Lokal udviklingsplan 2014 2015
Forord Den lokale udviklingsplan (LUP) for Børnegården Sct. Anna er en strategiplan for bestyrelse og ledelse i dagtilbuddet. LUP en er retningsgivende og styrende for arbejdet i almindelighed, samt for de indsatsområder, der besluttes at arbejde særligt med, i særdeleshed. LUP en tegner en retning for dagtilbuddets udvikling og dagtilbuddets anvendelse af ressourcer i de kommende år. En udvikling som motiverer og kompetenceudvikler medarbejderne til at yde en kvalificeret og professionel indsats og som samtidig imødekommer brugernes ønsker. For at LUP en skal give mening i hele den lokale organisation, skal der være tydelig sammenhæng mellem de overordnede strategivalg og de ydelser, det forventes at dagtilbuddet kan tilbyde. Der skal ligeledes være sammenhæng mellem de pædagogiske opgaver som medarbejderne forventes at løse, de kompetencer som medarbejderne besidder og de ressourcer som tildeles til løsning af opgaverne. Gennem driftsaftale med Aarhus Kommune er det selvejende dagtilbud Børnegården Sct. Anna forpligtet til at følge kommunens Børn og Unge politik og det overordnede værdipolitiske værdigrundlag, herunder de 9 strategier, som er opstillet for den samlede organisation. I område Horsensvej som Børnegården Sct. Anna tilhører, bliver der samarbejdet om indsatser vedrørende 0 til 18 års perspektivet. Der samarbejdes tæt med den lokale skole og det kommunale dagtilbud i lokalområdet. LUP en indeholder en beskrivelse af dagtilbuddet, dets brugere, personalet og de indsatsområder som vi specielt vil have fokus på i de kommende to år.
Indholdsfortegnelse: side: 1. Forord 2 2. Den lokale udviklingsplan 4 3. Præsentation og grundlag 5 4. Lærings- og udviklingsforståelse 8 5. Indsatsområder 10 6. Bilag 1. Bestyrelsen og driften 16
Den lokale udviklingsplan Visioner for Børnegården Sct. Anna Bestyrelse og ledelse i Børnegården Sct. Anna har det overordnede ansvar for, at det pædagogiske arbejde der pågår i dagtilbuddet, lever op til de aftaler, der er opstillet i driftsaftalen og til de krav som brugerne stiller. Visioner for Børnegården Sct. Anna: At vi som selvejende dagtilbud er i stand til at tilbyde et pasningstilbud, der af brugerne ses som et attraktivt bidrag til mangfoldighed i pasningsmulighederne i Århus. At bestyrelsen gennem samarbejde med de øvrige selvejende dagtilbud i Århus Kommune får styrket og udbygget selvejetanken. At dagtilbuddet tilbyder og yder den bedste pædagogiske indsats, der opfylder de lovmæssige og politisk bestemte krav til dagtilbud. At medarbejdergruppen tilsammen besidder en stor bredde af relevante faglige kompetencer og ressourcer, og at medarbejdergruppen anvender hinandens kompetencer og ressourcer. At det pædagogiske arbejde med børnene kerneydelsen - giver hvert enkelt barn bedst mulige vilkår for stadig trivsel, udvikling, læring og dannelse. At det pædagogiske arbejde med børnene kerneydelsen gør børnene robuste, rummelige, livduelige og kreative, således at de er rustede til at møde fremtidens udfordringer. At børnene i Børnegården Sct. Anna er glade og sunde børn med selvværd. At alle børn og deres familier deltager i og er inkluderet i fællesskabet. At der i personalegruppen er høj trivsel hos personalet, tilfredshed i brugergruppen og stor søgning til dagtilbuddet fra nye brugere. Indsatsområder det kommende år vil være: Barnets lyst til at lære Kommunikation til forældrene om pædagogisk praksis Overvægt
Præsentation og grundlag Navne og tal Børnegården Sct. Anna Åbningstid: Skt. Annagade 34 8000 Århus C Mandag til torsdag: 6.30-17.00 8000 Århus C Fredag: 6.30 16.30 Tlf. vuggestue 87138362 Tlf. børnehave 87138363 Hjemmeside: sktannagade34@dk Normering : 47: 0-2 årige aktuelt pr. 1/1 2014 52 indskrevne børn 60: 3-6 årige aktuelt pr. 1/1 2014 67 indskrevne børn Personale: Dagtilbudsleder : Birgitte Kammer E-Mail: bikam@aarhus.dk Pædagogiske ledere : Vuggestuen: Anja Fagernæs E-mail: anfag@aarhus.dk Børnehaven: Karen Uhrskov E-mail: kauh@aarhus.dk Vuggestuen : 9 pædagoger, 1 lønnet studerende og 6 pædagogmedhjælpere Børnehaven : 6 pædagoger, 1 lønnet studerende og 3 pædagogmedhjælpere Køkken : Carsten Kilian Rengøring: Vi har valgt at ansætte et rengøringsfirma Bestyrelsen valgt september 2014. Formand : Kirstine Lefevre Sckerl Næstformand : Zanne Kilden Medlem : Marie Nyeng Medlem :Jesper Bo Jensen Medlem : Sarah Neergaard Kristiansen Medlem : Anne Sofie Lindberg Medlem :Tinne Tranberg Jakobsen Personalerepræsentanter: Inger Heegaard vuggestuen & Sophia Taha børnehaven At være et selvejende dagtilbud Børnegården er et selvejende dagtilbud med en bestyrelse valgt af og blandt forældre til børn i dagtilbuddet. Dagtilbuddet har driftsaftale med Århus Kommune og følger de strategier og politikker, som er vedtaget for Børn og Unge området i Århus Kommune. I det selvejende dagtilbud har bestyrelsen stor indflydelse på pædagogik, økonomi, personaleansættelse og overordnede principper for dagtilbuddets virke. Driftsaftalen betyder, at vi har samme normeringer og samme økonomi som i et kommunalt dagtilbud. Århus Kommune råder over alle pladser i dagtilbuddet. Administration af drift og løn varetages af vores paraplyorganisation MDI i København. Sammen med de øvrige selvejende dagtilbud i Århus Kommune har vi dannet foreningen SDL som er en sammenslutningen af selvejende dagtilbud i Århus. Her kan ledere og bestyrelser udveksle ideer og erfaringer samt hente støtte hos hinanden. Desuden samarbejder vi tæt med 4
andre selvejende dagtilbud i netværket KNUD. Se i øvrigt bilag 2 om bestyrelsen og driften. Vores omgivelser Huset vi bor i er indviet i 1951. Huset er bygget til institution af midler indsamlet blandt bedre bemidlede borgere, bidrag fra fagforeninger og ved afholdelse af marked i Århus Hallen. Husets oprindelige navn er Arbejderkvinders Daghjem. Bygningen er renoveret i 1986 og 2000. Vi lægger vægt på, at de fysiske rammer understøtter, at børn, forældre og personale trives. Det er til stadig diskussion i bestyrelse, personalegruppe og blandt brugere, hvordan dette mål kan opfyldes.
De 2 afdelinger I vuggestueafdelingen i stueetagen er børnene fordelt på fire stamgrupper. Hovedparten af dagen kan børnene lege, hvor i huset de har lyst og således have glæde af husets mange tilbud og legemiljøer. Børnehaveafdelingen er beliggende på 1. og 2. sal i huset. Børnehaven er indrettet fleksibelt, så der både kan indrettes åbne legemiljøer og mindre skærmede legemiljøer. Børnene er delt i 3 aldersintegrede grupper. Legepladserne er løbende renoveret og fornyede. Vi lægger vægt på udelivet og forsøger at komme ud mindst én gang dagligt. Brugergruppen Hovedparten af de børn som går i dagtilbuddet kommer fra velfungerende familier. Det betyder, at vi møder børn, som er velstimulerede, og som får mange oplevelser sammen med deres familier. Derfor lægger vi i det daglige pædagogiske arbejde stor vægt på børnenes sociale udvikling. I dagtilbuddet har børnene mulighed for at indgå i relationer med andre børn og for at deltage i det store fællesskab. Forældregruppen er meget engagerede og interesserede i deres børn og i den hverdag, som dagtilbuddet skal tilbyde. Opgaven Børnegården Sct. Anna skal leve op til dagtilbudsloven, som beskriver grundlaget for at drive dagtilbud i Danmark. Desuden skal vi leve op til det i Aarhus Kommune politisk vedtagne værdigrundlag for arbejdet på børne- og ungeområdet. Med baggrund i dette, har personalet med deres faglige uddannelse og bestyrelsen med indsigt i brugergruppens ønsker, udviklet Børnegården Sct. Annas værdigrundlag. Børnegården Sct. Annas værdigrundlag: Grundlæggende barnesyn: Det enkelte barn har krav på at blive mødt med respekt og forståelse for dets egen helt unikke personlighed. Barnet skal betragtes som aktiv i sin egen udviklings- og læreproces og ikke som objekt for andres krav til kvalifikationer og kompetencer. I Børnegården Sct. Anna gør vi vores vores bedste for, at alle børn får optimale udviklings- og trivselsbetingelser. Hvert enkelt barn tilegner sig gennem livet forskellige erfaringer, og vi har den grundlæggende opfattelse, at vi lærer hele livet. Vi betragter udviklingen af det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling som fundament for barnets øvrige udvikling. Pædagogiske visioner for det gode barneliv Alle børn skal have de bedst tænkelige muligheder for at udvikle et højt selvværd. De skal tro på, at de er værdifulde mennesker. De skal tro på, at de har noget væsentligt at bidrage til fællesskabet med, og de skal turde bidrage. Barnets selvværd skal være grobunden i fundamentet, således at barnet kan tilegne sig ny viden, ny erfaring og udvikle nye egenskaber. Barnets tro på eget værd udvikles, når barnet bliver set, hørt og forstået. Dette indbefatter respekt for barnets baggrund og hjemlige forhold. For at barnet skal have et positivt udviklings- og trivselsudbytte af at være i dagtilbuddet, er det
meget vigtigt, at der udvikles et gensidigt tillidsforhold mellem dagtilbuddet og barnets familie. Et forhold der bygger på gensidig respekt og forståelse. Personalets mission Alle medarbejdere medvirker aktivt til at skabe et miljø, hvor børnene får et optimalt udviklings- og læringsorienteret udbytte. Børnene skal både passes på (sikkerhed og omsorg), passes godt (trivsel og omsorg) og de skal udfordres, så de kan lære og udvikle sig (dannelse). Vi vil fremme vores vision ved at tilbyde en personalegruppe med et bredt udvalg af personligheder, og hvor de forskellige personer i personalegruppen besidder forskellige kompetencer. Personalet vil til stadighed dygtiggøre sig og fordybe sig, dels for at kunne tilbyde børnegruppen de optimale muligheder for læring og udvikling, dels for at kunne brænde for det faglige arbejde med børnene og deres familier. Vi arbejder til stadighed for, at der i dagtilbuddet er et miljø, som rummer og respekterer alle børn og deres familier. Vi skal hver dag arbejde aktivt for, at hvert enkelt barn føler sig set, hørt, forstået og respekteret. Vi skal sikre os, at børnene har mulighed for at fordybe sig i leg, og at de får de bedst tænkelige betingelser for at deltage aktivt i såvel selvvalgte og selvstyrede handlinger, som i mere voksenstyrede aktiviteter. Ligeledes skal vi sørge for, at børnene har mulighed for at trække sig tilbage for at fordøje indtryk, samle kræfter og skabe overblik. Dagtilbuddet er et fællesskab, hvor børn og voksne mødes med de forudsætninger og kompetencer, de hver især har. De voksne har det overordnede ansvar for fællesskabet og alles trivsel.
Lærings og udviklingsforståelse Børnegården Sct. Annas grundlæggende lærings- og udviklingsforståelse I Børnegården Sct. Anna arbejder vi ud fra følgende lærings- og udviklingsforståelse: Læring er den proces, som foregår, når vi tilegner os nye erfaringer, ny viden og nye holdninger. Læring er en proces, som både er kompleks, kompliceret og flertydig. Desuden er processen forskellig fra person til person dvs. individuel. På denne baggrund er det ikke muligt at tilrettelægge rammer og aktiviteter, der fører til et sikkert resultat. Vi lærer ofte noget helt andet end det tilsigtede. Men det er muligt at tilrettelægge nogle rammer og skabe nogle aktiviteter, der understøtter og sigter på retningsgivet læring. Vi arbejder til stadighed på at skabe et læringsmiljø, der understøtter barnets udvikling. Vi tager udgangspunkt i børnenes egen handlinger og aktiviteter men tilbyder også aktiviteter, som det pædagogiske personale har tilrettelagt og styrer. Et sundt læringsmiljø giver plads og tid til både progression og regression. Dvs. barnets aktive deltagelse og barnets tilbagetræk til passivitet; en vekselvirkning mellem det at suge læring til sig og at fordøje den. Udover muligheden for aktiv deltagelse mener vi, at relationer spiller en meget vigtig rolle. I læringsprocessen er det betydningsfuldt, hvordan forholdet udspiller sig mellem børn og voksne samt mellem børnene indbyrdes. Vi har faste aktivitetsgrupper flere formiddage om ugen. Grupperne er aldersopdelte, således at vi sikrer, at alle børn kommer til at deltage i alle aktivitetsgrupper i løbet af deres tid i dagtilbuddet. Evaluering af det enkelte barns udbytte af de læringsorienterede aktiviteter vurderes og evalueres gennem interne evalueringer i personalegruppen og sammen med forældrene i de daglige snakke samt ved forældresamtaler. Forud for forældresamtalen, som ligger ca. 6 mdr. før børnehavestart, har pædagogerne udarbejdet en TRAS (Tidlig Registrering Af Sproglig udvikling) på barnet. Herudfra vurderes i samarbejde med forældrene om barnet skal sprogvurderes. Alle børn i vuggestueafdelingen får plads i børnehaveafdelingen, hvis forældrene ønsker det. Overgangen mellem vuggestue og børnehave foregår glidende, således at børnene oplever et blidt skift. I overgangen mellem børnehave og skole i N. J. Fjordsgades Skoledistrikt er det aftalt at anvende SUS (Status UdviklingsSamtale) til den forældresamtale, som ligger ca. 6 mdr. før barnet forventes at starte i skole.
Indsatsområder i Børnegården Sct. Anna I dette afsnit følger en beskrivelse af de områder, som bestyrelse og ledelse på baggrund af kvalitetsrapport og kvalitetssamtale har besluttet at arbejde særligt med i 2014 til 2015. Indsatsområde: Barnets lyst til at lære I seneste forældretilfredshedundersøgelse fremgik det, at dagtilbuddets resultat på området Dagtilbuddets evne til at stimulere barnets lyst til at lære var gået væsentligt tilbage i.f.t. forrige måling. En naturlig følge heraf er derfor at sætte fokus på dette område. I det pædagogiske arbejde og i de indsatser som vi har sat i gang, har vi i de seneste år været fokuserede på fællesskabet. Når vi har kommunikeret med forældrene omkring vores indsatsområder har det været med udgangspunkt i fællesskabet. Når vi fremadrettet udvikler pædagogikken og tilrettelægger vores praksis, vil vi fremadrettet have mere opmærksomhed på, hvordan enkelte barn udfordres og hvordan vi stimulere dets lyst til at lære. Samtidig vil vi fokusere på, hvordan den pædagogiske indsats formidles til forældrene. Effekt: Effekten skal aflæses i forældretilfredshedsundersøgelsen i 2015. Ressourcer: Det uddannede personale i dagtilbuddet er fagligt velfunderede og besidder stor erfaring. Vi arbejder målrettet med Ressoucepædagoger og har over år fået udviklet en pædagoggruppe, der samlet besidder spidskompetencer på de mangfoldige områder, som er relevante for at udføre kerneopgaven, arbejde med læring/dannelse og udvikle pædagogikken optimalt. Der er til stadighed opmærksomhed på, hvorvidt de indsatser der sættes i værk virker og om resourserne anvendes på den mest hensigtsmæssige måde. Ydelse: I børnehaveafdelingen er strukturen i øjeblikket under forandring og udvikling. I april 2014 er man startet forsøg, der dels målretter sig mod bestemte læreplanstemaer Krop & bevægelse og Natur & kultur. Dels retter sig mod særligt bevidst udvalgte grupper børn, som pædagogerne kan se har særlige behov eller udfordringer. Efterhånden som udviklingsarbejdet skrider frem, vil de pædagogiske valg som tages, fremstå med tydelige mål og effektiv evaluering. Det er pædagogernes opgave at tilrettelægge målrettede aktiviteter der fører til de ønskede resultater. Det er ligeledes pædagogernes opgave, at vurdere om det lykkedes, at stimulere det enkelte barns lyst til at lære. Evaluering og indikatorer: I juni 2014 introduceres personalet for Resultatbaseret styring. Det er ledelsens forventning, at denne metode vil gøre det tydeligere for pædagogerne, hvordan de
arbejder med effekt hvilke resultater skal kunne ses på henholdsvis kort og lang sigt. Hvilke pædagogiske tiltag kræver det at nå de fastsatte resultater og hvilke resourser er der til rådighed. Indsatsområde: Kommunikation til forældrene om pædagogisk praksis På en del af de målinger i kvalitetsrapporten, hvor resultaterne har været vigende, er det ledelsens opfattelse, at dette kan tilskrives dagtilbuddets kommunikation til forældrene om den pædagogiske praksis. Det er derfor et mål, at blive meget skarpere på at formidle til forældrene, hvad der foregår i dagligdagen, hvilke pædagogiske tanker der ligger bag og hvilke resultater der opnås. Effekt: Der skal i næste forældretilfredshedsundersøgelse være forbedring af resultaterne. Ydelse: Generelt for begge afdelinger er, at der den kommende periode skal arbejdes med kommunikation mellem forældre og personale. Dels skal det undersøges hvilken kommunikation forældrene ønsker, dels skal nye metoder afprøves. Bestyrelsen vil i dette arbejde være en vigtig partner, som kan give sparring på, om det er bedste måde resourserne til kommunikation anvendes. Bestyrelsen kan også peje på hvad forældregruppens behov for kommunikation er. Også her skal der arbejdes efter metoden: Resultatbaseret styring. Evaluering og indikatorer: Når den nye struktur og arbejdemetoden Resultatbaseret styring er på plads, vil først personale og herefter forældre kunne konstatere og dokumentere hvordan de pædagogiske indsatser virker. Indsatsområde: Overvægt Udviklingspunktet har baggrund i skolernes undersøgelse af overvægt blandt børnene. Ved sidste måling ved skolestart har det vist sig, at ca. 21 % af pigerne fra Børnegården Sct. Anna er overvægtige. Effekt: I næste kvalitetsrapport håber vi at både drenge og piger vægt er tæt på gennemsnit for aarhus Kommune. Ydelse: Personalet vil søge viden om hvordan man spotter de børn, som er i risiko for at være overvægtige. Til dette vil vi søge hjælp hos pædagogisk afdeling i Aarhus Kommune. Desuden vil vi lave observationsarbejde for at finde ud af børnenes bevægelsesmønstre i dagtilbuddet. Disse observationer skal efterfølgende anvendes til øges børnenes lyst og muligheder for bevægelse.
Evaluering og indikatorer: Når aktiviteter og bevidsthed hos børn, forældre og personale rettes mod kost og bevægelse, forventer vi at børnene vil bevæge sig mere, have større lyst til bevægelseslege og at alle vil spise mere hensigtsmæssigt. Indsatsområde Sprog: Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær. Vi tænker med sprog, og sproget er således kilde til forståelse og erkendelse. Et godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Børn lærer sprog ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere og i dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel, og som den, der tager ansvar for barnets sprogudvikling. Forældrene har afgørende betydning for børnenes sprog- og skriftsprogsudvikling. Det er væsentligt, at forældrene har en grundlæggende viden om sprog og læsning, og er bevidste om deres rolle i barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. Pædagogerne har en vigtig opgave i at vejlede forældrene i, hvordan de bedst understøtter barnets sprog- og læseudvikling. Effekt: Dagtilbuddet arbejder med en stadig forbedring af børnenes sprog, ligesom der tilstadig arbejdes med at gøre forældrene aktive aktører i børnenes sprogtilegnelse. Målet er, at 10% børnene (i område Horsensvej) ved skolestart i 2015 har forbedret sprog. Ydelse: I 2½ års alderen udarbejde pædagogerne en TRAS (Tidlig Registrering Af Sproglig udvikling) på alle børn. Herudfra vurderes i samarbejde med forældrene om barnet skal sprogvurderes. Ved forældresamtalen når barnet er 2½ år, får forældrene udleveret materiale om, hvordan de kan
sprogstimulere deres barn. Materialet indeholder også anbefalinger på god børnelitteratur I overgangen mellem børnehave og skole udarbejdes der SUS på alle børn. Ved barnets start i vuggestue og igen ved skift fra vuggestue til børnehave udleveres den af Aarhus Kommune udarbejdede Sprogpjece. Sprogvejlederen vejleder og inspirerer løbende til udvikling af sprogarbejdet. Organisering: Sprogvejlederen deltager i områdets netværk om sprogarbejde og formidler sin viden til pædagogerne. Ressourcer: Dagtilbuddets sprogvejleder er til stadighed opdateret på nyeste viden og forskning omkring sprogudvikling. Sprogvejlederen er til rådighed for alle pædagoger og forældre. En pædagog i børnehaven tager sprogvejlederuddannelsen i efteråret 2014. Herefter vil der være 2 uddannede sprogvejledere i dagtilbuddet, således at hver afdeling har en uddannet sprogvejledere. Bilag 1 Bestyrelsen og driften Bestyrelsessamarbejde Fra vedtægterne 6: Dagtilbuddets ledelse består af en bestyrelse, der inden for lovgivningen og de af Århus Kommune fastsatte mål og rammer, varetager den overordnede ledelse. Bestyrelsen har ansat en dagtilbudsleder og to pædagogiske ledere, der under ansvar overfor bestyrelsen varetager den pædagogiske og administrative ledelse og drift af institutionen. Praksis Der afholdes mindst 5 årlige bestyrelsesmøder. Formand og dagtilbudsleder samarbejder om udsendelse af dagsorden. Den årlige generalforsamling med valg til bestyrelsen afholdes i september. Se i øvrigt vedtægterne. Dagtilbudslederen er mindst 1 gang ugentligt i dialog med bestyrelsesformanden om, hvad der rører sig i dagtilbuddet og om beslutninger, som dagtilbudslederen har truffet eller ønsker at træffe. Det kan være beslutninger af økonomisk, strategisk, personalemæssig eller administrativ art.
Ledelse Bestyrelsen er arbejdsgiver for personalet, - herunder ledelsen. Dagtilbudslederen refererer til bestyrelsen i alle spørgsmål, der har væsentlig betydning for dagtilbuddets drift og personalemæssige spørgsmål. De pædagogiske ledere refererer til dagtilbudslederen. Bestyrelsen har besluttet at være medlem af Menighedernes Daginstitutioner MDI. Ligeledes har bestyrelsen besluttet, at al administration føres hos MDI. Drift Dagtilbudets daglige drift varetages af dagtilbudslederen, som arbejder under ansvar overfor bestyrelsen. Løn og budgetadministration er overdraget til MDI. Personalebudgettet er på ca. kr. 10 millioner årligt. Øvrige budget er på ca. kr. 3 million årligt. Regnskabet 2013 gik i 0. Vi har et overskud på ca. 1,8 mill kr. som er frigivet til brug i 2014.