Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (200) Indhold. Studieordningens rammebestemmelser 2. Uddannelsens struktur 3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 4. Studieordningens regelbestemmelser 5. Ændringer til studieordningen. Studieordningens rammebestemmelser Studieordningen for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (200) er udarbejdet af Studienævnet for Sygeplejevidenskab og godkendt af Dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 23-2-200 Studieordningen træder ikraft den 0-09-200 Masteruddannelse i klinisk sygepleje (Master in Clinical Nursing) giver ret til betegnelsen Master i klinisk sygepleje (MKS) (Master in Clinical Nursing (MCN)) Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kandidatuddannelsen i sygepleje og masteruddannelsen i klinisk sygepleje Se ændringer til studieordningen Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder Uddannelsen forbereder den studerende til at fungere som klinisk ekspert og til at kunne sikre sammenhæng mellem klinisk forskning og klinisk sygeplejepraksis. Der tilstræbes faglig progression i uddannelsen med henblik på, at den studerende tilegner sig færdigheder i analyse og vurdering af kliniske problemstillinger og udvikler akademisk kompetence i relation til at planlægge, medvirke i og gennemføre kliniske udviklings- og forskningsprojekter. Akademiske kompetencer og kvalifikationer Formålet med Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje er, at den studerende erhverver personlige og faglige kompetencer til at varetage højt kvalificerede funktioner inden for klinisk sygepleje. Kompetenceprofil Viden - Har viden om og forståelse for udvalgte områder inden for klinisk sygepleje baseret på højeste internationale forskning og kan analysere og forholde sig kritisk til det videnskabelige grundlag for at vurdere, sikre og udvikle sygeplejefaglig kvalitet - Har viden om og forståelse for såvel kvantitative som kvalitative forskningsmetoder, der bruges inden for klinisk sygeplejeforskning - Kan identificere videnskabelige problemstillinger inden for selvvalgte områder inden for sygeplejens virksomhedsområde i relation til klinisk sygepleje Færdigheder - Kan selvstændigt foretage systematiske informationssøgninger i relevante databaser - Kan selvstændigt gennemføre undersøgelser af situationer og forløb inden for klinisk sygepleje med brug af relevante og velbegrundede metoder - Kan formidle sygeplejefaglig viden og løsningsforslag relateret til klinisk sygepleje både til fagfæller og tværfagligt. Kompetencer - Kan foretage systematiske analyser og vurderinger af kliniske problemstillinger og forløb i sygeplejen og udforme anbefalinger for god klinisk praksis - Kan varetage højt kvalificerede udøvende og ledende kliniske funktioner i klinisk praksis. - Kan selvstændigt tage initiativ til og indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde - Kan implementere forskningsbaseret sygepleje - Kan medvirke i at planlægge og gennemføre kliniske udviklings- og forskningsprojekter - Kan varetage højt kvalificerede udøvende og ledende og vejledende kliniske funktioner i sygeplejepraksis
Hjemmel Masteruddannelsen i klinisk sygepleje udbydes i henhold til regler om udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreuddannelse: Generelle regler: Lovbekendtgørelse nr. 754 af 7. juni 200 om universiteter (universitetsloven). Lovbekendtgørelse nr. 049 af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet for voksne). Bekendtgørelse nr. 88 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen). Regler om uddannelsen og eksamen: Bekendtgørelse nr. 87 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (masterbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 857 af. juli 200 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Adgangskrav og forudsætninger Optagelse på master i klinisk sygepleje kræver enten en professionsbachelor i sygepleje eller en sygeplejerskeuddannelse i henhold til tidligere bekendtgørelser og anordninger om sygeplejerskeuddannelsen. Sidstnævnte skal være efterfulgt af enten: - suppleringsuddannelsen i sygepleje - suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse - minimum 30 ECTS fra en sundhedsfaglig diplomuddannelse - en sygeplejefaglig specialuddannelse Derudover kræves minimum to års relevant erhvervserfaring i forlængelse af den adgangsgivende eksamen. Ansøgere skal være i stand til at følge undervisningen på dansk. Udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag skal derfor senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, have bestået studieprøven i dansk med karakteren 7 eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. Statsborgere fra de nordiske lande er undtaget fra danskprøvekravene Studienævnet kan på baggrund af en individuel faglig vurdering give dispensation til ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav, men som skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der svarer til adgangskravene. Denne uddannelse giver adgang til: Kandidaterne vil være særligt egnede til at virke i kliniske stillinger, der fordrer såvel sygeplejefaglig ekspertise som vejledende opgaver i forhold til patienter og plejepersonale. Uddannelsen er desuden relevant med henblik på ansættelse i undervisende stillinger. Overgangsregler Studieordningen træder i kraft den. september 200 og afløser alle tidligere studieordninger. Der kan herefter ikke ske indskrivning på tidligere ordninger. 