Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 1 HÅNDBOG til Organisationen af Selvejende Institutioner Guide vedrørende kommunestyrelseslovens 2 i forhold til driftsoverenskomster i forhold til driftsoverenskomster Januar 2012
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for Håndbogen 3 2. Den selvejende institution 7 3. Det juridiske udgangspunkt 8 3.1 Kommunestyrelseslovens 2 8 3.2 In-house reglen 11 3.3 Forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet 12 3.4 Statsstøttereglerne 13 3.5 Selskabsloven 14 3.6 548-loven 15 3.7 Konklusion Det juridiske udgangspunkt 17 4. Driftsoverenskomstens formulering 18 4.1 Vedtægtsændringer 18 4.2 Ændringer i opgavevaretagelsen 20 4.3 Øvrig indflydelse 23 4.3.1 Udpegning af bestyrelsesmedlemmer 23 4.3.2 Kontrol med institutionens drift 24 4.3.3 Kontrol med formuedispositioner 27 4.3.4 Ejerforhold til aktiver, herunder ved ophør 29 2 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 3 1. Baggrund for Håndbogen Når en kommune indgår en driftsoverenskomst med en selvejende institution om varetagelse af kommunale serviceydelser, er det en betingelse, at institutionen ifølge driftsoverenskomsten alene varetager opgaver, som kommunen selv kan varetage, og at lovgivningen ikke er til hinder for, at opgaven udføres uden for det kommunale system. De aktiviteter, der varetages under en driftsoverenskomst, skal alle opfylde dette kriterium. Kommunerne udarbejder og indgår typisk driftsoverenskomster med selv - ejende institutioner uden udbud eller annoncering, selvom ydelserne er omfattet af tilbudsloven 1. Grundlaget for indgåelse af driftsoverenskomster uden annoncering er en undtagelse skabt i EU-retspraksis, hvorefter udbudsreglerne ikke finder anvendelse, såfremt institutionens varetagelse af opgaven falder under den såkaldte in-house regel. Det er blandt andet et krav for opfyldelse af in-house reglen og dermed for at undlade annoncering at kommunen fører kontrol med institutionen. 2 Konkurrencestyrelsen udstedte i 2010 et notat om in-house reglens betydning for indgåelse af aftaler med selvejende institutioner 3. I tilknytning dertil er der for Organisationen af Selvejende Institutioner udarbejdet håndbogen Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse. På baggrund af in-house reglens kontrolkriterium har der efter offentliggørelsen af Konkurrencestyrelsens notat om in-house reglen været en ten- 1 Lovbekendtgørelse 2007-12-07 nr. 1410 om indhentning af tilbud på visse offentlige og offent-ligt støttede kontrakter. 2 Se nærmere om in-house reglen nedenfor, afsnit 3.2. 3 Konkurrencestyrelsen: In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selv-ejende institutioner, 2. februar 2010. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 3
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 4 dens til øget opmærksomhed på kontrolelementet i forbindelse med udarbejdelse af nye eller revidering af eksisterende driftsoverenskomster. De nye formuleringer, der i den forbindelse er valgt, har - som følge af en betydelig opstramning af overenskomstens kontrolelementer - imidlertid nu vist et behov for at få afdækket de øvre grænser for kommunernes kontrol i driftsoverenskomsterne, når kontrollen på den ene side skal opfylde kravene efter in-house reglen, men på den anden side ikke må være så omfattende, at den strider mod kommunestyrelseslovens 2. Efter kommunestyrelseslovens 2 må en kommune således normalt 4 ikke udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen ved at have bestemmende indflydelse på institutionen. Når en opgave udskilles til en selvejende institution er opgavevaretagelsen som udgangspunkt ikke længere omfattet af de offentligretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven, og kommunalbestyrelsen bringes uden for indflydelse på opgavevaretagelsen. Der er grænser for det tilsyn og den kontrol, kommunen kan føre med en selvejende institution, der har overtaget varetagelsen af en konkret opgave. En gennemgang af flere nyere driftsoverenskomstformuleringer giver imidlertid indtryk af en tendens til, at kommunerne i vidt omfang ønsker at bevare en betydelig indflydelse på opgavevaretagelsen, selvom den er udlagt til en selvejende institution. Dette kan til dels begrundes i, at kommunen efter den udbudsretlige in-house regel er forpligtet til at 4 Ved visse opgavetyper tillades det, at kommunen bevarer bestemmende indflydelse. Sådanne opgavetyper kan eksempelvis vedrøre kommunal forsyningsvirksomhed (vand, el, gas, varme, spildevandsafledning, affaldsbortskaffelse samt jordrensning) samt forarbejdning og afsætning af biprodukter af kommunal virksomhed. 4 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 5 føre kontrol med selvejende institutioner for at undgå udbud eller annoncering af opgaven, men dette kan imidlertid ikke begrunde et kontrolomfang i strid med kommunestyrelseslovens 2. Derudover synes den omfattende kontrol begrundet i, at kommunerne ønsker at have en fuld sikkerhed for, at opgavevaretagelsen løses tilfredsstillende. Opretholdes der imidlertid en fuldstændig kontrol over den selvejende institutions opgavevaretagelse med det formål at sikre, at opgaven i enhver henseende løses i overensstemmelse med kommunens til enhver tid gældende retningslinjer, kan det imidlertid indebære, at der i strid med kommunestyrelseslovens 2 reelt ikke er overladt nogen råderet til den selvejende institution. Organisationen af Selvejende Institutioner har på baggrund af ovenstående problemstilling anmodet Rønne & Lundgren om i tillæg til den foreliggende Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse at udarbejde denne håndbog som en praktisk guide til Organisationen af Selvejende Institutioners medlemmer om formulering af bestemmelser i driftsoverenskomster i overensstemmelse med såvel in-house reglen som kommunestyrelseslovens 2. Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse beskæftigede sig med formulering af de bestemmelser, der opfyldte de nedre grænser for kontrol i forhold til opfyldelse af in-house reglen. Nærværende håndbog vil i forhold til formulering af bestemmelser i driftsoverenskomster beskæftige sig med de øvre grænser for, hvor omfattende kontrollen fra kommunens side må være uden at stride mod kommunestyrelseslovens 2, jf. figur 1 nedenfor. Det er naturligvis indenfor disse rammer til forhandling mellem den enkelte kommune og selvejende institution, hvor omfattende kommunens kontrol skal være. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 5
