Figur 6.1 Lagre i virksomheden. Fig. 6.2 Lagerstyringssystemet.
Parameter Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Lagerbeholdning 100 130 150 160 160 140 100 50 20 20 40 70 Salgsbudget 20 30 40 50 70 90 100 80 50 30 20 20 Produktionsbudget 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50 Fig. 6.3 Salgs- og produktionsbudget samt lagerbeholdning for et konkret produkt fra en virksomhed, der fremstiller materialer til byggebranchen. Tallene viser beløbene i 1000 kr. for salgsbudget og produktionsbudget og mængden i 1000 kr. for lagerbeholdning. 1000 kr. Årets måneder Fig. 6.4 Kurver for salgs- og produktionsbudget for et år.
Rigtige grunde til at investere i et lager Forsyne produktionen - herunder hører råvarer og halvfabrikata samt materialer til emballering og forsendelse. Vedligeholdelse - materialer til vedligehold, reparationer og driftsmidler. Opretholde kundeservice - materialer til service og reparation af solgte produkter. Gardering mod usikre markeder med hensyn til forsyningssikkerhed og priser - opkøb af bestemte varer kan være nødvendige eventuelt på grund af stigende priser. Kvantumrabatter - større indkøb af en given vare kan give mængderabat. Forsyne kunder - investering i flere decentrale lagre for at sikre hurtigere levering til kunderne. Forkerte grunde til at investere i et lager Dårlig kvalitet - for at kunne levere den rigtige mængde varer, må der igangsættes flere for at korrigere for fejlvarerne. Usikre forsyninger - opbygning af sikkerhedslagre for at imødegå usikre forsyninger. For lange gennemløbstider - lange og usikre gennemløbstider er årsag til lageropbygning for at kompensere. Upræcise og usikre prognoser - opbygning af lagre for at korrigere for usikkerheden. Indkøb af specielle komponenter i stedet for standardkomponenter - specielle komponenter er dyrere end standardkomponenter. Lang afstand til leverandører - lange afstande kan give usikre leverancer på grund af uforudsete hændelser under transporten. Fig. 6.5 Rigtige og forkerte grunde til lageropbygning. (Frit efter Purchasing & Supply Chain Management, Robert Monczka, Robert Trent og Robert Handfield, Thomson, Third Edition 2005) Ineffektive fremstillingsprocesser - ineffektive fremstillingsprocesser kan være årsag til unødvendig lageropbygning for at kompensere for fejlemner eller lange gennemløbstider.
Lagertyper Produktionsvirksomhed Handelsvirksomhed Råvarelager X Halvfabrikatalager X Mellemvarelager X Varer i arbejde X Bufferlager X Færdigvarelager X X Emballagelager X X Diverselager X X Fig. 6.6 Forekomsten af forskellige typer af lagre i produktions- og handelsvirksomhed.
Fig. 6.7 Eksempel på leveringstid med og uden mellemvarelager. Fig. 6.8 Et bufferlagers placering og funktion.
160 150,5 132,7 2009 2010 140 120 100 80 60 40 20 0 91,4 80,7 38,3 32,7 19,6 17,1 33,5 31,1 59,2 52,1 Fig. 6.9 Lagerværdi i mia. kr. for industri og engroshandel 2009 og 2010. Værdierne er gennemsnit af ultimoværdier for årets kvartaler og opgjort i 2005-priser. Kilde: www.danmarksstatistik.dk
Fig. 6.10 Eksempel på et produkts værdiforøgelse gennem fremstillingsprocessen.
Fig. 6.11 Princip for lagermodel for et givet varenummer. Fig. 6.12 Eksempel på aktiviteter i leveringstid fra leverandør.
Fig. 6.13 Aftrækskurvens forløb. Fig. 6.14 Lagerkurve for vare med stort aftræk. Fig. 6.15 Lagerkurve for vare med lille aftræk.
