Social og sundhedsudvalget



Relaterede dokumenter
XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Beskæftigelsespolitik

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Praktisk hjælp til indkøb

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

3. november Notat vedr. kommunale akutfunktioner

Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.

Kalundborg kommune september Ældrepolitik

Strategi. flere unge skal have en uddannelse

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Information om afløsning i eget hjem

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Kvalitetsstandard for aflastning

23. Strategi for Ungekontakten

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Ydelseskatalog for socialpædagogisk vejledning efter 85 i Serviceloven:

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand

Hvidovregade tilsyn 16.november 2015 Afgørelse: Godkendt Samlet vurdering

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Fyn

DEMENSSTRATEGI

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud efter Lov om Social Service 104

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 103

Ressourceforløb Socialmedicinsk Enhed Region Hovedstaden

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Vejledning til ledelsestilsyn

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Transkript:

Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed for at genvinde tabt formåen og derved højne deres livskvalitet. Trænende Hjemmepleje er med til at forebygge yderligere nedsat funktionsevne og de helbredsmæssige konsekvenser, det kan give. Effektmål: Langt sigt: At der trods den demografiske udvikling ikke vil ske stigning i visiterede indsatser efter servicelovens 83. Mellemlangt sigt: Kort sigt: Nye borgere til hjemmeplejen eller første henvendelse til personlig pleje: At alle borgere vedrørende nyhenvendelse til hjemmepleje visiteres til Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 80 % visiteres til Trænende Hjemmepleje) At borgere visiteret til Trænende Hjemmepleje opnår størst mulig selvhjulpenhed uden eller med hjælpemidler. (Servicemål: 30 % af nye borgere, som visiteret til Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne) Borgere, der allerede modtager hjælp fra hjemmeplejen: At borgere, der vurderes med et træningspotentiale modtager Trænende Hjemmepleje. (Servicemål: 10 % af kendte borgere modtager Trænende Hjemmepleje) At kendte borgere, der modtager Trænende Hjemmepleje bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp end tidligere. (Servicemål: 70 % af de kendte borgere, som modtager Trænende Hjemmepleje, bliver selvhjulpne eller modtager mindre hjælp) Fokusområder: Der skal tværfagligt være en fælles tilgang til Trænende Hjemmepleje, så alle faggrupper har samme mål med indsatsen. Der skal fra visitation, sygepleje, træning, hjemmepleje, private leverandører og andre samarbejdspartnere være samme fokus. Indsatser: Trænende Hjemmepleje er allerede en indsats, borgerne visiteres til. Måling på effekt er en metode til at synliggøre indsatsen og virkningen af denne. Metode til effektvurdering: Alle nyhenvendelser vedrørende hjemmepleje registreres. Alle borgere, der visiteres til Trænende Hjemmepleje eller får tilbudt en særlig rehabiliterende indsats registreres. Alle borgere, der har været igennem et Trænende Hjemmeplejeforløb og bliver selvhjulpne uden eller med hjælpemidler registreres. Alle kendte borgere, der efter en særlig rehabiliterende indsats bliver slevhjulpen, får mindre, uændret eller mere hjælp registreres.

Registreringen vil foregå i omsorgssystemet AvaleoOmsorg

Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Politiske visioner for demensindsatsen Sammenhæng til vision 2018: Andelen af demensramte borgere i Assens Kommune forventes at stige med ca. 40 % i perioden 2015 2030. Det skønnes der i dag er 767 demensramte borgere i Assens Kommune og 1068 i 2030. En politisk vision / masterplan for demensindsatsen vil understøtte intensionerne i vision 2018 flere vil bo her idet en målrettet indsats vil understøtte sundhed, livskvalitet og samhørighed for den demensramte og dennes pårørende Effektmål: Lang sigt: Assens Kommune er rustet til udviklingen i antallet af demensramte, og har indtænkt evidens, velfærdsteknologi og aktivt medborgerskab i indsatsen for den demensramte og dennes pårørende Kort sigt: I perioden 2015 2016 udarbejdes politisk vision / masterplan for demensområdet Fokusområder: Det aktive medborgerskab Koordinretet, kvalitativ og sammenhængende kommunal indsats velfærdsteknologi Velfærdsteknologiske løsninger, der gør livet lettere for den demensramte og dennes pårørende og som kan minimere eller udskyde den tid, hvor der bliver behov for hjælp Det aktive medborgerskab udvikler tilbud til demensramte og deres pårørende som kan skabe samhørighed og livskvalitet Koordineret og sammenhængende kommunal indsats, hvor evidensbaseret viden og metoder er indarbejdet