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 6 Figur 1 For meget kontrol (ulovlig forvaltning) Øvre grænse for kontrol efter kommunestyrelseslovens 2 Grænseflader for kommunernes kontrol Nedre grænse for kontrol efter in-house reglen For lidt kontrol (annonceringspligt) Håndbogen er tiltænkt som anvendelse ved indgåelse af nye driftsoverenskomster samt ved væsentlige ændringer i og fornyelse af eksisterende driftsoverenskomster. Ved ændring af eksisterende driftsoverenskomster skal typisk respekteres et aftalt opsigelsesvarsel. Delkapitlerne i håndbogens kapitel 0 afsluttes alle med eksempler på bestemmelser fra driftsoverenskomster. Bestemmelserne er angivet i anonymiseret form. De bestemmelser, der potentielt kan overstige den øvre grænse for kontrol efter kommunestyrelseslovens 2 er anført med rød skrift. Forslag til bestemmelser der er i overensstemmelse med såvel in house reglen som kommunestyrelsesloven er anført med grøn skrift. Én enkelt bestemmelse (rød bestemmelse) kan være problematisk i forhold til kommunestyrelseslovens 2, hvis bestemmelsen medfører en så omfattende kontrol, at kommunen reelt har bevaret opgavevaretagelsen. Det forhold, at en driftsoverenskomst indeholder en eller flere bestemmelser, der potentielt overstiger den øvre grænse for kontrol (røde bestemmelser), medfører dog ikke i sig selv, at driftsoverenskomsten er i strid med kommunestyrelseslovens 2. Der må i hvert tilfælde foretages en konkret, samlet vurdering. 6 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 7 2. Den selvejende institution Kendetegnende for selvejende institutioner er, at institutionens formue er uigenkaldeligt udskilt fra såvel stifternes og indskydernes formue som fra den kommunale formue, institutionen i sin vedtægt har fastlagt et eller flere særskilte formål, som ofte er af almen interesse og som ofte indebærer, at institutionen drives på non-profit basis, institutionen er et selvstændigt retssubjekt, som således indgår aftaler i eget navn og forpligter sin formue, samt institutionen er organisatorisk autonom med bestyrelsen som øverste myndighed, det vil sige uden medlemmer eller andre interessenter, som via en generalforsamling eller lignende er overordnet bestyrelsen. En selvejende institution ejer således sig selv i såvel juridisk som økonomisk forstand. Når en selvejende institution indgår driftsoverenskomst med en kommune, vil der fortsat være tale om to selvstændige parter. Den selvejende institution er således ikke en del af kommunen eller en selvstændig enhed under kommunen, men er en selvstændig part. Konsekvensen af, at en selvejende institution ikke er og heller ikke skal betragtes som en kommunal enhed er eksempelvis, at økonomiske forpligtelser overfor institutionens ansatte påhviler institutionen og ikke kommunen. Dette har særlig betydning ved driftsoverenskomstens ophør 5, men også under driftsoverenskomstens forløb, eksempelvis i relation til medarbejderes rettigheder 6. 5 Jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 2010, Fonden Bullerup (tidligere Den Selvejende Institu-tion Bullerup Børnehave) mod Odense Kommune vedrørende blandt andet feriepengeforpligtel-ser ved driftsoverenskomstens ophør. 6 Virksomhedsoverdragelser, MED-aftaler m.v. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 7
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 8 3. Det juridiske udgangspunkt Som anført gælder der efter kommunestyrelseslovens 2 et forbud mod, at en kommune udlægger en opgave og samtidig bevarer bestemmende indflydelse over opgaven, jf. nærmere under afsnit 3.1 nedenfor. Begrebet bestemmende indflydelse er tillige anvendt i forbindelse med in-house reglen og også i lovgivningen. Nedenfor redegøres nærmere for denne anvendelse af begrebet i andre sammenhænge, og hvorvidt der herfra kan hentes inspiration ved vurderingen af omfanget af bestemmende indflydelse efter kommunestyrelseslovens 2. 3.1 Kommunestyrelseslovens 2 Det fremgår af kommunestyrelseslovens 2, at Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser [ ] Kommunestyrelseslovens 2 fortolkes efter fast ministeriel praksis således, at en kommune normalt ikke kan udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. 7 7 Herom fremgår eksempelvis af Karnovs note 5 til kommunestyrelsesloven: En kommunalbestyrelse kan efter fast ministeriel praksis normalt ikke udskille en opgave i et selvstændigt selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen ved at eje mere end 50 % af selskabet eller på anden måde have bestemmende indflydelse på selskabet. Herved ville kommunalbestyrelsen bringe sin virksomhed uden for reglerne i styrelseslovgivningen og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning, navnlig offentlighedsloven og for-valtningsloven samt almindelige retsgrundsætninger om saglighed i forvaltningen. 