DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse af 6. november 2012 om overdragelse af betaling for vejbelysning på de private fællesveje M vej og H vej. Vores afgørelse Kommunens afgørelse af 6. november 2012 er lovlig. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Partshøring Vi har modtaget dine bemærkninger af 4. februar 2013. Se nedenfor om vejret og dokumentation for manglende vejret. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningslovens 2 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Privatvejslovens regler om istandsættelse og vejret Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, som skal holde vejen i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovens 44. Dette gælder dog ikke de ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Bestemmelsen bygger på den antagelse, at en grundejer som hovedregel har vejret til de private fællesveje, vedkommende ejendom grænser til. Det er overfor kommunen (vejmyndigheden), at grundejeren skal kunne dokumentere sin påstand om, at vedkommende ikke har vejret til den tilgrænsende vej. Vejret 1 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 2 Lovbekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018
2 af 5 Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer, jf. privatvejslovens 10, nr. 3. En vejret er den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. lovens 10, nr. 5. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at ejeren af en ejendom har vejret til mere end én privat fællesvej eller har en direkte adgang til en offentlig vej, ligesom det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en indkørsel eller en havelåge til vejen. En vejret stiftes typisk ved en privatretlig aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme, men kan også erhverves ved hævd. Endelig kan en vejret være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået ved dom. Om en sådan vejret til at råde over en anden grundejers ejendoms til færdselsmæssige formål eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen er beliggende på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgang til sin ejendom. Vejdirektoratet kan som klagemyndighed ikke tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter henhører spørgsmålet under domstolene. Hvordan kan en grundejer dokumentere, at vedkommende ikke har vejret til en tilgrænsende privat fællesvej? Hverken privatvejsloven eller dens forarbejder indeholder nærmere oplysninger om, hvordan en grundejer dokumenterer, at vedkommende ikke har vejret. Det skyldes, at der er tale om et aftaleretligt forhold, som ofte kan være vanskeligt at dokumentere skriftligt. Tingbogsoplysninger, domsudskrift eller lignende er forhold, kan bidrage til at oplyse, om ejeren af en bestemt ejendom har vejret til en privat fællesvej. Som oplyst er det ikke tilstrækkeligt, at grundejeren alene ved hjælp af kortudskrift viser, at denne ikke har direkte adgang til den private fællesvej. Som nævnt ovenfor er det ejerens ansvar at dokumentere, overfor kommunen, at han ikke har vejret til en privat fællesvej. Regler for vejbelysning på private fællesveje i byer og bymæssige områder Overdragelse af belysningen Kommunen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst af ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen, hvis den vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at
3 af 5 tilgodese andre almene offentlige hensyn. Den kan også bestemme, at kommunen skal stå for belysningen for grundejernes regning. Det følger af privatvejslovens 59, stk. 1 2. Anlæg, forbedring og drift af vejbelysning på private fællesveje udføres som samlede arbejder, jf. 55, stk. 1. Det fremgår af privatvejslovens 59, stk. 2. Kommunen fordeler udgifterne til påbudt etablering af vejbelysning, vedligeholdelse eller istandsættelse af eksisterende vejbelysning mellem ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og har vejret til den, efter privatvejslovens 59, stk. 3, jf. 48 51 og 53-55. Hvis kommunen kræver en privat fællesvej belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen, skal kommunen afholde en del af udgifterne hertil. Det fremgår af lovens 59, stk. 4. Udgiftsfordelingen til et samlet arbejde I forbindelse med et samlet arbejde, her fordeling af udgifter til belysning, på en privat fællesvej skal kommunen fordele udgifterne efter reglerne i privatvejslovens 51. Udgifterne fordeles blandt ejerne af de ejendomme, som grænser til den del af vejen, der istandsættes og som har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 49, stk. 1. Kommunen skal fordele vejbidraget mellem grundejerne på grundlag af; 1. ejendommens facade mod vejen, 2. størrelsen af ejendommens arealer, og 3. måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyttet, eller ejendomsværdien, jf. vejbidragslovens 11, stk. 1. Hvis en ejendom ikke er ansat til ejendomsværdi, skal benyttelsesmåden anvendes. Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25 %. Fordelingen af de resterende 40 % mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier afhænger af kommunens skøn, jf. vejbidragslovens 11, stk. 2. Ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje, der er omfattet af kendelsen, har krav på et passende reduceret bidrag (hjørnegrundsreduktion). Dette fremgår af privatvejslovens 51, stk. 6. Kommunen kan fordele udgifterne til vejens istandsættelse i henhold til en aftale herom, f.eks. fastsat i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende. Men kommunen har ikke pligt til at anvende en sådan aftalt fordeling. Det fremgår af privatvejslovens 59, stk. 8. Procedurekrav Når kommunen påbyder belysningsforanstaltninger på en privat fællesvej, skal disse gennemføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol, jf. privatvejslovens 59, stk. 2. Kommunen udfører i den forbindelse arbejdet for de vedligeholdelsespligtiges regning. Det fremgår af lovens 55, stk. 1. Inden dette sker, skal kommunen overholde procedurebestemmelserne i privatvejslovens 48, stk. 1. Det vil sige, at kommunen enten afholder et vejsyn, hvor den redegør for den påtænkte beslutning, herunder fordelingen af udgifterne eller gennemfører en skriftlig høring med mindst 3 ugers frist til at
4 af 5 fremkomme med bemærkninger eller indsigelser. Hvilken af de nævnte procedurer, der skal gennemføres, afgør kommunen. Vores vurdering Som nævnt ovenfor kan kommunen bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst af ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen og har vejret til denne. Din ejendom, L parken 41, grænser til en del af de veje der indgår i det samlede arbejde. Derfor skal du bidrage til betalingen for vejbelysningen på vejene. Kommunen har i udtalelse af 9. januar 2013 oplyst, at du ikke har dokumenteret, at du ikke skulle have vejret til H vej eller M vej. Det er dit ansvar som ejer af ejendommen, at dokumentere overfor Kommunen, at du ikke har vejret til H vej eller M vej. Se ovenfor. Vejdirektoratet kan ikke tage stilling til om du har vejret. Beslutning om overdragelse af betaling for vejbelysning Kommunen har i sin afgørelse af 6. november 2012 oplyst, at det er besluttet, at de private fællesveje fortsat skal være belyst. Det er kommunens vurdering, at hensynet til færdslen på de tilgrænsende ejendomme på vejene gør det nødvendigt, at vejene fortsat skal være belyst. Det er således Kommunens vurdering, at en sikker, hensigtsmæssig og tryg færdsel på vejene forudsætter belysning, således at både bilister, cyklister og gående kan se eventuelle forhindringer på vejarealet, og så de kan se andre trafikanter og så vidt muligt aflæse deres hensigter i forhold til at standse, svinge eller krydse vejbanen. Vi mener derfor, at kommunens beslutning efter privatvejslovens 59, stk. 1 og 2 er begrundet i lovlige hensyn, og at kommunens skøn ligger indenfor lovens rammer. Vi mener ikke, at kommunen i den forbindelse har varetaget usaglige hensyn. Vi mener, at begrundelsen overholder kravene i forvaltningslovens 22-24. Udgiftsfordeling Vi kan konstatere, at kommunen ved breve af 21. februar 2012 og 26. juli 2012 har redegjort for den påtænkte beslutning og udgiftsfordeling ved at gennemføre en skriftlig høring med 4 ugers frist til at fremkomme med bemærkninger eller indsigelser i overensstemmelse med bestemmelserne i privatvejslovens 48, stk. 4. Kommunen har fordelt udgifterne mellem ejere af ejendomme, der grænser til den omhandlede vejstrækning, og som har vejret til denne vejstrækning, jf. privatvejslovens 51, stk. 3. Udgifterne er fordelt med 10 % på ejendommens facadelængde, 25 % på ejendommens areal og 40 % på ejendommens benyttelse. Dette er i overensstemmelse med privatvejslovens regler. Det fremgår desuden, at kommunen har reduceret bidraget til ejendomme, der også grænser til anden vej, jf. 51, stk. 6. Du har derfor fået reduceret dit bidrag med ½ part.
5 af 5 Vi mener, at reduktionen er meddelt inden for lovens rammer. Vi kan som nævnt ikke tage stilling til dette skøn. Vi kan på baggrund af ovenstående konstatere, at kommunens fordeling af udgifterne er i overensstemmelse med privatvejslovens bestemmelser. Konklusion Kommunens afgørelse af 6. november 2012 er lovlig. Vi foretager os herefter ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt.