Gå glad til mad - et spise rehabiliteringsforløb



Relaterede dokumenter
Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Til kommende elever og forældre. - en 3-årig ungdomsuddannelse

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit

Når du skal føde - om graviditet, fødsel og barsel

Forståelse af sig selv og andre

Tønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6. OUH Odense Universitetshospital

Hvordan kan forældrene

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4

Skolereform på Hjallerup skole

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

14 glade børn Mudder overalt

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Smørum Bibliotek Flodvej Smørum Tlf.: Ølstykke Bibliotek Østervej 1a 3650 Ølstykke Tlf.:

1. Overordnede rammer Levering af madservice til borgere i eget hjem 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83,stk. 1 nr. 3.

Reagér på bivirkninger

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Procesbeskrivelse til bosted. - Virtuelle samarbejdsmøder mellem psykiatrisk afsnit og bosted

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

BØRN OG UNGE Notat November Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Information om afløsning i eget hjem

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Overvåget samvær. En pjece til forældre

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Fødselsdepression. At få et barn = identitetskrise. Ca. 10% af alle kvinder, der lige har født udvikler en fødselsdepression.

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Afsnit Ø2 Psykiatrien Øst

Til børn og unge som skal opereres for rygskævhed SKOLIOSE

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med vanskeligheder med tale, sprog eller stammen.

Børneinstitution Hunderup

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Beskrivelse af klinisk undervisningssted

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Midlertidigt ophold på plejecenter

Nyhedsbrev for Tangebo

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

Sorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle Nykøbing F. Guldborgsund kommune

Patientinformation. Renalangiografi. - undersøgelse af pulsårerne til nyrerne

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Hedegårdsskolen 2015

Opholdssted NELTON ApS

Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder

Praktikstedsbeskrivelse. Duoafsnit E31/E32. Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle. Under overskrift

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Patientinformation. Apopleksi. Neurologisk afdeling

SFO Grønnemose. Velkomstfolder

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Transkript:

Forældreinformation Gå glad til mad - et spise rehabiliteringsforløb Børneafdeling H3 OUH Odense Universitetshospital

Gå glad til mad teamet - fra venstre: overlæge Marianne Skytte Jakobsen, sygeplejerske Lisbeth Madsen, ergoterapeut Christina Jensen, diætist Birgit Bay, psykolog Sonja Borre, sygeplejerske Sheila Wismann, ergoterapeut Marianne Guldberg, social- og sundhedsassistent Gitte Guldbæk, ergoterapeut Katrine Buur, pædagog Tina Kirkeby Jensen og psykolog Kristjan Grimssón.

Gå glad til mad er et behandlingsforløb, hvor børn der ikke selv kan spise og er afhængige af sondemad, afvænnes fra dette og får re-etableret spisefunktionen. At kunne spise mad starter med det nyfødte barns søge- og sutterefleks. Efterhånden som barnet vokser og udvikler sig, lærer det at spise fastere føde som grød og mos. Senere lærer barnet at spise fødeemner, der skal tygges og bearbejdes før det synkes. Børn, der af flere grunde ikke lærer disse færdigheder på det biologisk mest passende tidspunkt, kan udvikle spisevægring i form af manglende evne og lyst til at spise. At give sit barn mad er en basal opgave for forældre. Ofte har der gennem en længere periode fra familiens side været stærk fokus på barnets spisning. En del af behandlingen består i at flytte fokus fra bekymring for barnets ernæring og måltider til, at måltiderne bliver lystbetonede. Behandlingens mål er, at spisning bliver en naturlig, behagelig og social oplevelse. Forældrene har været under hårdt pres i den tid, hvor barnet ikke har spist og ofte er dynamikken mellem forældre og barn blevet forstyrret. En del af behandlingen går ud på at bevidstgøre forældrene om relationerne til barnet og primært i spisesituationen. Det er vigtigt at der er åbenhed mellem forældre og personale. En del af behandlingen i forløbet er samtaler for forældrene med teamets psykolog. Her er der mulighed for at bearbejde det aktuelle indlæggelses forløb og traumatiske oplevelser i forbindelse med både barnets spiseproblemer og tidligere sygdomsforløb. Formålet med behandlingen: at ændre ernæringen fra sondemad til almindelige måltider at opleve glæden ved at spise at udslukke ubehagelige oplevelser i forbindelse med at spise at reagere forventeligt på sult, det vil sige, at barnet mærker sammenhængen mellem at spise og være veltilpas at indhente forsinket udvikling; herunder mundmotorik og synkefunktion at afhjælpe problemer med sansebearbejdning og tilstræbe, at barnet får en alderssvarende kropsfornemmelse Hvilke børn kan indgå i forløbet? Gå glad til mad -forløbet henvender sig primært til børn, der af den ene eller anden grund helt eller delvist ikke indtager mad via munden og er helt eller delvist sondeernæret. Følgende kriterier skal opfyldes: Barnet kan ikke spise, helt eller delvist Barnet er afhængig af sondemad Eventuel sygdom skal være under kontrol Barnet skal kunne synke Barnet må ikke have misdannelser, der forhindrer indtagelse af mad