8 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 9 Den faste ministerielle praksis er efterfølgende støttet i en landsretsafgørelse fra 2009 8, hvori landsretten slog fast, at en kommunalbestyrelse som udgangspunkt ikke må drive kommunal virksomhed i en erhvervsdrivende fond og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. Landsretten fastslog endvidere i afgørelsen, at det forhold, at kommunalbestyrelsen kan udpege og genudpege eller undlade at udpege og genudpege - medlemmer i bestyrelsen, og at et flertal af be styrelses - medlemmerne vælges af kommunalbestyrelsen blandt dennes medlemmer, gør, at kommunalbestyrelsen har rådighed over opgavevaretagelsen. Det afgørende i sagen var ikke, hvorvidt kommunalbestyrelsen benyttede muligheden for at udpege og genudpege bestyrelsesmedlemmer, men derimod at de havde muligheden herfor. Som tidligere anført indebærer kommunestyrelseslovens 2 et forbud mod at udlægge en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare den bestemmende indflydelse på denne. Bestemmende indflydelse foreligger, når kommunen ifølge driftsoverenskomst eller vedtægter er berettiget til at udpege mere end halvdelen af medlemmerne i den selvejende institutions bestyrelse. Bestemmende indflydelse efter kommunestyrelseslovens 2 handler imidlertid ikke alene om bestyrelsesflertal, men også om andre former for indflydelse. 8 Østre Landsrets dom af 17. april 2009 i sag 21. afd. B-531-08, Rudersdal Kommune mod Vel-færdsministeriet, U.2010.8Ø. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 9
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 10 Det fremgår af Kommunestyrelsesloven med kommentarer 9 : Indenrigsministeriet har udtalt, at bestemmende indflydelse i en privatretlig selskabsdannelse forudsætter, at aktionæren råder over en stemmeandel, der i almindelighed vil være tilstrækkelig til i hvert fald at kunne træffe beslutninger, der alene kræver simpelt stemmeflertal. Dette er ikke tilfældet, hvis de resterende 50 % af stemmerne som i den omhandlede sag er fordelt på en enkelt aktionær, hvis medvirken vil være nødvendig også for vedtagelsen af beslutninger, der alene kræver simpelt flertal. At stemmeandelene er tilstrækkelig til at kunne blokere for andre aktionærers beslutninger, kan ikke i sig selv anses for bestemmende indflydelse i selskabet. I det omfang kommunen besidder stemmeandele på mere end 50 %, vil kommunen have en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2. Ligeledes vil det som anført være i strid med kommunestyrelseslovens 2, hvis kommunen har den bestemmende indflydelse på den daglige varetagelse af opgaven i den selvejende institution, idet der således reelt ingen forskel er på den situation, hvor kommunen selv havde fuld rådighed over opgaven og udført denne. 9 Lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Hans B. Thomsen m.fl., 2. udgave 2010, side 50. 10 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 11 3.2 In-house reglen Som undtagelse til udbudsdirektivets regler gælder den af EU-retspraksis skabte in-house regel, hvorefter den offentlige myndighed (kommunen) - for at undgå udbudspligt skal udøve en kontrol med den selvejende institution, der svarer til den kontrol, myndigheden fører med sine egne tjenestegrene (kontrolkriteriet) 10. Denne kontrol skal i henhold til EU-domstolens praksis være bestemmende såvel i forhold til de strategiske målsætninger som i forhold til vigtige beslutninger 11. Kontrolkriteriet efter in-house reglen kan være opfyldt via kommunens ejerskab eller via et flertal i institutionens bestyrelse. Selvom der ikke foreligger bestemmende indflydelse via ejerskab eller via bestyrelsesflertal kan der være tale om en bestemmende indflydelse, der på anden måde begrænser institutionens dispositionsret. Dette kan eksempelvis ske ved kontrol med formål, vedtægter, budget, personaleforhold, kommercielle dispositioner mv. 12 Derimod stiller kontrolkriteriet ikke nødvendigvis krav om kommunens indflydelse på den daglige ledelse. 13 10 Derudover skal det såkaldte virksomhedskriterium være opfyldt, hvorefter en selv - ejende insti-tutions aktiviteter hovedsageligt skal udføres for den eller de myndigheder, som institutionen kontrolleres af. 11 Jf. præmis 65 i Domstolens afgørelse af 13. oktober 2005 i sag C458/03 (Parking Brixen). 12 Jf. In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner, Konkurrencestyrelsen, 2. februar 2010, side 20. 13 Se således også Klagenævnet for Udbud s (nu H.P. Rosenmeiers udbudsportals) resumé af EF-domstolens dom af 10. september 2009, sag C-573/07, Sea, hvori anføres, at kontrolkriteriet er opfyldt, selvom de ordregivende myndigheder kun udøver indflydelse på selskabets strategi og vigtige beslutninger, dvs. ikke har indflydelse på selskabets daglige ledelse. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 11
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 12 3.3 Forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet Reglerne i forsyningsvirksomheds- og udbudsdirektivet har til formål at sikre en fri og lige konkurrence. Forsyningsvirksomhedsdirektivet vedrører indgåelse af offentlige kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. Udbudsdirektivet vedrører indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Forsyningsvirksomhedsdirektivet anvender flere steder begrebet bestemmende indflydelse. Tilsvarende er der i udbudsdirektivet en formodningsregel om bestemmende indflydelse 14. I forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, findes følgende regel om bestemmende indflydelse: [ ] Bestemmende indflydelse antages at foreligge, når de ordregivende myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed: a) besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital b) råder over flertallet af stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller c) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan. 14 Udbudsdirektivets artikel 63, stk. 2. 