til 15.000 kr. Data mangler og Realkreditraadet Side 18 KONTUR 2009

ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD Hvor jobvæksten i den private sektor i har været på niveau med væksten på landsplan, har særligt de nye virksomheder haft stor betydning for jobskabelsen i. Der er mange arbejdspladser i Kommune. Målt pr. indbygger er antallet af arbejdspladser næsthøjest i regionen. Det er især offentlige arbejdspladser, der er mange af. Antallet af private arbejdspladser pr. indbygger er derimod kun i midterfeltet blandt de syddanske kommuner. Erhvervsstrukturen i den private sektor ligner fordelingen på landsplan. Kommune har ingen stærk specialisering inden for nogen af de store private erhvervsgrupper. Inden for den offentlige sektor er specialiseret inden for undervisning og sundhed. KONTUR 2009 Side 19

ERHVERVSFORHOLD Antal arbejdspladser i de syddanske KOMMUner 2008 Arbejdspladser i Kommunen Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) 17.320 (12.572) 77 (56) 16.924 (12.756) 123 (93) 62.356 (43.153) 101 (70) 1.130 (789) 64 (44) 28.529 (18.011) 107 (68) 22.557 (15.527) 82 (57) 26.713 (17.671) 90 (59) 12.973 (10.493) 103 (84) 51.923 (39.515) 110 (84) 5.397 (3.596) 75 (50) 17.676 (12.126) 88 (60) 11.240 (8.113) 70 (51) 12.370 (7.580) 73 (45) 102.300 (65.104) 102 (65) 25.881 (16.083) 82 (51) 37.944 (26.170) 95 (66) 19.330 (13.903) 92 (67) 24.127 (18.193) 93 (70) 20.628 (15.759) 93 (71) 56.441 (38.925) 100 (69) 2.624 (1.686) 76 (49) 30.313 (21.444) 95 (67) 606.696 (419.169) 95 (66) 2.857.565 (1.934.697) 96 (65) Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 1. kvartal 2009 4.000 til 8.910 1.000 til 3.999 20 til 999 Datakilde: CVR Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, i Region Syddanmark og i hele landet. I parentes er vist antallet af private arbejdpladser. Desuden vises antallet af arbejdspladser sat i relation til antallet af borgere i alderen 25-64 år. I parentes vises antal private arbejdspladser. arbejdsstyrke og beskæftigelse 2000-2008 Arbejdsstyrke (DK) Beskæftgelse (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse () Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Andel af befolkningen (%) Andel af befolkningen (%) 83 82 81 80 79 78 77 76 75 74 73 72 71 70 69 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Side 20 KONTUR 2009 Arbejdsstyrke () Arbejdsstyrke (Hele landet) Beskæftigelse () Beskæftigelse (Hele landet)

ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2008 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Specielt for denne tabel er, at arbejdspladser kun inkluderer lønmodtagere, og én arbejdsplads er lig én fuldtidslønmodtager. og CVR Område Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser indenfor 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser indenfor 60 min. fra den største by i kommunen 21.264 28.079 242.714 14.021 30.978 294.151 59.176 64.377 217.547 1.664 34.668 77.498 25.410 130.651 490.142 25.989 36.355 165.773 28.771 85.230 336.556 11.907 93.532 196.680 47.467 148.183 517.708 6.173 19.401 118.565 19.313 137.532 408.724 15.253 92.965 227.228 15.558 119.546 267.201 94.637 161.378 336.670 28.929 75.627 183.681 37.636 46.918 97.330 20.331 12.999 74.006 26.933 55.734 171.107 22.435 92.426 350.989 56.095 169.893 596.911 2.981 1.560 1.560 30.134 54.903 190.250 Hvad laver de 25-64 årige? 3,7 71,2 1,9 13,3 9,9 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,4 73,5 1,8 11,9 7,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2008. Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken E5_ Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status 2008 240809 KONTUR 2009 Side 21

