Café Jydepotten Årsrapport 2011

Café Jydepotten Årsrapport 2011 INDHOLD: Morgenmåltidet er første skridt på vej i den rigtige retning. Tema om morgenmaden og morgenmødet, hvor Jydepottens aktiviteter planlægges. SIDE 4 Julen er fyldt med traditioner også på Jydepotten. Læs om Leif Pinde og Tonnys jul og om Toms julebesøg. SIDE 11 Jydepotten fik nyt køkken i 2011. Et gensyn med byggeriet og reportage med billeder fra indvielsen. SIDE 18 Jydepottens gamle genbrugsbutik lukker og en ny åbner tættere på centrum. SIDE 2 6

Struktur og omsorg for den enkelte HVERDAGEN: På Jydepotten består hverdagen både af faste rutiner, fællesskab og omsorg for den enkelte. Hverdagen er meget vigtig slår leder, Niels Christensen, fast. I hverdagen er nemlig den struktur, der gør, at livet på Jydepotten opleves som at være en del af det normale. Normal døgnrytme Mange af Jydepottens brugere og frivillige har i starten haft en omvendt døgnrytme, det vil sige, at de sov om dagen og var vågne om natten. På Jydepotten skal man møde stabilt, hvis man skal være en del af arbejdsfællesskabet forklarer Niels det er et af de første skridt mod igen at være en del af det normale samfund og helt essentielt, hvis man skal ud på arbejdsmarkedet. Nogle har forholdsvis let ved at vænne sig til at stå op, men mange har svært ved det. Vi kan godt finde på at hente folk på bopælen, hvis de har sagt, de kommer, og så ikke møder op, fortæller Niels for det første viser det jo, at vi ikke er ligeglade, og at personen er vigtig for fællesskabet, og for det andet hjælper det den enkelte til at få struktur i hverdagen igen. Opvask og stavgang Hverdagen på Jydepotten starter med morgenmøde, hvor arbejdsopgaverne bliver fordelt blandt de frivillige. Herefter går alle i gang med dagens opgaver. Middagsmaden skal være klar til kl. 12, hvor 60-65 mennesker hver dag forventer, at maden står på bordet. Rengøringen, opvasken og cafévagterne skal også klares sammen med alle de andre opgaver, der hører til at drive en café. Herudover kan der være forskellige aktiviteter, den enkelte kan melde sig til. Det kan være en vandretur, stavgang, en tur i motionscentret eller lignende. Vi forsøger så vidt muligt at snige noget bevægelse ind i aktiviteterne, smiler Niels. Det giver en større kropsbevidst hed, nedsætter depressions- og stresssymptomer og gør bare sjælen lidt gladere. Struktur og relationer I hverdagen er det morgenmøde, arbejdsfællesskabet, måltider og aktiviteter, der danner strukturen. I den struktur har vi så fokus på relationsarbejdet med den enkelte fortæller Niels vi arbejder meget individuelt, da alle har deres helt særlige grunde til at være her. Mange af dem, der kommer på Jydepotten, kan have svært ved at rumme de andre. Det har ofte noget at gøre med at de sender signaler, de ikke selv ved, hvordan bliver opfattet, og fortolker andres signaler forkert. Det kan føre til konflikter, der ikke behøver at være der. Det er rigtig vigtigt at kunne være sammen med andre, hvis man skal kunne fungere i samfundet, forklarer Niels. Derfor går vi meget ind i sammen med den enkelte, at se på f.eks., hvordan en konflikt opstår, og hvilken rolle personen selv har i den. Relationsarbejdet har mange facetter på Jydepotten, men der bliver hver dag arbejdet med og ydet omsorg for alle på hver deres præmisser. 2 0 11 I TAL Frivillige: 42 Antal personer i aktivering og andre ordninger (kontant hjælp, sygedagpenge, løntilskud mm): 27 Gennemsnitligt dag ligt antal besøgende: 120 Lønnet personale: Ansatte: 5 herunder projektansatte: 3 Ansatte i fleks ordninger: 5 Åbningstid: Åbningstimer per uge: 51 Åbningsdage hele året: 342 Mad: Varm mad serveret til hverdag: ca. 65 Varm mad serveret, hvis menuen er stegt flæsk og persillesovs: 100 2

Indhold Struktur og omsorg for den enkelte 2 Morgenmaden og -mødet Et sundt måltid om dagen! 4 Måltidet er første skridt på vej i den rigtige retning 5 Arbejdsfordeleren 6 Vi løfter i flok 6 Godmorgen Anette! 7 Undervisningen i Jydepottens arbejde Det dér socialt samvær dét skal jeg ha! 8 Jeg ville hente Grethe ligemeget hvor hun bor 9 Banko og fast plads i caféen 10 Sara: Jeg bliver glad af at være her 10 Jul på Jydepotten Stemning i top og juletræ til loftet 11 Julen fik værdi igen 12 Støtter traditionerne 13 Jydepottens værdier 12 Toms julebesøg 13 Tradition og fornyelse 13 Jeg arbejder med hjertet 14 Diako hvaffor noget? 15 Middagsmaden som samlingspunkt Her er altid fuldt hus 16 Middagsmaden er vores træningslejr 16 Sund og social mad til en absurd lav pris 17 Mad og nyt køkken i Jydepotten Café Sommerkaos 18 Indvielse af det nye køkken 20 Fra maddiker og regnorm til socialt fiskeri 22 Liv og god mad på Jydepotten 23 Hyttetur til Blåvandgård En uge hvor problemerne fordamper i sommersolen 24 Om at være sammen i nuet 25 Indsats i Udkanten er blevet en del af Jydepotten 25 Ny genbrugsbutik farvel til den gamle Jeg vil gerne give tilbage 26 Farvel til Jydepottens gamle genbrugsbutik 26 Goddag til ny hip genbrugsbutik 27 Forkælelsesdag på Lyngheden 28 3

Et sundt måltid om dagen! MORGENMADEN PÅ JYDEPOTTEN: På Jydepotten serveres hver dag morgenmad for caféens frivillige. Morgenmaden er gratis, hvis man er frivillig. På ta -selv-morgenmadsbordet står alt fra havregryn, tykmælk, cornflakes, rugbrød, knækbrød, fuldkornsbrød til pålæg af forskellige oste, pølse og marmelade. Ved siden af de almindelige morgenmadsprodukter står også fade med frugt og grøntsager i mundrette bidder. Morgenmad med næring Morgenmaden på Jydepotten er sund, og det er der en mening med. På et tidspunkt var der på Jydepotten en studerende, der gik meget op i sundhed og gerne ville lave et projekt om sund mad i Jydepotten. Det betød, at alt det sukkerholdige morgenmad som bl.a. kakao, nutella og hvidt brød blev skiftet ud og blev erstattet af groft brød, sundere pålæg, mælk, frugt og grønt. Det har på den ene side fået en varm modtagelse af dem, der spiser morgenmad her forklarer leder, Niels Christensen. På den anden side sikrer vi, at de, som kommer, i hvert fald får ét sundt måltid om dagen. Det er ligesom filosofien bag det. Lære at spise morgenmad En del af dem, der kommer om morgenen, startede faktisk med at sige, at de ikke spiser morgenmad fortæller Niels. Men vi forsøger altid at få dem til det. Det er sundt at spise morgenmad, og for nogle af dem er det det eneste ordentlige måltid, de får i løbet af dagen. Nogle af dem, der spiser store portioner i dag, lagde stille ud med bare at spise et par æblebåde, men det er hurtigt blevet en vane at spise et godt måltid om morgenen for de fleste. Der forsvinder i hvert fald større og større mængder morgenmad, kan vi konstatere smiler Niels Og det er kun dejligt. 4

