1
3.0 Skolen Skolen er et specialundervisnings- og behandlingstilbud fra børnehaveklasse til 10. klasse. Der er 5 7 elever i hver klasse. En fast tilknyttet klasselærer varetager den daglige hovedfagsundervisning. Skolen er normeret til 48 børn og unge. Visitationen sker via den enkelte kommune eller distrikt skolemyndighed. 3.1 Undervisningens struktur En elev i Marjattas skole bliver undervist i en klassesammenhæng med 5-8 jævnaldrende klassekammerater. Undervisningen er opdelt i hovedfagsundervisning, 2 timer dagligt, og faglektioner fra 1 til 4 timer dagligt, alt efter klassetrin. Hovedfagsundervisningen forestås af klasselæreren og rummer forskellige perioder med alment dannende fag i løbet af året, se vedlagte skema og årsplan. Hovedfag rummer, udover selve den faglige del, en motorisk del med grundmotoriske-, koordinerings- og samarbejdsøvelser, og en musisk del med rytmiske øvelser, sang og musikalsk sammenspil. Fag lektionerne forestås af faglærerne. En sund rytme i hverdagen styrker barnets evne til at lære Undervisningen med udviklingshæmmede børn er bygget op omkring bestemte lovmæssigheder, og nøglebegreber som rytme, bevægelse, fantasi, indre billeder, følelser og den skabende, kreative proces indgår som faste elementer i tilrettelæggelsen af undervisningen. Den aktive bevægelse Der tages udgangspunkt i erkendelsen af hvilken betydning en rytmisk opbygning af undervisningstimen har. Rytme betragtes som/er noget, der gentager sig regelmæssigt, indeholder liv og har i sig muligheden for en lille variation. Disse gentagelser får eleven til at føle ro og sikkerhed. I undervisningen er rytmen som et åndedræt, der griber ordnende ind i det kaos, der ofte er i det udviklingshæmmede barn, og som derved giver liv og styrker elevens evne til at udvikle sig og kunne modtage undervisning. Enhver time starter altid med BEVÆGELSE. Der arbejdes dels med gruppeleg og kredsøvelser, dels øvelser, der er specielt udarbejdet til den enkelte elev ud fra kendskabet til dennes særlige behov og problematik. I kroppen oplever barnet sin tyngde eller lethed, sin stivhed eller slaphed. Når barnet bevæger sig føler det glæde og ellers kaotiske bevægelser vil langsomt forvandles og virke strukturer ind på barnet. I de mindste klasser er det sanglege, klappe/trampelege og fingerlege, etc. I de ældre klasser forvandles dette til koordinations- og samarbejdsøvelser med vanskeligere bevægelser og former, etc. Den belivende og ordnende bevægelse skaber glæde og øves blandt andet i boldspil og sjipning. Den tilbageholdte og samlende bevægelse øves for eksempel i balance på bom, hvor den ydre aktivitet holdes tilbage og koncentreres i et punkt. 2
For at de motoriske øvelser skal virke, må der dels være fantasi og humor tilstede, idet øvelserne ledsages af vers og sange af alvorlig eller morsom karakter, dels en vis vedholdenhed og målrettethed, da det er en lang proces og øvelserne må hver dag gribes an med samme begejstring og engagement. En undervisningstime starter altså med at varme kroppen op, og det giver barnet en følelse af at være hjemme i sin krop eller tilstede her og nu, hvilket er forudsætning for at kunne lære. En krop, der er vågen og varm, er nu modtagelig for at sproget, det talte ord, kan udfolde sig. Som lærer ved man, at den ydre bevægelse giver indre bevægelighed og barnet har derved langt lettere ved at udtrykke sig sprogligt. Vers, digte og taleøvelser kan herefter indøves. Indre ro (Efter at have bevæget sig aktivt kan kroppen være i ro, og et indre rum kan opstå i barnet. Et indre rum, som giver plads til at barnet kan lytte og danne indre forestillingsbilleder.) Det levende ord står i centrum i formidlingen af lærerstoffet, og læreren har i sin forberedelse gjort stoffet så at sige til sit eget og bringer det nu på en levende måde til børnene. Efter at have bevæget sig, kan kroppen være i ro, og et indre rum kan opstå i barnet. Et indre rum, som giver plads til at barnet kan lytte og danne indre forestillingsbilleder. Læreren lægger bevidst vægt på at beskrive forskellige stemninger, som i barnet kan vække følelser som: glæde, sorg, angst, forløsning osv., sjælekvaliteter, der er med til at give barnet et mere nuanceret følelsesliv/udvikle barnets følelsesliv. Der opstår i denne situation, noget meget sublimt mellem læreren og eleverne, og børnene