Lagerkort Varenr.: St-45765 Betegnelse: Skrue Lagerplacering: 3-b47 Sikkerhedsbeholdning: 100 stk. Bestillingsmængde: 400 stk. Maksimumbeholdning: 500 stk. Bestillingspunkt: 200 stk. Leveringstid: 1 uge Ansvarlig: Kaj Hansen Dato Ordrenr. Ind på lager Ud fra lager Lagerbeholdning 5/1 Status 325 6/1 421-2 50 275 9/1 428-3 25 250 Bestilling 12/1 433-8 60 190 400 13/1 440-7 40 150 15/1 450-2 25 125 16/1 455-9 35 90 19/1 Levering 400 490 23/1 475-1 65 425 27/1 485-8 50 375 28/1 490-3 45 330 28/1 490-7 15 315 29/1 402-6 70 245 30/1 405-7 50 195 400 Fig. 6.16 Lagerkort for varenummer st-45765. Fig. 6.17 Lagerkurve for varenummer st-45765 for januar måned.
Årets investeringer 1) Værdi af produktionsanlæg og maskiner Varelagre (mio. kr.) (mio. kr.) (mio. kr.) Slagterier 1.574 2.238 2.190 Bagerier, brødfabrikker mv. 1.483 1.640 963 Beklædningsindustri 91 116 1.085 Træindustri 852 1.351 2.090 Trykkerier mv. 845 2.559 400 Medicinalindustri 3.122 7.743 11.413 Plast- og gummiindustri 1.837 3.780 3.854 Metalvareindustri 3.772 5.025 6.067 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 3.976 4.582 15.085 Møbelindustri 643 1.151 2.818 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 440 629 1.763 Byggeentreprenører 2.111 2.880 6.829 Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde 2.079 1.866 491 Bilhandel 2.268 289 18.811 Internethandel, postordre mv. 86 0 476 Fragtvognmænd og rørtransport 4.764 3.852 191 Skibsfart 35.448 76.676 2.398 Telekommunikation 8.225 18.998 668 Fig. 6.18 Investeringer, værdi af produktionsanlæg og maskiner samt varelagre i år 2008 for forskellige brancher i Danmark 1) Investeringer er i fast ejendom, driftsmidler og immaterielle aktiver Kilde: www.statistikbanken.dk
Parameter Før ændring Efter ændring Forskel Sikkerhedsbeholdning (stk.) (sb) 100 50 50 Bestillingsmængde (stk.) 400 300 100 Maksimumbeholdning (stk.) (mxb) 500 350 150 Gennemsnitslagerbeholdning (stk.) (gb) 300 200 100 Kostpris (kr./stk.) 37,65 37,65 0 Kapitalbinding (kr./år) 11.295,00 7.530,00 3.765,00 Fig. 6.19 Eksempel på beregning af kapitalbinding før og efter ændring i sikkerhedsbeholdning og bestillingsmængde.
Fig. 6.20 Grafisk illustration af situationen før og efter reduktion af maksimum- og minimumbeholdning samt bestillingsmængde.
Branche Lageromsætningshastighed Slagterier 12,1 Bagerier, brødfabrikker mv. 8,3 Beklædningsindustri 2,1 Træindustri 4,0 Trykkerier mv. 10,6 Medicinalindustri 0,6 Plast- og gummiindustri 3,7 Metalvareindustri 4,4 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 4,1 Møbelindustri 3,5 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 2,5 Byggeentreprenører 5,7 Murere og anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed samt forberedende byggepladsarbejde 24,9 Bilhandel 5,3 Internethandel, postordre mv. 6,2 Fragtvognmænd og rørtransport 62,1 Luftfart 14,0 Telekommunikation 14,2 Fig. 6.21 Lageromsætningshastigheder for udvalgte brancher 2008. Lageromsætningshastighed: lagerværdien er den gennemsnitlige af ultimo 2007 og ultimo 2008. Kilde: www.statistikbanken.dk
Parameter Før Efter Forskel Periodens forbrug (stk.) 3.600 3.600 0 Gennemsnitslagerbeholdning for perioden (stk.) 300 200 100 Omsætningshastighed (gange/år) 12 18 6 Fig. 6.22 Omsætningshastigheden før og efter reduktion af maksimum- og minimumbeholdning samt bestillingsmængde.