12 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 13 Som tidligere anført relaterer den bestemmende indflydelse efter reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet sig til indgåelsen af offentlige kontrakter. Reglerne om bestemmende indflydelse efter forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, og udbudsdirektivets artikel 63. stk. 2, svarer i det store hele til de grænser for kommunens bestemmende indflydelse, der åbenbart ikke må overskrides, når det gælder selvejende institutioner, der har fået overladt varetagelse af en kommunal opgave, jf. ovenfor under punkt 3.1. Grænserne for bestemmende indflydelse i relation til kommunestyrelsesloven er imidlertid snævrere, jf. punkt 3.1 og yderligere nedenfor under punkt 3.7. 3.4 Statsstøttereglerne EF-traktatens artikel 87, stk. 1, forbyder statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet: Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne [ ] Statsstøtte kan medføre konkurrenceforvridninger ved at begunstige visse virksomheder. Kontrollen med statsstøtte sikrer lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der opererer inden for EU s indre marked. Artikel 87 gælder for såvel offentligretlige som private organer, der er udpeget eller oprettet af offentlige myndigheder. For så vidt angår private OSI - copyright - version 1.0. 2011. 13
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 14 organer gælder det, at der er tale om statsstøtte, hvis det offentlige kontrollerer brugen af [det private organs] midler 15. Den kontrol, der føres efter statsstøttereglerne vedrører således anvendelsen af midler. 3.5 Selskabsloven I selskabsloven 16 er begrebet bestemmende indflydelse ligeledes anvendt. Den bestemmende indflydelse efter selskabsloven relaterer sig til et moderselskabs kontrol med et datterselskabs drift og økonomi. Ved vurderingen af om der efter selskabsloven foreligger bestemmende indflydelse lægges der afgørende vægt på, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over selskabet, uanset hvem der formelt besidder ejer - andele 17. 15 Jf. præmis 50 i Domstolens afgørelse af 16. maj 2000 i sagen C-83/98 (Ladbrokesagen). 16 Lovbekendtgørelse 2011-04-11 nr. 322 om aktie- og anpartsselskaber 17 Bemærkninger til lovforslaget (LFF 2009-03-25 nr. 170 selskabsloven), til 7. 14 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 15 Følgende fremgår af selskabslovens 7: Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Stk. 3. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse hvis moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, a) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, b) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller c) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. [ ] Af forarbejderne til selskabsloven fremgår ikke noget fortolkningsbidrag til, hvad der skal forstås ved beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale. 3.6 548-loven Efter lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i OSI - copyright - version 1.0. 2011. 15
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 16 selskaber (548-loven) må en kommune ikke have bestemmende indflydelse i et selskab, hvori kommunen har en ejerandel. Det fremgår af 548-lovens 3, stk. 4, at En kommune eller region må ikke ved sin deltagelse i selskaber efter denne lov opnå bestemmende indflydelse. Af forarbejderne 18 til bestemmelsen fremgår: Efter de gældende regler i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber må den enkelte kommune ikke have bestemmende indflydelse i et selskab omfattet af loven [ ] Herved sikres, at kommunalbestyrelsen ikke bevarer rådigheden over en fra kommunen udskilt opgave og herved bringer sin virksomhed uden for reglerne i styrelseslovgivningen og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning. Kommunen/regionen vil have bestemmende indflydelse i et aktie- eller anpartsselskab, såfremt kommunen/regionen besidder mere end 50 % af aktierne, eller hvis kommunen/regionen på anden måde, f.eks. ved indgåelse af aktionæroverenskomst herom, har en bestemmende indflydelse på selskabet. Bestemmende indflydelse efter 548-loven foreligger således ved aktie - majoritet, eller hvis vedtægter eller ejeraftale på anden måde tillægger kommunen ret til bestemmende indflydelse. 18 LFF 2005-2006.1.176 (Forslag til lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber). 16 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 17 3.7 Konklusion Det juridiske udgangspunkt Som det fremgår af ovenstående anvendes begrebet bestemmende indflydelse ikke entydigt i forskellige regelsammenhænge. Forsyningsvirksomheds- og udbudsdirektivets anvendelse af begrebet bestemmende indflydelse vedrører udelukkende kontrol med indgåelsen af offentlige kontrakter (på forskellige områder), hvilket kommunestyrelseslovens 2 ikke er begrænset til at vedrøre. Tilsvarende vedrører statsstøttereglerne alene kontrol med brug af offentlige støttemidler, hvilket den bestemmende indflydelse efter kommunestyrelseslovens 2 ej heller er begrænset til at vedrøre. Med den vægt, der i den ovenfor citerede ministerielle praksis har været på en bestemmende indflydelse i lighed med ejerskab eller muligheder for et bestyrelsesflertal, må det derimod antages, at der kan hentes fortolkningsinspiration fra selskabslovens og 548-lovens bestemmelser. Det synes herfra at kunne udledes, at når en kommune i institutionens vedtægter eller i driftsoverenskomsten er tillagt beføjelser til i det væsentligste at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i institutionen i relation til den udlagte opgave, så må det antages at en sådan bestemmende indflydelse får en karakter og et omfang, der svarer til en kommunal opretholdelse af rådigheden over opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens 2. Nedenfor følger vurdering af bestemmelser herom i vedtægter og driftsoverenskomster. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 17
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 18 4. Driftsoverenskomstens formulering 4.1 Vedtægtsændringer In-house reglen finder kun anvendelse i den periode, hvor kommunen opretholder en kontrol, svarende til den kontrol kommunen fører med sine egne tjenestegrene. En adgang for kommunen til at opsige driftsoverenskomsten til ophør, såfremt forudsætningerne for in-house reglens opfyldelse ikke længere er til stede, er således ikke en hindring i forhold til opfyldelse af in-house reglen. Driftsoverenskomsten kan endvidere indeholde en bestemmelse om, at vedtægtsændringer, der berører opgavevaretagelsen i henhold til driftsoverenskomsten, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Sådanne bestemmelser bør imidlertid være indføjet i driftsoverenskomsten og ikke direkte i institutionens vedtægter. Institutionens vedtægter bør alene vedrøre institutionens forhold og ikke forholdet til andre parter. Konkrete forhold, som aftales med en kommune, bør således rettelig anføres i en driftsoverenskomst, der netop har til formål at regulere forholdet mellem de to parter. Bestemmelser, der har til formål at sikre, at kommunalbestyrelsen skal godkende enhver form for vedtægtsændring og ikke kun ændringer, der vedrører opgavevaretagelsen er mere omfattende end kravet til opfyldelse af in-house reglen og formålet med driftsoverenskomsten tilsiger. En sådan bestemmelse i driftsoverenskomsten vil indgå blandt de omstændigheder, der kan pege i retning af en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2. 18 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 19 På baggrund af ovenstående anbefales det, at kontrolbestemmelser om vedtægtsændringer alene skal vedrøre opgavevaretagelsen, ligesom det anbefales, at bestemmelser herom indsættes i driftsoverenskomsten og ikke i vedtægterne. Herefter kan institutionen foretage mindre vedtægtsændringer uden betydning for driftsoverenskomsten uden en unødvendig formel godkendelse fra kommunens side. I det omfang institutionen måtte foretage en vedtægtsændring af betydning for driftsoverenskomsten, foreligger der imidlertid misligholdelse af driftsoverenskomsten efter almindelige aftaleretlige regler. Eksempler: Alle ændringer af vedtægterne skal godkendes af kommunen. Vedtægtsændringer, der berører opgavevaretagelsen i henhold til overenskomsten, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Såfremt kommunen ønsker at have enekompetence til at vurdere og afgøre, hvorvidt der tale om en ændring, der berører opgavevaretagelsen eller ej, vil en bestemmelse, der giver kommunen sådan ret, ligeledes indgå blandt de omstændigheder, der kan pege i retning af en bestemmende indflydelse over opgavevaretagelsen, idet bestemmelsen i givet fald ikke afviger fra tilfælde, hvor alle vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen. Der er dog intet til hinder for, at der nævnes eksempler på ændringer, som parterne er enige om skal godkendes af kommunen. Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt en vedtægtsændring berører opgavevaretagelsen eller ej, vil parterne dog oftest kunne opsige en driftsoverenskomst efter aftalt varsel eventuelt aftalt kortere varsel eller fra kommunens side uden varsel, hvis det vurderes, at driftsoverenskomsten ligefrem vil blive misligholdt som følge af vedtægtsændringen. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 19
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 20 Eksempler: Vedtægtsændringer, der efter kommunens vurdering har betydning for nærværende aftale, skal godkendes af kommunen. Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen i det omfang ændringerne har eller kan have betydning for opgavevaretagelsen eller for vurderingen af, om opgavevaretagelsen fortsat kan betragtes som intern opgavevaretagelse (in house). Såfremt der ikke er eller kan opnås enighed om, hvorvidt ændringen berører opgavevaretagelsen, kan driftsoverenskomsten opsiges med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr.](misligholdelsesbestemmelse). 4.2 Ændringer i opgavevaretagelsen I nogle driftsoverenskomster er indsat bestemmelser, der indebærer, at kommunen har en vid og ubegrænset adgang til at ændre på opgavevaretagelsen uden varsel. Eksempler på ændringer i opgavevaretagelsen kan være en nedsættelse af antallet af institutionspladser eller en udvidelse af kredsen af brugere, eksempelvis brugere med yderligere plejekrav eller med en anden type handicap end oprindeligt aftalt. Et andet eksempel på ændring i opgavevaretagelsen kan være, at kommunen indfører en grøn politik i kommunalt regi, der ønskes overført direkte og umiddelbart på institutionens opgavevaretagelse. Sådanne ændringer medfører direkte konsekvenser for institutionen og dennes økonomi, der kan være af væsentlig betydning i forhold til de for- 20 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 21 udsætninger, der for institutionen var gældende på tidspunktet for driftsoverenskomstens indgåelse. Institutionen bør derfor såfremt rådigheden over opgavevaretagelsen skal kunne anses for udlagt til institutionen - altid inddrages i overvejelser om ændringer af ikke uvæsentlig betydning for opgavevaretagelsen. Konsekvenserne kan jo være særdeles byrdefulde for institutionen, herunder særligt hvis ændringerne medfører økonomiske konsekvenser eller en større omstrukturering. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at kommunen orienterer om ændringerne eller blot i et vist omfang i praksis inddrager institutionen. Institutionens krav herpå bør fremgå af driftsoverenskomsten. På den baggrund foreslås det, at der i driftsoverenskomsten indføjes en bestemmelse, hvorefter sådanne ændringer skal forhandles mellem parterne. Eksempler: Kommunen har mulighed for at fastsætte og ændre de nærmere regler og rammer for den selvejende institutions opgaveløsning [ ] I det omfang kommunen ønsker at ændre på væsentlige forhold vedrørende opgavevaretagelsen, skal dette ske ved forhandling med den selvejende institution. Såfremt der ikke er eller kan opnås enighed om ændringerne i opgavevaretagelsen, kan driftsoverenskomsten opsiges med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr.] (opsigelsesbestemmelse). Det afgørende ved vurderingen i forhold til kommunestyrelseslovens 2 er ikke kommunens faktiske anvendelse af bestemmelsen, men om reglerne i forhold til institutionen i sig selv virker på en sådan måde, at kommunen derigennem opnår bestemmende indflydelse. 19 19 Se således også Østre Landsrets dom af 17. april 2009 omtalt s. 5, hvorefter blot muligheden for at udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmer var tilstrækkelig til at anse en opgavevareta-gelse i en fond for retsstridig. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 21
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 22 Det skal objektivt kunne udledes, at kommunen respekterer, at der er tale om to parter, at opgaven er overladt til institutionen i henhold til en aftale, og at institutionen har rådighed over denne indenfor de aftalte rammer. De aftalte rammer må samtidig ikke give kommunen så vide beføjelser til ændringer i opgavevaretagelsen, at kommunen reelt har bevaret rådigheden over denne. En driftsoverenskomst regulerer en aftale mellem parterne om løsningen af en omkostningsdækket opgave. Hvis der ændres væsentligt i ønskerne til opgaveløsningen og dette medfører ekstraomkostninger for institutionen, må det således være udgangspunktet, at institutionen skal have ret til at modsætte sig sådanne ændringer med den konsekvens, at kommunen må opsige driftsoverenskomsten, hvis ikke parterne efter aftalemæssige drøftelser opnår enighed herom, evt. gennem forhøjelse af den aftalte budgetramme. Som det følger heraf, bør kommunens kontrol og indflydelse i hovedsagen afgrænses af aftalens/driftsoverenskomstens rammer for opgavevare - tagelsen på tidspunktet for aftalens indgåelse, idet en kontrol, der går herudover og som skaber rum for ensidige ændringer, i høj grad kan indebære en kommunal rådighed over opgavevaretagelsen, der i væsentlig grad peger i retning af en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2. Såfremt kommunen i en driftsoverenskomst gives ret til egenrådigt at regulere sådanne forhold, der vedrører opgavevaretagelsen, indikerer dette, at kommunen reelt ønsker at bevare fuld rådighed over opgaven. En sådan bestemmelse i en driftsoverenskomst kan formentlig i sig selv bringe forholdet i strid med kommunestyrelseslovens 2. På baggrund af ovenstående må det derfor anbefales, at det i driftsoverenskomsten alene bestemmes, at de selvejende institutioner skal følge 22 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 23 kommunens retningslinjer mv. gældende på tidspunktet for driftsoverenskomstens indgåelse, medens enhver ændring heraf som medfører væsentlige ændringer for institutionens opgavevaretagelse skal forhandles mellem kommunen og institutionen, såfremt institutionen måtte have bemærkninger hertil. Det anbefales endvidere, at der gives parterne en udvidet adgang til at udtræde af driftsoverenskomsten med forkortet varsel i tilfælde af, at der ikke kan opnå enighed om sådanne ændringer i opgavevaretagelsen. Eksempler: Den selvejende institution skal levere ydelser, der er i overensstemmelse med de af kommunen fastsatte til enhver tid gældende retningslinjer. Den selvejende institution er omfattet af kommunens retningslinjer af [dato] for [eksempelvis kvalitetskrav, økonomistyring, kapacitetsstyring, personalepolitik mv.]. I det omfang kommunen ønsker at foretage ændringer i retningslinjerne af ikke uvæsentlig betydning for opgavevaretagelsen, sker dette ved forhandling mellem kommunen og den selvejende institution. Såfremt der ikke er eller kan opnås enighed om ændringerne i retningslinjerne, kan driftsoverenskomsten opsiges med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr. ](opsigelsesbestemmelse). 4.3 Øvrig indflydelse 4.3.1 Udpegning af bestyrelsesmedlemmer For så vidt angår opfyldelsen af in-house reglens kontrolkriterium har sammensætningen i institutionens bestyrelse betydning. I det omfang kom- OSI - copyright - version 1.0. 2011. 23
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 24 munen er repræsenteret i bestyrelsen, anses kommunen for at have en væsentlig grad af kontrol med institutionens strategiske og økonomiske dispositioner. Det er dog ikke et krav, at kommunen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Det er tilstrækkeligt i forhold til opfyldelse af in-house reglen at kommunen på tilsvarende måde har kontrol over institutionens strategiske målsætninger og vigtige beslutninger. Jo større bemyndigelse kommunen er tillagt i driftsoverenskomst og vedtægter i forhold til udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jo mere vil andre omstændigheder, der giver kommunen kontrolbeføjelser, kunne pege i retning af, at kommunen har bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens 2. Om formuleringen af bestemmelser om udpegning af bestyrelsesmedlemmer henvises til Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse side 10-11. 4.3.2 Kontrol med institutionens drift Den kontrol en kommune fører med en institutions budget og regnskab skal efter in-house reglen svare til den kontrol, kommunen fører med dens egne tjenestegrene. Kontrollen behøver dog ikke være identisk eller lige så detaljeret, idet det i forhold til in-house reglen er tilstrækkeligt med en kontrol med strategiske målsætninger samt vigtige beslutninger. I relation til kommunestyrelseslovens 2 er det som anført imidlertid problematisk, hvis kontrollen bliver så omfattende, at der ingen råderet er overladt til den selvejende institution. 