ERHVERVSFORHOLD Hvad laver de 25-64 årige? procent 75 60 45 30 Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 15 0 Figuren viser den socioøkonomiske status for forskellige befolkningsgrupper i alderen 25-64 år i kommunen, år 2008. Befolkningen er opdelt i personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Personer med dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) E6_Arbejdsstyrke og socioøkonomisk status - fordelt på landegrupper 240809 Middelfart 331.393 Vejle 331.352 Kolding 329.931 Kerteminde 325.979 Fredericia 324.445 Fanø 324.256 Billund 323.962 Varde 321.792 Esbjerg 321.280 Haderslev 320.019 Aabenraa 318.551 Assens 318.046 Sønderborg 316.879 Vejen 314.973 Nyborg 314.193 314.098 Faaborg-Midtfyn 313.623 Svendborg 313.214 Tønder 312.665 Nordfyns 308.451 Langeland 292.154 Ærø 291.915 Region Syddanmark 317.417 Hele landet 333.599 indkomst pr. beskæftiget 2007 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) Side 22 KONTUR 2009

ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2008 Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 65.104 64% 37.196 36% Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser Kommunens erhvervsstruktur - den offentlige sektor 2008 E8_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat 250809 Offentlig administration, forsvar mv. Undervisning Sundhedsvæsen Figuren viser fordeling af de offentlige arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på otte hovedområder. Foreninger, kultur, fritid mv. Børnepasning Ældrepleje og omsorg i øvrigt Postvæsen og transport El, vand og varmeforsyning og affaldshåndtering bearbejdet af e-statistik.dk 0 5 10 15 20 25 procent p Region Syddanmark Hele landet Region Syddanmark Hele landet Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2008 E10_Kommunens erhvervsstruktur i den offentlige sektor 2008 260809 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet - fordelt på ressourceområder. IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 5 10 15 20 25 30 procent Region Syddanmark Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Region Syddanmark Hele landet E9_Erhvervsstruktur 2008 privat sektor 250809 Se appendiks for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2009 Side 23

ERHVERVSFORHOLD lede erhvervsspecialisering 2008 Hvilke ressourceområder i kommunen har relativt mange beskæftigede, og hvilke har relativt få beskæftigede? Figuren viser kommunens andel af den samlede private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser i hele landet, der findes i kommunen. E11_ Erhvervsspecialisering 270809 Øvrige erhverv Turisme IT/kommunikation Møbler/beklædning Fødevarer Transport Bygge/bolig Medico/sundhed 3,37 Energi/miljø 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 procent Møbler/beklædning Medico/sundhed Turisme Bygge/bolig Transport Offentlig sektor Energi/miljø It/kommunikation Fødevarer Øvrige erhverv Alle brancher -30-20 -10 0 10 20 Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. procent Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen 2007-2008 E12_Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2008 270809 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. IT/kommunikation Møbler/beklædning Hele landet Turisme Bygge/bolig Transport Energi/miljø Fødevarer Offentlig sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher -5 0 5 10 procent Hele landet procent Side 24 KONTUR 2009 Hele landet E13_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2007-2008 270809

ERHVERVSFORHOLD Detaljeret erhvervsstruktur 2008 Område Fødevarer Møbler Primære erhverv 1.842 Fremstillingserhverv 1.340 Støtteerhverv 1.418 Serviceerhverv 4.119 Fremstillingserhverv 88 Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Farverne viser om kommunens andel af landets arbejdspladser på området er: Serviceerhverv 231 Beklædning Fremstillingserhverv 743 Serviceerhverv 1.773 Turisme Serviceerhverv 2.620 Bygge/bolig Primær erhverv 54 Fremstillingserhverv 1.649 større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. mindst tre gange større end kommunens samlede andel af arbejdspladserne i hele landet. IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige Støtteerhverv 168 Serviceerhverv 11.389 Fremstillingserhverv 716 Støtteerhverv 140 Serviceerhverv 5.984 Primær erhverv 0 Fremstillingserhverv 817 Serviceerhverv 5.173 Primære erhverv 4 Fremstillingserhverv 540 Serviceerhverv 799 Fremstillingserhverv 220 Serviceerhverv 2.134 Operationel service mm. 5.745 Handel 4.202 Turisme og oplevelser 2.832 Rest 8.364 I alt 65.104 Specialisering inden for de enkelte ressourceområder Da de ni ressourceområder er baseret på jord til bord -princippet, så er et ressourceområde i princippet en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) E16_Kommunens specialisering inden for de enkelte subres KONTUR 2009 Side 25

