Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 46 Offentligt (01) Forslag til ny valglov (Folketinget) Baggrunden for disse tanker ligger i den nuværende politiske model, der i stort omfang er præget af uroligheder internt i partierne, de mange eksklusioner og afhoppere og af den generelle utilstrækkelighed ved et system, som dels tillader, at man kan stille op i områder, hvori man ikke har nogen tilknytning, og som også er skævvridende i forhold til udkantskommunerne. Jeg foreslår derfor en reform af valgloven, som burde kunne ændres uden at det kræver en ændring af Grundloven. Jeg har også et forslag, der kræver en ændring af Grundloven, men den vil nok være for svær at få igennem, selvom den faktisk vil ligestille store og små kommuner yderligere. På de følgende sider står mit forslag nærmere forklaret. Venlig hilsen Daniel Holm Hansen Hvidovregade 33B, 2.TV 2650 Hvidovre Telefon: 53 80 50 25 Mail: danielholmhansen@gmail.com
Forslag: Der er 179 medlemmer af folketinget, hvoraf de 2 er fra Grønland, 2 fra Færøerne og så har Bornholm helt særskilt automatisk (minimum) 2 medlemmer. Det betyder, at resten af landet slås om 173 mandater. Hvor vidt Bornholm stadig skal have minimum 2 mandater eller ej, er her ikke så afgørende - og jeg vil ikke selv, som født og opvokset på netop Bornholm, forsøge at promovere dette, omend jeg tror, at netop dette har betydet en væsentlig mindre nedgang, end øen ellers kunne have risikeret at have oplevet, da den geografisk er stillet betydeligt ringere, end resten af de danske øer. Mit forslag bygger altså på, at der er 175 mandater i spil, uanset hvor i det danske land, man kommer fra. I den nuværende kommunalstruktur, er der 98 kommuner. I dette forslag skal alle kommuner derfor pr. automatik have 1 mandat. Det efterlader 77 mandater. Af disse 77 foreslår jeg, at landets 7 største kommuner, fordelt på indbyggertal i det foregående kalenderår - eller hvornår man nu opmåler dette forud for et valg til Folketinget - hver får 2 mandater, og at de efterfølgende 8 største kommuner hver får 1 mandat. Dette betyder, at der nu er 55 mandater tilbage at fordele. Disse kan fordeles på den måde, at der gives 1 mandat til hver af de 55 kommuner, der har haft størst procentuel fremgang i antallet af tilflyttere kontra fraflyttere i det foregående kalenderår (heri kan man i stedet kigge på tilgang af arbejdspladser - eller begge dele). Et alternativ til denne model, der vil give en større konkurrence mellem kommunerne i forhold til at være attraktive for nytilflyttere og/eller skabelsen af nye lokale job, kan være at give 2 mandater til 20 bedste kommuner og herefter 1 mandat til de efterfølgende 15 kommuner, således at der gives mandater til top-35 frem for top-55 blandt kommunerne på dette område. Forslaget her bygger således på, at alle kommuner er sikret mindst 1 mandat, samt at kommunerne er den nye ramme for tildelingen, frem for den nuværende kredsinddeling. Kommunerne tillægges altså dermed en større vægt i det danske demokrati, hvilket forhåbentlig vil betyde større fokus på kommunerne og derfor (forhåbentlig) flere stemmer til kommunalvalgene. De store kommuner får automatisk endnu 1 eller 2 mandat(er), således at de ikke mister alt for meget magt, på trods af at de største kommuner (København, Aarhus og Odense mv.) dog nok mister lidt indflydelse. Til gengæld styrkes de lidt mindre storkommuner ude omkring i landet, så de får en større politisk vægt i forhold til de traditionelt meget store kommuner, ligesom der sættes fokus på at skabe en god og bæredygtig kommune, som kan tiltrække tilflyttere. Mange kommuner, herunder Horsens, har i årtier gjort store anstrengelser for netop at undgå, at blive en del af en negativ spiral mht. fraflytninger af borgere og virksomheder (og er lykkedes med dette), hvilket bør belønnes demokratisk. Der skal naturligvis indregnes en metode til at sikre imod hvis to eller flere kommuner står lige på de sidste af mandaterne. Dette kunne for eksempel være den bedste bundlinje det foregående år, målt på både budget, regnskab i.f.t budgettet OG ekstrabevillinger fra kassen
eller optagelse af lån. Dette kan være med til at sikre, at man ikke blot bruger løs af pengene for at sikre sig et mandat.