2. Uddannelsens struktur Prøveoversigt - Modul/årsprøve Prøvetitel/censur Fagtype/bedømmelse Sem./ECTS Efterårssemesteret Modul. Sygeplejefagets kliniske praksis Obligatorisk. sem. - Intern prøve med intern censur Gradueret Modul 3. Klinisk sygeplejeekspertise Obligatorisk 2. sem. - Intern prøve med intern censur Gradueret Forårssemesteret Modul 2. Forskning og dokumentation i klinisk sygepleje Obligatorisk 3. sem. - Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret Modul 4. Masterprojekt Obligatorisk 4. sem. - Ekstern prøve med beskikket censur Gradueret Kassogram -. semester 2. semester 3. semester 4. semester Modul. Sygeplejefagets kliniske praksis Modul 3. Klinisk sygeplejeekspertise Modul 2. Forskning og dokumentation i klinisk sygepleje Modul 4. Masterprojekt
Regler og faglige progressionsbestemmelser - Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje er erhvervet, når den studerende har bestået de obligatoriske prøver på modul, 2 og 3 samt masterprojektet. Modul skal være bestået før modul 2 og 3, og modulerne -3 bestået før modul 4. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver Efterårssemesteret Modulet består af følgende prøve(r):. Modul. Sygeplejefagets kliniske praksis At de studerende udvikler erhvervsrettet kompetence i klinisk sygepleje og opnår øget indsigt i centrale problemstillinger inden for klinisk praksis, og i betydningen af forskningsbasering af sygeplejepraksis. Samt at den studerende tilegner sig videregående analytisk kompetence i relation til kliniske beslutninger og handlemåder. o anvende relevante metoder til identifikation af kliniske problemstillinger o fremstille og diskutere begreber og teorier af betydning for klinisk sygeplejepraksis o analysere centrale elementer i videnskabelige undersøgelser Forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppe- og selvstudier samt vejledning. Individuel Skriftlig Selvvalgt emne 3 uge(-r) 0 ingen Alle mellemrum) svarende til 5 normalsider á 2.400 anslag. Vejledning max 2 timer over max 3 gange. Alle hjælpemidler. 2 Individuel Skriftlig Selvvalgt emne 3 uge(-r) 0 ingen Alle mellemrum) svarende til 5 normalsider á 2.400 anslag. Vejledning max 2 timer over max 3 gange. Alle hjælpemidler. 2. Modul 3. Klinisk sygeplejeekspertise At de studerende videreudvikler faglig og personlig kompetence til at imødekomme patienters behov for individuel tilrettelagt forskningsbaseret sygepleje og til at planlægge og gennemføre udviklingsstrategier i et sygeplejefagligt, tværfagligt og organisatorisk perspektiv. Denne forberedelse til klinisk virksomhed på højt niveau sigter mod bedre og mere effektiv løsning af kliniske opgaver og varetagelse af nye eller ændrede stillingsfunktioner i klinisk praksis. o argumentere for anvendelse af eksisterende viden i et sundhedspædagogisk perspektiv o planlægge og diskutere implementering af forskningsbaseret viden i klinisk praksis o vurdere organisatoriske strategier i relation til udvikling af patientplejen Forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppe- og selvstudier samt vejledning.. Individuel Skriftlig Selvvalgt emne 3 uge(-r) Alle mellemrum) svarende til 5 normalsider á 2.400 anslag. Vejledning max 2 timer over max 3 gange. Alle hjælpemidler.
Forårssemesteret Modulet består af følgende prøve(r):. Modul 2. Forskning og dokumentation i klinisk sygepleje At de studerende opnår forståelse for teori og begreber relateret til klinisk sygeplejevirksomhed og udvikler færdigheder i at arbejde kritisk analytisk og reflekterende. Endvidere, at de studerende på baggrund af indsigt i videnskabelige metoder opnår handlekompetence til at arbejde med forskning og dokumentation inden for klinisk sygepleje. o opsøge, vurdere og formidle eksisterende viden o planlægge kliniske projekter ud fra videnskabelige kriterier o vurdere kliniske retningslinjer og diskutere betydningen af disse i praksis Forelæsninger, diskussioner, øvelser, gruppe- og selvstudier samt vejledning Individuel Skriftlig Selvvalgt emne 3 uge(-r) Alle mellemrum) svarende til 5 normalsider á 2.400 anslag. Vejledning max 2 timer over max 3 gange. Alle hjælpemidler. Varighed 3 uger. Ekstern prøve med ekstern censur, 7-trinsskalaen. 