Indsatser: Rette mod den demensramte Rehabilitering og habilitering Daghjemstilbud Botilbud Demenskoordinator / demenskonsulent velfærdsteknologi Rettet mod den pårørende Aflastning Pårørenderådgiver Forebyggelse af ensomhed og forringet livskvalitet Rettet mod medarbejderne Evidensbaseret viden og metoder i arbejdet med demensramte Rette mod det aktive medborgerskab Demenscafe Besøgsvennetjenesten Motionstilbud Den politiske vision / masterplan for demensområdet medtager bl.a. inspiration fra Social og Sundhedsudvalgets studietur til Holland, nyeste viden inden for området og erfaringer fra nationale og internationale demensindsatser Metode til effektvurdering: Den politiske vision for demensområdet er udarbejdet og godkendt

Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Social- og Sundhedsudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Måloverskrift: Tværfaglig indsats for unge med misbrug Sammenhæng til vision 2018: Unge med misbrug har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. En tværfaglig indsats for at hjælpe de unge med at komme ud af deres misbrug understøtter således målet i Vision 2018 om, at flest mulig unge gennemfører en ungdomsuddannelse. En indsats for unge med misbrug understøtter desuden målet i sundhedspolitikken Sammen om Sundhed hvor fokus bl.a. er på, at iværksætte en tidlig indsats overfor børn og unge og give en hjælpende hånd til sårbare og udsatte grupper. Effektmål: Langt sigt: På lang sigt er målet, at målgruppen opstarter i og gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i varig beskæftigelse. Mellemlangt sigt: 90 % af målgruppen kommer ud af misbruget, så dette ikke længere står i vejen for deres vej ud af offentlig forsørgelse. Kort sigt: Målet på kort sigt er, at afdække hvor mange unge uddannelseshjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der har et misbrug, som forhindrer dem i, at have en velfungerende hverdag med uddannelse og/eller job samt at etablere individuelle, helhedsorienterede og tværfaglige indsatser for målgruppen. Fokusområder: De svageste grupper af ledige har ekstra svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og er dermed i støre risiko for at blive fastholdt i længerevarende ledighed. Der er derfor skærpet fokus på de svageste grupper og på at tilbyde dem en tværfaglig indsats, der kan bringe dem tættere på selvforsørgelse. En sådan gruppe er de unge ledige med misbrug. En del unge uddannelseshjælpsmodtagere i alderen 18-25 år vurderes at have et misbrug, som er en barriere for, at de kan fungere i hverdagen og komme godt i gang med et ungdomsliv med uddannelse, fritidsjob og fritidsaktiviteter. Målgruppen er heterogen misbruget kan variere i omfang og ligeledes kan årsagerne til misbruget. Misbruget kan være det primære problem eller det kan være symptom på underliggende problemer eksempelvis sociale eller psykiske problemer og det kan være selverkendt eller de unge kan benægte misbruget. Ens for størstedelen af målgruppen er, at de har brug for hjælp til at håndtere hele deres livssituation og ikke blot snæver hjælp til at håndtere misbruget. Det er derfor afgørende at have fokus på både at afhjælpe selve misbruget, men også evt. bagvedliggende årsager og skabe en livsparathed, der sætter den unge i stand til at have et aktivt og velfungerende ungdomsliv. Dette forudsætter en helhedsorienteret indsats, hvor fokus er på den unges samlede liv og velbefindende, og hvor der kan iværksættes tværfaglige indsatser, der supplerer hinanden.

Indsatser: Screeningsværktøj: Der skal tages et fælles screeningsværktøj i brug, der kan afdække misbrug. Helhedsorienteret og tværfaglig indsats: Der skal etableres en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der kan håndtere både de unges misbrug samt evt. bagvedliggende sociale eller psykiske problematikker. Metode til effektvurdering: