Lønudviklingen 4. kvartal 2014 Marts 2015 Fortsat reallønsfremgang og lavere lønstigninger end i udlandet I 4. kvartal 2014 var den årlige lønstigningstakt på DA-området på 1,7 pct. Funktionærernes løn steg med 2,0 pct., mens arbejdernes løn steg med 1,4 pct., jf. tabel 1. Lønstigningerne på DA-området svarede dermed til referenceforløbet fra overenskomstforhandlingerne i 2014. Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger har siden 2013 afveget mere end normalt fra DA s opgørelse. Dette fortsatte i 2014, hvor Danmarks Statistiks opgjorte lønstigninger for den private sektor lå på 1,5 pct. i 4. kvartal 2014 og dermed 0,2 pct.-point under DA s. Den danske lønstigningstakt har i længere tid ligget under udlandets. Denne tendens fortsatte i 4. kvartal 2014, hvor det vægtede gennemsnit af lønudviklingen i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,2 pct., mens den danske lønstigningstakt var på 1,6 pct. Det er 15. kvartal i træk, at den danske lønudvikling i fremstillingssektoren er lavere end i udlandet. Tabel 1. Oversigt over ændring i lønstigningstakten, udvalgte områder 2. kvt. 2013 3. kvt. 2013 4. kvt. 2013 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 DA området ----------------------------- Årlig ændring i pct. -------------------------- Arbejdere 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,4 1,4 Funktionærer 2,0 1,8 1,7 1,5 1,9 2,0 2,0 Fremstillingssektoren 1,5 1,7 1,7 1,6 1,9 1,9 1,6 I alt 1,8 1,6 1,6 1,4 1,6 1,7 1,7 Det offentlige Kommuner 0,3 0,4 0,3 1,3 1,0 1,1 1,9 Regioner 0,3-0,8 0,4 1,2 1,5 0,8 2,2 Staten 0,4 0,8 0,6 0,9 1,5 0,8 0,9 Danske forbrugerpriser 0,9 0,5 0,7 0,6 0,6 0,6 0,4 International lønudvikling 2,1 1,9 2,4 2,3 2,4 2,3 2,2 Anm.: Opgjort efter DB07. Den internationale lønudvikling i fremstillingssektoren er baseret på Nationalbankens vægte til det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s KonjunkturStatistik, Danmark Statistik, DA s Internationale Lønstatistik samt egne beregninger. Lønstigningstakten for statsansatte steg til 0,9 pct. ifølge Danmarks Statistik, mens den for kommunalt og regionalt ansatte steg til henholdsvis 1,9 pct. og 2,2 pct. i 4. kvartal. De faktiske lønstigninger for statsansatte lå 0,2 pct.-point under det overenskomstbestemte referenceforløb. For kommunalt og regionalt ansatte lå de faktiske lønstigninger henholdsvis 0,4 pct.-point og 0,7 pct.- point over de respektive referenceforløb. Ansatte på DA-området havde en reallønsfremgang på 1,3 pct. i 4. kvartal 2014, mens ansatte i den offentlige sektor oplevede en stigning i reallønnen på mellem 0,5 pct. og 1,8 pct. Indregnes produktivitet og valutakurs, er der sket en tydelig forbedring i den danske lønkonkurrenceevne frem til 2013, hvorfor lønkonkurrenceevnen er over niveauet i 2003. Dertil kommer, at der er sket en betydelig forbedring af bytteforholdet i industrien, og at industriens lønkvote befinder sig på et historisk lavpunkt, hvilket også peger på en meget stærk dansk konkurrenceevne.
Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området På hele DA-området var lønstigningstakten på 1,7 pct. i 4. kvartal 2014, hvilket svarede til de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb. Både funktionærernes og arbejdernes lønstigningstakter var i 4. kvartal uændrede i forhold til kvartalet før. Funktionærernes lønstigningstakt lå dermed på 2,0 pct., mens arbejdernes lå på 1,4 pct. Funktionærernes lønstigningstakt lå 0,3 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger opgjort efter LO/DA-metoden, mens arbejdernes lønstigningstakt lå 0,3 pct.-point under referenceforløbet, jf. figur 1. Figur 1. Referenceforløb og faktisk lønstigning på LO/DA-området Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Opgørelsen af omkostningerne for de overenskomstbaserede referenceforløb på LO/DA-området beregnes som den prognosemæssige omkostningsudvikling og tager udgangspunkt i overenskomsternes omkostningselementer på 13 udvalgte overenskomstområder, hvilket betyder, at fremstillingssektoren vægter mere i forhold til DA-området samlet set, mens servicesektoren vægter mindre. Stigningerne beregnes som en prognose baseret på de landsdækkende overenskomster. På den enkelte arbejdsplads kan lønudviklingen afvige herfra som følge af lokale forhandlinger mellem ledelse og de ansatte. Kilde: DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Pensionsindbetalinger og fritvalgsordninger bidrog med henholdsvis 0,3 pct.-point og 0,2 pct.-point til lønstigningstakten på hele DA-området, mens bidraget fra genebetalinger faldt med 0,1 pct.- point, hvilket bidrog til at arbejderlønningerne udviklede sig lidt langsommere end i referenceforløbet. Det samlede bidrag fra genetillægsbetalinger, fritvalgsordninger, personalegoder og pensionsindbetalinger udgjorde dermed 0,4 pct.-point i 4. kvartal 2014, jf. tabel 2. Bidraget fra fritvalgsordninger afspejler overenskomstaftalerne, som indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,3 pct.-point pr. 1. marts 2014. 2
Tabel 2. Lønstigningstakternes sammensætning i hovedbrancher og DA i alt 3. kvartal 2014 4. kvartal 2014 Fremstilling Bygge- Serviceprægede Hele Fremstilling Bygge- Serviceprægede Hele DA og anlæg fag DA og anlæg fag --------------------------------------------- Pct.---------------------------------------------- Arbejdere 1,5 0,8 1,4 1,4 1,3 0,7 1,7 1,4 Funktionærer 2,3 2,5 1,8 2,0 2,0 2,7 2,0 2,0 Alle 1,9 1,3 1,6 1,7 1,6 1,2 1,9 1,7 Heraf: ----------------------------------------- Pct.-point------------------------------------------ Genetillæg 0,0-0,2 0,0 0,0-0,1-0,3 0,0-0,1 Fritvalgsordninger 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Personalegoder 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 Pension 0,3 0,1 0,2 0,2 0,3 0,2 0,3 0,3 I alt 0,5 0,2 0,4 0,4 0,4 0,2 0,5 0,4 Anm.: Tabellen angiver årlig ændring i timefortjenesten. Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed faldt i 4. kvartal 2014 til 1,6 pct., hvilket var 0,1 pct.- point lavere end de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 2. Lønstigningstakten for funktionærer i fremstillingsvirksomhed faldt til 2,0 pct. i 4. kvartal 2014. Arbejdernes lønstigningstakt faldt til 1,3 pct., jf. tabel 2. Fritvalgsordninger og pensionsindbetalingerne bidrog med henholdsvis 0,2 pct.-point og 0,3 pct.- point til lønstigningerne i fremstillingsvirksomhed. Genetillæg bidrog negativt med 0,1 pct.-point i 4. kvartal 2014, jf. tabel 2. Figur 2. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. 3
De største lønstigninger i 4. kvartal 2014 inden for fremstillingsvirksomhed var i transportmiddelindustrien. Her var den årlige lønstigningstakt på 3,1 pct. De mindste lønstigninger var inden for sten-, ler- og glasindustri, hvor den årlige lønstigningstakt var på 0,5 pct. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed faldt den årlige lønstigningstakt til 1,2 pct. i 4. kvartal 2014. Det var 0,5 pct.-point under de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 3. For funktionærer i bygge- og anlægsvirksomhed steg lønstigningstakten til 2,7 pct. i 4. kvartal. For arbejdere faldt lønstigningstakten til 0,7 pct. Fritvalgsordninger bidrog med 0,2 pct.-point til lønstigningerne som følge af overenskomstaftalerne, der indeholdt en stigning i bidraget til fritvalgskontoen på 0,3 pct.-point pr. 1. marts 2014. Personalegoder og pensionsindbetalinger bidrog med henholdsvis 0,0 pct.-point og 0,3 pct.-point til lønstigningerne, mens genetillæg var med til at trække lønstigningstakten ned med 0,1 pct.-point. Det er uvist om de negative bidrag, alene vedrører bortfald af arbejde som følge af stormskaderne fra begyndelsen af 2013 eller om der er tale om en dårligere konjunktursituation. Det samlede bidrag til lønstigningstakten fra disse fire elementer var på 0,2 pct.-point, jf. tabel 2. Figur 3. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønstigningstakten inden for serviceprægede erhverv steg til 1,9 pct. i 4. kvartal 2014 og lå dermed 0,1 pct.-point over de aftalte omkostningsstigninger i det overenskomstbaserede referenceforløb, jf. figur 4. Lønstigningstakten for funktionærer og arbejdere steg i 4. kvartal 2014 til henholdsvis 2,0 pct. og 1,7 pct. 4
Fritvalgsordninger og pensionsindbetalinger bidrog med henholdsvis 0,2 pct.-point og 0,3 pct.-point til lønstigningstakten. De største lønstigninger blandt de serviceprægede erhverv var inden for transportvirksomhed, hvor lønstigningstakten var på 2,3 pct. Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed var der en lønreduktion på 0,3 pct. i forhold til 4. kvartal 2013. Det er mærkværdigt at lønningerne i hotel- og restaurationsbranchen direkte falder fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. DA oplyser at der er en usikkerhed på 1 pct.-point på tallene 1. Derudover kan håndteringen af fritvalgsordningen, der i denne overenskomst ligger på feriebetalingerne, give anledning til en undervurdering. Figur 4. Referenceforløb og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv Anm.: Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, det vil sige inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. Kilde: DA s Konjunktur Statistik og egne beregninger. Lønudviklingen i den offentlige sektor 2 Lønstigningstakten for ansatte i staten steg med 0,1 pct.-point til 0,9 pct. i 4. kvartal 2014. Lønstigningstakten for de statsansatte lå 0,6 pct.-point under den private sektors lønstigningstakt, som ifølge Danmarks Statistik var på 1,5 pct. i 4. kvartal 2014. Lønstigningstakten for ansatte i kommuner og regioner under ét var på 2,0 pct., hvilket var 0,5 pct.-point højere, end den private sektors lønstigningstakt, jf. figur 5. 1 Generelt er der store udsving i lønstigningerne mellem kvartalerne i hotel- og restaurationsbranchen. Det skyldes betalinger for helligdage og at der i perioder ansættes midlertidigt lavere lønnet personale. 2 I dette afsnit sammenlignes der med private lønstigningstakter opgjort hos Danmarks Statistik i stedet for DA s lønstigningstakter, der blev brugt i foregående afsnit, fordi Danmarks Statistiks opgørelse af den private lønstigningstakt indgår i beregningen af de offentlige reguleringsordninger. DA s og Danmarks Statistiks opgørelser afviger fra hinanden. I 3. kvartal 2014 opgjorde DA således lønstigningen til 1,7 pct., mens Danmarks Statistik målte en lønudvikling på 1,4 pct. Forskellene skyldes primært forskellige tekniske valg i opgørelserne. 5