ERHVERVSFORHOLD figur Økonomiske styrker og svagheder 30% Vækst i produktivitet i kommunen. 2003-2007 25% 20% 15% 10% 5% 0% Medico/sundhed Energi/miljø Transport Bygge/bolig Fødevarer Turisme Møbler/beklædning Øvrige erhverv It/kommunikation Gennemsnitlig vækst i produktivitet på landsplan Gennemsnitlig vækst i produktivitet i kommunen -5% 0 1 2 Økonomisk specialisering Boblernes farve viser vækst i produktivitet på landsplan (2003-2007): Høj Mellem Boblernes størrelse viser ressourceområdets andel af den samlede værditilvækst i kommunen: Lille Middel Stor Lav E14_Erhvervsmæssige styrker og svagheder - 2009 030909 Figuren viser et billede af den økonomiske status og udvikling i den private sektor i kommunen: Den vandrette akse viser kommunens økonomiske specialisering inden for de enkelte ressourceområder. Ligger området til højre for 1-tallet på aksen, bidrager ressourceområdet med en større andel af kommunens samlede værditilvækst end på landsplan (værditilvækst opgøres som omsætning minus vareforbrug). På den lodrette akse vises vækst i produktivitet fra 2003-2007 (produktivitet opgøres som værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget). Størrelsen af boblerne viser ressourceområdets bidrag til den samlede værditilvækst i den private sektor i kommunen. Boblernes farve viser om produktivitetsvæksten har været høj eller lav på landsplan i perioden 2003-2007. bearbejdet af e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Eksport fordelt på varegrupper 2005 Tabellen indikerer de tre varegrupper, som giver de største eksportindtægter. Datakilde: CRT (SAM-K) Region Syddanmark Hele landet Tre største eksportgrupper Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Kemisk- og plastindustrivarer Jern- og metalprodukter Føde-, drikke- og tobaksvarer Transportvirksomhed Jern- og metalprodukter Transportvirksomhed Kemisk- og plastindustrivarer Side 26 KONTUR 2009

ERHVERVSFORHOLD Nye virksomheder 2003-2006 12,5 Etableringsrate Etableringsrate 10,0 7,5 5,0 2003 2004 2005 2006 Region Syddanmark Hele landet År Etableringsrate defineres som Kommune antal nye virksomheder Region Syddanmark i procent af samtlige Hele landet virksomheder. bearbejdet af e-statistik.dk E17_Udvikling i antal nye virksomheder 2003-2006 280809 Nye virksomheder 2006 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 10 til 11,4 pct. 8,5 til 10 pct. 6,8 til 8,5 pct. bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2009 Side 27

ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 6,0 5,0 Vejle Kolding Tønder Jobvækst (2002) - 2007 4,0 3,0 2,0 1,0 Nyborg Sønderborg Fredericia Aabenraa Esbjerg Faaborg-Midtfyn Middelfart Nordfyns Billund Kerteminde Vejen Landsgennemsnit Varde Svendborg Langeland Assens Haderslev Fanø Ærø 0,0 40% 45% 50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% Overlevelsesandel (2002) -2007 Hvordan klarer nye virksomheder sig i de forskellige kommuner? På den vandrette akse vises overlevelsesrate, som angiver, hvor stor en andel af virksomhederne, der blev etableret i 2002, der stadig eksisterer i 2007. På den lodrette akse vises jobskabelse, som er gennemsnitligt antal ansatte i 2007, for de virksomheder, der blev etableret i 2002 og som fortsat er i live i 2007. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. E19_Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 270809 bearbejdet af e-statistik.dk De nye virksomheders jobandel 4,0% 4,7% 5,3% 5,6% 5,7% 5,7% 5,8% 6,3% 7,2% 7,4% 7,6% 8,0% 8,1% 8,6% 8,8% 8,9% 9,0% 9,0% 9,7% 11,1% 11,8% 13,8% 7,5% 7,8% Søjlerne viser jobandelen for virksomheder med etableringsår fra 2002 til 2006 ud af det samlede antal job i den private sektor i 2007. bearbejdet af e-statistik.dk Side 28 KONTUR 2009 E20_nye virksomheders jobandel

