Odense Rotary Club Mandag 24. september 2007
Det danske sprogs udfordringer Hans Basbøll Center for Børnesprog Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet
Det danske sprogs udfordringer - Har det danske sprog en fremtid?
Det danske sprogs udfordringer To betydninger
Amor Dei Subjektiv eller objektiv genitiv?
Amor Dei (1) Guds kærlighed (2) Kærlighed til Gud = Gudskærlighed(?) (tryk!)
Det danske sprogs udfordringer (1) det danske sprog frembyder udfordringer (for nogle) (2) det danske sprog står over for udfordringer
Det danske sprogs udfordringer (1) Er det danske sprog svært? (2) Har det danske sprog det svært?
Vocabulary comprehension score by age and study (median values) no. of item 200 180 160 140 120 100 80 Danish Swedish American English Dutch French (European) Spanish (Mexican) Galician Croatian Basque British English 60 40 20 0 0;8 0;9 0;10 0;11 1;0 1;1 1;2 1;3 age
Scandinavian past tense study Correct pt forms % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 4 år 6 år 8 år Danish Icelandic Norwegian Bybee & Slobin 1982, Ragnarsdottir, Simonsen & Plunkett, 1999; Ragnarsdottir, Simonsen & Bleses, 1998
The linguistic perspective Vocalizations of obstruents (stops, /v/ and /r/ semivowels) Dansk lyd Gata [gα:ta] Koka [ku:ka] - Number of syllables? - Syllable boundaries? Gade [gæ:d:] Koge [khåw:]
The linguistic perspective Vowel reduction (not obligatory) (vowel weakening to schwa or zero) Dansk lyd Gata [gα:ta] Koka [ku:ka] - Number/loss of syllables? - Syllable boundaries? - Word boundaries? Gade [gæ:d:] Koge [khåw:]
Sound and sound structure of Danish A hypothesis! the vocalization of obstruents and the schwa-reductions may face the Danish children of a HARDER TASK OF SEGMENTATION which may affect their early comprehension abilities
Inter-Scandinavian understanding Study of young Nordic peoples understanding of the Scandinavian languages Delsing & Åkesson 2005 Approx. 1300 gymnasium students (including 25% immigrants) from age 15-25 years from different regional areas Approx. 170 of the parents to the students Data Spoken language comprehension data (video sequences, radio news); Reading comprehension data (articles) Data on attitudes and habits Comparison to older studies (Mauruds 1976)
Questions How good are the Scandinavians in understanding each others language? How good are the immigrants? How good are Nordic people from outside Scandinavian? Are Scandinavians becoming better as they get older? Are the Scandinavian youth better now than 30 years ago? How important is contact with the other languages? How good are the Nordic people in understanding English?
Some conclusions Norwegians perfom best on the combined score Danes understand Swedish a bit better than Swedes understands Danish (written language helps Danes) Danes are better in reading the other languages than in spoken language understanding The Swedes/Finnish read and understand spoken Norwegian at the same rate, but are much better in reading Danish than understanding spoken Danish. The same is true for the Norwegians Talad Danish har fjärmet sig från skriften och från svenskt och norskt talspråk, och det försvårer förståelsen mera för tal änn för skrift
Some conclusions The difference between immigrants and native speakers is smallest in Denmark Parents in all three countries are better than their children The Norwegians position compared to the Swedes and the Danes has increased, but in particular the Danes language understanding has become much worse In Sweden it is mostly the level on Danish which has decreased, in Denmark it is both the level on Norwegian and Swedish Clear relation between contact and understanding The Danes and the Finnish are worse at English dette er förvånande för danskarna
Lethedsindex: lande/områder Tabell 5:13 (attituder til sprogene) OMRÅDE Dansk Svensk Norsk DK - 43,4 53,9 SE 33,5-58,4 NO 35,5 77,4 - FS 27,2-61,0 FF 13,5 49,5 18,5
Lethedsindex: fordelt på byer Tabell 5:14 (attituder til sprogene) BY Dansk Svensk Norsk Eng Årh - 37,4 47,0 83,1 Kbh - 48,0 63,0 67,4 Mmö 43,5-59,8 83,7 Sth 23,2-60,8 83,0 Osl 35,1 81,6-87,1 Brg 41,4 75,9-83,8
Inter-scandinavian understanding (radio news)* 10 9 8 7 Danish Swedish Norwegian 6 5 4 3 2 1 0 Denmark Norway Sweden Finland (S) Finland (F) *graph based on numbers from Delsing & Åkesson 2005
The Danish results The result of the Danes are förvånande ; in particular people in Copenhagen score lowest Bad result in the Swedish test Worse than people form the Faroe Islands Bad on all the test types Worse results on English (except for the Finnish) The difference between students and their parents largest in Denmark No relation between teaching and better understanding
The Danish results The Danes, and in particular the people in Copenhagen Show less interest in the survey (?) Relation to the attitudes of the Danes Fewer Danes want to move abroad (also to English speaking countries) Danes spend less time watching Norwegian/Swedish TV and reading Norwegian/Swedish papers than vice versa
Inter-Scandinavian understanding Danish is judged as being most difficult Danish score lowest on a beauty contest
Finhedsindex: lande/områder Tabell 5:11 (attituder til sprog, fint:grimt ) OMRÅDE Dansk Svensk Norsk DK - 46,0 50,5 SE 27,8-53,1 NO 28,9 66,6 - FS 45,2-59,9 FF 37,7 50,0 47,8
Det danske sprogs udfordringer Det danske sprog som en ÆSTETISK udfordring Er det noget nyt? Hvad kan det hænge sammen med?