Figur 5. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor Anm.: Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Kilde: Danmarks Statistik. Den højeste lønstigning i staten i 4. kvartal 2014 var inden for statslig administration, forsvar og politi, samt forskning og udvikling. På begge områder var lønstigningstakten på 1,3 pct. Inden for undervisning var lønstigningstakten på 0,6 pct. Den laveste lønstigning var inden for kultur og fritid med en lønstigningstakt på 0,2 pct., jf. tabel 3. Tabel 3. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten 4. kvt. 2013 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Forskning og udvikling 0,6-0,1 0,4 0,3 1,3 Statslig administration, forsvar og politi 0,1 1,2 2,1 1,6 1,3 Kultur og fritid -0,6-1,5 0,1 0,3 0,2 Undervisning 0,9 0,7 1,0 0,2 0,6 I alt 0,6 0,9 1,5 0,8 0,9 Kilde: Danmarks Statistik. Den samlede lønstigningstakt for statsansatte lå 0,2 pct.-point under det overenskomstbaserede referenceforløb i 4. kvartal, som var på 1,1 pct., jf. figur 6. 6
Figur 6. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan afvige fra de faktiske udmøntninger. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Lønstigningstakten for ansatte i kommunerne steg med 0,8 pct.-point til 1,9 pct. i 4. kvartal 2014. De højeste lønstigninger i kommunerne var inden for kultur og fritid, samt rengøring og operationel service, hvor lønstigningerne var på henholdsvis 2,2 pct. og 2,0 pct. I den anden ende var lønstigningen i sundhedsvæsenet på 0,9 pct., jf. tabel 4. Tabel 4. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommuner 4. kvt. 2013 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Administration 0,3 1,4 1,3 1,2 1,3 Undervisning 0,2 1,0 0,1 1,5 1,9 Sundhedsvæsen 0,2 0,9 0,5-0,1 0,9 Sociale institutioner 0,3 1,5 1,0 0,9 1,9 Kultur og fritid -0,5-0,2 1,3 1,2 2,2 Rengøring og anden operationel service 0,7 1,2 1,8 1,3 2,0 I alt 0,3 1,3 1,0 1,1 1,9 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten for ansatte i regionerne steg til 2,2 pct. i 4. kvartal 2014. Lønstigningstakten var højest inden for sociale institutioner, idet den var på 2,4 pct. Inden for sundhedsvæsen og administration var lønstigningstakterne på henholdsvis 2,2 pct. og 1,1 pct., jf. tabel 5. 7
Tabel 5. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i regioner 4. kvt. 2013 1. kvt. 2014 2. kvt. 2014 3. kvt. 2014 4. kvt. 2014 ------------- Årlig ændring i pct. ------------- Administration 0,6 2,1 0,2 0,1 1,1 Sundhedsvæsen 0,4 1,2 1,7 0,8 2,2 Sociale institutioner -2,9-2,0 0,0 1,9 2,4 I alt 0,4 1,2 1,5 0,8 2,2 Anm.: Tallene for den regionale lønstigningstakt fra Danmarks statistik for 3. kvartal 2013 er påvirket af særlige forhold. Det betyder, at tallet for 3. kvartal 2012 er overvurderet, mens tallet for 3. kvartal 2013 er undervurderet. KRL korrigerer for de særlige forhold, og når frem til en lønstigningstakt i 3. kvartal 2013 på 0,7 pct., hvilket er et mere retvisende tal. Der er forholdsvist store udsving i lønstigningerne for Administration og Sociale institutioner. Det skyldes, at det er meget få, der er beskæftiget i regionerne på disse områder. Kilde: Danmarks Statistik. For kommunalt ansatte var lønstigningstakten 0,4 pct.-point over omkostningsstigningerne i det overenskomstbaserede referenceforløb, mens lønstigningstakten for regionalt ansatte lå 0,7 pct.- point over referenceforløbet. Referenceforløbet var for begge grupper på 1,5 pct. i 4. kvartal 2014, jf. figur 7. Figur 7. Faktisk lønstigning og referenceforløb i kommuner og regioner Anm.: Referenceforløbet er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Det er beregnet umiddelbart efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne, og indeholder derfor skøn over resultatet af reguleringsordningen. Det kan derfor afvige fra de faktiske udmøntninger i årene. Regionale lønindeks er udskilt fra 2008. Kilde: Danmarks Statistik og Statistikudvalget. Offentlige overenskomstforhandlinger 2015 og udmøntningen fra reguleringsordningerne De offentlige overenskomstforhandlinger er i skrivende stund endnu ikke afsluttet. Der er indgået forlig for de centrale forhandlingsfællesskaber i staten, kommuner og regioner, men forligene er endnu ikke endelig godkendt. En central del af de offentlige overenskomster er de reguleringsordninger, der skal sikre en