identificerer sig med det fortalte. De bliver bange for den farlige ulv, genkender angsten i sig selv og adskiller angsten fra glæden og befrielsen, når det ender godt. Der gives plads til at følelseslivet kan udvikle sig og komme mere eller mindre til bevidsthed hos barnet. Samtidigt indeholder fortællestoffet, som forandrer/forvandler sig op gennem skoletiden, og som er tilpasset barnets alder/udviklingsfaser, alment menneskelige værdier, der også er med til at udfolde barnets sociale sider/sociale potentialer. Kun i nuet kan man være kreativ og skabende Formidles fortællestoffet fantasifuldt og velforberedt, vil barnet lære selv at danne billeder i sit indre, billeder der vil synke ned i glemslen, for næste dag at kunne kaldes frem, og der vil opstå et behov i barnet og en lyst til selv at skabe, at være kunstnerisk aktiv i selve bearbejdningen. Gennem hele skoleforløbet, arbejdes der med periodeundervisning, som giver mulighed for at fordybe sig i et emne over længere tid. For de udviklingshæmmede mennesker, er det at leve tilbage og frem i tiden et fænomen, der kan være forstyrret. De der hele tiden tænker frem, er ofte angst for fremtiden, og de der lever i fortiden, har let ved at føle/at være holdt fast her. Periodeundervisningen er med til at trække de, der lever i fremtiden tilbage, og de, der lever i fortiden frem, og derved trænes eleverne i at være tilstede i nuet. Kan man gribe nuet, og være fuldt tilstede, kan man være kreativt skabende. I de første år er det læreren, der viser vejen og leder børnene gennem undervisningsforløbet. Senere vækkes barnets interesse i menneskets forhold til verden omkring os. Læreren træder nu et skridt tilbage, og børnene skal øve samarbejde, løse små opgaver og arbejde selvstændigt. Den konkrete 3
gribben ind i verden, bliver en del af det store barns udfordring i skolen. I de ældste klasser indtræder puberteten og de unge er optaget af sig selv, kærester, følelser, etc. At udtrykke følelser, have en personlig mening og tage indflydelse er en vigtig del af et ungt menneskes tilværelse. Som lærer vil man få et meget tæt forhold til eleverne, der bygger på gensidig respekt, og læreren må gøre sig bevidst, at han/hun er et forbillede som eleverne spejler sig i. Med udgangspunkt i en ægte forståelse af hvert enkelt barn og tro på at der altid er en mulig vej, vil læreren til stadighed udvikle sin egen kreative, skabende side og derigennem også give barnet mulighed for udvikling/ bane vejen for udviklingsmuligheder for barnet. 3.3 Beskrivelse af fagene på Marjatta Skolen 3.3.1 Hovedfag Skoledagen starter altid med hovedfagsundervisningen, som strækker sig over ca. 2 timer. Her er klassen sammen som en gruppe, og der er knyttet en fast klasselærer til klassen. Indholdet i hovedfagstimen formidles til børnene som periodeundervisning og hver periode strækker sig over 3-6 uger alt efter emnet. I de mindste klasser indøves primært tal og bogstaver, disse tager udgangspunkt i eventyrets verden. Fingerlege, eventyrspil og sanglege står centralt i undervisningen af de mindste børn, og de lærer at omgås hinanden og få et fortroligt forhold til det at skulle gå i skole. Senere kommer legender, fabler og regning til samt indblik i de gamle håndværksfag, hvor børnene selv er med til at så, høste, kværne og bage. Fortællingen fra Det Gamle Testamente er også en del af undervisningsstoffet. De mellemste klasser har dyre- og plantekundskab, geografi og geometri. I disse fag tager undervisningen altid udgangspunkt i barnet selv. Inden de hører om dyrene, hører de først om mennesket og inden de gennem geografien hører om det omkringliggende landskab har de først taget udgangspunkt i klasseværelset. Man går altså bevidst fra centrum, barnet selv og ud i periferien, det omkringliggende. Regningen videreføres på alle klassetrin og i de mellemste klasser kommer nu også spændende fortællinger fra forskellige kulturer, f.eks. Ægypten eller Grækenland. I de ældste klasser følger geografi, biologi, kemi og fysik samt berømte personligheders biografier og de store opdagelsesrejsende. Læreren har metodefrihed til at forme periodens indhold alt efter klassens behov, ofte vil små skuespil, modellering og museumsbesøg også kunne indgå i en periode. Da hver periode strækker sig over flere uger, er der rig mulighed for at få mange aspekter med. Emnerne bearbejdes grundigt og eleverne kan få tid til at forbinde sig med emnet. Regneperioderne gentages flere gange i løbet af et skoleår, men altid med flere ugers mellemrum. I disse pauser mellem perioderne vil lærdommen ikke forsvinde, men derimod blive en del af barnet. Når så tallenes verden "hentes frem" i næste regneperiode har langt de fleste børn let ved at gribe emnet på ny og komme et skridt videre. 4