UDDANNELSE I mange af de syddanske kommuner flytter de unge væk for at uddanne sig og kommer ikke i samme omfang retur, når de er færdige med at uddanne sig. Man kunne tro, at det skyldes, at de slår sig ned der, hvor de er taget hen for at studere. Men det ser altså ikke ud til, at det er, der stjæler de højtuddannede. Tilflytterne til bliver nemlig ikke bedre uddannede end fraflytterne. Uddannelsesniveauet i er som landsgennemsnittet. Med den forskel, at andelen af højtuddannde borgere de seneste år er vokset mere i end på landsplan. Samtidig er antallet af borgere uden erhvervskompetencegivende uddannelse faldet mindre end på landsplan. Som for resten af landet har et stykke vej endnu, før man når den nationale målsætning om, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en uddannelse. På den anden side er tæt på målsætningen om, at 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. KONTUR 2009 Side 29

UDDANNELSE Grundskole Gym. udd. Erhvervs udd. KVU MVU LVU I alt - pct. 23,4 7,5 35,5 5,9 19,8 7,8 100 Region Syddanmark 26,3 4,7 41,3 6,4 16,6 4,7 100 Hele landet 24,0 6,3 38,4 6,1 17,2 8,1 100 Uddannelsesniveau 2008 Tabellen viser andel borgere i alderen 25-64 år fordelt på den højeste fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Uddannelsesfordeling i Kommunen 2008 100% 80% 60% Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU 40% 20% 0% 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 Hele landet år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Uddannelsesfordeling i hele landet 2008 100% 80% 60% Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse + KVU MVU + LVU 40% 20% U2_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i kommunen 270809 0% 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år Figurerne viser den højeste fuldførte uddannelse for borgerne i forskellige aldersgrupper. Ikke-komp. udd Erhv. udd. + KVU MVU + LVU U3_Uddannelsesfordeling på aldersgruppe i hele landet 280809 Side 30 KONTUR 2009

UDDANNELSE U7_Andel borgere med MVU eller LVU 1998-2008 280809 Udvikling 1998-2008 i antal borgere med: Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Assens Fredericia Nordfyns Svendborg Vejen Esbjerg Faaborg-Midtfyn Haderslev Varde Sønderborg Aabenraa Billund Fanø Tønder Langeland Ærø 13,9 13,8 12,3 9,9 36,8 35,2 34,4 33,9 33,9 31,9 30,3 28,6 28,5 27,6 25,6 23,8 22,4 43,6 41,8 41,7 6,6 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 procent 48,4 MVU eller LVU Region Syddanmark: 32,3 pct. Hele landet: 36,4 pct. U9_Andel borgere uden erhv. komp. giv. udd. 1998-2008 280809 Vejen Nordfyns Varde Middelfart Billund Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Vejle Langeland Kolding Tønder Aabenraa Kerteminde Fredericia Svendborg Haderslev Esbjerg Sønderborg Ærø Fanø Ærø Tønder Fanø Kerteminde Sønderborg Langeland Haderslev Varde Aabenraa Faaborg-Midtfyn Svendborg Assens Billund Esbjerg Nyborg Vejen Middelfart Nordfyns Kolding Vejle Fredericia -0,9-1,6 0,0 3,4 2,7 8,2 8,1 8,1 7,3 7,1 6,0 10,0 9,9 9,9 9,6 12,5 15,0 14,9 14,3 13,8 17,2 17,1-3 0 3 6 9 12 15 18 procent -34,0-26,4-25,6-24,9-24,3-24,2-23,3-22,6-21,9-21,6-21,2-21,0-20,9-20,6-20,5-20,0-19,9-19,7-18,0-17,8-17,1-15,0-40 -35-30 -25-20 -15-10 -5 0 procentpoint erhvervsfaglig uddannelse eller KVU Region Syddanmark: 7,5 pct. Hele landet: 4,9 pct. Uden erhvervs- KOMpetencegivende uddannelse Region Syddanmark: -20,5 pct. Hele landet: -18,5 pct. De tre diagrammer viser væksten (målt i procentpoint) i andelen af borgerne i alderen 25-64 år, som har det pågældende uddannelsesniveau som højst fuldførte uddannelsesniveau. Når gennemsnittet for Region Syddanmark i øverste figur er på 4,9 procentpoint, så er det udtryk for, at der i 1998 var 15,8 procent af borgerne, som havde en MVU eller LVU, mens der i 2008 var 20,7 procent af borgerne, som havde en MVU eller LVU. KONTUR 2009 Side 31