mere ligelig lønudvikling for privatansatte og offentligt ansatte. Der er en reguleringsordning for staten, en for regionerne og en for kommunerne. Reguleringsordningerne er videreført i de indgåede forlig, men der er ændret en del. For det første er der indført et såkaldt Privatlønsværn, for det andet bliver en eventuel positiv udmøntning af reguleringsordningen i 2016 suspenderet. Kort sagt betyder reguleringsordningerne, at der gennemføres en lønregulering, hvis lønstigningerne på det offentlige arbejdsmarked adskiller sig fra lønstigningerne på det private. Hvis lønnen på det private område eksempelvis stiger med 1 pct.-point mere end de kommunale lønninger, udløses en ekstraordinær lønstigning på 0,8 pct.-point til de kommunalt ansatte. Hvis den private lønstigning er 1 pct.-point lavere end den kommunale lønudvikling, træder det såkaldte 8
privatlønsværn i kraft og udmønter forskellen 100 pct., dvs. den ekstraordinære lønregulering bliver -1 pct.-point. Efter to overenskomstrunder, hvor den økonomiske krise indebar væsentlige negative udmøntninger af reguleringsordningerne, forventer aftaleparterne i denne omgang positive udmøntninger. Ligeledes er der udsigt til en reallønssikring i den treårige overenskomstperiode, jf. tabel x. På det kommunale område er der aftalt en samlet generel lønstigning i overenskomstperiodens tre år på 4,86 pct. udmøntet over to til tre gange årligt, og der er yderligere afsat 0,40 pct. til organisationsforhandlinger. Den kommunale reguleringsordning udmøntes den 1. oktober i året og baseres på udviklingen i fire kvartaler. Med de kendte lønoplysninger ved indgåelsen af forliget, samt skøn for udviklingen i 1. kvartal 2015, forventer aftaleparterne en positiv udmøntning af reguleringsordningen på 0,29 pct. den 1. oktober 2015. Overenskomstparterne i forliget mellem Forhandlingsfællesskabet og KL forventer tillige en positiv udmøntning af reguleringsordningen på 0,32 pct. den 1. oktober 2017. 3 Samlet set er der udsigt til en stigning i lønningerne på det kommunale område i overenskomstperioden på 5,87 pct. Tabel 6. Rammerne for de generelle lønstigninger 2015-2017 2015 2016 2017 Kommuner 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. okt. I alt ---------------------------------------------- pct. -------------------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 0,99 0,35 0,50 0,02 1,00 1,20 0,80 4,86 Organisationsforhandlinger 0,40 0,40 Reguleringsordning 0,29-0,32 0,61 I alt 0,99 0,64 0,50 0,42 1,00 1,20 1,12 5,87 I alt år 1,63 1,92 2,32 5,87 Regioner 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. apr. 1. okt. 1. jan. 1. okt. I alt ---------------------------------------------- pct. -------------------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 0,99 0,35 0,50 0,02 1,00 1,20 0,80 4,86 Organisationsforhandlinger 0,40 0,40 Reguleringsordning 0,24-0,34 0,58 I alt 0,99 0,59 0,50 0,42 1,00 1,20 1,14 5,84 I alt - år 1,58 1,92 2,34 5,84 Stat 1. apr. 1. apr. 1. apr. 1. dec. I alt ---------------------------------------------- pct. -------------------------------------------------------- Generelle lønstigninger mv. 0,27 0,80 1,00 1,50 3,57 Reguleringsordning 0,23-0,70 0,93 I alt 0,50 0,80 1,70 1,50 4,50 Forv. reststigning 0,70 0,70 0,70 2,1 Forv. lønudvikling 1,20 1,50 3,90 6,60 Anm.: Generelle lønstigninger mv. inkluderer bl.a. omkostningsstigninger ved fædrebarsel og ATP-stigninger. For staten er udmøntningen af reguleringsordningen i 2015 beregnet. Mens de øvrige udmøntninger af reguleringsordningerne er baseret på skøn for udviklingen i lønningerne i den private sektor og de offentlige del-sektorer. Kilder: Forlig mellem Finansministeriet og CFU, forlig mellem KL og Forhandlingsfællesskabet samt forlig mellem RLTN og Forhandlingsfællesskabet. 3 I skønnet for udmøntningen af reguleringsordningen i 2015 er indregnet en korrektion for kompensationen for afskaffelsen af 60-årsreglen i folkeskolelærernes overenskomster, som skal holdes uden for reguleringsordningen. Det vurderes, at kompensationen isoleret set øger lønstigningstakten med 0,14 pct. pr. august 2014 og således har effekt i 3 af de 4 kvartaler, der indgår i beregningen af udmøntningen i 2015. Dermed indebærer korrektionen, at udmøntningen øges med 0,08 pct. Derudover indregnes en reststigning på 0,2 pct. årligt ved skønnet for udmøntningen. 9
Et nogenlunde tilsvarende forlig er kommet i hus på det regionale område mellem Forhandlingsfællesskabet og RLTN. De generelle lønstigninger udgør samlet 4,86 pct. over overenskomstperioden samt 0,40 pct. til organisationsforhandlingerne. Udmøntningerne fra den regionale reguleringsordning falder også i oktober i året og baseres på den regionale lønudvikling, hvorfor de forventede udmøntninger afviger lidt fra de kommunale forventninger, og den samlede ramme for overenskomstperioden udgør 5,84 pct. På det statslige område er der aftalt en generel lønstigning på 0,27 pct. i 2015. Udmøntningen af den statslige reguleringsordning sker den 1. april i året og baseres på udviklingen i de private og de statslige lønninger for 3. kvartal året før. Udmøntningen pr. 1. april 2015 er således kendt på nuværende tidspunkt og opgjort til 0,23 pct. 4 De generelle lønstigninger i 2016 er 0,80 pct. og i 2017 er der aftalt lønstigninger i april og december på samlet set 2,5 pct., mens den forventede udmøntning af reguleringsordningen er 0,70 pct. Dermed bliver de samlede aftalte lønstigninger 4,50 pct. over overenskomstperioden. Bemærk dog, at der på statens område forventes en såkaldt reststigning i forhold til de aftalte lønstigninger på 0,7 pct. årligt. Reststigningen har historisk været omkring 0,8-0,9 pct. årligt på statens område og er bl.a. resultatet af strukturelle ændringer i medarbejdersammensætningen og lokale lønforhandlinger. Indregnes reststigningen er der udsigt til en lønudvikling på 6,60 pct. over perioden. Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen. Den er dermed et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigningerne. I 4. kvartal 2014 lå inflationen på 0,4 pct. jf. figur 8. Prisudviklingen ind i 1. kvartal 2015 ligger indtil videre på 0,2 pct. 4 Heri er indregnet en korrektion for kompensationen for afskaffelsen af 60-årsreglen i undervisernes overenskomster i forbindelse med lovindgrebet fra 2013. Det øger udmøntningen med 0,06 pct.-point i 2015. 10
Figur 8. Udviklingen i forbrugerpriserne Kilde: Danmarks Statistik. De højere lønstigninger for privatansatte på DA-området og offentligt ansatte i kommunerne samt den fortsat lave vækst i forbrugerpriserne gjorde, at udviklingen i reallønnen for disse grupper steg til henholdsvis 1,3 pct. og 1,5 pct. i 4. kvartal 2014. For privatansatte på DA-området er det 0,2 pct.-point mere end sidste kvartal, mens det for offentlig ansatte i kommunerne er 1,0 pct.-point højere. For regionerne steg reallønnen med 1,8 pct. i 4. kvartal, hvilket er 1,6 pct.-point højere end i 3. kvartal. Som følge af den lavere lønudvikling for ansatte i staten, steg reallønnen for denne gruppe kun med 0,5 pct. i 4. kvartal, hvilket dog var 0,3 pct.-point mere end i 3. kvartal, jf. figur 9. 11
Figur 9. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner, regioner og på DA-området Anm.: Først fra 2008 skelnes der mellem lønudviklingen for ansatte i kommunerne og for ansatte i regionerne. Kilde: Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. Lønudviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere Det vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på 2,2 pct., jf. tabel 7. Dermed var den udenlandske lønudvikling 0,9 pct.-point højere, end den danske, som var på 1,3 pct. i fremstillingssektoren. Af de lønstigningstakter, som DA har offentliggjort for 4. kvartal 2014, var stigningen i de udenlandske lønstigninger højest i Italien og USA. Blandt de nordiske lande havde Norge og Sverige de højeste årlige lønstigningstakter på hhv. 2,4 pct. og 1,9 pct. Finland havde ligesom Danmark en lønstigningstakt på 1,3 pct. i 4. kvartal 2014. 12