Type af skjult lager Sikkerhedslagre Sikkerhedslager i filialer og/eller decentrale lagre mhp. at forbedre konkurrenceevne Ved nye produkter Nye produkter (inkl. emballage) med tilhørende introduktionskampagner og lagre til de første ordrer kan øge lagermængden betydeligt. Særlige salgskampagner Særlige salgskampagner med anderledes mængder/størrelser eller kombinationer. Det betyder ekstralagre afhængig af branche. Obs emballage. Anbrud på colli m.m. Hvis Salgsfunktionen tillader at bryde colli og standardpakninger, kan det betyde ukurans for de resterende varer. Favorisering af kunder Salgsfunktionen kan disponere på en sådan måde, at der på lageret er reserveret varer til udvalgte kunder, så de kan få deres ordre leveret uagtet lagerets øvrige situation. Lagerføring af marginalvarer Marginalvarer lagerføres måske for at holde konkurrenterne ude. Men varerne kan have en meget lav omsætningshastighed. Kvalitet via kontrol Hvis virksomheden prøver at kontrollere sig til kvalitet i stedet for at producere uden fejl, kan det forårsage kø ved kvalitetskontrollen, som hermed udgør en ekstra lagerbeholdning. Ukurante varer Ukurante varer, dvs. varer, som ikke længere kan opretholde sin markedsværdi, bliver liggende på lagrene. Det kan både være på RVL, HFL, MVL, VIA, bufferlagre, FVL, emballagelagre og diverselagre. Dette kan øge lagerbeholdningen væsentligt. Disse varer har en meget lav omsætningshastighed. Afhjælpning Reduktion i sikkerhedsbeholdning og/ eller minimumsbeholdning. Evt. centrallager til at opsuge svingningerne. Denne lageromkostning kan indgå i produktets samlede lønsomhedsvurdering. Der kan overvejes en standardisering af specialemballage. Samtidig kan andre varenumres sikkerhedsbeholdning og/ eller minimumsbeholdning og ordrestørrelse nedsættes. Dette tab kan konteres på Salgsfunktionens konto. Samtidig kan der være en klar politik for standardpakninger. VMI-aftaler kan indgås; se afsnit 14.4.3. Rammeaftaler er også en mulighed. Produktionen omstilles til at producere efter ordre sammen med en reduktion af omstillingstid; se SMED afsnit 5.4.7.7. Omlæg til at producere uden fejl. Se afsnit om 0-fejltankegangen afsnit 9.5.2. Kassér de varer på lagrene, som har en meget lav omsætningshastighed. Det giver mere plads, mindre kapitalbinding, færre lageromkostninger og en gennemsnitlig højere omsætningshastighed. Fig. 6.23 Typer af skjulte lagre og forslag til afhjælpning.
Parameter Sorteringskriterium Formål Handling Kunder Leverandører Dækningsbidrag, omsætning, resultat Volumenværdi, kvalitet, leveringstid, leveringstidsoverholdelse Hvilke kunder giver det største bidrag til virksomhedens indtjening Hvilke leverandører leverer for eksempel den bedste kvalitet Varer Volumenværdi Hvilke varer har den største kapitalbinding Messer Nye kunder Hvilke messer bidrager med flest nye kunder Kvalitet Fejlomkostninger Hvilke fejltyper giver de største fejlomkostninger Differentieret behandling af kunderne. A-kunder tilbydes mere service eksempelvis Fastholde og evt. udvide samhandlen med de rigtige leverandører Fastlægge økonomisk optimal ordrestørrelse. Fastlægge sikkerhedslagerets størrelse Deltage i de rigtige messer Reducere de mest omkostningskrævende fejltyper først Fig. 6.24 Eksempler på brug af ABC-analyser.
