KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE



Relaterede dokumenter
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: og

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: og

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1682

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: &

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Transkript:

J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes at slette domænenavnet dating2.dk. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 17. februar 2006 med 6 bilag (1-6), supplerende klageskrift med 2 bilag (7 og 8) og svarskrift af 10. marts 2006 med 4 bilag (A-D). Registreringsdato: Domænenavnet dating2.dk er registreret den 4. februar 2006. Sagsfremstilling: Klager har oplyst følgende: Det er kommet til vores kundskab, at en virksomhed krænker vores hjemmeside www.dating.dk. Virksomheden har oprettet en hjemmeside med kæreste service m.m. [ ] www.dating.dk er et varemærke og et forretningskendetegn, der tjener som bindeled mellem virksomheden og dens kundekreds, som på nuværende tidspunkt tæller mere end 600.000 personer. www.dating.dk er Danmarks største kæresteservice. Klager har registreret selskabet Dating ApS med startdato den 9. november 1999, jf. bilag 5.

Indklagede har oplyst følgende: Domænet Dating2.dk er indkøbt med henblik på at drive en dating portal på lige fod med de 633 andre dating portaler der udover Freeways portal dating.dk forefindes under navneområdet.dk. (svar fra DK-Hostmaster bilag [A]) I øvrigt skal det nævnes, at ud af de i alt 634 domæner hvori ordet dating indgår, er det kun de seks af dem der registret af Freeway, hvorved de resterende kan anses for at være ligestillet med undertegnets dating portal. Denne antagelse er ene og alene begrundet i de ansvarlige navneserver for enkelte domæner, idet det ikke har været muligt at få dette bekræftet af DK-Hostmaster, jf. bilag [A], men det er ved gennemgang af DNS opslag, kun de seks der er registret til freeways navneserver. (ns1.freeway.dk og ns2. freeway.dk - dating.dk, spraydating.dk, datingmail.dk, crazy-dating.dk, crazydating.dk, onlydating.dk Bilag [B]) Et udsnit af de 600 domæners forside, er vedlagt, hvor det tydeligt fremgår der er tale om dating portaler. (screendumps Bilag [C]) [ ] Domænet er registret med henblik på en dating portal henvendt til alle målgrupper. Da der på daværende tidspunkt, tidspunkt for registrering af domænet, var registret over 600 danske domæner med ordlyden dating, faldt det naturligt at benytte det engelske udtryk I m dating too som direkte oversat til dansk betyder Jeg dater også. Begrundelsen for at benytte totallet i enden af dating, er at det er anerkendt og vel benytte på Internettet, når tallet kan erstatte et ord der i sammenhænget giver en ordlyde. Klager har ved e-mail af 16. februar 2006, jf. bilag 3, til en e-mailadresse på hjemmesiden under domænenavnet dating2.dk krævet domænenavnet dating2.dk slettet. Indklagede har ikke besvaret denne henvendelse. Der er imidlertid efterfølgende anført følgende under nyheder på hjemmesiden under dating2.dk : dating2.dk modtager trusselsbreve fra dating.dk (advokatfirmaet freeway). Sekretariatet har ved opslag den 9. september 2006 på domænenavnet dating2.dk taget følgende kopi:

Ved et opslag i søgemaskinen Google på ordet dating fremkommer 330.000.000 hits. Begrænses søgningen til danske sider, fremkommer over 1½ million hits. Det fremgår af søgningen, at ordet er almindeligt anvendt for formidling af kontakt til en kæreste, ven eller sexpartner. Ordet anvendes som en beskrivende betegnelse herfor på et utal af hjemmesider og indgår endvidere i et stort antal domænenavne herunder også under anden ordens domænenavne. Klager omtales på en hjemmeside med oversigter over danske dating websteder som den største dating-side med mere end ½ million profiler. NetDating.dk omtales som den næststørste, osv. Endvidere omtales en række sider med niche dating. Ved et opslag på dating.dk begrænset til danske sider fremkommer over 49.000 hits. Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender kan sammenfattes således: Klageren har gjort gældende, at www.dating.dk er et varemærke og et forretningskendetegn, at klagenævnet tidligere i sag nr. 795, 796 og 797 vedrørende domænenavnene datind.dk, datting.dk og daiting.dk har fundet det godtgjort, at klager efter markedsføringslovens 18 har opnået kendetegnsret til betegnelsen dating.dk, og at indklagede ved sin registrering og brug af domænenavnet dating2.dk krænker klagerens rettigheder. Indklagede har gjort gældende, at ordet dating udspringer af det engelske ord date og benyttes bredt i det danske sprog og i et sådant omfang, at det ikke er muligt at opnå varemærkeret hertil, at der således er registreret mere end 600 domænenavne under.dk domænet, som indeholder betegnelsen dating, jf. bilag 1, at afgørelserne i sag nr. 795, 796 og 797 er truffet på baggrund af, at der var tilsigtet forvekslelighed, og at det fremgår af selskabsregistreringen for Dating ApS, at selskabets formål er investering i EDB- og IT-virksomhed og ikke at formidle kæresteservice.