2. Modul 4. Masterprojekt At de studerende opnår kompetence til at behandle komplekse patientnære kliniske problemstillinger og på et videnskabeligt grundlag sikre og udvikle kvaliteten af sygeplejen i praksis. kompetencemål: o foretage en kritisk videnskabelig bearbejdning af sygeplejefaglige kliniske problemstillinger, herunder vælge relevante metoder, inddrage empiriske data, analysere materialet, samt diskutere og perspektivere resultaterne. Individuel vejledning, optaktsdag, spørgetimer og selvstudium Individuel Kombineret skriftlig og mundtlig Selvvalgt emne 3 uge(-r) Alle - Individuel skriftlig opgave på max. 96.000 anslag (tegn inkl.mellemrum) svarende til 40 normalsider à 2.400 anslag, efterfulgt af mundtligt forsvar på 45 min. Vejledning op til 5 timer fordelt på maks. 5 gange. Alle hjælpemidler. Varighed et semester på deltid, eller 8 uger på heltid. Ekstern prøve med beskikket censor, bedømmes efter 7- trinsskalaen. Særlige forhold: Masterprojektets opgaveformulering godkendes af studieleder. Det mundtlige forsvar finder sted ieksamensterminen i juni. Den skriftlige del og den mundtlige del vurderes som en helhed. 4. Studieordningens regelbestemmelser Merit og fleksibilitet Studienævnet har mulighed for at godkende merit fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 857 af. juli 200 om eksamen ved universitetsuddannelser, se
Til- og afmelding af prøver Tilmelding til prøve sker via Studerendes selvbetjening se: http://www.au.dk/da/studerende For tilmeldings- og afmeldingsregler samt procedurer se Aarhus Universitets regler (nye regler på vej), Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog prøven er aflagt på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver, uanset hvilket sprog prøven afholdes på, indgår den studerendes mundtlige fremstillingsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens den mundtlige fremstillingsevne indgår modificerende i bedømmelsen af den samlede målopfyldelse. Regler for større skriftlige afleveringer: Omfangsbestemmelser fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. En normalside ved skriftlige afleveringer regnes som 2400 typeenheder (tegn plus mellemrum). Beregningen af normalsider omfatter tekst og noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Skriftlige afleveringer, der ikke overholder de angivne omfangsbestemmelser, kan ikke antages til bedømmelse. Mulighed for brug af PC ved prøver Tilbydes brug af pc sker det efter Universitetets regler om brug af pc ved prøver se Aarhus Universitets regler (nye regler på vej), Projektorienterede forløb: Mulighed for projektorienterede forløb fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement, indenfor rammerne af Universitetets regler om projektorienterede forløb se http://www.au.dk/da/40-0.htm Dispensationer En dispensation er en afvigelse fra den eller de regler, der almindeligvis gælder for det pågældende område. Dispensation kan gives på baggrund af ansøgning til den myndighed, der har kompetencen til at give dispensation. Ansøgning om dispensation indgives til studienævnet. Hvis en anden myndighed har kompetencen, videresender studienævnet ansøgningen til rette myndighed (f.eks. dekan, rektor eller ministerium). En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet, og skal indgives hurtigst muligt. Hvis ansøgningen umiddelbart skal kunne behandles, skal den indeholde tydelig angivelse af, hvad det er for en regel der søges dispensation fra og hvad der ønskes opnået med dispensationen (f.eks. tilladelse til hjælpemidler, forlænget prøvetid, udsættelse af tidsgrænse). Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for de u forhold, der begrunder ansøgningen. Udokumenterede forhold kan sædvanligvis ikke tillægges betydning. Anke og klage Klager indgives til studienævnet. Forudsætningen for at en klage umiddelbart kan behandles er, at den er skriftlig og begrundet. Det skal fremgå af klagen hvad der klages over og hvad der ønskes opnået med klagen. Klager over prøver skal indgives senest 4 dage efter offentliggørelse af prøvens resultat jf. eksamensbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 867 af 9. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser, VTU, kapitel 8 se /2004/bek867 Om prøver De nærmere bestemmelser om hvordan, og i hvilket omfang, den studerende skal have deltaget i undervisningen ved prøveformen undervisningsdeltagelse fremgår af beskrivelsen af det enkelte uddannelseselement. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan formidle en faglig problemstilling og disponere en akademisk opgave herunder opfylde formelle akademiske krav (referencer, citathåndtering, mv). Ved bedømmelsen af samtlige mundtlige prøver vil der blive lagt vægt på, at den studerende kan præsentere et fagligt stof, strukturere en mundtlig præsentation og indgå i en faglig konstruktiv dialog Love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet kan findes i Universitetets elektroniske regelsamling på NB: Eventuel anvendelse af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 867 af 9. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), 4, 5, 6 og 7 skal fremgå her. Dvs. fx bestemmelser om at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit, at en prøve kan bestå af flere delprøver, vægtningen af de enkelte prøver, og evt. udregning af eksamensgennemsnit. F.eks. Alle prøvers resultater fremgår af eksamensresultatet (beviset) med deres ECTS-vægt. Der beregnes et gennemsnit med en decimal af alle graduerede bedømmelser. Hver bedømmelse indgår i beregningen med sin ECTS-vægt. 5. Ændringer til Studieordningen Dato: : Ikrafttrædelse 0-02-20 Indsættelse af korrekt kompetenceprofil. 23-2-200