Varenr. Kostpris [kr./stk.] Forbrug [stk./år] VV [kr./år] VV [%] H-32009 30,00 5.000 150.000 8,2 K-30998 25,00 400 10.000 0,5 H-36018 10,00 5.000 50.000 2,7 H-23789 5,00 50.000 250.000 13,7 L-23637 12,50 2.000 25.000 1,4 L-31805 15,00 1.000 15.000 0,8 M-96403 20,00 45.000 900.000 49,2 M-32005 12,50 8.000 100.000 5,5 K-77693 17,00 300 5.100 0,3 K-56312 19,00 17.000 323.000 17,7 I alt - - 1.828.100 100,0 Fig. 6.25 Trin 1 i ABC-analysen: Beregning af volumenværdi (VV).
Nr. Varenr. Andel af varenr. [akk. %] 1) VV [kr./år] VV [%] VV [akk. %] 2) 1 M-96403 10 900.000 49,2 49,2 2 K-56312 20 323.000 17,7 66,9 3 H-23789 30 250.000 13,7 80,6 4 H-32009 40 150.000 8,2 88,8 5 M-32005 50 100.000 5,5 94,3 6 H-36018 60 50.000 2,7 97,9 7 L-23637 70 25.000 1,4 98,4 8 L-31805 80 15.000 0,8 99,2 9 K-30998 90 10.000 0,5 99,7 10 K-77693 100 5.100 0,3 100,0 I alt - - 1.828.100 100,0 - Fig. 6.26 Trin 2 i ABC-analysen: Opstilling i rækkefølge i f. t. VV. 1) Denne kolonne anvendes som x-akse i trin 4. 2) Denne kolonne anvendes som y-akse i trin 4 Varenr. VV [akk. %] Inddeling efter nøgle 1 M-96403 49,2 A A Inddeling efter nøgle 2 K-56312 66,9 VV = 66,9 % VV = 66,9 % H-23789 80,6 B H-32009 88,8 VV = 27,4 % B M-32005 94,3 VV = 30,1 % H-36018 97,9 L-23637 98,4 L-31805 99,2 C C K-30998 99,7 VV = 5,7 % VV = 3,0 % K-77693 100,0 Fig. 6.27 Opdeling af varer i A-, B- og C-grupper ud fra inddelingsnøgler.
Fig. 6.28 ABC-kurven.
Fig. 6.29 Grafisk forklaring af Wilsons formel og økonomisk ordrestørrelse.
Kvantum [stk.] Pris [kr./stk.] 0 199 40,00 200 399 38,00 400 599 35,50 Ordrestr., n = 100 stk. Ordrestr., n = 262 stk. Ordrestr., n = 400 stk. Ordrestr., n =800 stk. Antal indkøb pr. år 8 Ca. 3 2 1 Kostpris, c [kr./år] 40,00 38,00 35,50 35,50 Årets vareforbrug = Nxc [kr./år] 32.000 30.400 28.400 28.400 Årets ordreomkostninger = (N/n)xs [kr./år] 4.800 1.832 1.200 600 Årets lageromkostninger = ½xnxcxk [kr./år] 700 1.742 2.485 4.970 Årets totale omkostninger [kr./år] 37.500 33.974 32.085 33.970 Fig. 6.30 Beregning af totale årlige omkostninger ud fra Wilsons grundformel.
Fig. 6.31 Eksempel på transaktionsrapportering.
Fig. 6.32 Eksempel 1 på perioderapportering.
Fig. 6.33 Eksempel 2 på perioderapportering.
Intern flytning Ordreplanlæg. Forsendelse Returdata ERP WMS Ordredata Automatisk datafangst Stregkodescannere Trådløse terminaler Pak./ emballer. RFID Automatisk datafangst Stregkodescannere Eksped./ pluk Voicepicking Genopfyldning Varemodtag. Indlagring Pick to light Trådløse terminaler Fig. 6.34 Sammenhæng mellem ERP, WMS og lagerets opgaver. Fig. 6.35 Lagerets konflikter.