Valg af mandater og tilknytning til parti: For at blive valgt, skal man enten repræsentere et parti eller en liste, eller være enkeltperson. Dette gælder også i dag, men mit forslag rummer alligevel nogle ændringer til gældende lov: Et mandat er personligt, hvis man vælges ind som enkeltperson Et mandat tilhører partiet/listen, hvis personen er valgt for netop et parti/en liste. o Begrundelse: Hvis en person vælger at melde sig ud af partiet eller folketingsgruppen, skal mandatet fratages personen. Dette skal sikre, at folk tænker sig grundigt om, inden de vælger at forlade partiet til fordel for et andet eller for at blive løsgænger uden parti. Det skal også sikre en bedring af den aktuelle tilstand af politikerlede - derfor foreslår jeg også, at man indfører dette i valgloven for kommunal- og regionsvalg. o Undtagelse: Hvis en person ekskluderes af et parti og/eller dets folketingsgruppe, tilhører mandatet personen og denne kan frit tilslutte sig et nyt parti (som så får mandatet i tilfælde af en ny sag om flytning) eller som løsgænger. En person kan kun vælges inden for den kommune, han eller hun selv er bosat i. Dog har man ret til at flytte til en anden kommune efter valget uden at mandatet fratages én. Man kan naturligvis tale for, at der skal gælde samme regel her som ovenfor, men personligt er jeg ikke tilhænger af geografisk stavnsbinding. o Begrundelse: Dette skal modvirke strategisk placering af spidskandidater, hvilket dels ikke er specielt demokratisk, og dels ikke gavner lokalområdets vælgere specielt meget. Desuden har der ved en del valg været sager fremme om, at partitoppen har overtrumfet allerede eksisterende valgte kandidatlister, for at få et kendt navn placeret rigtigt. o Alternativt forslag 1: Personen må godt flytte frit inden for regionens grænser, men flytter vedkommende ud af regionen, skal mandatet gives til den næste på listen i den kommune, vedkommende oprindeligt er valgt i. o Alternativt forslag 2: Personen skal bo i regionen, vedkommende opstiller i, men må altså godt opstille i en anden kommune, end sin egen. Tilknytningskravet følger så Alternativ 1. Dette alternativ vil dog blive lidt uoverskueligt og kan give en masse personfnidder ved et valg - og dermed overskygge valgtemaerne. Derfor foreslår jeg ikke selv Alternativ 2, men det bør dog alligevel medtænkes. I forhold til ministerier: I mit forslag ser jeg de 179 medlemmer som folkevalgte. Derfor mener jeg, at der skal gælde den regel, at ministre udelukkende kan vælges blandt de 179 medlemmer. Dette er ikke i sig selv en del af valgloven, men snarere en del af Grundloven. Hvis dette kan indskrives et sted, uden at ændre Grundloven, foreslår jeg dog alligevel dette gjort samtidig med ovenstående forslag.
Forslag der kræver ændring af Grundloven: Ud over besætningen af ministerposter, kan øvrige tiltag nævnes. Disse kræver dog, så vidt jeg kan se, en ændring af Grundloven: Minimumsantal OG fast definition af ministerier og disses resortområder: Statsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Finans- og Økonomiministeriet (én person), Undervisningsministeriet (én person for alle uddannelser) og Ministeriet for Europæiske anliggender (EU-minister). Personer valgt til Folketinget må gerne være medlemmer af deres egne kommunalog/eller regionsbestyrelser, men at de ikke må have lønnede poster ud over deres grundgage, besidde et hverv som udvalgsformænd eller -næstformænd, borgmester eller rådmand. o o Begrundelse: For mange poster forringer kvaliteten af arbejdet, og vil desuden være en stor kilde til utilfredshed hos vælgerne, da der hurtigt opstår en lede mod levebrødspolitikere. Samtidig fordeles magten automatisk på flere hænder, end tilfældet er nu i det lokale landskab, da en person på den ene side gerne må have flere kasketter, men de kan dog ikke tilrane sig alle de gode poster, hvis de samtidig vil være medlemmer af Folketinget. Således vil flere end nu blive tildelt attraktive og lønnede poster i det kommunale selvstyre. Alternativ: Dobbeltmandat i forhold til folkevalgte embede som kommunalbestyrelses- og/eller regionsrådsmedlem ikke er tilladt. Dog vil dette betyde, at de med størst indblik i de lokale anliggender udelukkes, samt at der ved valg skal sættes gang i en større rokade ude i kommuner og regioner. Fordelen er klart, at den politiske magt i mindre grad kan samles på få hænder, men samtidig vil man formentlig se 1) en opblomstring af magt/lønnede poster i det kommunale regi samlet på færre hænder og 2) en større kløft i forholdet mellem det kommunalpolitiske og det landspolitiske - altså det modsatte af mit ønske om, at man forankrer valgsystemet i det lokale regi for dermed at øge interessen for og samarbejdet mellem de to instanser.