... OG MORGENMØDET ER I GANG Duften af kaffe breder sig med solens morgenstråler og ud i Café Jydepottens café mens søvnige og friske frivillige og brugere efterhånden finder en plads ved bordet i bagenden af lokalet. Klokken er få minutter i otte en februarmorgen, og selv om der er mange mennesker i lokalet, virker det stadig lidt intimt og hyggeligt, at alle samles ved samme langbord foran væggen med klaver og reoler. De fleste snupper morgenmad med, og småsnakken går. Hvad er det, du har i håret? Niels Christensens stemme går tydeligt igennem. Et pandebånd. Du må gerne prøve det, svarer Line og Niels tager straks imod: Tror du ikke, vi bliver indstillet til en byforskønnelsespris, hvis vi går en tur op og ned ad gaden med det her i håret, udbryder han med pandebåndet pænt placeret over issen. Nu er det smil, der breder sig på læberne langs bordet. Niels afleverer pandebåndet tilbage og får øje på Maibritt: Nå! Du har ow hawt æ hår i æ plæneklipper, udbryder han og Maibritt smiler endnu mere. Telefonen ringer, den har stået på lydløs, men Niels når at svare med et: Hej sveske! Er du vågen? Mens Niels taler videre i telefonen, får de sidste hentet en skive brød med ost, lidt frugt eller hældt mere kaffe i koppen. Der snakkes lidt hist og pist. I alt 22 frivillige, medarbejdere og brugere er mødt, Niels har skubbet bordene sammen til ét langt og dækket pænt op, Svend passer telefonen og de sidst ankomne - Eli, Jonas og Tonny, trækker selv ekstra stole til bordet mens Flemming og Anton må nøjes med en plads ved det nærmeste frie bord. På bordet ligger Niels mappe. Den er i sort plast med en stor metalclip i den ene ende. I clippen sidder et ark papir dagens opgaveliste. Lene nævner, at det er lønningsdag i morgen. Og andre bliver enige om, at Anders holder fridag i dag. Anders strækker hals som for at høre bedre, hvad der bliver sagt. Snakken er drejet over på Paradise Hotel, og i ny og næ høres navnet Amalie. Niels vender tilbage. Min veninde sagde i går, at hun faktisk ikke er så dum. Men at hun bare spiller det, kommenterer Line. Ja. Så må man sige, at hun spiller det godt! slår Niels fast. Han skubber stolen ud og rejser sig med et: God morgen, kære venner! Og morgenmødet er i gang. Måltidet er første skridt på vej i den rigtige retning Mandag til fredag klokken otte nul nul er der morgenbord for alle frivillige og brugere på Jydepotten. 260 dage om året. Susanne Mathiesen forklarer meningen bag: "For nogle mennesker er morgenmad ikke vigtigt. For andre er det svært at stå op og møde til et bestemt tidspunkt. Nogle har måske ikke råd, og andre igen vil ikke bruge de penge, de kan skrabe sammen til at spise for." Susanne Mathiesen har mødt mange holdninger til den simple ting, at spise morgenmad. På Jydepotten er maden mere vigtig, end de fleste lige tænker over. "For det første sikrer vi os, at alle får et rigtigt måltid mad. Det er bestemt ikke alle mennesker, der gør det. Første fysiske skridt på vejen ud af et misbrug er at få mad. Så begynder kroppen at få det bedre, rent fysisk," forklarer Susanne. "Hvis man skal et nyt sted hen i sit liv, så er det at gøre noget andet, end man plejer at gøre, en vigtig del. Det kan for eksempel være at spise tre regelmæssige måltider mad sammen med andre," fortsætter Susanne. For det tredje handler måltidet såvel det om morgenen som middagen klokken 12 om at Jydepotten kan give mad til dem, der ellers ikke kunne få det. "At sige: Kom og få noget at spise og få den omsorg, der ligger i at spise sammen," forklarer Susanne Mathiesen. 5

Arbejdsfordeleren Niels har rejst sig. De sidste rester af morgenbrødet skylles ned med kaffe, mens Niels går gennem listen med arbejdsopgaver for denne tirsdag på Café Jydepotten. "Cafévagt," spørger Niels. "A. C. Har du ikke hentet Ejnar?" fortsætter Niels henvendt til Anders Christian (A. C.). For Ejnar skulle måske have taget cafévagten i dag. "Nej. Han er til lægen i dag," svarer A. C. og Niels går videre med listen. "Vi skal have hjælp til dem, der kommer med varer," siger han. "Kommer Eli ikke," spørger Maibrit, men A. C. svarer, at det gør han ikke. "Anette. Kan du hjælpe?" "Ja. Hvis jeg er her," svarer Anette. Pia bryder ind: "Jeg kan hjælpe," siger hun og Anette konkluderer, at Pia tager med på indkøb. Niels remser videre op: Rulle bestik, caféborde, gøre salatbar klar, servere middagsmaden, rydde borde af efter middagen, gøre toiletter rene, passe genbrugsbutikker. Overskuelige opgaver, som bliver fordelt til de frivillige. Hvis ikke der er én, som melder sig frivilligt, er Niels heller ikke bleg for at skrive folk på til opgaven. I løbet af listen kommer bordet også omkring mange af de mennesker, som ikke er her i dag. Hvem der er syge eller holder fri. Maibrit er bekymret for, om René kan nå at servere middag, for han skal først gå hele vejen fra 10.-klasses skolen. Men Tina overbeviser hende om, at det sagtens kan lade sig gøre. Niels meddeler, at Mette er sygemeldt med en brækket finger fra skituren, Eli dukker sent op og kan vise en anden beskadiget finger frem. "Jeg skar den, da jeg lavede aftensmad," indrømmer han. Niels spørger de yngre mænd, Eli, Jonas og Flemming, hvad de skal lave. De har ikke skrevet sig på opgaver, men finder hurtigt nogle løsninger: "Så lidt som muligt," siger Jonas, der sidder i en ærmeløs undertrøje. "Jeg skal nok finde noget," påstår Eli fra bordenden. "Jeg holder ferie i en måned, og I kan finde mig nede i kælderen," siger Flemming med et skævt smil. Britt skal indmelde børn i børnehaven, som hun roser meget. Det er nemlig den nye børnehave i Filskov. Tina fortæller om sin nye bolig. hun er flyttet men har endnu ikke meldt flytning. "Så får du da ingen regninger," spøger Maibrit. Uma holder fri onsdag, Svend afviser, at han har brug for ferie, Maibrit holder også fri onsdag, men mente, hun blev nødt til at møde til tiden i dag. "Ellers ville I jo bare ringe," lyder forklaringen. Anette skal til møde om sit turbulente liv, mens Line gentager, at hun holder ferie i hele marts måned. Så bliver det Lenes tur: "Jeg skal ned at vaccineres mod leverbetændelse i dag," siger hun. "Hvad!?! Har du nu levet et utugtigt liv igen?" dundrer Niels. "Ja!" lyder det overraskende svar fra Lene. Der bliver stille omkring bordet. Så fortsætter hun: "Nej. Jeg skal til Thailand. Det er derfor, jeg skal vaccineres," afslører hun. Ivan skal ud at cykle og sidste mand, Anton, får til opgave at rulle bestik. "God dag," afrunder Niels, før stolene skraber bagud, og Jydepottens frivillige og brugere fortsætter ud i den veltilrettelagte dag. Vi løfter i flok ARBEJDSFÆLLESSKABET: Hver morgen møder en flok af de frivillige på Jydepotten ind til morgenmøde. Her planlægges dagens arbejde i fællesskab med én af de ansatte som ordstyrer. For de fleste er det frivilligt, om de vil komme til mødet siger leder Niels Christensen. Så vi ved aldrig helt, om der kommer 10, 15, 20 eller 30 om morgenen. Det kan godt være lidt af en udfordring, for dagens arbejdsfordeling kan først klarlægges ved morgenmødet, og vi ved ikke helt, hvor mange hænder, vi har før det. Men det kommer nu altid til at fungere. Dagens opgaver I Café Jydepotten er der mange faste opgaver i hverdagen. Nogle skal hjælpe til i køkkenet, nogle skal dække bord, og nogle skal servere. Der skal også tømmes skraldespande, gøres rent på toiletterne og rulles bestik, så kniv og gaffel ligger samlet i en serviet lige til at lægge på bordene inden middagen. Cafévagten går på skift, så folk dagen igennem kan købe sodavand, vand eller kaffe, og så kan der være andre opgaver i forhold til forskellige projekter og aktiviteter, der foregår på Jydepotten. Alle opgaver har værdi, selv de mindste forklarer Niels. Vi kan ikke 6

Godmorgen Anette! MORGENRUNDE: Ved det daglige morgenmøde på Café Jydepotten får alle et personligt rettet godmorgen ved morgenrunden. Morgenrunde betyder, at hver enkelt frivillig, der er mødt op, fortæller lidt om sig selv, sit liv, det han eller hun skal lave i dag eller denne uge, eller hvordan sidste uge gik. Der er ingen fastsatte regler for, hvad den enkelte skal fortælle, men alle skal sige noget én efter én. Det er simpelthen en træning i at være i centrum for den, der taler fortæller leder, Niels Christensen her har man alles opmærksomhed og er interessant for de andre. Vinkling er vigtig Alle mennesker har noget interessant at fortælle om deres liv, men det kan være svært at få det fortalt på den rigtige måde. Nogle gange kommer der nogle virkelig gruopvækkende historier, eller der er nogle, der fortæller noget, der måske ikke lige egner sig til at blive fortalt i større forum, også selvom alle har tavshedspligt forklarer Niels men det er en del af øvelsen at lære at bruge det fokus, man får, til noget, der er fornuftigt og oplysende for fællesskabet. Så vi hjælper med vinklingen, hvis der er brug for det. Det at være på, vove at stå ved, hvordan man har det og at kunne fortælle det i en gruppe, er en vigtig del af at forstå sig selv og være tydelig for andre i et fællesskab også udenfor Jydepotten. Ingen smasken og bøvsen Morgenrunden er ikke kun en træning for den, der taler. Selvom der er masser af hyggesnak og fis og ballade ved morgenbordet, skal der være stille, når den enkelte taler ved morgenrunden. Det er også en øvelse i at lytte og ikke at afbryde, når andre taler uddyber Niels. Det en del af de sociale spilleregler, ligesom det heller ikke er tilladt at sidde og smaske og bøvse ved bordet eller foretage sig andet, der er upassende ved et fælles morgenmøde. Niels forklarer videre, at uden sådan nogle basale sociale færdigheder bliver man af de fleste opfattet som provokerende og er langt mere tilbøjelig til at ryge i konflikter, derfor er morgenmøderne vigtig træning. Almen dannelse Sociale færdigheder og almen dannelse generelt er noget, der bliver arbejdet meget med på Jydepotten. Det er en del af det relationsarbejde, der er kernen i Jydepottens arbejde fortæller Niels. Det gælder både almen dannelse i forhold til smalltalk ved bordet, at være på, lytte og være til at holde ud at spise sammen med, men vi taler også ind imellem om de ting, der foregår ude i samfundet. F.eks. hvis der er valg. Det er jo også en vigtig egenskab at kunne danne sig en mening om det, der sker i det samfund, vi alle er en del af, og forstå at der er nuancer i alt. drive en café, uden der er nogen, der klarer dagens opgaver, og vi løfter i flok. Fokus på at drive en café På Jydepotten handler det om i fællesskab at have fokus på at drive en social café, fortæller Niels. En café, som vi er mange om at skulle have til at fungere. Der er mange, der bruger og har gavn af café Jydepotten, og det er et fælles ansvar, at de arbejdsopgaver, der får caféen til at køre rundt, bliver løst. Men der er også en dybereliggende grund til, at alle bliver inddraget i dagens pligter. Niels forklarer, at det at kunne møde om morgenen og udføre et stykke arbejde også er en forudsætning for at kunne fungere i samfundet. Det skal minde så meget som muligt om at have et job udenfor Jydepotten siger Niels og det daglige arbejde og planlægningen af det, er også en træning i at kunne administrere at have et job på en almindelig arbejdsplads. 7

Det dér socialt samvær dét skal jeg ha! Jeg har jo haft min egen lille papkasse herhjemme. Den skal jeg ud af, siger Grethe fra Filskov Grethe fra Filskov beskriver sin verden før Jydepotten, som en lille kasse med hende selv og sin søn Niels. Fredag den 24. juni 2011 dør Niels som følge af sit handicap. Og selv om Grethe altid har været folkesky, kan hun mærke, at samværet på Jydepotten har gjort hende mere åben. Grethe Holm bor i Filskov. Hun er 57 år og gift med Jens Peter. Og så har hun gået hjemme for at passe sin handicappede søn Niels fra fødslen, og indtil han døde i sommeren 2011 i en alder af 39 år. "Niels døde en fredag. Om lørdagen var vi ude at spille petanque. Jeg kan huske at én spurgte mig: "Hvordan går det? Godt! Hvordan går det med Niels? Han er død!" remser Grethe op. Hun havde godt vidst det. At Niels ville dø en dag. "Og vi savner ham stadig," siger hun. Ikke gemme sig "Han var handicappet havde intet sprog og kunne ingen ting," fortsætter Grethe, som til tider har fået hjælp til at passe ham og andre tider ingen hjælp kunne få. Men da Niels gik bort, var der pludselig ingen undskyldning for at gemme sig derhjemme længere. Grethe havde over årene ofte undskyldt sig med, at hun jo måtte passe Niels, når familien kaldte til fest eller andre sammenkomster. Skulle se folk an Grethe holder begge hænder strakt foran ansigtet. Håndryggen vender ind mod øjnene, og med håndfladen skubber hun det ukendte væk: "Tidligere var jeg sådan. Hvis jeg mødte nogle nye mennesker tænkte jeg: "Hvad er han for én? Hvad vil han?" Jeg gør det stadig en gang imellem. Indtil jeg åbner op. Men jeg skal lige se folk an. Jeg har altid været indelukket. Selv da jeg var lille, gemte jeg mig for min bedste mor," husker Grethe Holm. Hun lægger igen hænderne på stuebordet og taler videre. For i dag knapt et år efter sønnens død er hun blevet mere åben. En anden Niels nemlig leder af Café Jydepotten gav hende en ny opskrift på livet. Ud af kassen Det begyndte i 2010, hvor hun blev sendt i arbejdsprøvning på caféen. "Jeg skal rulle bestik og sådan noget, for at de kan finde ud af, hvad jeg kan," forklarer Grethe Holm. Men med smerter i skulderen ender arbejdsprøvningen i stedet med en førtidspension. "Første gang er jeg tvunget derind. Det er én fra kommunen, som siger, jeg skal derind. Det føles helt forfærdeligt med de der nye mennesker. Jeg er jo vant til at gå herhjemme," siger Grethe og tegner med hænderne tre sider af en firkant foran sig. "Jeg har jo haft min egen lille papkasse med mig og Niels herhjemme. Jeg skal ud af den kasse. Ud blandt andre," slår Grethe fast. Lærer PC Det kommer hun nu. Endda i en grad, så hun ikke har nogle planer om at holde igen. De nye mennesker på Jydepotten er blevet til mennesker, som hun kender og taler med. Hun har masser af samvær med andre, og til undervisning om mandagen hos Claes lærer hun at bruge en PC. "Claes henter mig hver mandag klokken lidt over 9. Andre dage tager jeg bussen. Det vil jeg fortsætte med," siger Grethe, som er i gang med at lære at bruge PC. Mangler socialt samvær "Socialt samvær dét skal jeg ha! Det har Niels sagt til mig fra starten: Grethe, dét har du ikke noget af. Så jeg skrev under på hos den skøre kamel derinde på Jydepotten altså Niels at jeg kommer," griner Grethe, som i dag kommer helt frivilligt både mandag til ordblindeundervisning og til stavgang om onsdagen. "Jeg kommer i bedre humør af det. Vi driller hinanden, og jeg synes det er godt," smiler hun. "Selv om du ikke kan lave meget, så er er det at komme ud blandt andre mennesker godt," siger Grethe Holm. 8

Jeg ville hente Grethe ligemeget hvor hun bor Claes Sundmark er egentlig lærer. Men når det virkeligt gælder, gør han gerne en ekstra indsats for eleverne. Da underviser Claes Sundmark mødte Grethe Holm fra Filskov første gang, stod hun med hænderne på ryggen og udbrød: "Jeg rører ikke ved den!" Claes Sundmark havde tændt en computer og bad Grethe om at sætte sig ved tasterne. I dag henter han hende på bopælen i Filskov, når han kører på arbejde hver mandag. Og når de kommer ind på Jydepotten, kan Grethe sætte sig til computeren og sende og modtage e-mails. Angst for at fejle Grethe tilhører en gruppe af 50 80-årige, der er meget angst for at gøre noget forkert. Med den teknologi, vi har i dag, er det også svært, for når du køber en ny telefon, er der ikke engang vejledning med til den mere, forklarer Claes Sundmark. Egentlig underviser han ordblinde på Café Jydepotten, men alle kan være med. De fleste opgaver i undervisningen består i at kunne bruge den teknologi, som samfundet i dag forventer af borgerne. Computeren stiller krav Han peger på et af de største problemer nemlig det, at teknologien går i dialog med brugeren. Tidligere var maskiner bygget, så de gjorde det, de var bygget til. I dag er det mere almindeligt, at PC'en for eksempel spørger: "Ønsker du at afslutte programmet?" hvortil brugeren kan klikke "ok" eller "nej". Det er en udfordring for mange. Min mor forventer for eksempel, at et apparat gør det, det er bestilt til; Men i vores verden kommer der hele tiden spørgsmål, spørgsmål og spørgsmål. Maskinen styrer dialogen, uddyber Claes Sundmark. Grethe Holm begyndte på kurset i 2011. Hun har passet en handicappet søn hjemme i 39 år og har stort set været isoleret. For Grethe var det et stort skridt at lære og bare være sammen med andre. Fra forfærdeligt til familie Det føltes forfærdeligt. De der nye mennesker. Jeg er jo vant til at gå herhjemme i min lille kasse, siger Grethe. I dag vil hun gerne ind på Jydepotten. Nu er det jo nogen, jeg kender. Det er lidt ligesom familie, indrømmer Grethe Holm om Claes Sundmark og kammeraterne på holdet med ordblindeundervisning. Hver mandag henter Claes hende, når han kører forbi Grethes hus i Filskov. Hun kan ikke selv komme herind med bussen, og det ligger lige på vejen. Men jeg ville hente Grethe ligemeget, hvor hun boede, slår Claes Sundmark fast. ORDBLINDEUNDERVISNING Helt umanerligt hyggeligt Claes Sundmark fra LEARN i Skanderborg er underviser i Café Jydepottens kursus for ordblinde. Selv om det hedder ordblindeundervisning, er det dog meget mere end blot at lære at læse. Claes Sundmark underviser i hvordan man fx. bruger CDO et program, der hjælper med at foreslå ord, når du har tastet et par bogstaver. Med CDO får Claes Sundmark ordblinde til at skrive perfekte tekster til fx power-point. Desuden viser Claes, hvordan man bruger e-mail, netbank, NemId og hjælper også forældre i at bruge SkoleIntra og BørneIntra. Begge er systemer, som man er nødt til at lære, for at holde en god kontakt til skole og børnehave. - Jeg ser, hvad den enkelte har brug for. Så går vi i gang med at lære det, siger Claes Sundmark. Han har i 2011 også taget sit hold med på en tur til Esbjerg Kunstmuseum, på biblioteket og hørt sange og tekster af fx. Benny Andersen og med Oswald Helmuth. - Det bruger vi til at lære noget, som vi senere kan skrive om. Vi læser, skriver, diskuterer, lærer notatteknik og det at bruge en computer. Men først og fremmest er det helt umanerligt hyggeligt. Vi har det fantastisk sammen, siger Claes Sundmark. Han beskriver sit hold, der veksler fra 4 til 6 deltagere per gang, som ressursestærke mennesker, der endnu ikke kender deres egne ressurser. 9

Sara: Jeg bliver glad af at være her Sara har arbejdet på slagterier og har ondt i ryg, knæ og nogle gange hele kroppen. I april 2010 sendte kommunen hende på Café Jydepotten i en arbejdsprøvning, og da arbejdsprøvningen sluttede, fortsatte Sara med at komme på Jydepotten. Jeg har prøvet alt muligt arbejde hernede. Mest salat. I dag kommer jeg frivilligt. Jeg har selv valgt det, forklarer Sara, som oprindeligt kom fra Sri Lanka. Hun har boet i Danmark i 22 år, er gift og har to børn. Hun synes Jydepotten er et hyggeligt sted. Her er der altid godt humør og et godt samarbejde om tingene. Jeg bliver glad af at være her. Hvis de mangler noget hjælp, så hjælper jeg nogle gange. Men ellers snakker jeg bare. Jeg snakker med alle. Om alle mulige forskellige ting, fortæller hun. Hvis hun får ondt i skulderen eller knæet, går hun bare hjem. Der er ikke nogen, som presser hende på Café Jydepotten, og det holder hun meget af. Banko og fast plads i caféen Leif Pinde Elbæk har været fast bruger af Cafe Jydepotten, lige siden den startede. Hver dag starter han sin invalidebil og kører til Borgergade for at spise sin middagsmad på caféen. Han har sin faste plads ved vinduet næsten længst nede i lokalet sammen med 3 andre, og så er han taloplæser ved Jydepottens bankoarrangementer 4 gange om året. HVERDAG PÅ JYDEPOTTEN: Jeg kommer her KUN for maden lægger Leif ud med stort grin, men bliver straks efter en smule mere alvorlig Aj maden er god og billig, og så har jeg et godt netværk hernede, regner jeg da med Leif Pinde Elbæk er én af de brugere og frivillige på Jydepotten, der har været med helt fra starten. I 1995 blev Leif syg med KOL efter 25 års arbejde som gravemester ved Vej & Kloak. I 2007 fik han sit iltapparat, som følger ham overalt. Sygdommen har dog ikke forhindret Leif i at være en drillepind, der altid har en ironisk sætning på læben og glimt i øjet, selvom han i en kort bemærkning oplyser, at sygdommen bliver værre og værre for hvert år. Fast vinduesplads og bordkammerater Leif kører selv hver dag hen til Jydepotten i sin invalidebil, hvor han også kan have rullestolen med. I caféen indtager han sin faste plads ved vinduet næsten længst nede i lokalet. Her spiser han dagens ret hver dag! Ved bordet sidder Leif sammen med et fast slæng, der består af Leif selv, Peter, Åge og Sigvald. Ja vi har skam fast bord, men vi bliver selvfølgelig smidt væk, hvis de opdager det griner han igen skælmsk og nikker med hovedet over mod Jydepottens leder, Niels Christensen. Niels ryster smilende på hovedet. En af Leifs lune smådrillerier igen. Hverdagen har mange bekendtskaber I Jydepotten er der mange af de 60-65 dagligt spisende, der har faste pladser. I hvert fald når det kan lade sig gøre. Ved Leifs bord bliver der både spist og snakket. Vi snakker om vejr og vind og alle mulige andre begivenheder, fortæller Leif. Til spørgsmålet om, hvad det bedste ved at komme på Jydepotten er, bryder Annette (én af Jydepottens andre faste brugere) ind: Det er selvfølgelig, fordi jeg er her! Leif ruller med øjnene og smiler igen bredt. Jaja så siger vi det! griner han. Annette og Leif er gamle naboer, indtil Leif for nyligt flyttede i beskyttet bolig. Der er flere, der hilser på Leif ude i caféen, og der er ingen tvivl om, at Leif er et kendt ansigt på Jydepotten. Ælle, ælle og gamle Ole I Jydepotten er der banko 4 gange om året, et arrangement Leif står for sammen med Susanne Mathiesen, Jydepottens souschef. Leif læser kyndigt tal op for de ca. 30 spillere, der møder op hver gang. Et hverv han sætter stor pris på. Så hører de efter, gør de! storsmiler han og fortæller, at næste bankoarrangement løber af stabelen 2. påskedag. Hvad jeg ville lave, hvis jeg ikke kom her? Hmm, det ved jeg ikke det jeg nu engang laver, men jeg vil gerne hjælpe til hernede, så meget jeg kan, slutter Leif af og tager fat i iltapparatet. Nu er der nemlig middagsmad. 10

Stemning i top og juletræ til loftet Omkring 30-35 af Jydepottens brugere, frivillige og ansatte holder hvert år jul i caféen. Leif Pinde Elbæk er én af dem. Han fortæller om julestemning, der er i top, and på menuen, julegaver og et juletræ, der når helt op til loftet. JUL PÅ JYDEPOTTEN: Hvert år holder en gruppe af Jydepottens brugere, frivillige og ansatte jul i Café Jydepotten. Sidste jul var over 30 med. Nogle var med for første gang, andre er kommet igen år efter år. Leif Pinde er én af dem, der er kommet igen gennem mange år, og det har han ikke nogen planer om at ændre noget ved. Brøij å kåe og syndernes forladelse Julen på Jydepotten starter med eftermiddagskaffe med brøij å kåe, som Leif kalder det på dreven vestjysk. Altså brød og kage oversætter leder Niels Christiansen med et smil i forbifarten. En mindre sprogforvirring er overstået. Leif fortsætter: Bagefter får vi vores synder forladt i kirken, men dem har jeg nu ikke mange af. En anden af Jydepottens brugere nikker kraftigt bagved og peger på Leif, der har bemærket det og griner bredt. Julegudstjenesten i Grindsted kirke er fast tradition juleaftensdag. Én af de følgende juledage holder sognepræst Steen Søvndal også en særlig gudstjeneste for Jydepottens brugere, så også de, der ikke holder jul på Jydepotten, har mulighed for at komme. Leif indrømmer nu, at han er glad for julegudstjenesterne, og det er de fleste. And og det hele Når sjælefreden og julefreden har sænket sig i kirken, går alle over til julemiddag på Jydepotten. Vi får and og det hele forklarer Leif altså sådan med rødkål og brune kartofler. Sådan rigtig julemad. Det er godt. Og bagefter får vi ris á la mande og kaffe. Leif fortæller, at stemningen er helt i top juleaften på Jydepotten: Vi har det både sjovt og hyggeligt, og der er jo en masse, man kender. Efter middagen danses der om juletræet. Det er altid et stort træ heeelt op til loftet, griner Leif og rækker armen i vejret for at illustrere. Pakker og pakkespil Alle, der holder juleaften på Jydepotten, får en pakke. Pakkerne er sponsoreret af lokale butikker og forretningsdrivende i Grindsted. Sidste jul fik alle biografbilletter. Leif har ikke nået at bruge sine endnu, men han var glad for dem. Når alle har fået deres julegave, er der pakkeleg. Leif fortæller, at han vandt lidt. Niels, leder, bryder ind: Du vandt da mange, du ragede jo til dig, haha. Nej da jeg kan jo ikke engang røre mig, storgriner Leif, der har KOL og iltapparat og derfor ikke kan rende så meget rundt. Næh men du hundsede rundt med os alle sammen griner Niels. Leif smiler smørret: Nåh jow, haha. Kongelig hofleverandør Leif husker specielt én jul på Jydepotten. Her blev han nemlig kongelig hofleverandør. Julen på Jydepotten får støtte af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, og på et tidspunkt var det sådan, at fonden skulle se, hvad støtten gik til. Derfor skulle julen på Jydepotten fotograferes, og den opgave klarede Leif med bravour. Så den jul blev jeg altså kongelig hofleverandør, griner han bredt. Leif kunne ikke forestille sig at holde jul andre steder end på Jydepotten. Hvis jeg ikke holder jul her, ville jeg bare sidde hjemme hos mig selv. Så er det meget sjovere det her, slår han fast. 11

Julen fik værdi igen Tonny holdt jul for første gang på Jydepotten sidste år. For ham var det den bedste jul i mange år, og det bliver ikke sidste gang, han fejrer juleaften på Jydepotten, hvis det står til ham selv. Tonny på 26 år er kun kommet på Jydepotten i ½ år, men har allerede holdt sin første jul i caféen, og det har han ikke fortrudt. Jeg havde hørt meget godt om det, så jeg tænkte lad mig da prøve! fortæller han Og det var skam rigtigt nok, det VAR virkelig så hyggeligt og sjovt, som folk sagde. Det var MEGAhyggeligt! Vi opmuntrer hinanden Jeg er rigtig glad for at komme på Jydepotten også til hverdag smiler Tonny. Han fortæller, at han har et godt netværk på Jydepotten, og selvom man godt må have en dårlig dag, forsøger han at lade være. Det påvirker nemlig de andre. Vi er gode til at muntre hinanden op hernede, siger Tonny, der går til hånde med meget forskelligt arbejde i caféen. Nogle gange serverer han, andre gange tømmer han skraldespande eller gør rent på toiletterne. Tonny er på Jydepotten som et tilbud fra kommunen, som han bruger til at blive mere afklaret om, hvad han vil fremover. Måske vil jeg være pedel, måske noget andet? Det ved jeg ikke helt endnu, forklarer han Men det hjælper Jydepotten mig med at finde ud af. Handlede bare om at være sammen Normalt betyder julen ikke så meget for Tonny, fortæller han. Jeg synes ellers bare det er en masse stress og jag og spild af penge, konstaterer han. Men hernede var vi bare sammen og havde det hyggeligt og sjovt. Julen fik faktisk værdi for mig igen. Der var heller ingen forpligtelser, og det er jo helt frivilligt, om man vil være her. Tonny hjalp med at servere juleaften og fortæller entusiastisk om både maden, underholdning, pakkespil, som han synes er rigtig gode traditioner. Han slår fast, at det var den bedste jul i mange år, og han kunne godt tænke sig at tage sin datter på 2 ½ år med næste jul, hvis hun ikke skal være hos moren. Hvis jeg ikke kom hernede og holdt jul her, ville jeg bare sidde hjemme og spekulere for meget. Det er der jo ikke meget ved, siger Tonny og slutter af: Jeg vil faktisk gerne opfordre alle, der bare sidder hjemme alene juleaften til at komme ned på Jydepotten. Det er rart at dele værdier med Den Danske Folkekirke En af de helt gamle traditioner på Café Jydepotten er også en del af caféens værdigrundlag. Det handler om julen, hvor alle frivillige, medarbejdere og brugere samles til en kop kaffe. Derefter følges hele flokken over på den anden side af Borgergade i kirken hvor provst og formand for Jydepottens bestyrelse, Lilian Høegh Tyrsted, holder en gudstjeneste specielt for Jydepottens brugere. Det er en gammel, gammel tradition. Den er fra før jeg begyndte at arbejde her i 2001, fortæller Susanne Mathiesen. Hun erkender, at Jydepottens brugere måske ikke kommer så tit i kirke, og at hverdagen i Jydepotten mest består af diakoni i praksis. Vi taler ikke så meget om kristendommen og vores kirkelige tilhørsforhold. Der er ikke nogen steder, hvor vi direkte prædiker eller forkynder det kristne budskab. Vi viser det i praksis, forklarer Susanne og nævner dog, at sognepræst Steen Søvndal besøger caféen hver 14. dag. Jeg synes, det er rart, at vi går i kirke sammen til jul. Lilian pynter kirken og tænder lys, vi synger et par salmer og lytter til en kort prædiken. Det er den dag, hvor der er flest frivillige, afslører Susanne Mathiesen. Gudstjenesten, julegaver ne, som de frivillige også får den dag, julefesten og Jydepottens forkælelsesdag er nogle af de ting, som hun og Jydepotten gerne vil give tilbage til de frivillige. Som en slags tak for hjælpen. En gang imellem vil vi gerne vise, at vi er opmærksomme på dem. At stedet kun løber rundt, fordi de er der, siger Susanne Mathiesen. 12

Toms julebesøg Julen kan være en svær tid. Og specielt for dem, der gennem mange år har isoleret sig og sidder hjemme med alkohol som eneste selskab. De kommer ikke i Jydepotten, men Tom skal nok huske dem. Hver juleaftensdag tager han på sin faste runde af julebesøg. Hvert år den 24. december står der det samme i Toms kalender. Tom tager nemlig fast på julebesøg hos de mennesker, der er sidder hjemme og har været isolerede i mange år. De er alkoholikere og kommer ikke ud af deres lejlighed mere end allerhøjst nødvendigt. De har meget lidt kontakt til andre mennesker og får heller ikke normalt besøg. Mange kun af Tom, der besøger dem jævnligt. Et besøg om året er dog helt sikkert nemlig juleaftensdag. Tom er støttekontaktperson (SKP) 29 timer for kommunen og 8 timer for Jydepotten, og han tager sig af en fast gruppe af 4-5 isolerede, der ikke har overskud og mod til at komme i Jydepotten. Tager lang tid at få kontakt De isolerede, Tom kender, lukker altid op, når han kommer. De fleste har han kendt i mange år. Men første kontakt kan godt være svær og kræve stor tålmodighed. Tom kan være ude ved bopælen 20-30 gange, hvor han banker på og snakker gennem brevsprækken, uden der bliver åbnet. Han smider altid en brochure ind, så personen kan se, hvor Tom kommer fra, og hvad det er, han gerne vil dem. Noget af det vigtigste for dem er, at de kan være anonyme forklarer Tom Mange af dem tror, at der ikke er nogen, der ved, at de sidder der inde og drikker. Selvom det ofte er alment kendt. Tom får mange gange tippet om en isoleret alkoholiker af Jydepottens brugere, der måske er naboer eller kender dem fra lokalområdet. Den typiske livshistorie Det er meget forskelligt, hvor længe den enkelte er om at fortælle om deres fortid, fortæller Tom. Nogle fortæller hurtigt om deres tidligere liv, andre kan jeg have været på jævnlige besøg hos i 1 år, inden de lukker op og fortæller lidt. Mange af livshistorierne ligner hinanden. Tom forklarer, at den typiske livshistorie for den isolerede alkoholiker, starter med en drikkekultur allerede i lærlingeårene. Alkoholen følger med dem, når de bliver gift og får børn, men gør også, at de ikke kan håndtere ægteskabet og familielivet. Alkohol bliver igen løsningen for at dulme sorgen over skilsmissen, og til sidst har den taget så meget over, at personen ikke længere ser sine børn. Et meget alkoholiseret menneske skammer sig ofte over for omgivelserne og specielt over for sine børn, uddyber Tom. Derfor bliver han eller hun ofte også hurtigt isoleret. Det handler om omsorg Tom tager jævnligt på besøg, som regel en gang om ugen er han inde og snakke. Mange gange tager han et rundstykke med eller måske lidt mad fra caféen, hvis han ved at menuen står på en livret. Vi snakker ikke om behandling og den slags, fortæller Tom. De fleste har drukket så massivt i så mange år, at de ville dø af at blive afruset. Derfor har det ingen hensigt at snakke om alkoholen. I stedet går snakken om vind og vejr og dagligdagen. Ind imellem har nogle brug for hjælp til at kontakte kommunen eller et lille puf til at komme til lægen. De fleste har nemlig så lidt kontakt til det offentlige og samfundet som muligt. Men vi hjælper dem kun med de ting, de ønsker hjælp til, siger Tom. Besøgene handler primært om omsorg og kontakt, der kan gøre hverdagen en smule lettere for nogle mennesker, der har det svært. Julebesøget er vigtigt De fleste af dem, Tom besøger, siger at højtider som jul og nytår ikke betyder noget for dem. Men det gør de, slår Tom fast. Julen er en specielt svær tid for mange af dem. De fleste har jo været gift og kender til familielivet. Juleaften bringer minderne tilbage, og de kommer til at tænke mere over, hvad de har mistet. Toms julebesøg betyder meget, men der bliver ikke snakket om jul. Det gør simpelthen for ondt på dem konstaterer Tom, der også fortæller, at han holder meget af besøgene. Også de andre i løbet af året. Det er jo mennesker, der bare er kommet skævt af sted, forklarer han. Det er godt at være med til at gøre både hverdag og højtider lettere for dem. Støtter traditionerne Hos Bøger og Papir lidt længere nede ad Borgergade er det næsten en lige så fast tradition at give et sponsorat til Jydepottens julebanko, som det er, at Jydepotten holder banko. Boghandler Frederik Poulsen fortæller, at Bøger og Papir har støttet Jydepotten gennem de seneste otte år: Vi giver også til andre, men ikke til alle. Vi giver til gode formål, og jeg synes, de gør det godt på Jydepotten. Jydepotten er et sted for dem, der har det svært, og de gør et godt stykke arbejde for byen, mener Frederik Poulsen. Når Frederik Poulsen og Bøger og Papir sponsorerer Jydepotten er det oftest med restvarer, der bruges som gevinster til årets julebanko. Vi kigger også på, om det er nogen, der bruger os i hverdagen. Det må jo gerne gå begge veje, siger Frederik Poulsen. 13

BESTYRELSEN Café Jydepotten ledes af en bestyrelse under ansvar over for KFUMs Sociale Arbejdes Hovedbestyrelse. Bestyrelsen har i 2011 været sammensat således: Lillian Høegh Tyrsted formand Helga Christensen næstformand Jytte Brounbjerg Børge Linnet Jørgensen Sten Bang Bestyrelsen mødes normalt fire gange om året. Tradition og fornyelse Af bestyrelsesformand for Café Jydepotten, provst Lilian Høegh Tyrested. I 2012 fylder Café Jydepotten 15 år. Når man er 15, er man både ung og gammel. Gammel nok til at have gjort sig erfaringer og skabt traditioner for cafeen og alle os, der bruger den, og ung og nysgerrig nok til hele tiden at forny sig. I årsrapporten, som du sidder med nu, ser vi tilbage på et år, der er gået, og vi kan læse om både traditioner og fornyelser. Det er dog traditionerne, der danner rammen om et fællesskab, og som skaber den ånd og glæde, der findes i det daglige. En af traditionerne er den årlige julegudstjeneste for Cafe Jydepottens mange frivillige. Vi mødes i Grindsted kirke, når vi når ind under jul. Her ser vi både tilbage og frem. Vi synger de gode og velkendte julesalmer, vi hører om, hvorfor vi fejrer jul, og hvad juletiden kan bringe os også i dag af både juleglæder og -sorger. Bagefter samles vi alle i cafeen til æbleskiver og andet godt, og alle frivillige får en julehilsen en dejlig tradition, der er værd at tage med os ind i de kommende år. Jeg arbejder med hjertet Jydepottens bestyrelse får nyt bestyrelsesmedlem. Hun hedder Jytte Brounbjerg og erstatter et mangeårigt medlem Inge Andersen. Jytte arbejder med hjertet og glæder sig til at arbejde med andre, der gør det samme. BESTYRELSE: Den 19. marts deltager Jytte Brounbjerg i sit første bestyrelsesmøde i Jydepottens bestyrelse. Jytte er blevet anbefalet af Inge Andersen, der efter mange år i bestyrelsen nu giver stafetten videre, og Jytte har sagt ja tak til tilbuddet. Baggrund med masser af menneskelighed Jytte Brounbjerg har en lang baggrund indenfor arbejde med mennesker, der har brug for støtte på den ene eller anden måde. Hun har en grunduddannelse som socialpædagog fra Diakonhøjskolen og har arbejdet bl.a. som støttepædagog/hjemmehosser i familier med særlige vanskeligheder samt været med i et projekt omkring unge mødre. Herudover har Jytte tidligere været tilknyttet KFUM/KFUK og KFUMs sociale arbejde i Danmark både med en teenklub/ børneklub, men også som frivillig ved opstart af Café Paraplyen i Viby ved Aarhus. En café, der ligner Jydepotten på mange områder. I dag arbejder Jytte som sprogpædagog for børn med sproglige vanskeligheder i Varde Kommune. får man altid noget tilbage forklarer Jytte Brounbjerg - derfor deltager jeg meget gerne i frivilligt arbejde, der har det formål at hjælpe folk, der har brug for støtte. Jytte fortæller, at hun altid har været interesseret i det kirkelige og i arbejdet med mennesker, og forklarer videre: Jeg har en grundholdning om, at alle mennesker er unikke og skal ses og høres som de er, og den holdning er gennemgående i mit arbejde. Og sådan har Jytte også tænkt sig at møde både brugerne, de frivillige, de ansatte og de andre bestyrelsesmedlemmer i Jydepotten. Hjertet på rette sted Nu skal jeg lige ind i arbejdet her, men nogle af de erfaringer, jeg måske godt kunne tænke mig at bruge i bestyrelsen her, er erfaringer, jeg har fra arbejdet med unge mødre, men jeg har ikke gjort mig store tanker omkring det endnu. Min intention er først og fremmest at høre om alt det arbejde, der bliver gjort i Jydepotten og være med til at reflektere over det. Det glæder jeg mig til at høre om, fortæller Jytte Brounbjerg. Jytte er flyttet til for blot et år siden og synes, at det er dejligt at møde andre med samme interesse i andre mennesker. Jeg arbejder med hjertet og glæder mig meget til at arbejde sammen med andre, der gør det samme, slutter Jytte af med et stort smil. Alle mennesker er unikke Jytte ser meget frem til bestyrelsesarbejdet i Jydepotten, der er frivilligt og består af minimum 4-6 obligatoriske møder om året. Når man giver noget, 14