UDDANNELSE borgere med MVU eller LVU 2008 24,4 til 48,4 pct. 20,7 til 24,4 pct. 12,8 til 20,7 pct. Kortet viser, hvor stor en andel af borgerne i alderen 25-64 år, der er højtuddannede i landets kommuner. beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 6,4% 6,5% 6,9% 7,1% 7,5% 8,1% 8,2% 8,2% 8,3% 8,3% 8,6% 8,8% 9,2% 9,8% 10,1% 10,3% 10,4% 10,5% 10,9% 11,5% 12,9% 12,9% 9,9% 14,5% beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 U5_ Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2008 280809 31,2% 32,1% 32,2% 34,4% 36,0% 36,5% 37,2% 37,5% 37,8% 37,9% 38,0% 39,0% 39,1% 40,1% 40,1% 42,9% 43,5% 43,8% 44,0% 44,1% 44,7% 45,5% 41,2% 42,2% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftigede på arbejdspladser i kommunen. U6_Andel beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2008 280809 Side 32 KONTUR 2009

UDDANNELSE Uddannelsesforløb - uddannelsesbalance 2005 Tabellen viser uddannelsesniveauet for de unge, der forlod grundskolen i 1991 fordelt på 3 grupper: de unge, der forlod grundskolen i 1991 i kommune og var bosat i kommunen i 2005 de unge, der forlod grundskolen i 1991 i en anden kommune end kommune, men var bosat i i 2005 de unge, der forlod grundskolen i kommune i 1991, men ikke var bosat i i 2005 Ikke-erhvervskomp. udd. Erh.-udd. + KVU MVU + LVU I alt - pct. Samlet antal Forsat i kommunen Tilflyttere Fraflyttere 31,2 27,4 28,4 47,2 32,1 33,0 21,6 40,5 38,6 100 100 100 1254 1422 819 Datakilde: TrendEduc Uddannelsesprofil i Kommunen og i hele landet Uden kompetencegivende uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Studiekompetencegivende uddannelse 15% 16% 79% 76% 7% 8% Erhvervsfaglig: Videregående udd: 30% 31% 49% 45% Uden ungdomsuddannelse Med ungdomsuddannelse 21% 20% 79% 80% Erhvervsfaglig: Gymnasial udd: Begge kompetencer: 36% 37% 51% 52% 8% 10% Grundskole 100% 100% Hele landet Tallene i figuren er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Udfra den historiske udvikling fremskriver modellen, hvordan de unge, som forlod 9. klasse i 2007, vil komme igennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Nationalt er der målsætninger om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet KONTUR 2009 Side 33