Mine yndlingskomponister b, te l man, h n dl mo s d, u b d b ms, v w n
Stødets produktivitet 1 Den traditionelle latinudtale (ortografi +?) in?sula, insularum amare, aman?t Græsk(e lån): an?tropos, androgy?n Låneord: an?tabus, museum, kapita?l Stød på sidste og tredjesidste stavelse (om muligt), ikke på næstsidste stavelse
Stødets produktivitet 2 Émile Zola so la For få Zola er so læ Bill Clinton klent n For mange eller for få Clinton er? klen t n Saddam Hussein Saddam er, Hussein er
Stødet fonetisk Fysiologisk: en slags knirkestemme i sidste del af en stødstavelse luftstød! Stemmelæbernes svingninger bliver uregelmæssige i anden del af stødstavelsen Vigtigste reference: Fischer-Jørgensen 1987/89
Jens P. Høysgaard (1698-1773) Født i Aarhus (den østjyske dominans!) 3. pedel ved Universitetet 1737-59 Siden klokker og overgraver ved Trinitatis 1747: Accentuered og Raisonnered Grammatica, Som viser Det Danske Sprog i sin naturlige Skikkelse (også 1743) et meget lidet hik [om stødet]
First literary evidence on stød? Hemming Gadh: vehemens oratio contra Danos, 1510 Cited in Olaus Magnus 1554 (he died 1544 in Rome, left Sweden in 1526)
Svensk syn på dansk fra 1500t Der till medh: så wærdas de icke heller att talla som annat folck, utan tryckia ordhen fram lika som the willia hosta, och synas endeles medh flitt forwendhe ordhen i strupan, for æn de komma fram Also this: nor do they stoop ( worthy themselves ) to speak like other people, but press the words forward as if they will cough, and appear partly to deliberately turn the words around in the throat, before they come forward
Svensk syn på dansk fra 1500t sammaledes wanskapa the munnen, då the talla, wridhan och wrengan, så att the draga then offwra leppen till then wenstra sidon och den nedra till then högra sidon, menandes dett wara sig en besynnerlighe prydning och wellståndh. (Söderberg (1908) Det Hemming Gadh tillskrifna talet mot danskarna in Historiska Studier tillägnade Professor Harald Hjärne på hans sextioårsdag den 2 maj 1908 af lärjungar, pp. 645-74 [boldfacing mine]. partly they misshape the mouth when they speak, twist it and sneer it, so that they pull the upper lip to the left side and the lower to the right side, thinking this to be a particular ornament and wellstanding. [My translation]
Svensk syn på dansk fra 1500t The Latin text reads: Nec ut cæteri homines loqui dignantur, immò more tussientium, aut verba in medio gutture formantium, ita de indust<r>ia proloquuntur, ut superius labium in sinistrum, inferiusque in dextrum latus distorquentes, ex singulari oris deformitate, singularem gloriam sese assequi posse existiment. (J. Magnus (1554), Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus [published by O. Magnus], 2nd edn. [published by Schürer] (1617), p. 875 [boldfacing mine]).
Har det danske sprog en fremtid? HAVDE det danske sprog en fremtid i? Forskel mellem nationalstat og sprog MEN sammenhæng siden romantikken
Har det danske sprog en fremtid? HAVDE det danske sprog en fremtid i 1400tallet? Nedertysk taltes i byerne (af mange håndværkere, handelsmænd osv.) Et VÆLD af låneord: begynde, arbejde, blive, ansigt, bange, straks, sådan Afledning: bi-, for-, -agtig, -bar, -eri, -hed Svar: JA!!!
Har det danske sprog en fremtid? HAVDE det danske sprog en fremtid midt i 1600tallet? Sverige var meget tæt på at gøre en ende på Danmarks selvstændighed Dansk-svensk(-norsk) indgår i samlet dialektkontinuum (almuen!) Centrer periferi (også tysk trussel) Svaret var alligevel: JA!!!
Har det danske sprog en fremtid? HAVDE det danske sprog en fremtid i 1814? HAVDE det danske sprog en fremtid i 1864? HAVDE det danske sprog HAFT en fremtid i 1945 HVIS vi var blevet befriet af USSR? Svaret er i alle tilfælde: JA!!!
Har det danske sprog en fremtid? Sprogligt-historisk: Dansk-svensk(-norsk) indgår i samlet dialektkontinuum (almuen!) Sprogligt: Centrer periferi Sprogligt: Danmark i 1900tallet: 1 centrum; Sverige: 2-3; Norge:??? (Centrer er (også) politisk bestemt) Dialektudtynding
Har det danske sprog en fremtid? I DAG: EU, dansk officielt sprog MEN Især efter 2. verdenskrig: ENGELSK Er engelsk en trussel? Låneord: nej (jf. home banking > netbank) Domæne(tab): MÅSKE Research, entertainment, business
Har det danske sprog en fremtid? Især efter 2. verdenskrig: ENGELSK Er engelsk en trussel? Domæne(tab): MÅSKE Eksempel: universiteter m.v. Hvad er alternativet til engelsk? Vi bliver nødt til at følge en både-ogstrategi
Har det danske sprog en fremtid? Udfordringer: Skriftlighed kontra mundtlighed Nye blandingsformer (e-mail, sms.) Såkaldt tosprogethed Internationalisering SVAR: Dansk sprog har en fremtid, ellers er det vores egen skyld!