Diako hvaffor noget? En vigtig del af Jydepottens arbejde er at involvere lokalsamfundet og fortælle om det sociale arbejde, der foregår på Jydepotten. I dag går turen til konfirmandstuen ved Grindsted Kirke, hvor leder Niels Christensen skal fortælle om diakoni i praksis. DIAKONI I PRAKSIS: Der er en glad summen af aktivitet i konfirmandstuen. De kommende konfirmander er nemlig i gang med at pynte fastelavnsboller, som de senere skal dele ud i Jydepotten. Sognepræst Steen Søvndal tysser lidt på flokken og præsenterer den nyankomne gæst: Det her er Niels, der er leder af Café Jydepotten. Han kommer for at fortælle om Jydepotten, de mennesker, der kommer derovre og om, hvordan Jydepotten arbejder med det, der hedder diakoni, i praksis. Hvad er et socialt udsat menneske? Niels tager ordet: Er der nogen, der ved, hvad et socialt udsat mennesker er? Der bliver en tænkepause. En der er blevet overfaldet foreslår én. Ja siger Niels. Det kan godt være en, der har fået det dårligt efter et overfald. Niels forklarer, at man kan være socialt udsat på mange måder. Nogle af dem der er socialt udsatte, er for eksempel misbrugere eller alkoholikere eller børn, der er vokset op i familier med misbrug. Men det kan også være demente, fattige eller psykisk syge. Mange mænd over 55 år, der bliver skilt har også stor risiko for at blive socialt udsatte, da nogle har svært ved at håndtere den sociale kontakt uden konen. En ny gruppe af socialt udsatte ser man i øjeblikket blandt unge mennesker, der har haft et succesfuldt job og tjent mange penge og så pludselig bliver fyret eller får en arbejdsskade. Kristent grundsyn Imens Niels fortæller, bliver fastelavnsbollerne flittigt pyntet med glasur og krymmel i flotte farver. Et par af pigerne går i gang med at male et stort papirbanner, hvor der skal stå Konfirmandcaféen. Vidste I at KFUMs sociale arbejde i Danmark faktisk startede i Vorbasse ved Grindsted? spørger Niels. Et par ryster på hovedet. Jo KFUMs sociale arbejde startede med en sognepræst, der ville gøre noget for familierne og fædrene i brunkulslejerne. Fædrene var nemlig altid fulde, så han satte sig for at lave nogle fritidsaktiviteter for hele familien, hvor der ikke var alkohol indblandet. Og det var sådan det hele startede. Niels forklarer, at Jydepotten er en del af KFUMs sociale arbejde og bygger på et kristent grundsyn. I Jydepotten arbejder vi med diakoni, det vil sige, at vi stiler mod at gøre en god gerning sammen med udsatte mennesker. Men det er ikke sådan, at vi i hverdagen går og snakker om Gud hele tiden, det ligger bare i vores måde at arbejde på, fortsætter han. Kunne ikke SMS-e Niels fortæller videre, og snakken går om posedamer, hjemløse og andre eksempler på mennesker, der lever et liv, de færreste af de unge har hørt om. Mange af dem spærrer undervejs øjnene ekstra op over historierne, men særligt ét eksempel afføder en større reaktion. Der kommer jo også unge mennesker, forklarer Niels. Vi havde én engang, der aldrig havde gået i skole. Jamen det opdager skolen eller forældrene da, lyder det fra en af pigerne. Hans forældre var bedøvende ligeglade, uddyber Niels. Nej hvor synd, lyder det fra den anden side af lokalet. Han lærte at være sammen med andre og stå op om morgen, mens han var på Jydepotten, og til sidst kunne han faktisk også skrive nogle korte SMS-er, fortsætter Niels. Kunne han ikke SMS-e? spørger en af pigerne rystet. Nej han kunne jo ikke skrive og læse, smiler Niels. Aj prøv lige at tænk, siger en anden pige, og der bliver stille i lokalet et øjeblik. Konfirmandbar og fællessang Inden konfirmanderne begiver sig over i Jydepotten med en rad af fade med flotte fastelavnsboller, fortæller Niels lidt om de mennesker, der er kommer i Jydepotten. Jeg kan sige, at det er helt almindelige mennesker, der hverken lugter, har grønne ører eller horn i panden. Måske kender I endda nogle af dem? spørger Niels. Ja, min farfar kommer hver dag, siger en pige. I Jydepotten bliver banneret hængt op, men inden uddelingen af fastelavnsbollerne vil konfirmanderne gerne have lov at synge en fællessang. Steen Søvndal sætter sig til klaveret, og snart gjalder hele caféen af musik og sang. FAKTA: Hvad er diakoni? Kirkens sociale arbejde kaldes diakoni og bygger på bibelens for tælling om Jesus møde med mennesker. Diakoni betyder tjeneste. Det kristne budskab forkynder, at vi finder meningen med livet i forholdet til vores medmenneske Kirkens diakoni går ud fra alle menneskers værdighed og ligeværd, både den, som hjælper og den, som har brug for støtte. (Kilde: Folkekirken.dk) Uddrag af Jydepottens værdigrundlag: Café Jydepottens værdigrundlag er med udgangspunkt i det kristne menneskesyn at hver enkelt menneske er skabt i Guds billede og elsket af ham. Ethvert menneske er derfor ubetinget værdifuldt. Det har ret til et værdigt liv og en menneskeværdig behandling. 15

Her er altid fuldt hus Vera Thulesen og Thorkild Petersen kommer fra Starup, men sidder gerne sammen med Donald, Ejvind, Karl Erik og Jørn, som alle er fra Grindsted, ved det bageste bord i caféen. "Vi kunne ikke komme nogen steder og spise billigere. Vi er kommet her i godt tre år," fortæller Vera over dagens ret, hvidkålsrouletter. Favoritten er stegt flæsk med persillesovs, men netop hvidkålsrouletter er også på Veras top-tre-liste. Dem har Jytte og køkkenet heldigvis tilberedt 96 af, og det slår lige akkurat til, når caféen er fyldt som denne tirsdag. "Og hvis nu det er fisk, og man ikke kan lide det, så kan man bare bede om noget andet. Så får man det. Det er de flinke til," forklarer Vera Thulesen. "Det hele er min favorit," lyder det fra Donald på den anden side af bordet. "Det er det værste bord hernede, dét her," smiler Vera, men Donald er rap i replikken: "Det er da kun, når I er her..." "Åhr..," siger Vera, mens Karl Erik klukker, så skuldrene hopper med. "Vi har det godt her," glatter Donald ud: "...og det er ikke blevet ringere, efter at vi er kommet herned!" griner han videre, så smilene breder sig omkring bordet. Middagsmaden er vores træningslejr Middagen er Café Jydepottens hjerte, hvor omsorg og øvelse i at løfte en opgave sammen går hånd i hånd. "Der er omsorg i tyk brun sovs og kartofler. Vi har et fællesskab omkring måltidet, hvor vi også kigger på den læringsmæssige opgave, det er at drive et socialt værested som Jydepotten," fortæller Susanne Mathiesen om Jydepottens centrale punkt: Nemlig Middagsmaden. "Her har alle udsatte ret til at komme. Vi driver et stort køkken, hvor vi sammen lærer, hvad det kræver at bygge op til middagsmaden klokken 12 hver dag," begynder hun. Mange på én gang Bordene skal dækkes, bestikket rulles, maden serveres, der skal tages imod penge og bestillinger, vandet skal hældes op. "Og det skal passe sammen. For eksempel er det ikke smart at sætte vand på bordene klokken 9.45, for så er det jo ikke frisk til gæsterne. For andre kan det være en læreopgave at vænne sig til, at der pludselig er så mange mennesker i caféen på én gang," forklarer Susanne. Mad med omsorg Nogle skal ud med middagsmad til dem, der ikke selv kan komme på caféen. Andre sørger for at brygge kaffe, og kassen betjenes altid af to personer: "Ruth vil gerne stå ved kassen. Det kan hun også sagtens. Men hun kan godt blive lidt stresset, når der kommer mange, og køen bliver lang. Så er det jo smart, at hun står sammen med Anders. Han er fuldstændig rolig, og det giver begge en fornemmelse af, at de er uundværlige i fællesskabet. Det er de jo også," fortæller Susanne. På den anden side har middagen også en stor social betydning for mange af gæsterne. På Jydepotten bliver maden serveret med et smil og et velbekomme til alle. "På den måde er maden jo fyldt med omsorg. Her bliver du en del af fællesskabet. Det betyder noget at blive lagt mærke til. Mennesket er ikke beregnet til at være alene. Ikke altid," slår Susanne fast. 16