På alle klassetrin er børnene selv med til at skabe deres eget helt personlige periodehæfte med tegninger, tekster og malerier. I forbindelse med de skoleafslutninger, der afholdes ved hver længere ferie, optræder skoleeleverne for hinanden. Her viser de glimt fra undervisningen i form af motoriske øvelser, vers, sange, musik, små skuespil o.l. Her er der mulighed for, at eleverne kan glæde sig over hinandens fremskridt. 3.3.2 De kunstneriske fag Musik Gennem musikalsk aktivitet opøver eleverne deres koncentrationsevne, da musikken kræver, at de er nærværende, og gennem musikken, er der en umiddelbar tilgang til ethvert barn, uanset handicap. Musikundervisningen udvikler sig ud fra enkle lytte øvelser og rytmiske slag på trommer og klangstave, over orkestersamspil på fløjte og xylofon, til den klassiske musik og mere jazz- og bluesprægede musikstykker. I timerne indøves gode orkestervaner med hovedvægten lagt på at kunne lytte og vente. Eurytmi Eurytmi er en bevægelseskunst, her lærer børnene gennem bevægelser at gøre sproget og musikken synlig. I eurytmien arbejdes der også med forskellige rytme- og koordinationsøvelser, så barnet kan orientere sig i det 3-dimentionelle rum. Der indgår vers-, sang-, klappe- og trampeøvelser, og børnene bevæger sig enkeltvis eller som en gruppe, og eurytmien spiller derved også en social rolle. Maling I maleundervisningen lærer barnet omgang med vand, farver og pensel. Gennem forskellige maleøvelser lærer de farvernes væsen at kende, og det virker direkte ind på barnets følelsesliv. Det bliver opmærksomt på, hvilke farver der opstår, når forskellige farver blandes, og efter alder og behov lærer børnene forskellige maleteknikker. Håndværksfag Gennem håndværksfagene griber barnet materialet og forvandler det. Barnet skaber smukke genstande til sig selv eller til glæde for andre. I de håndværksmæssige fag hjælper man barnet i at tage udgangspunkt i en idé og frem til at få udført det færdige resultat. Håndarbejde De mindste børn stifter bekendtskab med forskellige materialer, som f.eks. uld, silke, hør osv. De puster og rører ved materialet, herefter øves princippet at stikke og trække. Senere indføres strikke og forskellige sy teknikker. De ældre elever laver større og mere krævende opgaver, som kræver udholdenhed, og de stifter bekendtskab med hånd- og el-symaskinen. Vævning Vævningen indføres omkring puberteten. Væveprocessen er et rytmisk harmoniserende forløb, hvor der veksles mellem højre/venstre, frem og tilbage, samtidig med at man veksler mellem brugen af hænder og fødder. Hvilken væveteknik der bruges er afhængig af det individuelle barn. 5
Sløjd I sløjd er det ofte træet som der viser, hvad det kan blive til. Eleverne lærer at bruge hammer, håndbor, mejsel og sav, og i de ældste klasser laves større opgaver, hvor det elektriske værktøj også kan indføres. Smedning Smedning indføres som sløjd omkring puberteten, hvor eleverne har brug for at mærke sig selv og udfordres med nye opgaver. I smedningsprocessen indgår mange opgaver, og eleverne lærer at slå på det varme jern med rytmiske slag. Det at omgås ilden og det varme jern, kræver mod, styrke og vågenhed. Plasticering Hænderne skal nu gribe direkte fat i materialet og være skabende. Gennem arbejdet med leret øver barnet sig i at forme det ud fra egen indre forestilling. 3.3.3 Bevægelsesfag Gymnastik I gymnastikken bliver barnet fortrolig med den store gymnastiksal og de mange redskaber. De mindste klasser har legegymnastik med fange- og sanglege. Senere lærer de boldspil med faste regler, de øver styrke og mod i brugen af f.eks. ringene og tovene. De ældste klasser har også mere strukturerede smidigheds-, balance- og styrkeøvelser. Folkedans Omkring puberteten indføres folkedans som et fast fag. Under musikalsk ledsagelse indøves mange kreds-, kæde- og kvadrilledanse. I folkedansen opstår noget meget socialt, idet de øvede elever må hjælpe nybegynderne. 6