24 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 25 Overordnet kan det siges, at jo mindre råderum, der er overladt til institutionens daglige ledelse, jo mere peger den kommunale kontrol i retning af kommunen har bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen. I det omfang der gennem detaljerede budgetposter eller særskilte bestemmelser om kommunale godkendelseskrav gives kommunen indflydelse på alle daglige ledelsesforhold, er der reelt intet råderum for den daglige ledelse for institutionen, hvilket utvetydigt vil kendetegne en kommunal indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2. Bestemmelserne kan eksempelvis vedrøre kommunens forudgående godkendelse af ansættelser, afskedigelser og personalenormeringer samt indflydelse på IT-forhold, indkøb, finansierings-, bogførings- og administrationsforhold. I forhold til kommunestyrelseslovens 2 har det betydning, hvor detaljeret et budget er udarbejdet. Hvis det er nøje præciseret, hvordan hver enkelt krone skal anvendes, herunder eksempelvis i forhold til personalenormering, vil dette være et argument, der kan tale for, at kommunen har bevaret en bestemmende indflydelse på opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens 2. Det er ikke muligt præcist at angive hvilket omfang, der skal til, før kommunen besidder en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2, men følgende kan pege i retning af, at kommunen har bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen: Kommunen har udarbejdet et meget detaljeret budget, som institutionen skal følge. Kommunen fører eller har aftalemæssig ret til at føre en aktiv kontrol med institutionens forretningsførelse (og ikke blot en efterfølgende kontrol af regnskabet). Kommunen kan tildele institutionen sanktioner ved manglende efterlevelse af detaljerede budgetkrav. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 25
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 26 Kommunen kan egenrådigt ændre på forhold af ikke uvæsentlig betydning for opgavevaretagelsen. Kommunen har indflydelse på størstedelen af de daglige ledelsesforhold. I det omfang den selvejende institutions økonomi ikke kan betragtes som adskilt fra kommunens økonomi, kan rådigheden over opgavevaretagelsen ej heller anses for udskilt, hvilken kan bringe forholdet i strid med kommunestyrelseslovens 2. Eksempler: Kommunen bestemmer, hvor mange og hvilke typer pladser den selvejende institution skal levere samt hvilke tilbud der skal leveres. Antallet af pladser i institutionen er fastsat til [antal pladser]. Antallet af pladser kan ændres efter forudgående aftale mellem parterne. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes af kommunen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til de af KL efter forhandling med institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer indgåede overenskomster og fastsatte bestemmelser. Institutionen er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns kompetence og tilsyn. Budgetkontrol sker efter kommunens bestemmelser, herunder skal regnskab revideres af en revisor, der er godkendt af kommunen. Budget udarbejdes af kommunen på baggrund af forslag til budget udarbejdet af institutionen. 26 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 27 Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af kommunens godkendelse. Ansættelse kan ikke meddeles, før kommunens godkendelse foreligger. Institutionens bestyrelse ansætter en leder til at forestå institutionens daglige ledelse. Institutionen skal anvende det af kommunen anvendte økonomisystem, og kommunen foretager kontrol svarende til kommunens egne institutioner. Institutionen kan anvende det af kommunen anvendte økonomisystem. Institutionen kan ikke indgå løbende kontrakter med et opsigelsesvarsel på mere end 6 måneder, uden kommunens forudgående godkendelse. Institutionens indgåelse af kontrakter, der har eller kan have betydning for opgavevaretagelsen, forudsætter kommunens godkendelse. Det understreges, som også tidligere anført, at bestemmelser med rødt ikke nødvendigvis i sig selv er tilstrækkelige til at anse en driftsoverenskomst for at være i strid med kommunestyrelseslovens 2, men at sådanne formuleringer vil indgå i en samlet vurdering heraf og således potentielt kan bidrage til en overtrædelse af kommunestyrelseslovens 2. 4.3.3 Kontrol med formuedispositioner I relation til formuedispositioner i aftalens løbetid er der set eksempler på begrænsninger i den selvejende institutions mulighed for optagelse af lån m.v. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 27
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 28 Sådanne bestemmelser kan være naturligt begrundet i kommunens ønske om at sikre sig mod institutionens konkurs og dermed forbundne risici for svigt i opgavevaretagelsen. Formålet med bestemmelser om begrænsninger og kontrol i forhold til formuedispositioner kan fremgå direkte af driftsoverenskomsten, men kan også fremgå implicit. Bestemmelser, der ikke kan begrundes sagligt i relation til ønsket om på aftaletidspunktet at skabe sikkerhed omkring institutionens opgavevaretagelse, kan være en udfordring i forhold til kommunestyrelseslovens 2. Eksempler: Den selvejende institution kan ikke uden forudgående samtykke fra kommunen påtage sig forpligtelser, der finansieres ved optagelse af lån. Den selvejende institution kan ikke uden forudgående samtykke fra kommunen påtage sig forpligtelser, der finansieres ved optagelse af lån, der har eller kan have betydning for opgavevaretagelsen. I