Nævnets bemærkninger: Betegnelsen dating er et almindeligt engelsk ord for det at holde stævnemøde, som også er velkendt i Danmark. Resultaterne af de ovenfor omtalte søgninger i søgemaskinen Google viser endvidere, at det er helt almindeligt på nettet at anvende dating som betegnelse for den virksomhed, som består i at skabe kontakt til en kæreste, ven eller sexpartner. Nævnet lægger derfor til grund, at udtrykket dating i dag også er et helt almindeligt udtryk for kontaktbureauvirksomhed o.l., som udøves på nettet. Domænenavnet dating.dk signalerer derfor efter sit indhold umiddelbart blot, at der er tale om en hjemmeside for udbud af dating service. Anvendelsen af dating i denne generiske betydning er som udgangspunkt fri. Kan klageren godtgøre, at klager har gjort en speciel brug af betegnelsen og indarbejdet denne brug over for omsætningskredsen, således at betegnelsen anvendt på denne måde fremstår som individualiseringsmiddel for specielt klagers virksomhed, kan klageren dog påberåbe sig en eneret til at gøre brug af betegnelsen på denne måde. Det fremgår af oplysningerne i nærværende sag samt i sagerne nr. 795 og 796-797 vedrørende domænenavnene datind.dk, datting.dk og daiting.dk, at klager har drevet dating-virksomhed på hjemmesiden dating.dk i 8 år, at siden er Danmarks største dating-side med over 600.000 profiler, og at siden har en meget høj besøgsfrekvens. Det fremgår endvidere, at klager også gør brug af betegnelsen dating.dk som del af sit logo i forbindelse med arrangementer m.v. og reklamering uden for Internettet. Det må på denne baggrund lægges til grund, at klagers brug af dating.dk for sin virksomhed er velkendt i omsætningskredsen, og at klager dermed har erhvervet en varemærkeret til betegnelsen dating.dk ved indarbejdelse. Klager har dog ikke mulighed for at erhverve eneret til at gøre brug af dating som beskrivende betegnelse, og når henses til den omfattende brug af betegnelsen dating, som gøres på nettet herunder også i domænenavne må den varemærke- og markedsføringsretlige beskyttelse, som klager kan påberåbe sig, afgrænses meget snævert. Klageren kan derfor alene antages at være beskyttet imod, at andre gør brug af forretningskendetegn, som er identisk med klagers, eller som indebærer en åbenbar forvekslingsrisiko, f.eks. som følge af risiko for fejlskrift eller fejllæsning. Der er ikke umiddelbart risiko for, at en Internetbruger, som søger efter klageren på nettet, ved en fejltagelse vil komme til at indtaste indklagedes domænenavn dating2.dk. Det forhold, at domænenavnet ligger meget tæt på klagers, gør sig på tilsvarende måde gældende for en række andre domænenavne, som bruges som dating-sider af andre virksomheder, f.eks. adating.dk, netdating.dk, webdating.dk, 6dating.dk og dating18.dk. Ved vurderingen af forvekslingsrisikoen må i den forbindelse også tages hensyn til, at klagers kendetegnsret alene er opnået i kraft af indarbejdelse, og at det derfor kan lægges til grund, at omsætningskredsen vil være klar over, at klagers varemærke netop består af dating.dk i sin rene form, dvs. uden at der er gjort nogen tilføjelser hverken før eller efter dating udover tilføjelsen af top level betegnelsen.dk. Tilføjelse af totallet medfører således en reel adskillelse også henset til, at det må formodes, at domænenavnet ofte vil blive udtalt på engelsk i overensstemmelse med det slogan I m dating too, som findes på indklagedes hjemmeside. Nævnet finder det som følge af det anførte ikke godtgjort, at indklagedes registrering og brug af domænenavnet dating2.dk indebærer en varemærkeretlig krænkelse af klagers rettigheder.

Der er endvidere ikke grundlag for at antage, at indklagedes registrering eller brug af domænenavnet skulle være i strid med god domænenavnsskik, jf. herved 12, stk. 1, i lov nr. 518 af 24. juni 2005 om internetdomæner, som særligt tildeles Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på, at det ikke kan anses for unaturligt, at der til brug for udbud af datingvirksomhed registreres et domænenavn, hvori betegnelsen dating indgår, og at klageren ikke har godtgjort forhold, som indicerer, at indklagede forsøger at snylte på klagers goodwill, fx ved at efterligne klagers hjemmeside i henseende til farvevalg, opbygning m.v., eller ved at antyde, at der er en forbindelse mellem parterne. Der er da heller ikke påvist nogen eksempler på, at omsætningskredsen har forvekslet klageren med indklagede eller er gået ud fra, at der består en forretningsmæssig forbindelse mellem parterne. Nævnet træffer herefter følgende A F G Ø R E L S E: Der kan ikke gives klager, Freeway ApS, medhold i, at indklagede, Zolid ApS, skal slette domænenavnet dating2.dk. Dato: 26. september 2006 Lone Prehn Lene Pagter Kristensen (Formand) Jens Schovsbo