Forløb Når vi har modtaget en henvisning fra jeres læge, vil I blive indkaldt til en forsamtale med behandlerteamet, hvor vi vurderer, om jeres barn er egnet til at indgå i et Gå glad til mad-forløb. Indlæggelse I gennemsnit varer indlæggelsen 3 uger. I det omfang det er muligt, forventer vi, at begge forældre er til stede under indlæggelsen. Det er derfor vigtigt, at I inden indlæggelsen taler med vores socialrådgiver. Dette med henblik på, at få afklaret de praktiske forhold omkring orlov til begge forældre under indlæggelsen samt orlov til en forælder i en måned efter udskrivelsen. Hvad skal der ske den første dag? Al brug af sonden til ernæring ophører og evt. næsesonde fjernes. Rundvisning i afdelingen incl. stue, familierum og øvrige fasciliteter Barnet vejes og måles Præsentation af behandlerteamet Gennemgang af hvad der skal foregå under indlæggelsen Behandler-teamet Det tværfaglige behandlerteam består af børnelæge, plejepersonale, ergoterapeuter, psykolog, pædagog og diætist. Hvert barn får tilknyttet et team bestående af repræsentanter fra hver faggruppe. Der udarbejdes en ugeplan for hver uge. Den første weekend forbliver familien i afdelingen. Herefter aftales friweekender efter behov. Under indlæggelsen registreres ikke hvad barnet spiser og drikker, men barnets vandladning og afføring noteres. Under indlæggelsen vejes barnet efter behov og det er lægens ansvar at tage stilling til, om barnets ernæringstilstand og vægttab er forsvarligt. Ved tvivl tages blodprøver. Der afholdes Stor Stuegang (evaluering) en gang om ugen, hvor forældre, barn og behandlerteam deltager. Ugens forløb evalueres, ugeplanen rettes til og detaljer for den følgende uge aftales. Der er forskellige aktivitetstilbud under indlæggelsen (OUHs motionsrum, internetadgang er mulig, gratis zoo-billetter m.v.). Hvad skal der ske under indlæggelsen? Et af principperne for behandlingen er, at barnet skal lære at man ved at spise mad, kan fjerne den ubehagelige fornemmelse af sult. Alle børn har haft ubehagelige oplevelser med mad. Derfor er det vigtigt, at barnet ikke oplever pres i forbindelse med indtagelse af mad. Der gælder følgende principper for barnets spisning under indlæggelse: Barnet bliver kun tilbudt mad hvis det er interesseret. Barnet skal for eksempel først hjælpes til bordet, når og hvis det viser interesse for det. Mad placeres først foran barnet, når det viser interesse ved for eksempel at pege, vende ansigtet mod maden eller åbne munden

Mad skal være tilgængeligt for barnet hele dagen. Maden placeres på et madbord på sengestuen. Udbuddet tilpasses barnet og varierer fra dag til dag i konsistens og farver og der udbydes kendte og ukendte fødevarer for barnet. Familien kan være diskrete rollemodeller ved selv at spise af maden, men ikke for at lokke barnet. Al fokus fjernes fra barnets spisning. Barnet skal ikke roses eller belønnes, når det spiser og forældrene skal være bevidste om ikke at nuancere tonefaldet og for eksempel sige hmmm Der tales ikke om mad og barnets spiseproblemer, når det er til stede Under indlæggelsen tilbydes forældrene mad på afdelingen og spiser sammen med barnet i dagligstuen Al eksperimentering med maden er tilladt inden for givne rammer Alle måltider indtages i dagligstuen sammen med de øvrige børn Principperne tilpasses løbende det enkelte barns behov Forældretid Indlæggelsesforløbet er erfaringsmæssigt udfordrende for forældrene og en del af behandlingen er at give forældrene tid og mulighed for at bearbejde de oplevelser, der har været forbundet med barnets sygdom. Det er en hård tid for forældrene at være indlagt og derfor prioriteres forældretid højt. Forældrene opfordres til at forlade afdelingen og gå en tur i byen, i biografen, på cafe m.v. og i forældretiden passes barnet af plejepersonalet, en gang om ugen, ca. 3-4 timer. Det er vores erfaring, at det styrker forældrenes overskud til at gennemføre forløbet. Madleg Madleg er en del af behandlingen og foregår dagligt på alle hverdage og varer ca. 1 time ad gangen. Et lagen bredes ud på gulvet, hvor der placeres forskellige madvarer, skåle, skeer m.m. Barnet får lov til at lege og eksperimentere med maden. Madlegen foregår sammen med ergoterapeuten og en af forældrene. Situationen filmes første gang af psykolog, som indledende observation til den kommende samtale. Derefter filmes 1-2 gange for at følge udviklingen. Formålet med madlegen er: At barnet oplever, at mad kan give glæde At barnet rører ved mad og får nye erfaringer At barnet får mulighed for at eksperimentere med forskellige former for konsistens og smag At barnet spiser og smager på maden i det omfang det har lyst, men formålet er ikke at barnet skal spise maden At ergoterapeuten får mulighed for at observere barnets forudsætninger for at spise (mund- og finmotorik, sanseog adfærdsmæssige reaktioner, når barnet rører ved og smager på mad)

Opfølgning Efter udskrivelse følges barnet ambulant på afd. H3 og der kan altid rettes henvendelse til kontaktpersonerne i afdelingen. Opfølgningsplan aftales afhængig af barnets og familiens behov. Formålet med opfølgningen er dels at følge barnets vægt og dels at støtte familien i at videreføre principperne, der er opnået under indlæggelsen. Umiddelbart før udskrivelsen eller når det skønnes relevant, er der evt. samtale med diætisten med henblik på vejledning i alderssvarende og ernæringsrigtig kost. Hvis ikke det enkelte barn har særlige behov, har vi fast ambulant opfølgning efter 3, 6 og 12 måneder efter udskrivelse. Vi tilbyder desuden en årlig gensyns- Gå glad til mad dag for alle familier først i juni måned.

Eksempel på ugeplan for det enkelte barn Obligatoriske elementer: Eksempel på ugeplan for det enkelte barn Obligatoriske elementer: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 8-9 Fysioterapi Fri Fri 10-11 Madleg Madleg Madleg Madleg Madleg 11-12 Psykolog Stor Stuegang 12-16 Forældretid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag 8-9 Fysioterapi Fri Fri 10-11 Madleg Madleg Madleg Madleg Madleg 11-12 Psykolog Stor Stuegang 12-16 Forældretid

OUH Odense Universitetshospital Børneafdeling H3 DK 5000 Odense C Tlf. 6541 2081 eller 2084 h3@ouh.regionsyddanmark.dk regionsyddanmark.dk Udarbejdet af Gå glad til mad-teamet. Information Grafik & Klinisk Foto - September 2009