APPENDIKS livsstilsgrupper Boligejere med overskud udgør en gruppe relativt velhavende mennesker. Aldersprofilen er bred i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør efterlønnen et bekvemt valg til at forsøde alderdommen. Gruppen har eller har haft en høj indkomst og følgelig opbygget en betragtelig formue, som for en dels vedkommende er bundet i mursten. Boligejere med overskud tænker i frihed og friværdi og gøremål i fritiden, med eller uden børn og børnebørn. I gruppen læser man generelt de større, landsdækkende aviser, men også regionalaviser. Derudover har Erhvervsbladet samt magasiner som Lederne eller Dansk Golf flere læsere her end i befolkningen som helhed. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn, fra de helt små og til voksne (og flyttet fra hjemmet). I denne gruppe arbejder man og har det sikkert godt med det, men for en del er efterløn og et frit otium noget som nærmer sig. Formuen er helt generelt middel, en del af den er bundet i det hus, som man under alle omstændigheder ejer selv. Det kan være et ældre landsbyhus med bindingsværk eller et nyere rækkehus i et forstadskvarter. Hos Komfort og hygge betyder fritiden, huset og haven meget. Livet på gården omfatter både egentlige landmænd og de udflyttere til landbrugsejendomme som vil et liv på en gård, men som ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til landbruget i øvrigt. Livet på gården udgøres af familier, som ejer deres hus, samt en yngre type som bor til leje. I forhold til mange øvrige dele af den danske befolkning er avislæsemønstre anderledes: De større landsdækkende aviser udgør ikke den primære kilde til daglig viden. På radiosiden lyttes til nær- og lokalradio eller de større kommercielle kanaler. Velhavere dækker over nogle af landets mest velhavende husstande og familier. Ikke alle bor i palæerne, men man har ikke mindst på grund af de senere års økonomiske vækst og stigninger i ejendomspriserne opnået store gevinster. Man har sit på det tørre og bor i store huse, som ofte omtales som liebhaveri og lystejendomme. Gruppen er beskæftiget bredt men under alle omstændigheder i beskæftigelse. Beskæftiget kan de også kaldes i fritiden, hvor Velhavere generelt er meget aktive: Dels går de gerne ud om aftenen, dels udøver de i høj grad forskellige sportsog fritidasktiviteter. En større andel har sommerhuse. Succes kan måske siges at være en faktor for denne gruppe; selv siger de at penge ikke må være en målestok for, hvordan man klarer sig i forhold til andre. Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i lejligheder og række-/kædehuse. Offentlig leje er det typiske ejerforhold. Nok omfatter Fællesskab ikke landets rigeste husstande, men i høj grad nyder man godt af nærvær og sammenhold i beboelserne, med et overskud til alt der ikke er arbejde. Af fritidsaktiviteter er det ikke sport, der fylder mest. Fællesskab ser typisk mere TV end landsgennemsnittet som tilbydes gennem antenneforeningen. Herfra modtager man typisk også Beboerbladet læsning heraf går meget kraftigt igennem for alle typer inden for gruppen. Til gengæld læses de store aviser såsom Berlingske, Jyllandsposten, Politiken eller Kristeligt Dagblad ikke; regionalaviser heller ikke. Storbyliv findes i mange varianter. Gruppen spænder fra unge veletablerede familier over familier godt i gang med job og familie til ældre husstande med voksne enlige eller singler i leje- og andelsboliger. Det er byen, der drager om et tog eller en bus så skal bringe en derhen, er mindre afgørende. Man går gerne ud til arrangementer, i biografen eller lignende. De fleste finder, at der skal afsættes flere penge til kunst og kultur, og man stiller gerne krav om høj kvalitet både i indkøb og i det offentliges forvaltning af danske værdier. Storbyliv finder at Danmark skal være mere åben for omverdenen, at der gøres for lidt for flygtninge og at vores traditionelle værdier nok skal bestå. Gruppen har normalt ikke noget problem med at tingene forandrer sig hurtigt, men man er ikke parat til at acceptere forringelser i miljøet. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet, stillingtagen til moderne virkemidler og løsninger, boligform og meget andet. Der er således tale om en ret sammensat gruppe. I andre henseender ligner seniorer hinanden. Eksempelvis køber eller lejer man ikke film og seniorer er ikke alle tilbøjelige til at bruge PC derhjemme. En del bruger ikke engang mobiltelefon. Unge på vej bor på kollegier, værelser eller ungdomslejligheder af en overskuelig størrelse. Gruppen råder ikke over store personlige formuer, men man gør noget ved det tager en uddannelse og har planer for fremtiden. Når de unge på vej ikke lige læser eller arbejder ved siden af, er der gang i de sociale netværk. Gruppen er meget aktiv hvad angår fritid og sport både individuelle discipliner og holdsport. Side 34 KONTUR 2009

APPENDIKS ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2009 Side 35

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på www.regionsyddanmark.dk/kontur Regional Udvikling / Strategi & analyse Damhaven 12 7100 Vejle