det omfang kommunen afviser at meddele samtykke til optagelse af lån, kan institutionen opsige driftsoverenskomsten med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr.](opsigelsesbestemmelse). Optagelse af lån, der ikke har betydning for opgavevaretagelsen, kan eksempelvis foreligge ved omlægning af eksisterende finansiering mv. Konverterer institutionen eksisterende lån med henblik på at opnå besparelse på renter og afdrag, bør dette oftest kunne foretages uden kommunens godkendelse, idet der typisk ikke herved består en risiko, der kan have betydning for opgavevaretagelsen. Enhver bestemmelse om begrænsning og kontrol i forhold til institutionens formuedispositioner bør være sagligt begrundet i opgavevaretagel- 28 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 29 sen. Det kan naturligvis være vanskeligt at præcisere, hvilke situationer der skal være omfattet af bestemmelser om begrænsning og kontrol, men det må ikke desto mindre frarådes for en sikkerheds skyld at indføje vidtgående bestemmelser i driftsoverenskomsten om kontrol med enhver formuedisposition, da dette ret utvetydigt kan pege i retning af et ønske om at opretholde en bestemmende indflydelse og rådighed over opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens 2. 4-3-4 Ejerforhold til aktiver, herunder ved ophør Der er set eksempler på driftsoverenskomster, der indeholder bestemmelser, hvorefter alt løsøre/inventar tilfalder kommunen ved driftsoverenskomstens ophør. Sådanne bestemmelser kan indebære formueretlige overdragelser og skattemæssige uhensigtsmæssigheder, hvis de skal fortolkes efter ordlyden. Også selvejende institutioner er omfattet af beskyttelsen i grundlovens 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Kommunen vil således ikke kunne disponere over eller inddrage institutionens formue, for eksempel i forbindelse med driftsoverenskomstens ophør eller institutionens nedlæggelse, medmindre der er hjemmel hertil i institutionens oprettelsesgrundlag, vedtægter eller aftale/driftsoverenskomst med kommunen. Som udgangspunkt tilhører den selvejende institutions aktiver denne. Da der er aftalefrihed, kan den selvejende institution og kommunen naturligvis indgå aftale om ejerskab til aktiverne ved driftsoverenskomstens ophør. I det omfang det er aftalt, at alle aktiver uden videre tilfalder kommunen ved driftsoverenskomstens eller institutionens ophør, kan dette OSI - copyright - version 1.0. 2011. 29
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 30 imidlertid indgå som et moment ved vurderingen af, om kommunen reelt har bevaret opgavevaretagelsen. Hvem der må anses som ejer af et aktiv følger af almindelige formueretlige principper, hvorefter ejeren af et indkøbt aktiv som udgangspunkt er den juridiske person, i hvis navn aktivet er erhvervet, og som fakturaen er udstedt til. Er fakturaen udstedt til den selvejende institution, må det således antages, at det også er den selvejende institution, der ejer aktivet. Dette vil typisk også gælde, uanset om indkøbet af aktivet er finansieret af kommunens betaling af institutionens driftsomkostninger. De driftsomkostninger, som kommunen betaler til den selvejende institution må således i almindelighed antages blandt andet at skulle dække (for)brug af institutionens aktiver, slitage m.v. Tilskud til de generelle driftsomkostninger giver med andre ord ikke i sig selv ejerskab til de aktiver, der eventuelt måtte erhverves af institutionen. I tilfælde hvor en selvejende institution har indkøbt udstyr, der afskrives over en årrække, og hvor driftsoverenskomsten opsiges inden udstyret er fuldt afskrevet, må det ligeledes antages, at det er den selvejende institution og ikke kommunen - der er retmæssig indehaver af udstyret. Er aktivet ikke ved ophør fuldt afskrevet, kan kommunen dog, hvor dette måtte være aftalt, have et kompensationskrav på den ikke afskrevne værdi af aktivet, for så vidt kommunen har afholdt alle omkostninger til erhvervelse af aktivet. Dette udmøntes typisk gennem kommunens disponering over aktivet. Ønsker kommunen at være ejer af de aktiver, institutionen erhverver sig, må det ske ved et anlægsbudget, hvorefter kommunen kan have krav på at få et finansieret anlæg retur ved ophør af samarbejdet. 30 OSI - copyright - version 1.0. 2011.
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 31 Eksempler: Ved driftsoverenskomstens ophør tilfalder alt løsøre/inventar, der er finansieret over kommunens budget, kommunen. Ved institutionens ophør tilfalder alt løsøre/inventar, der er finansieret over kommunens driftsbudget kommunalbestyrelsen i det omfang, det ikke er afskrevet. Institutionen kan omkostningsfrit beholde afskrevne aktiver. Institutionen er endvidere berettiget til at overtage ikke-afskrevne aktiver mod betaling af aktivernes restværdi til kommunen. Supplerende kan om hensættelser til feriepengeforpligtelser tilføjes, at sådanne hensættelser bør medtages i budgetterne for det regnskabsår, hvori de ansattes feriepenge optjenes. Er hensættelserne ikke medtaget i driftsbudgettet, kan den selvejende institution komme til at hæfte for betalingen af feriepenge ved ophør uden evt. refusionsmulighed fra kommunen. Det er derfor afgørende, at den selvejende institution sikrer sig, at feriepengehensættelser er medtaget i de årlige driftsbudgetter og regnskaber. Tilsvarende gælder andre hensættelser. OSI - copyright - version 1.0. 2011. 31
Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/12 08.58 Page 32 Kontakt venligst Rønne & Lundgren: Advokat Michael Alstrøm, mma@rl.dk, mobil 2070 1005 Rønne & Lundgren Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel.: 3525 2535 Fax: 3525 2536 Email: info@rl.dk www.ronnelundgren.com TRYK OG LAYOUT: WWW.ATLAS-PLAEHN.DK 32 OSI - copyright - version 1.0. 2011.