Tabel 7. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Seneste observation Pct. Polen 3. kvartal 2014 4,2 Italien 4. kvartal 2014 3,4 Tyskland 3. kvartal 2014 2,7 USA 4. kvartal 2014 2,4 Holland 3. kvartal 2014 2,4 Norge 4. kvartal 2014 2,4 Sammenvejet lønudvikling 4. kvartal 2014 2,2 Sverige 4. kvartal 2014 1,9 Japan 4. kvartal 2014 1,9 Storbritannien 4. kvartal 2014 1,6 Frankrig 3. kvartal 2014 1,6 Danmark 4. kvartal 2014 1,6 Finland 4. kvartal 2014 1,3 Danmark (arbejdere) 4. kvartal 2014 1,3 Belgien 3. kvartal 2014 1,2 Spanien 3. kvartal 2014 0,4 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Kilde: DA s International Lønstatistik, Statistiska Centralbyrån og Nationalbanken. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan med et snævert begreb måles ved de relative enhedslønomkostninger, der er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønudviklingen, og som samtidig er korrigeret for kronekursen. Fra 2008 og frem er dette mål for dansk lønkonkurrenceevne blevet forbedret. Det er primært sket gennem lavere kronekurs og højere produktivitet, sammenlignet med udlandet, jf. figur 10. Figur 10. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen og bytteforholdet Pct.-point Pct.-point Pct.-point 15 15 6 Pct.-point 6 10 10 5 5 5 5 4 4 0-5 0-5 3 3-10 -10 2 2-15 -15 1 1-20 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Lønudvikling Produktivitet Kronekurs Lønkonkurrenceevne -20 Anm.: Enhedslønomkostningerne for udlandet tager frem til 2010 udgangspunkt i OECD s opgørelse. Fra 2010 til 2012 er udviklingen udregnet med udgangspunkt i enhedslønomkostningerne udregnet fra nationalregnskabet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet (december 2014), OECD, Nationalbanken, ADAM og egne beregninger. Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt det nuværende lønudvikling er holdbart fremadrettet. Et højt lønniveau er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet, end i andre lande. Mange analyser af konkurrenceevnen tager udgangspunkt i en længere tidsperiode, fx helt tilbage i 1995 eller 2000. At lade en udvikling, der har fundet sted for så mange år siden, indgå i vurderingen af konkurrenceevnen, virker mærkeligt. Det må formodes, at forringelser af konkurrenceevnen i 1990 erne og starten af 2000 erne vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og derfor ikke vil give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. LO har af denne grund alene set på udviklingen siden 2003 i figur 10. 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Bytteforhold i industrien 0 13
1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 En dybere forståelse af lønkonkurrenceevnen bør også tage højde for udviklingen i bytteforholdet. Siden 2003, hvor de danske enhedslønomkostninger i fremstillingsvirksomhed har udviklet sig lidt langsommere end udlandets, er danske virksomheders eksportpriser vokset mere, end importpriserne. Det har medvirket til at øge lønsomheden i danske virksomheder og styrket deres internationale position. Et andet mål for den danske lønkonkurrenceevne, som samtidig tager højde for bytteforholdsændringer, er udviklingen i lønkvoten. Lønkvoten er et udtryk for lønnens andel af værdiskabelsen det vil sige lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i løbende priser. Industriens lønkvote er faldet kraftigt de senere år. Det betyder, at lønkvoten i øjeblikket befinder sig på et historisk lavpunkt og ligger betydeligt under det historiske gennemsnit, jf. figur 11. Figur 11. Udviklingen i industriens lønkvote 0,80 0,80 0,75 0,75 0,70 0,70 0,65 0,65 0,60 0,60 0,55 0,55 0,50 0,50 Lønkvote Historisk gns., 1966-2014 Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten i industrien. Kilde: Danmarks Statistik. 14