Eksempler på aktiviteter, som styrker dette område er:

Transkript

1 Sproglig kompetence Udvikling af den sproglige kompetence er med til at sikre, at erkendelse kan udtrykkes og formidles. Både over for sig selv og andre. I fritidspædagogikken arbejdes der med udvikling af den sproglige kompetence på mange niveauer. Det stilles krav til børnene om at formulere egne ønsker og behov. Gennem en stadig dialog mellem børn og voksne og understøtning af dialog mellem børnene, udvikles forståelsen af egne og andres behov og ønsker, kompromissøgning og udvikling af nye ideer. I fritidspædagogikken arbejdes der med at lade børnenes egne historier komme til udtryk. Historiefortællingen fastholder indhøstede erfaringer og erkendelser, ligesom barnet igennem historiefortællingen får mulighed for at give udtryk for, hvad det lige nu er optaget af og finder væsentligt. Højtlæsning er et aktiv, der anvendes til at vise andre måder at udtrykke sig på. Igennem samtalen om det læste uddybes og udvikles den sproglige forståelse. Leg med sproget og udtryksformen nuancerer og forfiner barnets sproglige formåen. Ved børnemøder, samlinger, avisskrivning opfordres barnet til at anvende sit sprog til formidling udover den allernærmeste kreds. Specielt for de to-sprogede børn sker der igennem den formelle og uformelle kontakt med børn og pædagoger en konfrontering med det danske sprog. Barnet udvikler igennem legen, historien og dialogen et brugbart og nuanceret sprog. rim og remser sanglege synge teater højtlæsning historiefortælling "spinde ende" børnemøder avisskrivning konfliktløsning Logisk-matematisk kompetence Et af omdrejningspunkterne er barnets forundring og efterfølgende mulighed for at fordybe sig i problemer eller emner af speciel interesse. Barnets får lejlighed til gennem fordybelse at opstille spørgsmål, undersøge og finde løsninger. I skolefritidsordningen, hvor børnene har mange valgmuligheder for individuelle og fælles aktiviteter er der rig mulighed for at udforske praktiske løsninger på egne problemformuleringer. Gennem bl.a. konstruktionslege (fra LEGO til byggelegeplads), og værkstedsarbejde (fra perlearbejde til sæbekassebil) styrkes evnen til at tænke logisk, dissekere, analyse, opstille løsningsmuligheder, tænke kreativt. I udøvelsen af en række praktiske gøremål som fx. borddækning, bagning, indkøb oplever barnet, at tilegne kundskaber og færdigheder gøres operationelle og videreudvikles. I indretningen af de fysiske rammer inden- og udendørs og ved ture i naturen, konfronteres barnet med en række fysiske love, som det skal kunne håndtere (ild, vand, luft, jord).

2 leg med LEGO spil opdagelser i nærmiljø og natur (skovtur - fisketur) bagning lege i natur og nærmiljøet indkøb byggelegeplads bygning af spil konstruktionslege værkstedsaktiviteter; træ, ler, stof, maling, m.m. Krops-kinæstetisk kompetence I skolefritidsordningen tilrettelægges fysiske aktiviteter, som rammer barnets formåen på en måde, som giver lydt til at overskride egne grænser. Barnets erkender herved egne grænser og finder glæde ved at udfordre sig selv - og andre. De fysiske rammer, såvel inden- som udendørs skal indrettes, så barnet hele tiden stiles overfor denne udfordring. Idrætsaktiviteter i traditionel forstand, dans og bevægelseslege opøver barnets beherskelse og koordination af kroppen og udvikler forståelse for placering af sig selv i tid og rum. Igennem deltagelse i sportsaktiviteter på tværs af skolefritidsordningerne opleves glæden ved at tilhøre et fællesskab. I skolefritidsordningens gennemføres en lang række værkstedaktiviteter, som kræver en forfinet beherskelse af finmotorikken. Denne færdighed er en forudsætning for, at barnet inden for andre felter, som f.eks. skrivning, binde snørebånd, o.l. kan handle på egne hånd. boldspil gå i svømmehal gymnatiksal klatrevæg bevægelseslege dans male klippe bage save hamre syning perler

3 Spatial-rumlige kompetencer Mange aktiviteter på skolefritidsordningen er rettet mod de spatiale kompetencer. Tegning, maling, collager og kunstprojekter er nogle af de traditionelle projekter. Mange aktiviteter udfordrer fantasien og "den indre billeddannelse" hos børnene, f.eks. ved højtlæsning og historiefortælling. Børnene har mulighed for at fortælle om egne oplevelser, digte med på fælles historier (spinde ende), være med til at skrive teaterstykker og sange. På legepladsen er den store udfordring at navigere rundt på cykel eller rulleskøjter uden at kollidere med andre børn eller køretøjer. På mange skolefritidsordninger er der adgang til computere med mulighed for at arbejde med grafisk design og layout. På ture i nærmiljøet lærer børnene at finde rundt. male klippe og klistre ler og keramik historiefortælling digtning lege hvor mange deltager computer film puslespil spil ture Musikalsk kompetence Pædagogerne tilrettelægger de musiske aktiviteter efter børnenes motivation og interesse. Børnene lærer at udtrykke sig på en anden måde end gennem sproget, hvilket giver mulighed for en anden og ny erkendelse. På samme måde som ved de kropslige/rumlige kompetencer udfordrer de musiske fag barnets formåen på en anden måde, som giver lyst til at overskride egne grænser. Pædagogen kan gennem sit samvær med børnene, og ved en præsentation af forskellige udtryksformer medvirke til, at børnene udvikler en musikalitet som styrker deres selvværd. dans og danselege lytte til musik spille musik/samspil rim, remser, rap og rytmer baggrundsmusik afholde melodi-grand prix Interpersonel-social kompetence Barnets rolle i familien har ændret sig. Børn er ikke en social nødvendighed i forhold til familiens struktur og opretholdelse. Barnets rolle er i dag kendetegnet ved en emotionel funktion. En del af

4 den sociale opdragelse foregår derfor uden for familien; bland andet i SFO. Hermed bliver udviklingen af social kompetence et centralt fokusområde i SFO'en. Igennem mødet med andre børn i forskellige andre, samt pædagoger med forskellig baggrund, udvikles den sociale kompetence. Det sker ved at inddrage den sociale dimension i de fleste organiserede aktiviteter, ligesom det mere uformelle samvær foregår i et rum, som prioriterer social kompetence højt. Dette er med at bibringe dagligdagen i skolefritidsordningen den nødvendige tryghed, hvor børnene lærer at tilgodese andre end sig selv, styre deres temperament, skabe hygge med andre, hjælpe sine kammerater. Social kompetence udvikles, hvor personligheden støder op mod andres. I de aktiviteter pædagogen igangsætter skabes det sammenstød der udvikler enten venskaber eller fjendskaber (med efterfølgende konfliktløsning). alle aktiviteter hvor der indgår mere end én person leg uden voksenindblanding rollelege ruderum (uden pædagoger) konfliktløsning ture traditioner drama musik koloni idræt Intrapersonel-personlig kompetence En del af den etiske opdragelse, der før fandt sted i familien, finder i dag sted i skolefritidsordningen. Begreber som retfærdighed, venskab, uvenskab, godt og ondt kan afprøves og erkendes såvel i strukturerede som ustrukturerede aktiviteter og processer. Pædagogen skaber et rum, hvor følelser og relationer brydes i forhold til det enkelte barn. Gennem personlige oplevelser og konflikter hjælper pædagogen med at udvikle barnets personlige emotionelle kompetence. Pædagogens rolle er at få børnene til at reflektere over sammenhænge mellem det de føler, siger, gør og tænker. Løsningen af denne opgave fodrer, at der mellem pædagog og barn er et trygt og tillidsfuldt forhold. Dette udvikles ved, at pædagogen møder barnet med respekt, troværdighed og engagement. Pædagogen griber spontant opståede situationer, bruger aktiviteter, konflikter og følelsesudbrud til sammen med barnet at få ord på egne oplevelser; ar sætte ord på konflikten - at sætte ord på de følelser konflikter udløser og gennem dialog/forhandling at finde en løsning på konflikten. Pædagogen træder til, når barnet har en "ikke-hensigtsmæssig adfærd", således at venskaber kan udvikles. Dette sker igennem dialog barn/barn - pædagog/barn eller pædagog/barn/barn, hvor pædagogen fungerer som konsulent.

5 gruppelege regellege leg tid og rum til dialog mulighed for at gå afsides teater drama historier samtaler